Nyhedsbrev marts 2013

Haderslev 2013.03.09.

 

 

Kære medlemmer og andre modtagere af brevet.

 

Denne gang er jeg nødt til at starte med en undskyldning for det brev, som I fik i februar. Som sædvanligt havde jeg henlagt trykkearbejdet til en weekend, men da de første 40-50 sæt af kopier var lavet, begyndte der at komme en grim, mørk stribe på tværs af arket, og da det som sagt var weekend, kunne jeg ikke få fat på en tekniker til at ordne fejlen, og selv om jeg kunne ringe til Xerox straks mandag morgen, ville der uden tvivl være gået 2-3 dage, før han indfandt sig. Derfor besluttede jeg at fortsætte, idet man godt kan læse teksten, men pænt ser det da ikke ud!! Dette brev ser helt anderledes rent ud, for fejlen blev rettet få dage senere.

 

Desuden kan man måske også se, at det nu er næsten 17 år siden, jeg blev pensioneret fra skolen. Jeg mener ikke, at jeg plejer at lave stave-fejl, men på første side ved siden af mindestensbilledet står der desværre ”minesten” og ikke ”mindesten” – det har jo ikke noget med en mine at gøre, så nu må jeg blot gøre gode miner til slet spil.

 

Og mens jeg nu er i gang med undskyldningerne, så giver jeg lige én til!

Fra bogen ”Finlandsbarnen i Danmark” sendte jeg sidste gang siderne 127 til 136, men den allersidste side mislykkedes totalt, har flere modtagere af brevet meddelt mig, idet forstørrelsen blev alt for voldsom, hvilket bevirkede, at et par cm af teksten i venstre side helt forsvandt, Derfor får I side 136 igen, hvilket måske også er praktisk, for der begynder næste lille afsnit i bogen, som fortæller lidt om de børn, som kom tilbage til Finland. Det følges af et lille afsnit om de uddannelser, som de hjemvendte fik hjælp til, og endelig er der et par sider om indholdet af de gavepakker, som man fra Danmark kunne sende til børn i Finland både under og efter krigen helt frem til 1949.

Fredag d. 1. marts holdt bestyrelsen møde her i Haderslev med blot 2 punkter på programmet. For det første skulle vi blive enige om lidt underholdning til lørdag aften (d.25.maj) på Liselund. Det blev til sang og musik med 3xBjerre. Bag det navn skjuler sig en af mine (meget) gamle elever fra Sct. Severin skole – han er nu lærer i Næstved – og han danner sammen med sine to sønner sanggruppen 3xBjerre. De er specialister i irske og skotske folkesange, men kan også alt muligt andet. Den ene søn har allerede komponeret melodier, som de sammen har skrevet tekster til. Måske skal vi høre en af dem?

Hvis du skulle have ønsker om nogle særlige sange, så send et forslag til mig, og jeg vil lade det gå videre til Lars, som faderen hedder.

 

Det andet punkt gav lidt flere spekulationer, idet hvert af de to foreslåede steder for efterårets lille møde havde både fordele og ulemper, men vi enedes om, at lørdagsmødet bliver i Frøslevlejren den sidste weekend i september. Det er d. 28.

Fordelen ved Frøslev var først og fremmest prisen for leje af stedet, nemlig 300 kr. + forbrug af el.

Rørup Borgerhus, som ligger omtrent midt imellem Odense og Middelfart skulle have 800 kr. + 350 kr. oveni for rengøring.

 

I Rørup kunne vi være blevet underholdt en lille times tid af et kor fra Odense, hvilket ville have været udmærket. I Frøslev kan vi få en beretning om lejrens historie, både da den var interneringslejr for danskere, som var fanget af tyskerne for fx sabotage, inden de evt. blev sendt videre til en koncentrationslejr i Tyskland, og også om lejrens brug som fængsel efter krigen, hvor de indsatte var danskere, som havde været i tyskernes tjeneste – eller mistænktes for at have været det.

Endnu en fordel ved Frøslev er måske den meget korte afstand til Tyskland, så man evt. kan hente et eller andet, som man synes er for dyrt i Danmark.

Endelig er der også overnatningsmulighed i lejren for op til 24 personer, men det er dog i 12 overkøjer og 12 underkøjer fordelt på 4 rum med 6 sovepladser. Prisen er 75 kr. og man skal selv have sengetøj med.

 

Bestyrelsen tager på ”rekognosceringstur” til Frøslev mandag d. 8. april for at aftale evt. foredrag og finde madleverandør m.m.

Tilmeldingsseddel til årsmødet i Liselund i weekenden 24.-26. maj er med her i brevet, og det er vigtigt, at jeg får besked senest 8. maj, idet værtinden Vibeke Hein på Liselund skal have tallene senest d. 10. maj.

Som i tidligere år sender jeg en ekstra tilmeldingsseddel med, så man kan huske, hvor meget af mødet man har meldt sig til – så man har penge nok med, for jeg kan ikke tage Dankort!

For at fylde det nederste af den ene side af det store ark ud, satte jeg et par billeder fra Liselund der. Oven over billederne er der en lille artikel om noget så specielt som en ny, finsk tegneserie. Det var ikke noget, jeg egentligt havde tænkt at sende ud, men når selv POLITIKEN anmelder den i sit kulturtillæg (Bøger), så må det vel være godt!

Den anden artikel på det store ark er endnu en gang ros til det finske skolevæsen, som åbenbart allerede i børnehaven gør det rigtige.

 

Der er endnu ikke nogen fra 2.generation, som har meldt sig som kandidat til bestyrelsen. Anja Olsen (6710 Esbjerg) var den ene suppleant og er med i bestyrelsen nu, efter at Jaakko Kettunen ønskede at træde ud i efteråret. Den foreløbige dagsorden kommer i næste brev, og da ville det være rart med et eller flere navne på kandidater til den ledige bestyrelsespost.

 

Der er endnu lige under 30, som mangler at betale kontingent for 2013, og i den forbindelse må jeg bringe en efterlysning!

 

Et medlem, som ikke bruger netbank ret meget, sendte d. 15. januar kontingentet for 2013 på en check, og returnerede ved samme lejlighed det indbetalingskort, som hun havde modtaget i januarbrevet ligesom de fleste andre.

Men så kommer det mystiske!!!!!

Da jeg i slutningen af februar tog en kontoudskrift for at registrere de seneste indbetalinger, fandt jeg en indbetaling på 200 kr. på det kortnummer, som jeg havde fået tilbage og stadig har liggende!!

Den eneste forklaring jeg kan finde er følgende: Et eller andet medlem, som har indbetalt kontingent netop d. 22. februar 2013 er kommet til at skrive nummeret 10819 i stedet for det nummer, som står nederst mellem 71 (kortart) og 89651468 (foreningens kontonummer). Jeg har snakket med medlemmet, som betalte med en check, og vedkommende har ikke betalt én gang mere!

 

Ring eller skriv, hvis du kan konstatere på din kontoudskrift fra banken, at det er dig, som har skrevet et forkert tal.

Jeg har atter bladret i de mapper, som jeg har lånt fra Foreningen NORDENs arkiv i Tønder. Der er blandt alle udklippene fra aviser også i hundredvis af regninger fra forskellige forretninger i Tønder, og jeg faldt over navnet ”Maini Nymann” (barn nr. 3082) på mange af dem igennem årene 1942 til 1945. Hun har hvert år fået lidt tøj eller anden beklædning – d. 2. september 1944 fx gummistøvler til 11,90 kr., men de 5 regninger, som jeg sender med her, er fra 22. maj (4 stk.) og en enkelt fra d. 6. juni. Jeg forstiller mig, at Maini skulle sendes hjem til Finland i juni 45, og så har man ønsket at ekvipere hende mest muligt.

 

I september 1943 skulle Matti Posa (nr. 3089) sendes tilbage, så han blev også forsynet med tøj til hjemrejsen, men alle plejeforældre var ikke lige gode til at få nyt til børnene – Matti måtte nøjes med tøj for 20,80 kr.

 

I oktober 1944 fik Johan Lauri Stenvall (barn nr. 3103) en frakke til ikke mindre end 156,68 kr. købt hos P. Orbesen i Storegade i Tønder!

En anden dreng, Claus Trygg (nr. 3080) fik en habit, købt i HERREHUSET, til 75 kr. d. 21. september 1943, så han skulle nok til en fest i plejefamilien. Samme Claus har også fået træsko med både beslag og næsejern samt søm for ekstra 3 øre!

 

Man har også tænkt på de lotter, som var eller havde været i Danmark som kurator for finnebørnene, så de har fået sendt en gavepakke i august 1944. Det var jo kort før, Finland sluttede fred med Sovjetunionen igen og derfor blev Tysklands fjende – deraf betænkelighederne med, hvor længe det kunne lade sig gøre at sende noget til Finland. Den ene af de 3 lotter har sikkert været Anita Ingvall (=Anita Roos), som var tilknyttet børnene i Tønder og Gråsten. Anita boede siden i Helsingfors og var indtil sin død æresmedlem i finnebørnsforeningen.

 

Plejeforældrene har ikke udnyttet systemet med, at Finlandshjælpen betalte for tøj m.m., hvilket kan ses af en kort meddelelse fra hr. Gad fra den lille landsby Hejsel nær Tønder. Han ønsker ikke en frakke til Jorma Sjöstedt – det kan klares med en omsyning af en anden frakke.

Netop regninger på frakker går igen mange gange i oktober/november 1943 – da var vinteren jo også rigtig kold!!

 

Når man holdt møder var det blot med en kop kaffe til 0,90 kr. på bane-gården!

 

Tapio Juhl, som skaffede min plejetilladelse fra Rigsarkivet, har bedt mig sætte følgende indlæg fra ham her i brevet:

 

Plejehjemsaftaler ved Tapio Juhl.

Jeg har været på Rigsarkivet (i København). Riksarkivet i Helsingfors har også været behjælpelig. Der blev i alt 451 krigsbørn fra Finland i Danmark. Der eksisterer 410 kontrakter. Samt 3, hvor underskrifter og adresse er vanskelig at tyde.

 

Der var 4 enslydende kontrakter. Plejehjemsfamilien underskrev de 4 kontrakter. 1 blev hos den danske plejehjemsfamilie. 3 blev sendt til Finlandshjælpen, Holbergsgade 3, København. 2 blev sendt videre til Mannerheimforbundet. Finlandshjælpen beholdt et eksemplar.

Alle kontakter skulle underskrives senest ultimo januar 1948 uanset om barnet var i Danmark i kortere eller længere tid, eller om det skulle adopteres eller påtænkes en adoption.

 

Biologiske forældre underskrev ikke aftalen. Det har to årsager: Det var vanskeligt at finde forældrene. Og man ville skåne forældrene ved en underskrift, måske at skulle ”afskrive” et barn.

 

Mannerheimforbundet og Finlandshjælpen stod som garanter for kontrakternes gyldighed. Juridisk var det næppe gyldigt, men man handlede under ”nødvendighedens lov”.

 

Jeg har i øvrigt d.d. fundet 38 ”Koldingbørn” med ankomst d. 21. maj 1943 samt endnu en transport en uge senere. I alt 97 krigsbørn. De fleste er dog vendt tilbage.

 

P.S. Jeg bryder mig ikke om udtrykket ”finnebørn”, da jeg altid i selskabelig sammenhæng blev præsenteret som: ”Ja, her ser I så vores finnebarn”.

Udtrykket ”krigsbarn” er den rene vare.

 

Tapio Juhl

Billedkunstner & foredragsholder

Lykken 5, 7860 Spøttrup.

Tlf.: 28 55 31 25

Email: tapiojuhl@hotmail.com

Hjemmeside: www.tapio.dk

 

Om vi vil kaldes “finnebørn” eller “krigsbørn” kan enhver jo selv bestemme, men for mig er vi “finnebørn”, idet “krigsbørn” er de børn, som adskillige danske piger fik under eller efter krigen med en tysk, engelsk eller amerikansk soldat som far. De har for øvrigt deres egen organisation med hjemmesidenavnet www.krigsboern.dk.

De svenske krigsbørns hjemmeside har navnet www.krigsbarn.se.

I Sverige kaldes børnene fra Finland krigsbørn, for der er der jo ingen forvekslingsmulighed med den anden gruppe børn, fordi Sverige ikke havde fremmede tropper i landet – det skulle da lige være ”Den danske Brigade” og den tilsvarende norske.

 

Vores gode leverandør af stof til brevene Tapani Rossi fra Höör i Skåne

Har sendt en efterlysning, som jeg sætter ind her:

Tapani Rossi - SS Ariadne

(KLIK på billedet for at få en forstørrelse)

Jeg er ikke sikker på, at Tapani kan få hjælp fra os, som kom til Danmark, idet jeg er ret sikker på, at vi alle kom enten med skibet Arcturus fra Åbo til Stockholm, eller blev sendt ud på den meget lange togrejse til Sverige via Haparanda, men hvis en eller anden af jer skulle være kommet fra Vasa til Umeå, så skriv venligst til Tapani på mail (adressen står over billedet) eller med almindelig brev til Tapani Rossi, Frejgatan 3 D, 24334 Höör, Sverige.

Med venlig hilsen

Kai

Nyhedsbrev februar 2013

 

Haderslev 2013.02.15.

 

Kære medlemmer og andre modtagere af brevet.

 

Mindesten - 061212

 

Da mindestensbilledet blev lidt for kedeligt at se på i sort/hvid, besluttede jeg at trykke et eksemplar til hver modtager af brevet på fotopapir. De hvide kanter, som er på nogle af billederne, må I selv klippe af, og hvis I sammenligner de to billeder, vil I også kunne se, at printeren ikke kan tage det hele med – der mangler lidt enten for oven eller for neden. Men stenen er da smuk i sin vinterbeklædning.

 

Tapani Rossi (Höör i Skåne) er stadig flittig til at sende artikler om finske børn fra krigens tid, og nu har han fundet nogle, som specielt handler netop om ”finnebørn”, nemlig os, som kom til Danmark.

I Sverige blev de finske børn jo kaldt ”krigsbørn”.

 

Jeg sender et par af artiklerne med her, men gå selv ind på den hjemmeside, han redigerer. Der kan du finde mange flere gode artikler.

Adressen er www.krigsbarn.com

 

Fra Foreningens NORDENs arkiv i Tønder bruger jeg denne gang nogle sider, som dels fortæller om de forberedelser, man gjorde på landsplan til at modtage de finske børn, og om muligheden for at sende danske arbejdere til Finland for at frigøre de finske mænd til soldatertjeneste. Artiklerne på den side er alle fra februar 1940, mens stykkerne på bagsiden er fra april, maj og juni 1942, da forberedelserne til at få de finske børn her til Sønderjylland var i fuld gang. Vort medlem, Rolf Selin, var et af de 70 børn, som kom til Tønder d. 21. juni, mens jeg allerede kom til Haderslev d. 7. juni. Jeg har tidligere troet, at alle de ca. 400 børn, som kom her til Sønderjylland, var i samme transport, men arkivet fra Tønder fortæller noget andet.

 

Det er en fordel at læse artiklerne i datorækkefølge, for så fornemmer man bedst udviklingen i arbejdet med at få os herned, men stykkerne er klæbet på ark, som jeg naturligvis ikke må klippe i stykker, idet der er artikler på begge sider af arkene i mere eller mindre tilfældig rækkefølge.

 

Jeg har været spændt på, om en eller anden af jer har fundet TV-udsendelsen ”Adoption mod betaling” fra DR d. 22. maj 2010, som Jette Jensen (og jeg) efterlyste, men da jeg ikke har hørt noget, er det nok desværre ikke sket.

 

Hvis et eller andet medlem, som kom til Kolding d. 23. maj 1943, endnu ikke har sat sig i forbindelse med Tapio Juhl, bør I gøre det hurtigst muligt, så Tapio kan komme videre med sin plan om at samle netop de børn på Koldinghus d. 21. maj i år. Du kan træffe Tapio på tlf. 97 56 31 25 eller pr mail ”tapiojuhl@hotmail.com”.

 

Og hvis du ikke kommer til årsmødet på Liselund d. 25.-27. maj, så kunne du jo eventuelt komme til åbningen af Tapios udstilling på Koldinghus lørdag d. 25. maj, men du kan nå at se udstillingen helt frem til d. 18. august.

 

Tapio Juhl er i øvrigt et meget aktivt menneske, for han har også en fin forbindelse til Rigsarkivet i København. For nogen tid siden sendte han en mail om, at han kunne skaffe papirer derfra, fx om de børn, som ikke blev adopteret, men fik en plejeforældreaftale, som betød, at de kunne blive i Danmark. Sådan et ”barn” er netop jeg, så jeg bad Tapio om at skaffe de omtalte papirer til mig. En måneds tid senere fik jeg så en kopi af den aftale, som var truffet mellem mine danske forældre og min finske mor om, at jeg måtte blive her i Danmark længere, end det oprindeligt var tænkt. Hvis du er af samme kategori som jeg, så send en fuldmagt til Tapio, som så vil skaffe et lignende papir til dig.

 

Jeg sender en kopi af aftalen med her. Desværre er der ikke nogen dato på nogen steder, men den må sikkert være fra slutningen af 40’erne eller senest fra starten af 50’erne. Det er min danske far, som ikke har været opmærksom på, at han skulle sætte dato ved sin underskrift – han har måske været mere optaget af at skrive, at han var købmand for på den måde at fortælle, at han ville være i stand til at sørge for mig og min uddannelse. De to vitterlighedsvidner er naboen Hans Sandholdt, som var inspektør i et forsikringsselskab, og landmand Søren Andersen, som far spillede det sønderjyske kortspil ”skat” (udtales med langt a) sammen med 5 – 6 andre fra Hoptrup.

 

Forsiden, som kun rummer en slags overskrift for selve aftalen, er på bagsiden af ”kulturartiklen” om digteren Pentti Saarikoski, som jeg må indrømme aldrig at have hørt om før nu.

 

Der er 4 sider, som alle er fra hjemmesiden www.koldingsenior.dk, hvor Tapios arbejde med at samle finnebørn, som kom til Kolding netop d. 21. maj 1942, er vist. Hvis du vil se siderne, som de virkelig er, og ikke kun i min tilklippede udgave, så gå ind på ovennævnte hjemmeside.

Siden maj 2007 har jeg lejlighedsvis sendt kopier fra bogen ”Finlandsbarnen i Danmark”. Det har indtil nu hovedsageligt været beretninger om børnene, og hvordan de (vi) havde det i Danmark, men hvordan organiserede man egentligt det hele fra finsk side, og hvor længe efter krigen fortsatte organisationen med sit virke? Det kommer der nogle sider om denne gang.

 

Der er endnu (d. 16.februar) 46 medlemmer, som ikke har betalt kontingentet for 2013 (200 kr.). Samtidigt kan jeg da heldigvis også meddele, at der nu er 34, som har købt bogen ”Købmandens finnedreng” og derigennem støttet foreningens kassebeholdning med et fint beløb, som sammen med de godt og vel 70 bøger, som jeg har solgt ad andre veje, nu i alt er blevet til et flot beløb, som I vil få at se ved regnskabsaflæggelsen på generalforsamlingen. Men der er stadig nogle bøger at få!!

 

I næste brev om en måneds tid kommer den foreløbige dagsorden for årsmødet, men jeg venter stadig på meddelelse fra et 2. generationsmedlem – eller måske flere – om vedkommende er villig til at stille op som kandidat til at blive bestyrelsesmedlem.

 

 

Med venlig hilsen til jer alle

 

Kai

Nyhedsbrev januar 2013

Kære medlemmer og andre modtagere af brevet.

 

Alle ønskes et  GODT NYTÅR 2013, hvor først og fremmest helbredet er i orden. Forhåbentligt mødes mange af os på LISELUND i Slagelse i weekenden 24.-26. maj. Mange gennem hele weekenden og andre i større og mindre dele af den, idet der som sædvanligt vil være mulighed for at tilmelde sig fleksibelt alt efter, hvad helbred – og måske økonomi – kan klare.

 

Så snart jeg får svar fra lederen Vibeke Hein om priser m.m., vil I få oplysningerne i et kommende brev sammen med foreløbig dagsorden og andre praktiske ting.

 

Som meddelt i julebrevet går der nu svind i medlemstallet. Der var dengang 5 navne, som blev streget fra medlemslisten og yderligere 2 har sendt deres udmelding. Det er Wilhelm Olausen (7100 Vejle) og Antero Rousku (5390 Martofte). Desuden er et medlem, Anneli Givard (2670 Greve), afgået ved døden, hvilket I også kan læse i nekrologen, som er med i dette brev.

 

Som følge af det svindende medlemstal kan den medsendte medlemsliste nu rummes på 6 sider, nemlig med blot 141 navne. Måske må vi forudse, at foreningen skal lukke indenfor en overskuelig årrække, hvis der da ikke er nogle fra 2. generation, som vil overtage arbejdet med at føre foreningen videre?

Ved den kommende generalforsamling er der jo mulighed for at indvælge et 2. generationsmedlem, som så måske vil overtage arbejdet med at holde liv i foreningen på længere sigt. I den forbindelse vil jeg meget gerne høre fra 2. generationsmedlemmer, som er interesseret i at stille op til valget, så vi ikke på Liselund står og mangler et emne til bestyrelsen. Anja Olsen (6710 Esbjerg) er på valg, efter at hun afløste Jaakko Kettunen (6840 Oksbøl) i eftersommeren, og hun kan naturligvis genvælges.

 

Der har været udtrykt ønsker om, at finnebørnenes oprindelige finske efternavn skulle være med på medlemslisten, men det er der desværre ikke plads til i det ”etikettesystem”, som er til rådighed i min computer.

 

Efterårets lørdagsmøde er der nu kommet to forslag til, nemlig et her i Sønderjylland – næsten så langt mod syd, som det er muligt, og så et fra Fyn. Bestyrelsen skal mødes i nærmeste fremtid for at afgøre, hvor det skal være i år, og det andet sted kan så måske bruges i 2014.

Et andet punkt på bestyrelsesmødet er lørdag aftens underholdning på Liselund. Jeg har fået et forslag, som vi lige skal diskutere.

 

Tapio Juhl (7860 Spøttrup) har bedt mig sende en efterlysning. Nemlig af de 57 finnebørn (ifølge tal fra arkivet i Kolding måske endda 97!), som kom til Kolding d. 23. maj 1943. Tapio vil prøve at få samlet så mange som muligt af netop de børn d. 21. maj 2013 på Koldinghus, hvor der d. 25. maj åbnes en kunstudstilling med Tapios billeder. Den kan ses helt frem til d. 18. august, så du kan nå at se den, selvom du forhåbentligt kommer til Liselund netop i den weekend, hvor Tapios udstilling åbner.

 

På Tapios hjemmeside www.tapio.dk kan du læse meget mere om hans billeder, hans foredragsvirksomhed og meget mere.

 

Hvis du er en af dem, der kom til Kolding netop d. 23. maj 1943, så sæt dig i forbindelse Tapio, enten på mail ”tapiojuhl@hotmail.com” eller pr. telefon 97 56 31 25.

 

Med i brevet her er også beretningen om Tapios og hans storebror Anteros oplevelser i forbindelse med flytningen i 1943 fra Finland til Danmark og også om de politiske og historiske forhold dengang.

Desuden arbejder Tapio på en større beretning om Finlands historie, som måske kan indgå i foreningens sortiment af salgsartikler.

Og så er der endnu en efterlysning. En datter af et finnebarn efterlyser en TV-udsendelse fra d. 22. maj 2010 på DR med titlen ”Adoption mod betaling”, hvor moderen medvirkede. Hun har prøvet at få den fra DR, men svaret var et afslag. Jeg har ikke set den omtalte udsendelse, men hvis en eller anden af jer tilfældigvis skulle have den liggende på videobånd eller DVD, så vil Jette Jensen, Jens Søndergaards vej 22, 7500 Holstebro meget gerne have en kopi – og det vil jeg da også gerne!

 

I Flensborg Avis var der i en af juledagene en artikel om nazisternes begejstring over den finske sauna, som de var overbevist om betød meget for soldaternes hårdførhed og sundhedstilstand!

 

På samme ark er der netop en halv side til overs til den lille artikel om Wirkkalas berømte vase ”Kantarelli”, som for nylig blev solgt for ikke mindre end 440.000 kr. Der står, at den fik hammerslag på beløbet – det var da godt, at auktionarius ikke ramte vasen med sin hammer!!

 

Eeva-Liisa Mortensen har sendt en lille spændende artikel, som fortæller om borgernes nye rettighed i Borlänge, nemlig at de finsksprogede nu har krav på at blive betjent på deres hjemsprog ved de offentlige myndigheder! I ikke færre end 48 svenske kommuner er den ret nu blevet lovfæstet. Det kan måske især have betydning for de ældre, som kommer på plejehjem, og som måske er på vej til at blive lidt demente, for så kan det sprog, som de brugte i barndommen, blive dominerende, så det er det, de helst vil bruge, selv om de også kan svensk.

 

For mit eget vedkommende kan jeg da fortælle, at jeg for nogle år siden blev trøstet af en ældre kollega fra min skole, da vi tilfældigvis kom til at snakke om, at jeg havde mistet mit oprindelige sprog. Så kunne jeg da bare se frem til, at jeg blev dement, for så dukkede det finske sprog sikkert op fra underbevidstheden igen! Det er heldigvis ikke sket endnu!

 

Foreningen NORDENs blad ”NORD NU” har en anmeldelse af min bog ”Købmandens finnedreng” i januarnummeret. Nogle har måske allerede læst stykket, hvis I er medlem af NORDEN, men ellers tillader jeg mig at sende omtalen med her i brevet på bagsiden af Borlänge-historien. Der er også lige plads til Haderslev Museum- og arkivfor-enings ”reklameseddel” på siden.

 

Salget er gået fint her i Haderslev (og måske især i Hoptrup), men jeg må da indrømme, at det er lidt skuffende, at kun 21 finnebørn blandt foreningens medlemmer har købt bogen. Jeg havde egentligt håbet på, at hen imod halvdelen ville være interesseret i den. Måske er prisen afskrækkende (140 + porto, i alt 170 kr.), og måske er der også nogle, som tror, at jeg tjener til min alderdom på bogen, men fra de 97 bøger, som jeg hidtil har solgt, er der tilgået ca. 6.000 kr. til foreningen og 0 kr til mig. Man kan stadig nå at bestille bogen fx ved at sende 170 kr. sammen med årets kontingent på 200 kr. på det indbetalingskort, som er med i brevet her. Jeg vil vurdere en indbetaling på netop 370 kr. som en bestilling, mens andre overskydende beløb (over 200 kr. men under 370 kr.) vil blive bogført som gave.

 

Jeg ved godt, at nogle i forbindelse med salget af bogen vil anse mig for at være ”dum” eller ”naiv”, men ligesom ved mine foredrag om finnebørn rundt omkring i landet, hvor mit honorar er 2 flasker Gammel Dansk + kørepenge, så ønsker jeg heller ikke ved salget af bogen at tjene noget – kun at udbrede kendskabet til finnebørn.

 

Et eksemplar er sendt helt til Californien, og da Reijo Pajuoja (som belønning for sit eftersøgningsarbejde af slægtninge til finnebørn) fik sendt en gratis bog af de 42, som var min ”løn” for skriveriet, så præsenterede han den i finnebørnsforeningen i Anjalankoski, hvilket medførte en bestilling på yderligere 7 bøger. Men da alle medlemmerne i den forening ikke længere var særlig skrappe til dansk, så oversatte Reijo hele bogen til finsk! Den oversættelse er også sendt til mine søskende i Finland, så de nu kan læse om deres landflygtige bror.

Oversættelsen er uden billeder, så det er næsten nødvendigt at have bogen ved siden af, når man læser den finske tekst.

 

En anden glædelig oplevelse med bogsalget kom, da et medlem, som havde købt en bog, ringede og bestilte yderligere 3, som hun ville bruge som julegaver til sine børn.

 

Med venlig hilsen

 

 

Kai

P.S. De 50 breve med mindste postnumre får ikke frimærke på, idet Jyske Bank ligesom i de seneste år sponsorerer portoen.

 

Nyhedsbrev november 2012

Haderslev 25.november 2012.

 

 

 

Kære medlemmer og andre modtagere af brevet.

 

 

Vi nærmer os december, og derfor er dette brev det sidste, I får i 2012, så det er naturligvis tid at ønske alle

 

Hyvää Joulua ja Onnelliste Uutta Vuotta !

 

2012 har både budt på godt nyt om medlemmer, men også noget dårligt. For nu at tage det gode først, så er der kommet 3 nye medlemmer i årets løb, nemlig et finnebarn, et 2.generationsmedlem og et 3.genera-tionsmedlem, og der har slet ikke været nogle dødsfald blandt medlemmerne, så man skulle jo tro, at medlemstallet så ville være vokset, men her kommer den dårlige nyhed ind. Der er nemlig en lille flok medlemmer, som har meldt sig ud, hovedsageligt på grund af et svækket helbred. De vil ikke figurere på den kommende medlemsliste, som jeg sender ud i januar, men I får navnene allerede nu, så I ikke leder forgæves efter dem på den nye liste.

 

Det er følgende:     Leila Hansen, 2630 Taastrup

Tuula Kragh-Nielsen 2820 Gentofte

Irja Adele Thomsen, 9800 Hjørring

Hilja Hietala, 02750 Esbo, Finland                                                            Sylvi Nieminen, 15230 Lahti, Finland

Jeg håber naturligvis ikke, at flere går rundt med den samme tanke om at melde sig ud, men hvis en eller anden skulle gøre det, så vil jeg være taknemmelig for at få besked om det inden nytår, så den nye medlemsliste kan blive så korrekt som muligt. Modsat er man naturligvis også meget velkommen tilbage i foreningen, hvis man skulle have fortrudt sin udmelding!!

 

Udover disse ind- og udmeldinger er der også en enkelt adresseændring, idet Aino Larsen nu bor på Tangshave 8, væ. 6 men det er stadig i 6430 Nordborg.

Mens Helga og jeg endnu var i Frankrig, kom der en mail fra Pargas i Finland. Det var en datter til en finnedreng, som havde været hos en familie i Bramdrupdam ved Kolding i temmelig lang tid, nemlig fra 21. maj 1943 til 21. august 1947. Tauno, som drengen hed, var død i 2009, og datteren var nu i gang med slægtsforskning, men havde desværre meget lidt om faderens tid i Danmark, så hun spurgte, om der mon var hjælp at hente i finnebørnsforeningen. En henvendelse til en person i Kolding, som vi kendte fra tidligere, gav et heldigt resultat, idet hun var i familie med det ægtepar, som havde haft Tauno! En tur til Stadsarki-vet i Kolding gav også resultat, idet de der havde et familiefoto, hvor Tauno sidder på skødet af sin plejefar, plejemoderen sidder ved siden af, og bagved står de to voksne ”brødre” til Tauno. Også adressen på den skole, hvor Tauno havde gået i et par år i slutningen af sit ophold kunne de give os, men gården, hvor han havde været, var væk – den var opslugt af byudvidelser. Billedet er med her i brevet et sted, hvor jeg kan finde plads til det!

 

Også en kopi af forsiden af Kolding Folkeblad fik jeg med. Artiklen ”Da Finnebørnene kom til Kolding” fyldte en stor del, men da kopien af HELE forsiden var nedfotograferet til et A4-ark, så må I finde jer i, at den medsendte kopi er ret uklar hist og her.

 

Fra Foreningen NORDENs arkiv i Tønder har jeg denne gang valgt 2 artikler. Den ene sammenligner situationen i Finland i 1939-40 med Danmarks situation i 1864. Begge gange har en overmægtig fjende angrebet nabolandet, og begge gange har de nordiske broderlande

undladt at komme til hjælp af frygt for de følger, som en indblanding kunne have. Begge gange er det Sverige, som bliver hængt ud som

den, der svigtede mest, dels af frygt for Rusland (1864) og dels af frygt for Tyskland (1940), men også Frankrig og England bliver i begge årene bebrejdet deres manglende hjælp trods højtidelige løfter, inden krigene brød løs.

 

Den anden artikel er fra den sidste dag i 1941. Bortset fra de ca. 100, som kom allerede i februar 1940, så var de første finnebørn netop kommet til Danmark i starten af december 1941 – nogle af medlemmerne var med allerede der – men størsteparten af os kom i 1942, så den knaphed på mad, som der berettes om i artiklen, har de, som var gamle nok dengang, sikkert en erindring om.

 

Det er måske lidt trist at læse om den mangel på mad, som herskede i Finland dengang, netop nu, hvor vi snart skal til at nyde julemaden, men artiklen ”Det smager af skov” kan inspirere til at prøve noget nyt! Rensdyrkød er vist ikke så nemt at få fat på her i Danmark, mens sild da heldigvis er velkendt. Og svampe skal man jo være kender af, hvis man giver sig i lag med dem, selv om en klog mand engang har sagt, at alle svampe kan spises – det er kun virkningen, som er forskellig!

 

Fra Tønder kommer også historien om Rauha og Uskor, som professor Iversen fortalte om under sin turné i Sønderjylland i vinteren 1940.

 

Maija Hansen (2770 Kastrup) har sendt en artikel om et hus i den tidligere finske, men nu russiske by, Vyborg, på finsk Viipuri, Karelens hovedstad. Det er byens bibliotek, som blev bygget i 1935, og arkitekten var ingen ringere end Alvar Aalto, som i en alder af blot 29 år fik betroet den store opgave af kommunisterne! Alvar Aalto blev jo siden verdensberømt som arkitekt og ikke mindst som designer. Tænkt blot på den berømte vase, som bærer hans navn, men vist officielt hedder Savoy-vasen, fordi den oprindeligt var skabt i 1937 til restauranten SAVOY i Helsingfors.

 

På bagsiden af den historie finder du en artikel fra Politiken om de besværlige tilstande i Europas økonomi. Hvis Finland virkelig skulle forlade euroen som møntfod, skyldes det helt andre forhold, end hvis Grækenland forlader den fælles mønt!

Tapani Rossi (Höör i Skåne) har jeg nævnt flere gange i brevene, fordi han er en meget energisk mand m.h.t. at finde stof om krigsbørn, og han har da også et par gange sendt noget om os finnebørn.

 

I den seneste måneds tid har han sendt ikke færre end 21 lange mails, hvoraf de fleste har handlet om børnetransporterne over Haparanda, hvor en dr. Gnosspelius har stået for sundhedsundersøgelserne af de finske børn. Mailene består hovedsageligt af doktorens rapporter om børnenes tilstand. Nogle af jer har sikkert været med på den lange togrejse til Tornio og videre over grænsen til Haparanda, så hvis I har erindring om, hvordan det oplevedes at være med på den lange tur, så vil Tapani gerne have jeres beskrivelse. Og husk en kopi til mig!!

 

Hans mailadresse er: tapani.rossi@gmail.com og den almindelige postadresse er Tapani Rossi, Frejgaten 3 D, 24334 Höör, Sverige.

Blandt mailene var der også to efterlysninger, idet Tapani mangler stof om lotterne, som fulgte os herned, så hvis du har noget, så send oplysningerne til ham (og mig).  Den anden er om skibet ARIADNE, som sammen med ARCTURUS sejlede finnebørn og krigsbørn over Den botniske Bugt til sikkerheden i Sverige, indtil man følte sig tvunget til at gå over til togtransporten over Haparanda. Så vidt jeg ved, blev et ledsagefartøj enten torpederet eller det løb på en mine, hvorefter man opgav skibstransporterne.

 

Et andet emne, som Tapani har undersøgt grundigt, og som jeg har omtalt tidligere i et brev, er om de finske børn, som blev anbragt i feriekolonier. I Danmark skete det 3-4 steder på Sjælland og et par steder i Jylland, men i Sverige var det mere almindeligt. Jeg sender 2 beretninger med om forholdene dels i Knästorp i Skåne og dels i Lek-sand i Dalarna ved på Siljansøen.

 

På bagsiden af side 5 af mit brev sætter jeg en af Tapanis seneste mails, nemlig fra d. 19. november. Den fortæller om en af de allersidste togtransporters besværligheder med overhovedet at komme af sted.

I andre breve (i 2013) vil jeg bruge flere af hans mails.

 

Jeg har lavet en revideret ”Julegaveønskeliste”, idet Marianne Larsens bog ”Finnebørn – et stykke Danmarkshistorie” nu er udsolgt. Ved de øvrige bøger har jeg skrevet, hvor mange der er tilbage, så man måske skal være hurtig, hvis man vil sikre sig en.

 

Min bog, ”Købmandens finnedreng”, er der solgt mange af her i byen og især mange hos købmanden i Hoptrup, og jeg har selv nu solgt 82. Langt de fleste til min tidligere kolleger på skolen, men også til nuværende lærere der, hvorimod det er lidt skuffende, at blot 21 af foreningens medlemmer har købt den – men det kan nås endnu inden jul! Husk, at boghandlerens fortjeneste går til foreningen, og det kan godt blive til adskillige tusinde kroner, hvis flere køber.

Et sted i brevet er der et lille stykke fra en lokal avis, som fortæller om en af de gange, hvor jeg har været ude for at fortælle om finnebørn.

Her i den lille landsby Over Lerte var der over 50 tilhørere, og der solgte jeg 5 bøger, akkurat samme antal, som jeg solgte i Toftlund en måneds tid tidligere.

 

 

 

Ved venlig hilsen og (nu på dansk)

 

 

Glædelig jul og godt nytår!

 

Kai

 

Nyhedsbrev oktober 2012

Haderslev 2012.10.12.

 

 

 

 

Kære medlemmer og andre modtagere af brevet.

 

 

Så er der atter tid til et medlemsbrev efter en pause på næsten 3 måneder, men I kender årsagen, nemlig at Helga og jeg har tilbragt 2 dejlige måneder i Sydfrankrig. Vi nåede akkurat at komme hjem til mødet i Hedehusene d. 6. oktober.

 

Mødet var som ved flere tidligere lejligheder arrangeret af Esteri Andersen med assistance af flere af de andre ”finnepiger” fra området. Det var det sidste officielle lørdagsmøde på Sjælland, idet der ved generalforsamlingen på Sluk-efter kro blev bestemt, at årsmødet i fremtiden altid skal finde sted på Liselund, mens det lille møde så skal være et eller andet sted vest for Storebælt. Dog åbnede Esteri en dør på klem for, at hun sammen med nogle andre måske kunne lave et uofficielt lørdagsmøde på Sjælland, hvor langt de fleste af vore medlemmer bor, og hvorfra tilslutningen til møderne også altid er størst. Fx var der denne gang kun 2 deltagere fra Jylland (Helga og mig) samt Margot og Eero fra Sjuntorp nordøst for Göteborg, mens de resterende 36 var fra Sjælland. Ligesom ved et tidligere møde havde Esteri også denne gang fået Fløng-koret til at komme og underholde. Bl.a. sang de et udtog fra Finlandia, og lederen prøvede også at få os alle til at synge med på en kanon med 3 hold, men trods god assistance af kormedlemmer kneb det vist for os at leve op til hans forventninger, tror jeg. Maden var som sædvanlig meget god, og den var der i rigelige mængder, så selv sultne flygtninge, som vi jo på en måde er, blev rigeligt mætte.

 

Der var også nogenlunde gang i selvbetjeningsbutikken, hvor der blev omsat for 760 kr. Dog må jeg indrømme, at salget af bogen ”Købmandens finnedreng” var skuffende – der blev kun solgt 2 eksemplarer. Og den ene vist kun, fordi jeg viste et sted i bogen, hvor en person blev omtalt, som køberen kender så godt, at hun syntes, at omtalen skulle gå videre. Så er der mere gang i salget her i Haderslev, idet jeg til pensionistkolleger og lærere på min gamle skole har solgt ca. 30, og da jeg d. 9. oktober var i Toftlund for at fortælle om ”finnebørn”, blev der afsat 5 bøger. Også byens boghandlere har solgt mange, men den største omsætning har været hos købmanden i Hoptrup, hvilket måske er naturligt, da den lille landsby er et hovedområde i bogens indhold.

 

De bøger, som jeg har givet væk gratis, fx til Lennart Madsen, som på Sluk-efter kro fortalte om Vedsteds historie, samt den til Olavi Oksa som tak for, at han fik gang i finnebørnsforeningen her i Danmark, samt de bøger, som jeg har sendt til vore søsterforeninger i Finland og Sverige, ja, de bøger har jeg hentet blandt de 42 bøger, som jeg fik som ”løn” for at skrive bogen. Ud over disse 42 bøger får jeg intet udbytte fra bogen, men den fortjeneste, som boghandlerne normalt får, går ubeskåret til finnebørnsforeningen. Mange af de 42 bøger er også foræret til familie både i Danmark, Sydslesvig og i Finland – selv om min søster og bror deroppe ikke kan læse dem, men de kan da se billederne!

 

Gustav Packaléns Mindefond, som for nogle år tilbage gjorde os i stand til at anskaffe kopimaskinen, som stadig kører godt, fik naturligvis også et eksemplar, og reaktionen derfra var overraskende og flot, idet formanden bestilte yderligere 10 bøger, som han ville give til de andre nuværende og til kommende bestyrelsesmedlemmer.

 

Både formanden for ”Riksförbundet Finska Krigsbarn”, Kai Rosnell i Sverige og formanden for den tilsvarende forening i Finland, Pertti Kavén, har svaret på modtagelsen af bogen, og Kai Rosnell har allerede anmeldt bogen i deres medlemsblad ”Finska Krigsbarn”, mens Pertti Kavén pr. mail har skrevet, at han ”försöker förstå det danske språket, men det är inte alltid så lätt!”, hvorefter han vil anmelde den i deres blad ”Sotalapsi”. Jeg tillader mig at sende Kai Rosnells omtale af bogen med et eller andet sted her i brevet, hvor jeg kan finde plads til det, og senere vil jeg også sende Pertti Kavéns stykke om bogen – hvis den da er på svensk og ikke på finsk, for så er der jo ikke så mange, som kan læse den!

 

Et eksemplar af bogen er sendt til Berlin! Mens vi opholdt os i Frankrig, kom der en mail fra Anna Henker. Det viste sig, at Anna var ”skandinavisk-studerende” ved universitetet i Berlin, og hun havde valgt ”Krigsbarnsforeningerne i Finland, Sverige og Danmark” som emne for sin kandidatopgave. Hendes opgave er hovedsageligt baseret på de tre foreningers hjemmesider (opbygning og indhold), som hun jo nemt kunne gå ind på. Jeg har fået resultatet tilsendt, men da det hovedsageligt er en sammenligning mellem de 2  forbund i Finland og Sverige (i begge lande er der mange foreninger) og vores egen forening, så ved jeg ikke, om det er noget, der er værd at sende ud. Hvis jeg engang kommer i stofnød, kan noget af Annas opgave evt. bruges.

 

Også Auri Henriksen (4180 Sorø) havde sin livshistorie med i form af et hæfte på godt og vel 20 sider. Den kan købes i A4-format (=disse sider) eller i A5, som er det halve af A4. Prisen er ens for de to udgaver, nemlig 30 kr., hvoraf 5 kr. er foreningens fortjeneste.

 

Med her i brevet er der en ”Julegaveønskeliste” med alle de ”varer”, jeg plejer at have med til møderne, så hvis du mangler en julegaveidé, så kan du måske finde noget der. Du kan bestille pr postkort, pr mail eller pr telefon, men husk at der til prisen også kommer portoudgift, for ellers bliver det en underskudsforretning for foreningen. Nogle af bøgerne er der kun et enkelt eksemplar tilbage af, så jo før du lader høre fra dig, jo større chance er der for at få netop det, du ønsker.

 

Når det lille møde i fremtiden skal være vest for Storebælt, så må jeg bede medlemmer i Jylland/Fyn vise initiativ m.h.t. at finde steder for mødet, for hvis jeg hver gang skal stå for arrangementet, så bliver det altså her tæt ved Haderslev, idet jeg ikke vil køre langt væk for at dække bord m.m. før mødet. Hvis du har et godt forslag, så lad mig få det at vide så snart som muligt, men så håber jeg også, at du er villig til at aftale lokaleleje, madlevering, evt. overnatning i nærheden (vandrerhjem el.lign.) m.m. En anden mulighed er naturligvis at lave mødet på en kro eller lignende og så betale sig fra det, men det kan jo aldrig laves så billigt, som Esteri fx klarede det i Hedehusene. Vi er jo trods alt alle pensionister.

 

Så følger der nogle ændringer til medlemslisten: 2 medlemmer har besluttet at forlade foreningen. Det er Preben Åbo Christensen (2700 Brønshøj) og Irmeli Saarinen-Møller fra Jaala, Finland.

 

Til gengæld er der også kommet 2 nye indmeldelser. Den ene er Kim Westerholm, søn af Carl-Eric Westerholm, fra Nykarleby i Finland. Kims adresse er:

Kim Westerholm

Fransvägen 4

66240 Petalax

Finland

Kim bliver det første 2.generationsmedlem i Finland, mens vi har 2 i Sverige og 13 her i Danmark.

 

Det andet nye medlem er René Väyrynen, som bliver foreningens før-ste 3.generationsmedlem! Renés bedstefar hed Väinö Päiviö Väyrynen, og han blev medlem i august 1999, da han boede i Nykøbing F. og netop var gået på efterløn. Senere flyttede han til Haslev, vistnok i 2001 eller 2002, og endnu et års tid senere fik jeg den sidste mail fra ham i november 2003, og da var han flyttet til Vordingborg. Väinö var med til et enkelt møde, nemlig forårsmødet i Solrød i 2002, men om-kring 2003/4 forsvandt Väinö fra foreningen, uvist af hvilken grund, men nu er barnebarnet vort nyeste medlem. Renés adresse er:

René Väyrynen

Terslev Bygade 39

4690 Haslev

 

I bestyrelsen er der også sket en ændring, idet Jaakko Kettunen har meddelt, at han ønsker at træde ud og i stedet fortsætte som menigt medlem af foreningen. Suppleanterne hedder begge Anja (Staggemeier og Olsen), så nu skal jeg have aftalt med dem, hvem af dem, der skal træde ind i bestyrelsen frem til næste generalforsamling, hvor der efter turnusordningen skal være nyvalg netop til den post, som Jaakko har haft. Nyvalget kan være en af Anja’erne, men det kan naturligvis være et hvilket som helst andet medlem, evt. også en fra 2. generation, som det blev foreslået på Sluk-efter kro.

 

Ved mødet i Hedehusene var der et par medlemmer, som spurgte, om der kunne laves en oversigt over de møder, som har været afholdt igennem de 20 år, som foreningen har eksisteret. Det har Helga nogenlunde styr på, så her i brevet er hendes oversigt – dog uden garanti for, at den er fuldkommen rigtig! Dog mangler antallet af deltagere, idet navnelisterne ikke er komplette for alle møder.

 

Tapani Rossi (Höör i Skåne) er en meget energisk mand, som gang på gang har nye indlæg på sin hjemmeside om krigsbørn. Hans seneste undersøgelse har været om finske børn, anbragt på børnehjem. Han har gravet gamle beretninger om disse hjems indretning og beliggenhed frem, og hvordan leveforholdene var for børnene, delvis set gennem øjnene af tilsynsmyndighederne. 3 af beretningerne er med her i brevet, og man kan læse mange andre spændende ting om krigsbørn på hjemmesiden med adressen: www.krigsbarn.com

 

Også her i Danmark blev en del finske børn anbragt i kolonier i kortere eller længere tid. Der var 5 kolonier rundt omkring i landet. Den mest kendt er nok Nørager nordvest for Sorø. Gården ejedes af Kurt Aulin, som havde firmaet ”Aulins tæppelager”. Der kom 49 piger til Nørager.

I Dronningmølle på Nordsjælland var der plads til 29 børn. I Olsbæk mellem København og Køge var der 47 børn, men Olsbæk virkede også som en gennemgangslejr, idet mange flere børn end de 47, som var der i længere tid, kom til Olsbæk til lægeundersøgelse og forsyning af klæder og sko, inden de blev sendt videre til Jylland, nogle til Koldkær og andre til Højkol. I Jylland var de 2 nævnte kolonier, nemlig Koldkær helt oppe ved Limfjordens munding mod øst lidt nord for Hals, og Højkol vest for Århus. I Koldkær var der 44 børn, mens der blot kom 19 til Højkol. Olsbæk, Koldkær og Højkol kolonierne var alle sat i gang af F.L.Smidth, som ejede de 3 steder, som ellers blev brugt som feriekolonier for firmaets ansatte.

 

Foruden disse 5 kolonier, som kom i gang, var der bl.a. på Horsensegnen planer om en koloni på husholdningsskolen Klejsgaard, men det skulle være en slags kombination, idet børnene skulle privat indkvarteres, mens de ledsagende finske lotter skulle bo på skolen, hvor de så skulle samle børnene dels til undervisning og dels til blot at være sammen også med danske børn.

Selv om denne planlagte koloni ligger langt fra Tønder, så er udklippet fra de papirer, som jeg har lånt af Foreningen Norden netop i Tønder. Udklippene stammer fra februar 1940, så man kan se, at forberedelserne til at modtage finske børn allerede da var i gang mange steder.

 

Da jeg læste artiklen ”Finland kalder”, troede jeg først, at der var glemt noget, eller at en anden artikel var klistret ovenpå, idet der i 3. spalte ligesom står en ny overskrift med store bogstaver: ”sætte sig selv i Skat til Finland”, men typerne er jo blot så store for at understrege betydningen: BETAL FRIVILLIGT EN DEL AF DIN LØN SOM EN EKSTRA SKAT TIL FINLAND!  Det kan man da kalde et flot ønske!

 

Som skrevet i flere breve tidligere, så er Tønder Kunstmuseum meget aktiv m.h.t. at udstille værker af kunstnere fra Finland. Tapio Wirkkalas flotte udstilling blev fulgt op af en foredragsdag, som startede kl. 11.20 og først sluttede efter kl. 17. Det foregik midt i september, mens jeg endnu sad dejligt afslappet i Sydfrankrig, men Helmi Carlsen og Jarmo

Lehtonen kørte derud. De siger dog samstemmende, at det var en skuffelse. Det meste foregik på engelsk (Markku Valkonen og Juhani Pallasmaa var foredragsholderne), og selv om Helmi og Jarmo kan engelsk, så er der dog så mange specielle ord i et foredrag om kunst, at det kan være meget vanskeligt at få mening ud af det. I slipper for et længere referat, men lidt kommer der dog med i brevet, idet jeg har fået et lille stykke oversat fra tysk, ligesom der også var en side i Foreningen Nordens blad i oktober.

 

Med venlig hilsen til jer alle

 

Kai.

Nyhedsbrev juli 2012

Haderslev 2012.07.14.

 

 

Kære medlemmer og andre modtagere af brevet.

 

Det vigtigste i dette brev er invitationen til lørdagsmødet d. 6.oktober i Fritidscentret ”Hedehuset” i Hedehusene. Som sædvanligt mødes vi sidst på formiddagen til snak og samvær, senere er der mad på bordet og så slutter vi med en kaffetår, inden rejsen igen går hjemad.

 

Adressen er Hovedgaden371 A, men huset ligger ikke ud til vejen. Lige ved Ansgarkirken skal man ind ad en sidevej, som hører til Hovedgaden. Esteri skriver på indbydelsen, at der stadig er vejarbejde på motorvejen, så for os, der kommer vestfra, er det vist nemmest at dreje af motorvejen ved frakørsel 10, og så bruge den gamle hovedvej over Sjælland – den har nu nr. 156.

 

Ved årsmødet i Vedsted gav Ritva Tuokko fra Finland mig to stykker, som hun havde skrevet om henholdsvis årsmødet i 2011 på Liselund og om vores finske moderforenings 20-årige historie og om dens lukning her i foråret 2012. Begge artiklerne har været sendt ud til medlemmer, som stadig kan finsk, men jeg har endnu kun fået den ene oversættelse tilbage, så nu kan I alle læse, hvad Ritva har at fortælle om Liselund i 2011, mens I må vente på den anden artikel til næste brev.

 

Fra bogen ”Finlandsbarnen i Danmark” følger endnu et lille stykke om den lille Pirkkos hårde rejse tilbage til familien i Finland. Selv om jeg dermed kun er nået til side 123, tror jeg ikke, at jeg sender de følgende sider fra bogen, idet de næste 30 sider ikke er beretninger om børn,

men har overskrifter som ”Danska utskottets byrå och dess verksamhet”,  ”Hur vi fick våra pengar och vad vi gjorde med dem”  og  ”De ”vanskliga” barnen och vad som gjordes för dem”.

 

Men derefter kommer der et afsnit med overskriften ”De som blev kvar i Danmark”, og det må jo handle om os, eller i hvert fald de af foreningens medlemmer, som bor i Danmark, og endnu senere er der mindre stykker, som jeg vil sende ud, men der er også sider, som jeg skønner ikke har interesse for os mere.

 

Der er igen denne gang flere sider fra Foreningen NORDENs arkiv i Tønder. De har haft en meget grundig mand til at sakse selv de mindste artikler, for de er alle klæbet fast på ark i den gamle oktav-størrelse, som jeg enten skal forstørre eller klippe i mindre stykker, for at de kan passe ind i de papirstørrelser, som bruges nu til dags. Jeg må naturligvis ikke klippe i arkivets originale papirer, men først tage en kopi og derefter skære artiklerne tilrette. Derfor er der i dette brev nogle stykker i både A4 og A3 størrelse. Artiklerne er mest fra februar og marts 1940, og fortæller endnu kun om forberedelserne til at modtage børn og om de indsamlinger, som vist foregik over hele landet dengang.

På bagsiden af det store ark med små artikler har jeg sat en anden artikel med relation til Tønder. Den er fra Politiken fredag d. 13. juli, og selv om jeg i et tidligere brev har sendt noget om Tapio Wirkkalas udstilling på Tønder Kunstmuseum, så kommer der altså lidt igen. Journalisten udtrykker med dårligt skjult misundelse sin frustration over, at udstillingen ikke finder sted i kulturhovedstaden København, men i en af de yderste købstæder i ”Udkantsdanmark”, hvortil Tønder jo regnes.

 

Nogle synes måske, at jeg sender lidt for meget turistreklame for Finland, men da POLITIKEN endnu engang (d. 24. juni) havde et par hele sider om en 3-dages tur til Helsinki, så kunne jeg ikke dy mig for at bruge artiklen. Det er måske ikke en tur netop for os – vi besøger nok mere familien, når vi tager til Finland – men måske har din nabo eller en

anden bekendt netop brug for er par afslapningsdage i den finske hovedstad, så giv siderne til ham/hende!

 

Brevet bliver på 28 sider til de fleste af jer, for der er endnu et lille antal medlemmer, som ikke har betalt for 2012 (deraf 2 heller ikke for 2011), og de får en rykker med her, og så stemmer vægten for deres vedkommende med at være lige under100 g.

 

Som en reklame for ”Købmandens finnedreng” sender jeg et billede af bogens forside (Heliosbygningen – mit hjem i Malmi med mig legende i sandet) samt første side af min fortælling.

 

Med venlig hilsen til jer alle

 

 

Kai