Nyhedsbrev April 2015

 

Kære medlemmer og andre modtagere af brevet.

 

Så har Esteri Andersen endnu engang afviklet et lørdagsmøde på bedste måde i Hedehuset, hvor vi efterhånden har været mange gange. Jeg håber, at der stadig kan foregå et lørdagsmøde i øst, selv om det jo blev ”officielt afskaffet” for nogle år siden!!

Vi var næsten 50 deltagere, hvilket sikkert er flere, end der vil komme til vestmødet, som vil finde sted på Fyn i efteråret. Blandt gæsterne i Hedehusene var også den finske præst i Danmark, Satu med det gode, danske efternavn Jørgensen. Hvis det er som ved den tidligere mandlige præst, så hører også de tidligere danske provinser, Skåne, Halland og Blekinge til den finske præsts område.

Stemningen var også denne gang fin, snakken gik lystigt, og der var flot musikalsk underholdning af Esteris datter og svigersøn, samt af en ung, finsk pige, Suvikukka (Sommerblomst?) (efternavn ukendt). Hun sang finske sange til eget guitarakkompagnement.

 

Også ”selvbetjeningsbutikken” gik denne gang godt, idet der blev solgt for 750 kr., men desuden donerede Birthe Tarvainen (4873 Væggerlø-se) et fornemt atlas over Finland. Den blev solgt på auktion for 190 kr.

Birthe flytter til Nykøbing F. d. 1. maj, så salget af det fine atlas var et led i ”oprydningen”, når den nye bolig nu bliver mindre.

Birthes nye adresse er Vestenborgs Allé 195 st. 4800 Nykøbing F.

 

Det næste møde skal efter planen finde sted på Liselund i weekenden 12.-14. juni. Som jeg skrev i et tidligere brev, så er der kommet en ny bestyrer på Liselund. Hans Navn er Mogens Hemmingsen, og jeg har i flere omgange været i forbindelse med ham for at få forholdene for vores ophold afklaret.

Desværre ser det ud til, at han vil have kraftige prisstigninger på dele af vores ophold, idet prisen for hele forløbet, altså fredag fra ca. kl. 16 til søndag ca. kl. 14 er sat op med 30 % – fra 1500 kr. til 1.950 kr. pr. person i dobbeltværelse! De fleste øvrige priser er næsten uændrede, så måske er den kraftige prisstigning udtryk for et ønske om, at vi først kommer fra lørdag morgen?

Jeg forventer heller ikke deltagere fra hverken Finland eller Sverige i fremtiden (måske med undtagelse af Eero Ahlbäck fra Sjuntorp), og det var vel delvis for deltagerne derfra, at vi i sin tid tog fredagen med.

Jeg havde regnet med at sende tilmeldingssedlen til Liselund med her i brevet, men det må vente til næste gang, når jeg forhåbentligt har de endelige priser for alle typer ophold.

 

Min opfordring i februarbrevet til de medlemmer, som endnu ikke havde betalt kontingentet for 2015 (og for nogle fås vedkommende heller ikke for 2014), om at overføre de 200 kr. pr. år direkte til foreningens konto i Jyske Bank, bar desværre ikke så megen frugt, som jeg havde håbet, idet der stadig er ca. 45, som ikke har sendt kontingentet.

Måske skyldes det, at man ikke bruger netbank, selv om det på alle måder er nemmest og billigst, men hvis man slet ikke har computer, så er det naturligvis umuligt! Man kan dog også tage siden med overskriften ”Vedrørende kontingentet for 2015” fra januarbrevet med hen i banken og bede dem overføre beløbet til den nævnte konto. Det er sikkert ikke dyrere end at bruge et indbetalingskort på posthuset eller i banken.

 

Adskillige medlemmer har sendt kontingent på et indbetalingskort fra tidligere år, og det er helt i orden, idet alle tidligere numre stadig er med på min liste. Ved mødet i Hedehusene var der en del, som betalte kontant, så tallet er for nedadgående, men desværre var ikke alle navne med på den deltagerliste, som jeg havde fået inden mødet, så jeg fik ikke rykket flere end de fem, som jeg havde markeret hjemme

fra. De, der stadig mangler at betale, får her i brevet en ”rykker” samt et indbetalingskort, så sagen kan blive bragt i orden.

 

HVIS en eller anden skulle få en rykker, selv om kontingentet allerede er betalt, så giv mig venligst besked om, hvornår omtrent det er sket, så jeg kan gå tilbage i Jyske Banks lister og finde fejlen. Og jeg skal også nok huske at sige undskyld, hvis der er betalt, uden at jeg har fået det registreret. Rykkerne bevirker, at de øvrige ca. 90 modtagere af brevet får et lidt tyndere brev, så vægtgrænsen på 100 g. ikke overskrides for noget brev.

 

Anneli Boeng (4300 Holbæk) har valgt at melde sig ud – ikke på grund af kontingentet, men pga. svigtende helbred. Jeg forudser flere udmeldelser i fremtiden, idet flere og flere af os runder de 80 år, og det betyder mindre mulighed for at køre til møderne, ligesom lysten til at læse brevene måske bliver mindre med alderen.

 

Vores energiske 3.generationsmedlem, René Väyrynen, har sendt en oplysning, som jeg straks giver videre. René har fundet ud af, at der på internettet under adressen www.arkiv.dk kan findes oplysninger og billeder om os ved at søge videre under ordet ”finnebørn”.

 

Reijo Pajuoja i Anjalankoski har meddelt, at der endnu er nogle få eksemplarer af hans bog ”Som krigsbarn i Danmark” tilbage. Et enkelt medlem har skrevet, at han var interesseret i at købe en bog. Hvis der er flere, der ønsker et eksemplar, så giv mig besked hurtigst muligt. Reijos pris er 200 kr. inkl. porto fra Finland, men hvis jeg skal sende den videre til evt. kunder, kommer der yderligere porto på – foreningen skal ikke tjene noget på de handler. Måske vil man bestille bogen direkte hos Reijo, som så sender den til modtageren – hans adresse er på medlemslisten. Reijo skriver og taler flydende dansk, og bogen er på dansk, så der er ingen grund til at holde sig tilbage.

 

En anden forfatter blandt finnebørnene, Jeanette Shaw i Californien, har sendt en anmeldelse af sin bog ”The War Yo-Yo Kid”. Jeg har fået den engelske tekst oversat til dansk, og som man kan se, er der mange forskellige steder, hvor man kan købe den, men den er på engelsk, hvilket nok afskrækker mange fra at købe den. Der følger et par små kapitler på dansk med her i brevet – som appetitvækkere!

 

Marianne Lyngbye (4340 Tølløse) har sendt artiklen om ”Finlands fredelige fæstning”, Suomenlinna. Mange medlemmer har sikkert besøgt fæstningen i skærgården ud for Helsingfors, men ellers kan artiklen måske give appetit på at komme derud, næste gang I besøger Finland.

Marianne har også sendt opskriften på ”Marianne-boller”. Det betyder ikke, at det er Marianne Lyngbye, som har ”komponeret” opskriften, men en af ingredienserne er ”Mariannebolsjerne” fra Fazer.

Den danske oversættelse har jeg sat ved siden af den originale finske på en side med flere specielle og særprægede oplysninger om Finland.

 

Fra sekretæren for ”Sydsveriges Finska Krigsbarn”, Veikko Bern, har jeg fået en invitation. De arrangerer en tur med færgen mellem Helsingborg og Helsingør onsdag d. 8. juli med første afgang fra Helsingborg kl. 13.00. Planen er så at sejle frem og tilbage mellem Helsingør og Helsingborg flere gange i løbet af dagen og undervejs ”hygge sig”, som Veikko skriver. Man kan stige på i Helsingør første gang, når færgen fra Helsingborg med afgang kl.13.00 returnerer mod Sverige.

Veikko sender flere oplysninger om turen senere, men her er hans mail-adresse, hvis du allerede nu har lyst til at melde dig til:

v.bern@bredband.net eller tlf. 0046 708538263.

 

De store sider fylder meget denne gang, selv om de kun rummer ét emne, nemlig ”SAUNA”. Sauna er jo noget meget specielt for Finland, så jeg valgte at sende hele artiklen fra POLITIKEN med. Historien om præsident Kekkonen og partileder Nikita Khrusjtjovs samtaler (fredsforhandlinger?) i en sauna, har jeg hørt før, men jeg har ærligt talt tænkt, at det var en skrøne, men den bliver nævnt her i artiklen, så måske er historien sand? Jeg håber, at de mange sider kan sorteres i den rigtige rækkefølge!

 

Når man nævner ”krigsbørn” eller ”finnebørn”, så tænker man altid straks på Sverige og Danmark, men aldrig på Norge. Det skyldes, at der kun kom ganske få til Norge, og kun under vinterkrigen, hvor der

  1. 29. februar 1940 ankom et antal til Oslo, men man ved ikke, hvor mange det drejede sig om. Alle er sandsynligvis vendt tilbage til Finland senest efter tyskernes besættelse af Norge d. 9. april 1940.

Efter den dato havde Norge nok at gøre med sine egne borgere, for besættelsen var jo meget mere brutal deroppe, end den var her i Danmark, mens Sverige kunne holde sig helt ude af krigen.

Tuula Eskeland, som flere gange har været med til vore møder på Liselund, har prøvet at skaffe oplysninger om finske børn i Norge, hvilket der er en lille artikel om i ”SOTALAPSI” = det finske blad for krigsbørnforeninger i Finland.

Ved et af møderne på Liselund blev flere af deltagerne interviewet af Tuula Eskeland om problemerne, da vi skiftede sprog fra finsk til dansk! Det kunne være spændende at se resultatet af det arbejde.

 

På en af siderne med små artikler er der en opfordring til at sende billeder med krigsbørn eller finnebørn til Ulla Mielonen, Fjärde Linjen 14 B i Helsingfors. Billederne skal bruges i et nummer af de finske krigsbørns foreningers blad ”Sotalapsi”. Jeg får bladet tilsendt og har lov til at bruge stof fra det, så måske kan jeg bruge meget af det i et medlemsbrev senere. Hvis du har billeder liggende fra dine første år i Danmark (1941-46), så send dem til Ulla Mielonen, så vi fra Danmark også kan komme med i udgivelsen – billederne bliver naturligvis returneret til dig!

 

Vidste du, at finnerne er det folk i Verden, som spiser mest slik!! Hele 8,33 kg om året og så endda med stigende tendens – men danskerne er undervejs til at overhale dem.

 

På bagsiden af dette ark er en artikel PÅ FINSK, hvilket jeg jo ikke kan klare, så jeg vil gerne bede en eller flere af jer, som kan vort gamle modersmål, om at oversætte stykket og sende det til mig, så historien om Kirsti Strömberg kan komme med i et kommende brev!

 

Også dette stykke har jeg fået fra Marianne Lyngbye ligesom andet stof her i brevet – dejligt at nogle hjælper mig med at skaffe stof – måske vil andre også træde til, så brevene kan blive så interessante som muligt?

 

Med venlig hilsen

 

Kai

 

 

 

 

 

Nyhedsbrev februar 2015

Haderslev 2015.02.16.

 

 

 

Kære medlemmer og andre modtagere af dette brev.

 

 

Mange medlemmer har betalt kontingent, men endnu mangler 72 at betale. (Mandag d.16.feb.). Det var meningen, at de skulle have haft en påmindelse og et indbetalingskort med i brevet her, men da antallet er noget større, end jeg havde forventet, så har jeg ikke indbetalingskort nok på lager, men i næste brev vil der være rykkere til de manglende. Måske får flere kontingentet ordnet inden da – eller også meddelt mig, at de ønsker at udmelde sig!

 

Foreløbigt har ét medlem valgt at melde sig ud, idet Annika Hursti Jensen (4000 Roskilde) samtidigt med, at hun betalte det manglende kontingent for 2014, meddelte, at hun ønskede at forlade foreningen pr. 1.1.2015. Det var Annikas mor, Anja Hursti, som i sin tid tegnede vort logo med det danske og finske flag forenet i et hjerte.

 

Men der er også et velkommen til et nyt medlem. Det er

Liisa Skaarup

Græsmarken 1 st. th.

2860 Søborg

28 12 00 83

 

Den årlige portoforhøjelse rammer os ikke så hårdt i år, som i nogle af de tidligere år, idet det kun er taksterne til Finland og Sverige, som er blevet højere – fra 22 til 24 kr., men de fleste breve er jo til medlemmer i Danmark, og det er uforandret 14 kr.

Desuden har de fleste af vore medlemmer i Sverige meldt sig ud, så den samlede portoudgift bliver ikke større, men til gengæld kommer der heller ikke medlemskontingent ind fra de udmeldte.

 

Ad omveje – sidste led var Jarmo Lehtonen (6541 Bevtoft) – har jeg fået en beretning om ”De finske børn under besættelsen” i Vester Sottrup tæt ved Sønderborg. Det er årsskriftet for Sottrup Sogn, som bragte stykket, hvor hovedpersonen er Anvo Rantala, som muligvis i dag bor i Espoo i den høje alder af 85 år.

 

Også fra Tønderarkivet er der et par små stykker denne gang. Der er noget om deres ankomst og også lidt om børnenes afrejse igen, så ringen bliver sluttet.

 

Nogle husker sikkert, at Reijo Pajuoja har skrevet bogen ”Som krigsbarn i Danmark”. Bogen består af Reijos interviews med hjemvendte finnebørn. For nogle år siden sendte han et antal eksemplarer til videresalg i foreningen med den kommentar, at det var restoplaget af den danske udgave. Den blev også ret hurtigt udsolgt fra min ”Selvbetjeningsbutik” ved møderne. Jeg spurgte så for nogle uger siden, om jeg måtte bruge nogle afsnit fra bogen i medlemsbrevene, hvilket Reijo sagde ja til, men ved samme lejlighed meddelte han, at der da stadig lå nogle eksemplarer af bogen derhjemme hos ham, så hvis der er købere til dem, vil Reijo sende dem. Prisen vil afhænge af, hvad forsendelsen vil koste, og hvor mange, der er interesseret i at købe bogen.

Giv mig besked, hvis du ønsker et eksemplar af ”Som krigsbarn i Danmark” – uden at kende den endelige pris!

 

To små stykker fra bogen kan du læse i brevet her.

 

Tuula Eskeland, som et par gange har deltaget i vore møder, og som tidligere arbejdede ved Det finske Institut på Københavns Universitet, har sendt kortfattede oplysninger om 3 skuespil om ”finnebørn”. Det ene stykke, ”Kainos sang”, har mange af os haft lejlighed til at se, da skuespiltruppen ”Skægspire” opførte stykket for os på årsmødet i Brobyværk i år 2000. De to andre er ”Krigsbarn” (Sotalapsi) og ”Fosterlandet”.

Tuula har også arbejdet i Oslo, så derfor er der norsk sprog ind imellem!

 

I Rom har den 85-årige kunstner Seppo Mattinen boet i en længere årrække, efter at han i mange år var bosiddende i København – men Rom er sikkert et meget rarere sted at bo! Hans værker kan man finde mange steder her i landet fx i Østre Landsret, hvor vi finnebørn vel ikke har vores daglige gang.

 

Mange af os har prøvet at lande i Helsingfors Lufthavn i Vanda. Den var som de fleste andre lufthavne kedelig og ikke et sted, man opholdt sig i længere tid end nødvendigt. Men det ser ud til at være ændret, selv om billedet her i brevet ikke er i farver, men lys og let skulle det være blevet ifølge beskrivelsen.

 

At artiklen på det store ark er kommet med, skyldes nok min fortid på skoleområdet. Tænk, hvis man i Danmark ville lære af det finske skolevæsen – og ikke kun omtale det rosende, for det, der er sket i det danske skolevæsen i de eneste par år, har for alvor ødelagt arbejdsglæde og mulighederne for udvikling. Men man kunne vel ikke forvente andet, når mennesker, som ingen kendskab har til hverdagen på en skole, absolut skal gennemtrumfe deres lommefilosofiske ideer om, hvordan en god skole skal være.

 

Årsmødet på Liselund finder sted i weekenden 12.-14. juni, og det bliver med en ny vært, idet Vibeke Hein er fratrådt, og i stedet hedder værten nu Mogens Hemmingsen. Jeg håber, at han kan (og vil) holde priserne nede på et niveau, hvor vi stadig kan være med, men det må tiden vise! Ellers må jeg ud og prøve at få sponsorer til fx underholdningen lørdag aften (3xBjerre? som for nogle år siden).

 

 

Med venlig hilsen

 

Kai

Nyhedsbrev januar 2015

Haderslev 2015.01.15.

 

 

Kære medlemmer og andre modtagere af brevet.

 

Jeg håber, at alle er kommet godt igennem jul og nytår og er klar til at tage hul på 2015, så jeg vil blot ønske alle

 

                                GODT NYTÅR

 

En stor del af dette brev er optaget af medlemslisten, som dog er skrumpet en del sammenlignet med listen for 2014, idet flere har meldt sig ud fra årsskiftet. Især er medlemmerne i Sverige nu nede på blot et enkelt, idet Arja Rohlin (Bollnäs) er den eneste, der er tilbage.

Eeva Johansson (Västerås), Eeva Liisa Mortensen (Falun) og Pentti Petersen (Hofors) med sine to døtre Anja og Bente har alle valgt at forlade foreningen her pr 1. januar 2015.

I Finland fortsætter de 9 medlemmer, vi har deroppe, ligesom Jeanette Shaw også er med i det fjerne Californien.

Anja Dall (Bjert), Hillevi Larsen (Espergærde), Tuula Hirvonen (Bollnäs) samt May-Christina og Kaj Bergström (Jyderup) har alle tidligere meldt sig ud, hvilket er meddelt i løbet af året.

 

Til gengæld er der også kommet nogle nye til, idet Martti Paloposki (Fredericia) og Tom Kamp Eriksen (2.generation fra Odense SV) kom til i løbet af året, og for ganske kort tid siden meddelte Henny Askebjerg, at hun gerne ville fortsætte som ”efterlevende ægtefælle” efter Bengt Hinrichsen (Tranekær), som døde i juli 2014.

 

Måske sker der flere ændringer, idet der i de seneste år altid har været en eller flere, som har ønsket at melde fra, når det nye kontingent skulle betales.

Så har Esteri Andersen igen været i gang med at arrangere et lørdagsmøde i Hedehuset i Hedehusene. Det foregår lørdag d. 21. marts fra sidst på formiddagen. Invitationen er med i brevet her, og selv om vi efterhånden har været på stedet adskillige gange, så sender jeg alligevel et kort med, for det kunne jo være, at nogle ville være med for første gang. Jeg håber, at mange vil afse en lørdag for at mødes endnu en gang.

 

En stor del af modtagerne af brevet vil måske bemærke, at brevet er et enkelt ark tyndere end sædvanligt. Det skyldes, at en del medlemmer får en rykker for manglende kontingent eller en anden meddelelse lagt i brevet specielt til vedkommende.

 

Fra min sædvanlige kilde i Skåne, Tapani Rossi fra Höör har jeg fået stof om ”Finlandsaftener” i Örebro, Vadstena og mange andre steder.

Bl.a. også i Stockholm, hvor kongefamilien har deltaget. Musik udgjorde en stor del af aftenernes underholdning, og især var det naturligvis finsk musik, som spilledes. Formålet var at samle penge ind til hjælp for Finland og især de finske børn, som i et antal på over 70.000 kom til Sverige i krigsårene.

 

Turistsæsonen er i fuld gang for dem, der står på ski, men ellers er der snart forår og sommer. Helsingfors er blevet nemmere at komme til for os i Jylland iflg. vedlagte artikel.

Artiklen fylder kun 3 A4-sider, så jeg sætter et billede, som ikke har noget at gøre med en turistrejse, på bagsiden af det tredje ark.

Det viser noget, som kunne være fra en togrejse fra Finland til Sverige eller Danmark i årene 1940 til 1945.

Med venlig hilsen

Kai

Nyhedsbrev december 2014

 

Haderslev 2014.11.27.

 

 

Kære medlemmer og andre modtagere af brevet.

 

 

Så er det atter tiden til at skrive

 

Hyvää Joulua 2014 ja

Onnellista Uutta Vuotta 2015.

 

Brevet rummer denne gang mere om bogen ”Luftspejling 38” af den finske modtager af Nordisk Råds Litteraturpris 2014, forfatteren Kjell Westö. Den blev anmeldt i Politiken både på forsiden og i en lang artikel under ”Kultur”, hvor baggrunden for bogen bliver ridset op, nemlig årene før Vinterkrigen og 2. Verdenskrig med tilbageblik til kampene mellem ”de røde” og ”de hvide” i 1917-18. Forfatteren kalder konsekvent disse kampe for en borgerkrig, mens man i Finland vist helst bruger udtrykket ”Indbyrdeskrigen”.

 

Jeg brugte et boghandlergavekort fra min fødselsdag til køb af bogen, som jeg netop er nået igennem. Det var en lidt underlig fornemmelse flere gange at træffe på navne på steder, som jeg kendte fra mit liv deroppe i Finland. Fx kører hovedpersonen flere gange gennem byen Tusby (på finsk Tuusula), som er den lille landsby, hvor jeg blev født, og senere beskriver han Malmi, hvor jeg boede indtil ”eksporten” til Danmark i 1942, som byen, hvor der bor arbejdere og zigøjnere! Om det sidste er rigtigt, kan jeg ikke sige, (selv om min bror ved en bestemt lejlighed i 1947 blev beskyldt for at være det!) men et arbejderkvarter var det ganske sikkert.

 

I novemberbrevet var der et par små stykker om krigsbarnet Väinö, som satte ild til en lade ved sit svenske hjem, og hans søster Iris, som i virkeligheden havde det finske navn Hilpi. Hilpi har nok været for særpræget for den svenske lærerinde, som tog imod den finske pige, så hun ”forsvenskede” navnet. Lignende navneændringer kender jeg et par stykker af også her i Danmark.

Den svenske redaktør Kai Rosnell af ”Finska Krigsbarn” (= de svenske krigsbørns medlemsblad) har sendt en slags fortsættelse af beretningen, idet de to søskendes efterkommere blev opsporet, og de fortalte, at Hilpi blev lærerinde ligesom sin svenske plejemor, mens Väinö blev snedker og boede på Gotland i ca. 20 år. Jeg skrev dengang, at ildspåsættelsen måske skyldtes frustration over, at han skulle sendes tilbage til Finland, og den teori støttes af en udtalelse af Hilpis søn Jukka i artiklen. Også Hilpi arbejdede i Sverige, idet hun mestrede både svensk og finsk lige godt.

 

Dette stykke om Väinö og Hilpi kan I finde på bagsiden af det sidste ark af de 5 sider, som Leena Bonde (4390 Vipperød) har sendt til mig med kopier af sine personlige papirer fra sin ankomst til Danmark d. 12. april 1943, hvor hun kom til at bo hos familien Alice og Carl Andersen i Dalby pr. Krogstrup i nærheden af Frederikssund. I 1947 blev Leena hentet hjem til Finland af moderen, hvorefter hun kom i finsk skole, så hun kunne lære finsk igen, men som voksen vendte hun tilbage til Danmark i 1963 og denne gang for at blive her! Noget af teksten er på finsk, men da det er papirer, som vi vist alle har haft magen til, så er indholdet sikkert tydeligt nok.

 

Jeanette Shaw har sendt flere kapitler af sin bog ”The War Yo-Yo Kid”. Der følger nogle sider med her i brevet, og måske kan de give nogle medlemmer mod på at gå i gang med selve bogen, selv om den er på engelsk. Jeg tager imod bestilling, men den kan også købes via internettet på ”Amazon.com” eller på e-mail ”orders@trafford.com” hvilket de unge i vores forening sikkert kan finde ud af (jeg kan ikke!).

 

Med nogen forsinkelse kommer afsnittet ”Indledning”, som naturligvis skulle have været sendt allerførst, men da de enkelte kapitler ikke er bundet af en fortløbende beretning, men oftest rummer et enkelt handlingsforløb, så kan rækkefølgen være underordnet.

Da Jeanette naturligvis skriver på sin engelsksprogede computer, så er det ikke muligt at skrive æ. ø eller å, men jeg er sikker på, at læseren alligevel kan finde ud af ordene! Siderne er desuden skrevet med ret store typer, så de fylder temmelig meget.

 

Et andet kapitel har overskriften ”Sendt tilbage til Finland”. Måske kan nogle af jer, som også oplevede at blive sendt tilbage, genkende nogle af de følelser og tanker, som Jeanette havde i den tid, hun var i Finland, inden hun atter fik lov at komme til Danmark.

To andre små stykker (”Sonja” og ”Slædeturen”) kommer også med, så et par sider kan blive fyldt ud!

 

Marianne Lyngbye (4340 Tølløse) har sendt en artikel, som ved første blik ikke synes at have noget med finnebørn eller Finland at gøre, idet billedet på første side viste et meget fornemt, gammelt herskabshjem, men i teksten kommer finnebørnene ind!

 

Museumsinspektør Vilhelm Slomann på Kunstindustrimuseet tog i januar 1940 initiativ til en auktion over værdigenstande, som medlemmer af museets støtteforening skænkede til formålet, som var at hjælpe Finland økonomisk. Der er nogle tal, som virker meget overdrevne, fx at man forventede ”at overføre 100.000 børn med mødre og ledsagere til Danmark”. Senere skrives der, at vi kom 5.000 børn til Danmark, og at 1.000 senere blev adopteret, men begge tal er for store.

 

Hvor mange penge auktionen skaffede til formålet at hjælpe Finland, kan jeg ikke finde præcist, men et par eksempler nævnes. Fx blev Niels Bohrs Nobelprismedalje i fysik solgt sammen med August Kroghs tilsvarende medalje, som han fik i 1920 i medicin. Den samlede pris var 10.000 kr., hvilket var et virkeligt stort beløb i 1940.

 

Marianne har også sendt en artikel på finsk, som hendes svigerinde i Finland har sendt til hende. Den har overskriften ”Jäihin putoaminen vei sotalapseksi Tanskaan” og personen, som artiklen handler om, hedder Kirsti Strömberg, og den har noget med ”krigsbørn i Danmark” at gøre, men det er også alt, jeg kan finde ud af!

 

ER DER ET VENLIGT MEDLEM, SOM VIL TILBYDE AT OVERSÆTTE?!?!

 

I et brev for nogle måneder siden sendte jeg endnu engang arket med ”personlige spørgsmål” ud til de ca. 20 finnebørn, som aldrig har oplyst noget om fødselsdato, hjemstavn i Finland, tid og sted for ankomst til Danmark m.m. Desværre har kun to reageret, men som jeg skrev dengang, så vil jeg ikke plage flere gange hos de stadig ca. 20, som ikke har returneret skemaet – de må undvære foreningens smukke lykønskningskort til den runde fødselsdag! Det fik den ene, der netop har meldt sig med oplysningerne, med ca. 2 måneders forsinkelse til sin 80-års fødselsdag.

 

Så vil jeg endnu en gang bede de, der har i sinde at melde sig ud af foreningen, om at sende en mail eller et postkort, selv om I allerede har givet besked én gang, idet jeg jo håber, at I fortryder beslutningen, som et medlem allerede har gjort! Ligeledes vil jeg bede de 10 medlemmer, der skylder kontingent for 2014, og måske især de 5 af jer, som også skylder for 2013, om at give mig besked, om den manglende betaling skyldes, at I har i sinde at melde jer ud.

Kontingentbetalingen, som plejer at foregå i januar/februar, bliver en lille smule anderledes i 2015, idet jeg vil bede alle, som bruger netbank, om at overføre de 200 kr. direkte til foreningens konto i Jyske Bank – kontonummeret kommer i januarbrevet. De, der så ikke har betalt senest d. 1. marts, vil få et indbetalingskort sendt med i det efterfølgende medlemsbrev.

 

Helga har været i gang på computeren med at lave et jule/nytårskort til alle medlemmer. Det er et vinterbillede af mindestenen i Churchillparken med et ønske om en glædelig jul og et godt nytår 2015 til jer alle. Buketten til venstre med den lille seddel ved, er den smukke buket, som Finlands ambassadør hvert år sørger for, bliver lagt ved mindestenen d. 6. december på Finlands Selvstændighedsdag.

Om I vil beholde kortet selv, eller bruge det som en julehilsen til familie eller venner i Finland, det bestemmer I naturligvis selv.

 

 

Med venlig hilsen samt glædelig jul og godt nytår!

 

 

Kai

Nyhedsbrev oktober 2014

 

Haderslev 2014.10.30.

 

 

 

 

Kære medlemmer og andre modtagere af brevet.

 

 

Efter en lang pause på 3 måneder er det nu atter på tide at sende et medlemsbrev af sted. At det har varet så længe, skyldes i første omgang, at Helga og jeg boede i Frankrig i 2 hele måneder, nemlig august og september. Hvis I skulle have lyst til at se, hvordan vi bor dernede, så gå ind på www.arnestedet.com.

 

Dernæst må jeg erkende, at jeg i oktober blev en endnu ældre mand, idet jeg rundede de 80 år. I den forbindelse vil jeg gerne sige tak for mails og lykønskningskort, som mange medlemmer har sendt til mig, og især mange tak for den flotte gave til en kroferie, som en kreds af medlemmer havde samlet ind til. De 2.000 kr. vil Helga og jeg bruge, sandsynligvis engang i foråret, til nogle dage på Store Binderup kro i nærheden af Aars i det nordlige Jylland. Hvem og hvor mange af jer, der har været med i denne gave, ved jeg naturligvis ikke, men en stor TAK til alle. At den finske ambassadør, Ann-Marie Nyroos, sendte en meget flot buket netop på dagen, gør mig da både stolt og glad. Det var en lokal blomsterhandler, som kom med buketten, og han er en af mine gamle elever fra Sct. Severin Skole.

 

Min bror, Kalle, og min søster, Kaarina, kom den lange vej fra Finland til Danmark sammen med Kaarinas mand, Pentti, for at være med til min fødselsdagsfest, og da de blev godt og vel en uge, så var det også med til at forsinke dette brev.

 

Ind imellem fik vi også tid til at afholde finnebørnsmøde i Hoptrup. Det skete d. 11. oktober med fremmøde af over 45 deltagere, hvoriblandt der var 4 ganske små i alderen vistnok 2 til 7 år, men ellers var både finnebørn, ægtefæller, samt 2. og 3. generation repræsenteret.

Som sædvanligt gik snakken lystigt, og da det efterhånden er næsten de samme medlemmer, som kommer til møderne, så undlod de fleste af os navneskiltene!

 

Vores søn, Finn, som mange af jer kender fra mødet ved mindestenen d. 25. september, hans hustru Annemarie, vore to børnebørn, Christian og Martin samt Christians pige, Trine, gjorde os den glæde at komme sidst på eftermiddagen dagen før mødet. De overtog hele arbejdet ved finnebørnsmødet, så Helga og Elise for en gangs skyld blot kunne være deltagere, og ikke kun køkkenpersonale.

 

Da jeg nogle dage før mødet så listen over de tilmeldte igennem, tænkte jeg, at det vist ikke kunne betale sig at tage ”selvbetjeningsbutikken” med, idet jeg skønnede, at de fleste deltagere nok havde købt de ting, som foreningen har i butikken, men til min overraskelse blev der solgt for ikke mindre end 1.035 kr.

Der var også nogle, som benyttede lejligheden til at betale kontingentet for 2015, hvilket sparer foreningen for en udgift til girokort – og mig for besværet med at sende dem ud.

 

I den forbindelse kommer jeg til at tænke på, at adskillige medlemmer i årets løb har sagt eller skrevet, at de påtænker at melde sig ud af foreningen fra årsskiftet 2014/15. En enkelt har heldigvis siden meddelt, at hun alligevel gerne vil fortsætte, men det vil lette mig i arbejdet med at lave den nye medlemsliste, hvis I, som virkelig har i sinde at forlade foreningen, vil sende mig et postkort eller en mail med jeres endelige beslutning om eventuel udmeldelse fra årsskiftet i løbet af den kommende måneds tid.

 

Som I kan læse på brevets første sider, så er et tidligere medlem, Erkki Trige, død, og også vores sidste lotte, Heddi Hovind, døde i en alder af 95 år. Medlemmer, som bor i nærheden, har været så venlige at sørge for bårebuketter fra finnebørnsforeningen til bisættelserne, hvilket jeg er taknemmelig for, selv om det også kunne være ordnet via en blomsterhandler her i Haderslev.

 

Erkki har ikke været medlem siden 2008, da han meldte sig ud, men trods Heddi Hovinds død, går medlemstallet ikke ned, idet endnu et 2.generationsmedlem har meldt sig ind. Det er den tredje søster fra

familien Kalliomäki, og hun var med i Hoptrup til vestmødet d. 11. okt. sammen med far, mor og to andre søstre.

Navnet er:                Vivi Kalliomäki

Kørupvænget 33 2.th

5230 Odense M

Mandag d. 3.nov.

 

Så blev jeg atter forsinket! Både torsdag og fredag var jeg ude i et par foreninger for at fortælle om finnebørn, og i weekenden havde vi besøg af en finsk pige, som studerer på Århus Universitet. Hun havde, som så mange andre før hende, fået ideen om at lave en opgave om finnebørn, og ville derfor gerne lave et interview samt tage billeder og måske også lidt video. Hun kom sammen med en anden studerende, som viste sig at være italiener!

 

Indtil nu er der kun én af de mange unge studerende, som har haft ideen om at skrive finnebørnenes historie, som har virkeliggjort opgaven, nemlig Mettelene Stervbo-Kristensen, der for nogle år siden fik sin opgave ”Finnebørn i Danmark – studier i en krigsevakuering 1939-2001” godkendt, endda med en flot karakter. Dele af hendes opgave har været sendt ud i tidligere medlemsbreve, og den er nu også blevet optaget i Københavns Universitets finske bogsamling.

 

Mens Helga og jeg opholdt os i Frankrig, sendte Jeanette Shaw nogle siden af sin bog ”The War Yo-Yo Kid”, som hun havde været i gang med at oversætte til dansk. Desværre mislykkes udskrivningen af et af kapitlerne dernede, mens andre afsnit lykkedes. Jeg sender nogle af dem med her i brevet. Måske kan nogle så få lyst til at læse hele bogen, men den er endnu kun på engelsk i sin helhed, hvilket vel ikke skulle være noget problem for i hvert fald 2. generationsmedlemmer.

 

Jeanette har lovet at sende flere stykker af bogen i den kommende tid, og dem vil jeg naturligvis også sende videre til jer.

 

Ved finnebørnsmødet i Hoptrup havde Maire Nilsson (5500 Middelfart) taget det tøj med, som hun havde haft på, da hun kom til Hundested

d. 5. april 1942. Desuden havde hun personlige papirer fra dengang smukt ordnet i en mappe, og der var også nogle gamle artikler om finnebørn. Nogle af dem har jeg også liggende, og de har været sendt ud i medlemsbreve i årenes løb, men én var ny for mig. Jeg fik lov at låne artiklen ”Reddet fra krigens rædsler”, som fortæller om et af vore tidligere medlemmer, nemlig Olavi Niikanoff, også kendt som ”Den fynske Julemand”.

 

Det var Olavi Niikanoff, som startede den første finnebørnsforening. Han kaldte den ”Suomi”, men som der står i slutningen af artiklen, så eksisterede den kun i nogle år, men han havde heldigvis gemt navnene på en række finnebørn, og da vi mødtes i sommeren 1992 på Vigsø Feriecenter i Nordjylland, hvor en anden Olavi, nemlig Olavi Oksa fra Kerava, var kommet til sammen med en lille flok andre hjemvendte finnebørn, så fik jeg navnene, og det blev starten på ”Suomalaislapset Tanskassa-Yhdistys”.

 

Olavi Niikanoff – måske bedre kendt blot som ”Niik” har siden haft store problemer med helbredet, hvilket også bevirkede, at han for nogle år siden meldte sig ud, og det seneste, jeg ved om ham, er, at han nu er på plejehjem.

 

Niik gjorde meget ud af sit job som julemand, idet han anskaffede sig et rensdyr, som skulle trække hans pulk, som der dog var kamuflerede hjul under. Desværre døde rensdyret, som hed Anja, af chok, da en jetjager fløj alt for lavt hen over landsbyen, hvor Olavi boede. Om han nogensinde fik erstatning fra forsvaret, ved jeg ikke. Han fik også siden et andet rensdyr, men den kunne ikke klare det danske klima, så den døde også.

 

Sammen med artiklen om Niik var der også en forhåndsanmeldelse af Marianne Larsens bog, som dengang i februar 1990 var i støbeskeen. Bogen kom til at hedde ”Finnebørn – et stykke Danmarkshistorie”, og jeg ved, at mange medlemmer allerede har den. Den er officielt udsolgt, men Foreningen Norden, som støttede udgivelsen, har muligvis endnu nogle eksemplarer liggende, så måske kan den fås ved en henvendelse til:

Foreningen NORDEN

Malmøgade 3

2100 København Ø

Tlf. 35 42 63 25

Mailadresse: landskontoret@foreningen-norden.dk

 

Esteri Andersen (2640 Hedehusene) har sendt en artikel fra Politiken med den noget hårde overskrift: ”Helvede kommer fra Finland”. Det er dog ikke selve begrebet Helvede, men blot ordet, som sprogforskere hentyder til, idet de mener at kunne føre ordet tilbage til finsk. Oftest mener udlændinge bl.a. danskere, at det kun er ordene ”Sauna” og ”Sisu”, som er blevet internationale fra finsk, men artiklen fortæller, at mange andre ord er kommet til dansk og de andre europæiske sprog fra den finsk-ugriske sprogæt, som i stykket omtales som de uralske sprog.

 

Blandt 13 nye litterære, nordiske værker var det endnu en gang en finsk forfatter, som blev belønnet med Nordisk Råds Litteraturpris. Det er Kjell Westö, som fik prisen for bogen ”Luftspejling 38”, som handler om tiden lige før Vinterkrigen – derfor optræder tallet 38 i bogens titel.

Det er altså et tidsbillede af de år, hvor de fleste af os endnu var i Finland, og hvor udsigten til krig blev mere og mere klar – nogle af de yngste finnebørn var dog slet ikke født endnu.

Jeg var så heldig at få et gavekort til byens boghandler, så nu ved jeg da, hvad det skal bruges til!

 

Selv om jeg er blevet bebrejdet, at der er stof på svensk med i brevene, så kommer der alligevel noget på svensk denne gang igen. Det er min flittige leverandør Tapani Rossi i Höör i Skåne, som har sendt flere artikler, mens vi var i Frankrig.

 

Den ene er specielt om danske ”krigsbørns” hjemrejse, og Tapani sender samtidigt 4 billeder, som ganske vist ikke har nogen direkte tilknytning til artiklen, men han efterlyser nærmere oplysninger om sted, tid m.m. Måske kan en eller anden af jer genkende sig selv på et af billederne?

 

Efter teksterne må fotoerne stamme fra byarkiverne i Slagelse og Sorø, idet jeg tyder underteksten på det nederste billede som en fejlskrivning for ”Sorø Amtstidende” og ikke ”Store Amtstidende”.

Hvis arkivar Gitte Stampe stadig er virksom på Slagelse Lokalarkiv, så ville det da være fint, hvis nogle af de nærmest boende opsøgte hende for måske at få mere stof fra dengang i december 1941. Men andre arkivmedarbejdere er helt sikkert også villige til at hjælpe.

Tapani efterlyser også specielt en artikel fra et søndagstillæg til Sorø Amtstidende d. 19. april 1942. Artiklen skulle have forbindelse til to af de viste billeder.

 

Den anden artikel fortæller om et krigsbarn, som måske i frustration over at skulle sendes tilbage til Finland, var skyld i en større brand, men hans egen forklaring var blot, at ”det var sjovt at se det brænde”.

 

Det næste på de samme sider handler også om den samme dreng og hans søster Iris og om deres svenske hjem, hvor de blev anbragt i to forskellige hjem med 5-6 kilometers afstand.

 

Begge artiklerne er på 3 sider, men af besparelseshensyn starter den anden artikel på bagsiden af side 3 af den første artikel.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Kai

 

 

P.S. Jeg må desværre beklage, at en del af jer får siden med artiklen ”Reddet fra krigens rædsler” i en lidt dyrere udgave end andre får!

Det skyldes uopmærksomhed fra min side, idet jeg uden videre tænkte, at en avisside er i sort/hvid, men da denne side var gulnet af ælde, gik automatikken over på farvetryk!

Hvis revisionen ønsker det, vil jeg betale differencen!

Nyhedsbrev august 2014

 

Kære medlemmer og andre modtagere af brevet.

 

Denne gang bliver det igen en farveforside, idet jeg for et par breve siden lovede at sende også det andet kort, som Airi Jensen har givet mig lov at bruge. Airis far sendte det, mens han var ved fronten, til sin lille datter, som d. 9.9.1942 fyldte 4 år.

I 1940 skulle der have været afholdt Olympiske Lege i Helsingfors – derfor kan man se det høje tårn, som var vartegnet for stadion, og spydkast var dengang en rigtig paradedisciplin for Finland.

 

 

 

Nogle vil nok synes, at brevet er lidt tyndere end det plejer at være, mens andre finder det ganske som altid, nemlig på 15 A4 ark.

Det skyldes, at der denne gang er ekstra sider til dem, der mangler at betale kontingent for måske både 2013 og 2014 (1 ekstra side), men der er også en ekstra side til de medlemmer, som aldrig har returneret svarskemaet med personlige oplysninger, fx fødselsdato eller hvor i Finland man kommer fra, og hvor i Danmark man ankom til dengang i starten af 1940’erne. Da adskillige af medlemmerne får begge disse ekstra sider, og vægtgrænsen på 100 g for brevet ikke må overskrides, kommer det til at betyde, at mange må nøjes med et brev på 13 sider – jeg beklager, men det er så til gengæld sidste gang, jeg prøver at få de personlige oplysninger fra de medlemmer, der mangler, for det må vel betyde, at man ikke vil give fødselsdato m.m. fra sig.

 

Det lille møde her i vest bliver afholdt lørdag d. 11. oktober i ”Fælles-huset” i Hoptrup, som ligger ca. 8 km syd for Haderslev. Vi har været på stedet adskillige gange tidligere, men for at alle kan finde frem, er der et kort over Hoptrup på bagsiden af denne side. Seneste gang vi holdt mødet i Hoptrup var i 2005, men forud for det møde var vi i ”Fælleshuset” 5 andre gange.

 

Helga og jeg plejer at kunne stille et antal senge til rådighed for dem, der kommer langvejs fra, men det går ikke denne gang, idet en del familiemedlemmer kommer allerede fredag, og de bliver til søndag

(og hjælper med servering m.m. om lørdagen), så jeg kan kun henvise til DANHOSTEL på Erlevvej i Haderslev, hvis man vil overnatte der. Telefonnummeret er 74 52 13 47. Der er dog også rigtige hoteller i Haderslev.

 

Prisen for mad ved 12.30-tiden + drikkevarer til maden + eftermiddagskaffe (og evt. en kop kaffe ved ankomsten) bliver 150 kr.

 

Send venligst tilmeldingen senest mandag d. 29.sept., idet firmaet, som levere maden, ønsker bestillingen mindst 8 dage før mødet, og jeg skal have et par dage til at modtage de evt. forsinkede tilmeldelser.

 

Hvis man ikke kommer i bil, kan man tage toget til Kolding, hvorfra der er busforbindelse til Haderslev, hvorfra vi kan bringe jer til Hoptrup.

Ankomsttidspunkter kan jeg få at vide pr telefon eller mail.

 

En enkelt adresseændring:

 

Gunnar Bergström boede tidligere på Ejetoften 47, 4632 Bjæverskov, men er nu flyttet til Søsvinget 117, 4600 Køge.

 

Og et telefonnummer, som endnu ikke har været på medlemslisten:

Tine Grönroos, som er suppleant til bestyrelsen, har tlf. 41 11 43  97.

 

Ved generalforsamlingen blev der fremsat ønske om, at medlemslisten kom til at indeholde nogle flere oplysninger. Tidligere har et medlem spurgt, om ikke vore tidligere, finske, efternavne kunne komme med, men jeg måtte dengang svare, at det kartoteksystem, som min computer har, ikke kunne rumme flere linjer. Det nye ønske gik ud på, at man også gerne ville have mailadresser fra så mange medlemmer som muligt.

Det kan mit system naturligvis heller ikke klare, men René Väyrynen tilbød at gå i gang med opgaven.

 

Det betyder i første omgang, at alle I, som har en computer og en mailadresse, sender en mail til René, så han på den måde får jeres adresse oplyst. Det er faktisk nok at skrive ”Hej, René”, men man må naturligvis gerne skrive mere fx også det oprindelige finske efternavn.

Da mailadresser nogle gange er lidt ”mystisk” formuleret, bør man naturligvis også skrive sit rigtige navn, så mailadressen kan blive knyttet til den rigtige person.

På den måde samler René alle mailadresserne og engang i efteråret, inden den nye medlemsliste skal laves, får jeg – forhåbentligt – en ny måde at lave oversigten på med alle de kendte ting plus oprindelige navn og mailadresse.

 

Renés mailadresse er: rene.vayrynen@hotmail.com

 

Underskuddet fra Liselund er heldigvis blevet mindre, idet der er indbetalt 1.400 kr. til dækning af de sene afbud, så der nu kun er et underskud på 550 kr., hvilket foreningen må leve med.

 

Fra min sædvanlige kilde i Skåne, Tapani Rossi, er der denne gang nogle sider om de store evakueringer, som blev gennemført i Helsingfors før og under de store bombardementer, først i 1939-40 og senere under fortsættelseskrig.

 

Da Tapanis artikel er på 7 sider, hvilket er upraktisk af hensyn til trykkeprocessen, så sætter jeg noget helt andet på bagsiden af det sidste blad om evakueringerne.

 

På Liselund læste jeg et lille stykke op om det at være et ordentligt menneske, og en deltager spurgte, om jeg ville sende det ud i det næste brev, så her er det. Stykket skulle efter sigende stamme helt tilbage fra 1610, og teksten står på bagsiden af en indgangsdør til en engelsk kirke. Selv om man ikke er særlig kristen – eller buddhist eller hindu eller muslim eller tilhører en hvilken som helst anden religiøs retning – så er det gode leveregler, som er sammenfattet på denne kirkedør i England. Alle religioner har desværre grupperinger, som er for fanatiske. Det gælder både kristne og muslimer.

 

Fra Tønder-arkivet er der denne gang en artikel, som er meget lig med en artikel i brevet for en måneds tid siden, men denne er noget længere og mere udførlig i sin omtale af lotten Anita Ingvalls besøg i Tønder i 1978.

 

På bagsiden er der en anmeldelse af romanen ”Sommerbogen” skrevet af Tove Jansson, som nok er mest kendt for sine fantasifulde historier om ”Mumitroldene”. Den første af Mumitroldebøgerne skrev Tove Jansson allerede i 1945, og den blev oversat til dansk i 1954.

 

Endelig fandt jeg i stakken af ubrugte artikler nogle sider om finsk møbelkunst.  Det er naturligvis først og fremmest Alvar Aalto, men også Eero Saarinen får en flot omtale.

 

Her til højre er der en rettelse til en

artikel, som engang har været i en

avis på Hillerødegnen.

 

Selve artiklen har jeg ikke set, men

i rettelsen fjerner man ”fornærmelsen”

mod Kotka, som åbenbart har været

anset for blot at være en forstad til

 

Med venlig hilsen og god sommer til alle.