Nyhedbrev juni 2014

Haderslev 2014.05.23.

 

 

Kære medlemmer og andre modtagere af brevet.

 

Årets revision er overstået med en grundig gennemgang af regnskabet, som sendes med her i brevet, så deltagere ved generalforsamlingen kan nærlæse det inden mødet og måske stille uddybende spørgsmål til de enkelte punkter.

Revisor er jo Airi Jensen (2600 Glostrup), og hun har bidt mærke i min

bøn til medlemmerne om at give mig materiale til brevene.

 

 

 

Bl.a. fik jeg lov at bruge et par postkort, som hun havde fået fra sin familie hjemme i Finland, så nu er der atter en lejlighed til at bruge

maskinens evne til at producere farvekopier!

Det ene kort er på brevets første side, og det viser den slemme storebror Pauli, som forfølger den lille, søde pige Airi!

Modtageren er ”frk. (Neiti) Airi Uotinen”, og hele den hjemmeboende familie er underskrivere, men ”Isa” mangler, for han er ved fronten.

 

Det andet kort kommer i det næste brev.

 

Foruden den tidligere udsendte vejledning ”Orientering til de danske Plejeforældre” fik jeg også en seddel, hvori lederen af finnebørnenes anbringelse i Korsør og omegn dels giver besked om mulighederne for at få breve oversat, om den manglende bevilling af vitamintilskuddet Vitaminol (som jeg selv husker at have fået – det var betydeligt nemmere at få ned end den gule levertran!) samt om udsættelse af hjemrejse, som skulle have fundet sted i maj 1943.

 

Den anden seddel stammer muligvis også fra 1943, men da den er udateret, kan det selvfølgelig også tænkes, at den er fra en senere planlagt hjemrejse. Det er i hvert fald ikke den samme begivenhed, idet man på denne seddel anmoder om, at børnene må blive vinteren over,

I stedet for at børnene skulle hjem i september.

 

Fra Tapani Rossi (Höör i Skåne) har jeg fået en mail med lignende indhold, nemlig at de finske børn skal blive længere i Sverige end planlagt på grund af fødevaresituationen i Finland. Den er dog fra 27. maj 1945,

altså efter krigens afslutning, og måske er sedlen om de finske børns udsatte hjemsendelse fra Danmark også fra tiden efter krigens afslutning.

På bagsiden af ovennævnte mail sætter jeg en anden, ganske lille mail fra Tapani, nemlig en oplysning om, at også estiske børn kom til Sverige. Den er fra Aftonbladet 21.4.1944, altså på et tidspunkt, da de tyske tropper var fordrevet fra Estland, og landet atter var erobret af Sovjetunionen, så disse børn er ikke kommet direkte fra Estland, men må have opholdt sig i Finland i krigsårene. Mange familier fra Estland var flygtet til Finland i 1939 og de følgende år, og estiske frivillige udgjorde et meget stort korps under såvel vinterkrigen som fortsættelseskrigen. På Malmi kirkegård er der et stort gravsted over faldne, estiske frivillige.

Airi gav mig også en artikel med overskriften ”20 aar siden hjælpen til de finske børn begyndte hos os”. Den er fra maj 1961, men hvilket blad, den er fra, står desværre ingen steder.

 

I arkivet fra Tønder er der også artikler om finnebørns hjemsendelse, og jeg sender nogle sider med her i brevet. I modsætning til børnene i Korsør, så blev de finske børn sendt tilbage i maj 1943 fra Tønder. Der var kommet 60 børn til Tønder i sommeren 1942, og et lille års tid senere blev 11 sendt tilbage, men det er muligt, at andre allerede var sendt hjem tidligere i 1943, og sikkert måske allerede i slutningen af 1943, som det skete med mange af de ca. 400 børn, som kom til Sønderjylland. I slutningen af januar 1943 var der dog endnu 45 tilbage i Tønder.

I august 1943 blev yderligere 13 finnebørn sendt tilbage til Finland iflg. en kort artikel i ”Venstrebladet” d. 28.9.1943.

 

Den ret lange artikel med overskriften ”Endnu 1000 finske Børn hertil inden Juni” har desværre ingen dato, men den er sandsynligvis fra foråret 1942, for det var jo i det år, langt de fleste af os kom herned.

 

På det ene store ark er der først en artikel om rationeringerne i Finland, hvilket kan ses i sammenhæng med, at man ikke ville sende finske børn hjem fra Sverige kort efter krigens ophør, men denne artikel er fra februar 1942, og vi ved jo alle, at der var stor mangel på mad gennem hele krigen og også i de første år efter krigen.

Stykket om fadderskaberne er også fra Tønderarkivet og er ligeledes fra februar 1942, hvor tegning af fadderskaber endnu ikke var kommet ret meget i gang.

 

På bagsiden er der et stykke fra vores lokale avis JydskeVestkysten

(det er ikke en skrivefejl – avisen skriver sit navn med d i Jydske og hele navnet i ét ord med et stort V midt i!).

 

I stykket anmeldes en bog med titlen ”En verdenskrig kom på tværs”. Den handler ikke om finnebørn, men om andre personer, hvis liv er blevet radikalt ændret af krigen. De har fortalt deres historier til forfatteren Henrik Nørgaard, som har redigeret bogen. Vi kan vel lære af den, at millioner af andre mennesker også har oplevet traumatiske ting under 2. verdenskrig, og alligevel har fået et godt liv, hvilket jeg håber også kan gælde for os ”finnebørn”.

 

Der er desværre kommet en enkelt udmeldelse mere, nemlig af Hillevi Larsen (3060 Espergærde). Det er Hillevis datter, som sendte en mail med beskeden om, at hendes mor ikke længere kunne være med, fordi hun lige var blevet 82 år, og ikke mere kunne klare at læse brevene og slet ikke deltage i noget mere.

 

Til sidst lidt politik! ”Finnernes parti” som tidligere kaldte sig ”De sande finner” står til at få ca. 20 % af stemmerne til Europaparlementsvalget, altså en størrelse, som man forventer at ”Dansk Folkeparti” også vil få. Lederen Timo Soini indrømmer gerne, at det danske parti har været et forbillede for ham. Brevet bliver forhåbentligt sendt inden weekenden, så jeg kender ikke resultatet nu.

 

Og til allersidst et par småting:

 

Mon de finske landeveje bliver mere usikre at køre på, når selvkørende biler bliver tilladt?

 

Til gengæld bliver japanske gæster åbenbart mere trygge ved at spise på restaurant, når de har en mumitrold som selskab!!

 

 

Med venlig hilsen til jer alle og på gensyn med mange – der iblandt ikke færre end 7 fra Finland på Liselund d. 13.-15. juni.

 

 

Ka

Nyhedsbrev maj 2014

Haderslev 2014.04.23.

 

 

 

 

Kære medlemmer og andre modtagere af brevet.

 

 

 

Noget hurtigere end jeg havde regnet med for en måneds tid siden, må jeg sende et nyt brev ud!

 

Det skyldes følgende:

 

Her i Danmark går man meget ind for genbrug, hvilket jeg også efter bedste evne forsøger at gøre, men en gang imellem kan det blive for meget!!

 

I min computer sidder indbydelserne (= tilmeldingssedlerne) for alle de år, hvor vi har holdt årsmøde med generalforsamling rundt omkring i landet. Det er ganske spændende at følge fx prisudviklingen gennem de mere end 20 år, som foreningen har eksisteret i.

 

Når jeg skal lave det nye års indbydelse, henter jeg altid sedlen fra året før frem på computeren og retter de ting, som er ændret fra året før. Det er fx dagene (nu 13.-14.-15.), og årstallet (nu 2014), samt de priser, som er nye for året.

 

MEN HER ER DET SÅ, AT DET ER GÅET NOGET GALT I ÅR!!!!

 

MÅNEDEN blev ikke rettet. I 2013 holdt vi mødet i slutningen af maj, men her i 2014 er det altså først i JUNI.

 

Jeg vil ikke sende en ny tilmeldingsseddel ud, men ret selv på den tidligere, så den kommer til at se rigtig ud.

 

Jeg håber ikke, at alt for mange har afsat tid på det forkerte tidspunkt, for 13.-15. maj er jo slet ikke en weekend, men hverdage, og vi har en gang for alle vedtaget, at mødet skal være i en weekend af hensyn til

2. og 3. generationsmedlemmerne.

Hvis nogle af jer, som allerede har sendt tilmeldingssedlen, ikke kan komme i juni, bedes I venligst sende afbud til mig, så jeg kan være sikker på det endelige antal til mødet i dagene

 

13.-14.-15. JUNI 2014 på Liselund.

 

Tilmeldingsfristen d. 28. maj har måske hos nogle vakt mistanke om fejlen, og den frist gælder stadigt.

 

Jeg beklager min fejl, som måske også er et tegn på, at jeg snart skal afløses som formand.

 

Det var i øvrigt et vågent 2. generationsmedlem, som gjorde mig opmærksom på fejlen. Tak, Anemone Ojala!

 

Samtidigt med, at Anemone påpegede min fejl, meddelte hun også, at hun og Jacob gerne ville underholde os en times tid lørdag aften. De to udgør en lille musikgruppe med navnet ”Jacob and the Windflower”.

De kunne også blot have kaldt sig ”Jacob og Anemone”, idet Windflower er det engelske navn for blomsten anemone. Deres sange bliver nok mest på engelsk, ligesom vi hørte dem ved mødet i Hedehusene, men de vil også synge deres egen komposition og tekst om finnebørn, nemlig sangen ”Spor – på moder jord.”

Teksten til ”Spor – på moder jord” sætter jeg på bagsiden af min sidste side, så I kan læse den, inden vi skal synge den, men melodien er endnu ukendt for mig. Da aftenunderholdningen bliver på ca. 2 x ½ time, vil vi også synge nogle fællessange og naturligvis slutte med ”Skuld gammel venskab rejn forgå”. Hvis der også er en eller anden, som kan læse eller fortælle en lille historie, vil sådant et indlæg være velkomment.

 

Det ser ud til, at flere efterhånden vælger at flytte fra parcelhuset til en mindre lejlighed (som Helga og jeg også overvejer). Den seneste flytning har Airi Jensen foretaget, så adressen er nu

Airi Jensen, Skellet 5 st. th. 2600 Glostrup.

 

Mindst et andet medlem har også meddelt flytning, og det vil blive netop i den tid, hvor årsmødet skal være i juni, så der kom endnu et forhåndsafbud.

Jeg vil naturligvis være taknemmelig for at få besked om adresseflytninger, nye telefonnumre m.m., dels for at medlemsbrevene sendes de rigtige steder hen, og dels for at adresselisten kan blive ført a’jour.

 

Mange af jer ved, at de tyske flyvemaskiner d. 9. april 1940 kastede flyveblade (titel: OPROP) ned over Danmark. Af naturlige årsager har vi ikke selv set det, for da var vi endnu i Finland, men måske har nogen haft lejlighed til at se dem på et senere tidspunkt.

 

DET SAMME SKETE I FINLAND FRA RUSSISK SIDE I 1939!!

 

I bogen ”Finland i krig 1939-1940” er der vist dels et flyveblad beregnet til civilbefolkningen og dels et andet, som henvendte sig til de finske soldater. Den svenske oversættelse er desværre skrevet med meget små bogstaver, men jeg håber, at I kan læse den alligevel – ellers må I tage et forstørrelsesglas til hjælp (det gjorde jeg).

 

I Sverige opfordredes folk til at hjælpe Finland på en meget direkte måde. Ikke bare med nødhjælp, men ved at tage til Finland og slutte sig til de svenske frivillige, af hvilke der en overgang skal have været ca.

10.000, og de var med i kampene i modsætning til de ca. 1.000 unge, danske mænd, som ikke nåede at komme i kamp, før Vinterkrigen var forbi.

 

I bogen er der også flere sider med billeder af ”krigsbørn” eller ”finnebørn”, som vi blev kaldt i Danmark, men både i Sverige og Finland bruges kun udtrykket ”krigsbørn”. Der er nogle sider med billeder med her, men teksten er stadig med meget små typer, og noget af teksten handler ikke specielt om billederne.

 

Fra Tapani Rossi i Skåne får jeg stadig mange mails med stof om de svenske krigsbørn. Denne gang sender jeg en kort beretning fra ”Sydsvenska Dagbladet Snällposten” fra d. 27. maj 1945, hvor hjemsendelsen af finske børn jo burde være i fuld gang, men der er stadig ca. 35.000 børn, som på grund af manglen på mad i Finland, ikke bliver sendt af sted.

Den lille beretning om ”Ståls Penning” har jeg ikke kendt til tidligere.

 

I brevet for knap en måneds tid siden sendte jeg forskellige ting om Urpo Maripaasi, som kom til Danmark i samme transport som jeg.

Det skete d. 7. juni 1942. Men Urpo havde flere søskende hjemme i Finland, og en af dem, nemlig Unto, kom senere til samme familie, gårdejer Jørgen Sørensen i Tyrstrup, som er helt sammenbygget med Christiansfeld. Unto kom d. 10. september 1942, altså ca. 3 måneder senere end Urpo. Begge drengene er sandsynligvis sendt tilbage allerede i sommeren 1943, idet flere af de breve, som jeg har fået lov at læse, er sendt fra Finland i august og september 1943, hvor de stadig kunne skrive et nogenlunde fint dansk, og brevvekslingen forsætter i mange år, men efterhånden blev teksten på svensk, og mange år senere udvandrede Urpo til Sverige, efter at han var blevet gift d. 19. januar 1958 med Tellerva (lidt svært at tyde navnet rigtigt på bagsiden af bryllupsbilledet, som blev sendt til de tidligere plejeforældre).

 

I julen 1943 sendte Finlandshjælpen en meddelelse ud til de plejeforældre, hvis finske barn var vendt hjem til Finland. Denne meddelelse rummede en præcis beskrivelse i både ord og billeder, hvad der var i de pakker, som man kunne bestille hos Finlandshjælpen. Kun legetøjet var der mulighed for at variere, madindholdet var bestemt på forhånd.

I det seneste brev efterlyste jeg stof, som kunne bruges i brevene, og Hillevi Pedersen (2680 Solrød) har åbenbart haft en anelse om bønnen, for samme dag, som jeg sendte brevene af sted, kom der brev fra Hillevi med lidt turistreklame for Finland! Siderne om Helsingfors var i flotte farver, men jeg sender dem kun i sort/hvid. Desuden var der en lille brochure ”Fakta om Finland” udsendt af det finske udenrigsministerium. Den håber jeg at kunne få måske fra Den finske Ambassade, så den kan sendes ud til alle i det smukke design, som den har.

 

 

Ved årsmødet plejer vi at have et arrangement søndag formiddag. Jeg har været i forbindelse med forfatteren og foredragsholderen Søren Sørensen, som er Finlandsspecialist, så han har endda lært sig at tale finsk. Det kunne ikke lade sig gøre i år, men han har reserveret tid til mødet næste år (som jeg regner med kan holdes i weekenden 12.-14. juni 2015 på Liselund).

 

Måske kan vi i stedet se den film, som vi ikke nåede frem til ved det seneste møde i 2013.

Det sidste i brevet bliver lidt mere turistreklame, nemlig fra Søren Sørensens søn, Morten Schønberg Sørensen, som har firmaet ”Schønberg Musik&Rejser. Det lyder som en meget spændende oplevelse at kunne overvære en operaforestilling på Olavinlinna i Savonlinna, men det er for sent i år, idet teaterbilletterne skulle bestilles senest 30. marts.

 

Men der er jo atter et år i 2015, hvor nogen måske vil tage initiativ sammen med Morten Sørensen til at arrangere en rejse til vort gamle fædreland!

 

Læs evt. mere på www.musik&rejser.dk

 

De store sider sidst i brevet er om den finske designer Maija Isola, og rummer også en lille trøst til de af jer, som kommer fra Kotka, der iflg. denne lille artikel ikke er en forstad til Lovisa!!!!!

 

 

Med venlig hilsen

 

Kai

 

Nyhedsbrev april 2014

 

Kære medlemmer og andre modtagere af brevet.

 

 

Starten af dette brev ser sikkert betydeligt mere ”indbydende” ud, end den plejer at gøre! Nu er der nemlig blevet mulighed for at lave dele af brevet i farver, men det må ikke overdrives, idet en farveside koster ca. 6 gange så meget som en side i sort/hvidt, og det uanset, hvor stor en del af siden, der er med farver på. Derfor er dette første brevs første side fra den nye kopimaskine nok ikke noget, I må forvente hver gang, hvis det kun er logoet, som er med farver på siden.

 

(billedet må desværre udelades.)

 

Der var ca. 40 deltagerne ved det dejlige møde i Hedehusene (der blev serveret god mad, leveret fin underholdning af Fløng-koret, af Esteris datter og svigersøn, og så havde vi besøg af den kvindelige, finske præst). Deltagerne fik allerede der forklaringen på, hvordan det blev muligt for foreningen at købe den nye kopimaskine.

 

Gustav Packaléns Mindefond, hvis bestyrer er Hans Skytte Pedersen boende i Hellerup, fortsatte det, som Carl Aage Jensen fra Svendborg havde begyndt på, nemlig at sørge for den økonomiske dækning.

Packaléns Mindefond bevilligede 20.000 kr., sådan at det sammen med de 10.000 kr. fra Carl Aage Jensen var nok til købet.

Hvem Karl Gustav Packalén egentligt var, har Helga fundet ud af på Google på internettet, så læs det lille stykke om vores mæcén her i brevet.

 

Ikke alene er det en betydeligt bedre (nyere) maskine, som nu står i kælderen, men driftsomkostningerne bliver også betydeligt mindre.

Prisen pr. trykt side i sort/hvidt bliver halveret, og levering af toner og service kommer kun til at koste ca. 2/3 af den nuværende pris. Og det lykkedes oven i købet at få en aftale om, at der ikke vil komme nogen prisstigninger i de næste 36 måneder. Det befrier mig for ideen om at foreslå at hæve kontingentet i det kommende år. Nu er der ingen tvivl om, at udsendelsen af brevene kan fortsætte ubesværet et stykke tid endnu, indtil en ny formand måske vil holde kontakten til medlemmerne på en anden måde.

MEN DET VIL VÆRE DEJLIGT, HVIS MEDLEMMERNE VIL VÆRE AKTIVT MEDVIRKENDE TIL AT LEVERE STOF!!!

 

Denne bøn kommer som en reaktion på en henvendelse fra et medlem, som syntes, at der efterhånden kun var stof enten fra Tønder-arkivet eller på svensk!

 

Billedet på side 1 er et postkort, som jeg fik lov at låne af Jens

Nyegaard. Han boede som stor dreng dengang (1941) i København, men nu bor han i Hejls ca. 25 km fra Haderslev. Familien havde haft en ung mand fra Finland som gæst i et stykke tid. Han har ikke været ”finnebarn” – det har han været for gammel til, idet han i slutningen af august 1941 har sendt postkortet, mens han var soldat under Fortsættelseskrigen. Han var med i slaget ved Sortavala, hvilket han beretter om på bagsiden af kortet. 15 af hans kammerater faldt ved kampene om byen, men nu er han sendt på 1 uges ophold væk fra fronten, skriver Eero, som den unge soldat hedder. Dele af teksten på kortet er smurt over af censuren med sort blæk eller tusch, så måske har han skrevet for åbenhjertigt om de voldsomme slag, som han har været med i.

 

Foruden kortet fik jeg også lov at låne bogen ”Finland i krig 1939-1940”

Det er hovedsageligt en billedbog med fotografier fra såvel fronten som fra Finlands byer og landsbyer. Jeg sender nogle få billeder med, hvor den danske indsats omtales, nemlig ”Den danske ambulance”,

som kæmper sig frem gennem sneen, samt en kolonne af de danske frivillige, som jo aldrig nåede at komme i kamp under Vinterkrigen.

Også artiklen på de store sider fik jeg af samme tilhører. Forsiden er på det sidste almindelige ark med overskriften ”200 anderledes år”.

 

En anden tilhører (Kurt Christiansen) viste mig et par gamle aviser, nemlig ”Kolding Avis” fra d. 5. maj 1945, hvor hele forsiden naturligvis handler om krigens afslutning i Danmark. Hen over hele forsiden står der med kæmpestore bogstaver (over 2 cm høje): Tyskerne i Danmark har i Gaar kapituleret.

Den anden avis er ”Kolding Folkeblad” fra 24. december 1951. Først var jeg ikke klar over, hvad specielt der var ved den avis, for jul er der da hvert år d. 24. december, men så bladede han frem til side 5, hvor en herre ved navn Jeppe Juhl, som ville blive 70 år d. 1. januar 1952, blev omtalt. I slutningen af artiklen kom det, han ville vise mig, nemlig at familien havde haft et finnebarn, som han havde leget med som barn. Han kunne kun huske fornavnet, som var Sulo.

Jeg kender kun én Sulo, nemlig Sulo Wass, som i nogle år var medlem i foreningen, indtil han døde i august 2003. Jeg havde artiklen med til mødet i Hedehusene, hvor jeg vidste, at Katja Wass (2.generationsmedlem), også ville komme, og hun kunne straks bekræfte, at det var hendes far, som havde været ”finnedreng” hos familien Juhl.

Afsnittet om Jeppe Juhls ”finnedreng” Sulo Wass har jeg sat på side 6 her i brevet.

 

Hos en tredje tilhører lånte jeg en stor stak breve og andre papirer fra en ”finnedreng”, Urpo, som havde været i hendes hjem, uden at hun dog kunne huske ham, idet hun dengang blot var et spædbarn endnu.

 

Jeg fik lov at tage kopier, men da brevene er personlige, vil jeg ikke sende selve brevene ud, men nogle af de andre papirer kommer med i brevet her.

 

Urpo er kommet i samme ”sending”, som jeg i sin tid, nemlig med ankomst til Haderslev søndag d. 7. juni 1942, hvorefter han sammen med 14 andre straks er sendt videre til Christiansfeld.

 

Meddelelsen om ankomsttid, det kort, som plejeforældrene blev bedt om at sende snarest muligt efter barnets ankomst, samt en lægeattest for Urpo har jeg fået lov til at sende med her.

I marts – sandsynligvis i 1943 – har der været afholdt en ”Finlandsaften” i Christiansfeld med det program, som også er med her i brevet. Et af punkterne er foredrag med lysbilleder ved Forstander Lauridsen fra Hoptrup Højskole, hvor der også var en ”finnepige”. Fornavnet var Ritva, men efternavnet husker jeg ikke.

 

Hvor lang tid, Urpo har været i Danmark, er ikke helt klart efter brevene, men i december 1944 har Røde Kors sørget for en julehilsen såvel fra Finland som fra Danmark.

 

Den parlør, som alle plejehjem fik, har været meget flittigt brugt af Urpos plejeforældre, idet den er helt i laser! Hvis du mangler parløren, kan jeg producere nogle – sig blot besked, så starter jeg den nye kopimaskine, som først blev leveret onsdag d. 9. april, hvilket er grunden til, at brevet her er forsinket!

 

Så er det tid til tilmelding til årets generalforsamling på Liselund.

 

Som nævnt i brevet for nogen tid siden er prisen blevet højere, men det gælder dog mest det helt lange ophold fra fredag efter kl. 16 til søndag ca. kl. 14. Enkelte andre priser er uændrede. Begrundelsen for dette er, at deltagertallet er lavere end de andre dage, men køkkenpersonalet er det samme, så der er altså færre til at betale for lønnen den dag. Det lyder logisk nok for mig. Desværre er der flere af de ellers trofaste deltagere fra andre år, som allerede har sagt, at de ikke kan komme i år, men til gengæld ringede Olavi Oksa fra Finland for en uges tid siden for at meddele, at de i hvert fald foreløbigt var 4, som ville komme, og for få dage siden ringede Eero Ahlbäck for også at melde sin ankomst.

Der er en ekstra kopi af tilmeldingssedlen, så man kan huske, hvor meget man har meldt sig til, og hvor mange penge man skal have med, for jeg kan ikke tage imod Dankort!

Stedet kender de fleste efterhånden, men for en sikkerheds skyld er der et kort med i brevet.

 

En foreløbig dagsorden for generalforsamlingen er også med, og hvis du ønsker mere sat på, så skal jeg have besked senest d. 25. maj.

 

René Väyrynen har en speciel hobby, nemlig alt, hvad der angår finsk militær! Han vil gerne lægge beslag på noget af mødetiden, så læs længere fremme i brevet om hans planer for sit indlæg.

 

Måske
skal vi ved den lejlighed synge ”Finsk Soldatermarch” af F. E. Sillanpää, hvis nogen kan huske melodien – jeg kunne den som barn, idet den ofte blev sunget i Hoptrup skole til ære for os 15 ”finnebørn”.

Teksten er på det sidste ark her i brevet.

 

I Finland er der for nyligt udgivet endnu en bog om børnene i Finland under krigen. Den er på svensk og har titlen ”Krigets barn”. Den er vist mest beregnet til brug i skolerne for at fortælle nutidens børn om forholdene dengang, men den kan da også købes hos boghandlerne i både Finland og Sverige. I Finland er prisen 24 euro svarende til 180 danske kroner, som igen vil være ca. 220-230 svenske kr. Anmeldelsen af bogen er med sidst i brevet.

 

Med venlig hilsen til alle

 

Kai

 

P.S.    NYE MEDLEMMER:     Martti Paloposki

Vesterbrogade 46 st. th

7000 Fredericia

og

Tom Kamp Eriksen (2.generation)

Gl. Højmevej 106

5250 Odense SV

 

Adresseændring:                    Leila Møller Hansen

bor nu     Agervænget 14 A

4420 Regstrup

 

Nyhedsbrev marts 2014

Haderslev 2014.02.28.

 

 

 

Kære medlemmer og andre modtagere af brevet.

 

 

Dette brev kommer først til at indeholde nogle ændringer til medlemslisten, idet flere har besluttet at melde sig ud, så dette er det sidste brev, som går til følgende medlemmer:

 

Anja Dall, Toftegårdsvej 11, 6091 Bjert

Tuula Hirvonen, Södra Bäckvägen 6 B, 82151 Bollnäs, Sverige

May-Christina og Kaj Bergström, Rolighedsvej 4, 4450 Jyderup.

 

Så er der også en adresseændring, idet Raili Jacobsen, som tidligere boede på Marievej 34 I th. 4300 Holbæk nu er flyttet til Thorsvej 13, men det er stadig i Holbæk.

 

Gunnar Bergström, 4632 Bjæverskov, har afmeldt sit fastnetnummer og har nu mobilnummeret 51 76 64 52.

 

3-4 medlemmer, som har betalt kontingentet for 2014, meddelte ved samme lejlighed, at det så var det sidste år, de ønskede at være medlemmer, så de vil blive streget ved årsskiftet 2014/15. Årsagen er i de fleste tilfælde svigtende helbred, så de ikke ser nogen mulighed for at komme til nogen møder længere, men enkelte har blot meldt sig ud uden at skrive hvorfor.

 

Kontingentet for 2014 er kommet ind i en jævn strøm, men der mangler dog stadig indbetaling fra ca. 35, hvoraf de 6 også mangler at betale for 2013. Jeg håber, at det ikke er et tegn på, at man vil melde sig ud af foreningen, ved at man undlader at betale? Måske skal vi overveje ved

næste
generalforsamling, om det er på tide at nedlægge foreningen, som det er sket i Finland for vores ”søsterforening”, men da vi jo er den eneste finnebørnsforening i Danmark, så kan vi ikke sammenlægges med en anden tilsvarende, som man har gjort i Sverige, hvor der stadig er mange medlemmer, men nogle afdelinger var blevet så små, at de er blevet ”opslugt” af andre. Det er for øvrigt også sket et par steder i Finland. Måske er det på tide at overlade den videre drift til 2. generation?

 

Jeg ved ikke, hvor mange fra 2. (og 3.?) generation, der har meldt sig til den facebook-gruppe, som Trine Kalliomäki og René Väyrynen har oprettet. Invitationen var med i oktoberbrevet, men hvis nogle skulle have overset den dengang, følger adressen her:

https://www.facebook.com/groups/114844692056898

men måske er det meget nemmere at kontakte Trine direkte pr. mail.

Hendes adresse er trine@trinedaimi.dk, så hold jer ikke tilbage, men vær med til at bevare vores forening.

 

Med her i brevet er en invitation til de svenske krigsbarnsforeningers årsmøde i Stockholm i weekenden 17.-18. maj.

Invitationen til vort eget årsmøde på Liselund i weekenden 13.-15. juni følger i næste brev, som vil komme efter mødet i Hedehusene d. 22. marts. Jeg må desværre forberede jer på, at priserne vil blive lidt højere, end de har været de seneste par gange, hvor værtinden Vibeke Hein har holdt priserne i ro, men nu er omkostninger til lønninger m.m. steget, så da hun sendte mailen med betingelserne for vort ophold, beklagede hun samtidigt stigningerne, som dog er ret små.

Desværre har nogle af de ellers mest trofaste deltagere allerede meddelt, at de ikke kommer i år.

 

Ved årsmødet i 2013 havde vi besøg af både den finske ambassadør, Maarit Jalava, og lektor Tuula Eskeland fra Københavns Universitets finske afdeling. Tuula interviewede adskillige af deltagerne specielt for at få at vide, hvordan de følte, at deres sprog havde været i tiden efter, at de kom til Danmark, og hvordan det måske siden havde ændret sig. Hendes mening var at skrive en afhandling om sprogudvikling.

Hun har også været tilknyttet Oslo Universitet i perioder, og mens hun var på ophold der, skrev hun en lille artikel om forflyttede børn i det hele taget med udgangspunkt i Wienerbørnene efter 1. Verdenskrig,

men sluttende med finnebørn. Stykket er skrevet på norsk, fordi den blev skrevet, mens Tuula var deroppe.

Artiklen slutter med en lille bogliste med hovedsageligt finske bøger, men også enkelte svenske. Fra Tapani Rossi i Höör i Skåne har jeg fået en meget længere og mere udførlig liste med udgivelser af og om finnebørn og krigsbørn, men da den ville strække sig over 12 sider, så vil jeg nøjes med at trykke Tapanis mail, hvorefter de, der vil, selv kan finde frem til den adresse, Tapani angiver nederst på siden efter Tuulas artikel.

 

Tapani Rossi forsyner mig løbende med artikler om finnebørn eller krigsbørn, som de hedder i Sverige. Denne gang sender jeg to stykker.

Den ene om to søskende, som kommer til Sverige allerede i februar 1940, idet stykket om dem har stået i Norrlands-Posten d. 6. marts samme år.

 

Det andet stykke viser, hvor forskelligt udformede de navneskilte, som vi havde om halsen, var. Jeg troede, at de alle var rektangulære papstykker, men der har åbenbart været både runde og firkantede med afklippede hjørner. Om det havde noget at gøre med, hvilke foreninger, der stod for forsendelsen, ved jeg ikke, men ifølge artiklen skulle alle os, der kom til Danmark, have haft et firkantet navneskilt, som nærmest ”stod på højkant”.

 

Vort medlem i Bollnäs, Arja Rohlin, havde et lille stykke i de svenske finnebørns blad. I stykket filosoferer Arja over, hvordan det mon havde set ud for os, hvis der ikke havde været krig dengang.  Helga og jeg har også flere gange snakket om, hvor vi mon ville være henne, hvis jeg ikke var kommet til Danmark i 1942, og Helga ikke var kommet fra det danske mindretal i Sydslesvig for at gå på seminariet her i Haderslev i 50’erne. Vore familier ville uden tvivl have været ganske anderledes, og det samme ville sikkert have været tilfældet med alle andre krigsbørn og finnebørn. Arjas brev kan måske sætte mange tanker i gang hos os alle!

 

Selv om et medlem for et års tid siden skrev, at jeg havde for meget stof med fra Sverige (som Tapani Rossi forsyner mig med) og fra Foreningen Nordens Tønder-arkiv, så bruger jeg det alligevel, for jeg modtager efterhånden kun meget lidt fra medlemmer i Danmark.

 

Denne gang er det to artikler fra Tønder, hvoraf den ene fra ”Vestslesvig Tidende” d. 21. december 1942 indeholder en lille beskrivelse af en skik, som jeg også husker fra Finland, nemlig skikken med at hælde smeltet tin ned i koldt vand for så at tage varsel af den figur, som dannes, når tinnet størkner. Min mor gjorde det engang, sandsynligvis ved nyåret 1941/42, for ellers kunne jeg sikkert ikke huske det. Min mor tydede figuren som en mand på en talerstol, så hun mente, at jeg ville blive politiker, men figuren kunne vel lige så godt forestille en lærer ved katederet, for det var jo det, jeg blev. Jeg nævner begivenheden i min bog ”Købmandens finnedreng.”

 

Den anden artikel er fra sommeren 1943, og fortæller mest om fødevaresituationen netop på den tid.

 

På bagsiden er der en omtale af et finsk teaterstykke, som man ellers ikke ser mange af i Danmark. Det er ”Manden uden fortid” af Aki Kaurismäki.

 

Og så slutter brevet som så ofte før med lidt turistreklame for Finland.

Det lyder spændende med det flotte hotel på Åland, men det kan da godt være, at det ligger lidt uden for vores økonomiske formåen!!

 

Jeg kan godt lide at læse tegneserierne om Asterix og Obelix. Et af Asterix’s yndlingsudtryk er ”De er skøre, de romere”. Man kunne en gang imellem godt blive fristet til at omskrive det til ”De er skøre, de finner”, nemlig når man nu i aviserne kan læse, at man i Lapland spraymaler rensdyrenes gevirer med selvlysende maling, så de bliver lettere at få øje på for bilisterne!

 

For nogen tid siden fik jeg et brev fra Aila Aalto, Jyrkkälänkatu 2 Q 379

Turku 70. Finland. Aila var hos købmand Valdemar Pedersen i Helsinge og hun mindes med glæde sin tid i Danmark, og hun skriver stadig fint dansk, selv om hun nu er 83 år gammel. Hun vil meget gerne skrive sammen med nogle her i Danmark, så hvis du har lyst, så fat pennen og skriv til Aila – hun vil blive meget glad!

 

 

Med venlig hilsen og ønsket om et godt forår til jer alle

 

 

Kai

Nyhedsbrev januar 2014

Kære finnebørn og andre modtagere af brevet.

 

 

Allerførst tak til de mange medlemmer som i den travle juletid alligevel havde fundet tid til at skrive en julehilsen til Helga og mig. Nogle med et ”gammeldags” julekort og andre med det mere moderne e-mail.

Vi siger mange tak for, at I tænker på os, og jeg må beklage, at alle afsenderne ikke får et personligt svar, men må nøjes med denne kollektive TAK.

 

Jeg – og også alle andre medlemmer i foreningen – skylder også en tak til en person, som mange sikkert husker fra årsmødet i Svendborg i 2006, nemlig Carl Aage Jensen. Hvis navnet ikke siger dig noget, skyldes det måske, at du ikke var med til årsmødet dengang, men det var Carl Aage Jensen, som gjorde det muligt, at vi dengang kunne afvikle et af de allerbedste møder med en deltagerbetaling, som vi aldrig siden har været blot nede i nærheden af. Carl Aage Jensen betalte dengang et beløb for hver deltager, foruden sejlturen på Svendborg Sund, busturen tilbage til hotellet efter besøget på Rådhuset, og endelig også underholdningen om aftenen.

 

Det, vi skylder ham og hans hustru Anette, som jeg havde fornøjelsen af at have som borddame ved Dansk/finsk Forenings fest d. 6. december, tak for denne gang, er følgende brev, som jeg modtog d. 3. januar. Der står blot én linje, nemlig denne:

 

Godt Nytår. Vedlagt check på kr. 10.000 til dækning af en printer til foreningen ”Finnebørn i Danmark.”

 

Se, det er det, jeg kalder en glædelig overraskelse!

(Her i brevet kom det til at fylde 2 linjer!)

Jeg har sat mig i forbindelse med XEROX, som for et halvt års tid siden skrev, at vores nuværende maskine ville blive udrangeret indenfor en overskuelig tidsramme, så det er sikkert lige op over nu. Jeg havde besøg at en sælger torsdag d. 9. januar, og han vil sende et par forslag i løbet af den følgende uge, som bestyrelsen så vil tage stilling til, men beløbet på 10.000 kr. slår næppe til, idet det jo ikke er en printer, men en kopimaskine, vi skal have udskiftet. Forhåbentligt finder jeg en eller flere andre sponsorer, som vil støtte – det er da lykkedes tidligere!

 

Også vores bank, Jyske Bank, har set med venlige øjne på vores forening, idet de igen i år sponsorerer portoen til 50 medlemsbreve her i januar. Det når naturligvis slet ikke op i højde med Carl Aage Jensens sponsorat, men 50 x 14,00 kr., som den nye B-takst er fra 1. januar på indenrigsbreve op til 100 g, bliver dog til 700 kr. Det er kun på brevene til medlemmer i Danmark, portoen er steget, mens brevene til medlemmer i Finland, Sverige og USA koster uændret i forhold til 2013.

 

Selv om der er kommet penge udefra til foreningen, så er det nødvendigt, at medlemmerne også betaler kontingent! Det er også i 2014 200 kr. ligesom i en række år efterhånden. Der er ca. 15 medlemmer, som allerede har betalt, men der er desværre også 12, som endnu ikke har betalt for 2013, hvilket jeg håber, de vil gøre sammen med det nye kontingent for 2014. Med her i brevet er der en side om betalingsmåder, og hvis jeg skulle have overset en tidligere indbetaling fra et medlem, så skal jeg nok sige pænt undskyld, når jeg bliver gjort opmærksom på det.

 

Esteri Andersen (2640 Hedehusene) har endnu engang taget initiativ til at arrangere et lørdagsmøde. Selv om det er et uofficielt møde – vi har jo vedtaget at indskrænke mødeaktiviteten til generalforsamling og et lørdagsmøde i Vest – så vil jeg da gerne opfordre til at komme alligevel.

Helga og jeg tager turen til Hedehusene – det giver os en undskyldning til at besøge børn og børnebørn i Virum! Og måske kan der atter komme lidt i foreningens pengekasse, når medlemmerne køber et eller andet i ”selvbetjeningsbutikken”.

 

Kortet på bagsiden af invitationen kan forhåbentligt bruges, selv om I tilmelder jeg ved hjælp af sedlens nederste del. Det er forhåbentligt stadig nogenlunde tydelig, efter at jeg har forstørret det lidt.

 

Vort 3.generationsmedlem, René Väyrynen, besøgte for lang tid siden, byarkivet i Nykøbing F., hvor han fik kopier af avisartikler fra dengang, hans bedstefar kom dertil som finnebarn. Jeg bragte dengang det meste af det stof, som René sendte, men en af artiklerne var i så mørk og dårlig tilstand, at jeg ikke kunne kopiere den. Nu har jeg – efter at have forstørret den og læst dele af den gennem et forstørrelsesglas renskrevet den, stadig med den gamle staveform, så det er ikke en fejl, at navneordene er med stort, og at ”på” bliver skrevet som ”paa”.

 

Mange andre burde opsøge byarkivet i den by, I er kommet til, og der få kopier af de avisartikler, som blev skrevet om finnebørns ankomst. Det kræver naturligvis, at man kender den omtrentlige ankomstdato.

Hvis I finder noget, vil jeg naturligvis gerne have kopier, for nu kniber det efterhånden med at finde stof til brevene!!!

 

Det viser sig, at jeg slet ikke er den eneste formand blandt finnebørnsforeningens medlemmer, idet Carl-Eric Westerholm (66900 Nykarleby) er formand for finnebørnsforeningen i Wasa län i Vestfinland. Han har sendt en artikel fra de finske krigsbørns centralforenings medlemsblad, ”Sotalapsi”, hvor de fleste artikler er på finsk, men da Wasaforeningen rummer mange svensktalende medlemmer, så er denne artikel også på svensk. I får begge med, så de finskkyndige medlemmer i vores forening kan øve sig!

 

Den nye medlemsliste fylder godt i brevet, og jeg håber, at adresseændringer m.m. er kommet med, så der ikke er alt for mange fejl – dog har jeg set, at der mangler enkelte telefonnumre, idet flere medlemmer har skiftet til mobiltelefon fra fastnet. Lad mig høre fra dig, hvis der er noget, der skal rettes, så jeg kan gøre det straks, så listen kan blive revideret til næste udgave.

 

I Politiken blev der d. 28. december anmeldt ikke mindre end to bøger om Finland. Det var dels en roman af Jenni Linturi ”For fædrelandet” og dels en mere videnskabelig bog om Finlands 3 krige fra 1939 til 45.

Den sidste har den lange titel ”Finland og den totale krig 1939-45”, men avisens overskrift er kort og godt ”Det finske mirakel”. Priserne er måske ret høje, hvilket skyldes, at bøger i Danmark er belagt med 25% moms, og så er der endda en trykfejl ved bogen ”For fædrelandet”, idet prisen blev 357,13 kr. og ikke 279 kr. som skrevet i avisen.

I USA er bøger meget billigere, så man kan erhverve Jeanette Shaws bog ”The War Yo-Yo Kid” for under 200 kr. (150 kr. + porto). Den er ganske vist på engelsk, men da kapitlerne er korte og koncentreret om en enkelt ting, så er den meget mere letlæst, end jeg havde forventet – og så er der masser af billeder i bogen.

Hvis nogen ønsker bogen, så vil jeg sørge for en fælles bestilling og derved fordele portoudgiften på flere, men man kan naturligvis også selv klare det ved henvendelse til de salgssteder, som er nævnt.

 

P.S. Husk årsmødet 13.-15. juni!!

 

Med venlig hilsen og GODT NYTÅR til jer alle

 

 

Kai

 

 

Nyhedsbrev november 2013

 

Haderslev 2013.11.16.

 

 

 

Kære medlemmer og andre modtagere af brevet.

 

 

Så er tiden kommet til det sidste brev i 2013, og derfor ønskes I alle

 

  Hyvää Joulua ja Onnellista Uutta Vuotta.

 

Bogen ”The Yo-Yo Kid”, som Jeanette Shaw har skrevet om sit liv i mange forskellige lande, er undervejs til mig nu, skrev hun i en mail for et par dage siden, men samtidigt meddelte hun, at forsendelsen var en del dyrere, end hun havde regnet med, så hvis andre er interesseret i at købe bogen, vil det være nemmest og billigst at bestille den hos udgiveren, som er ”Amazone, Trafford Publishing, Baker og Taylor Distributors”, men desværre står der ikke noget om, hvor i USA firmaet har hjemme, men mon det ikke er i Californien? De, som er eksperter på internettet, kan sikkert finde ud af det!

Sandsynligvis kan danske boghandlere også skaffe bogen hjem, og der er også – for computer-eksperter – muligt at få den på E-book.

Som jeg skrev i det foregående brev, købte jeg to eksemplarer, og det ene er med på

Julegaveønskelisten

 

som du kan finde længere fremme i brevet. Hvis du skulle ønske at købe noget af det, som er på listen, så send et postkort, en mail eller tag telefonen (74 52 55 08), så sender jeg straks det ønskede sammen med et girokort.

Det kan du så betale via netbank, idet prisen på posthuset efterhånden er så høj, at det grænser til griskhed fra postvæsenets side. Måske vil du betale kontingentet for 2014 samtidigt? – det er som sædvanligt 200 kr.

 

Da der kun er enkelte eksemplarer tilbage af nogle af bøgerne, så bliver det efter princippet: Den, der kommer først til møllen, får først malet – eller som det hed blandt pigerne i gamle dage ved Forsamlingshusfesterne i Hoptrup: Den, der kommer først til spejlet, bliver først malet.

 

Om det øvrige indhold i brevet, kan jeg skrive følgende:

Endnu en gang måtte jeg skrive om et dødsfald blandt vore medlemmer, nemlig Tuula Gohr. Tuula nåede at leve i næsten 75 år, men det held havde ikke alle andre finnebørn, hvilket beretningen om den lille, blot 6 år gamle Sirkka, som i 1941 kom til ægteparret Astrid og Jørgen Nielsen i Holløse, kan fortælle. Hun nåede blot at bo ca. 2 måneder hos sine plejeforældre, før hun døde af difteritis.

Fortællingen om Sirkka har jeg fået fra Leila Møller-Hansen (4420 Reg-strup). De af jer, som har været med i foreningen i mere end ca. 20 år, kan muligvis huske, at der engang tidligere, nemlig for 20 år siden, også var en artikel om Sirkka. Ikke den samme artikel, som den I får nu, men fra den lokale avis, mens denne er fra ARKIVPOSTEN, som udgives af den lokalhistoriske forening i Jernløse.

 

En følge af udstillingen på Koldinghus var, at Vejle Amts Folkeblad henvendte sig til Maija Jensen (8723 Løsning) for at få et interview.

Jeg fik den artikel, som kom ud af interviewet, ved mødet i Frøslevlejren, og den er naturligvis med i brevet her. Maija kom sammen med sin bror Martti, som nu bor i Fredericia, og jeg håber stadig at få ham med i vores forening.

 

Tapio Juhl, som var hovedmanden bag udstillingen, har i en mail fortalt mig, at udstillingen sandsynligvis skal videre til Finland, men den har også bragt meget mere kendskab til begrebet ”finnebørn”, idet Tapio her i efteråret har været ude at fortælle 20-30 gange, og også efter nytår har han mange aftaler med foreninger rundt omkring i landet.

Tapio har to emner i sine foredrag, hvilket du kan læse mere om på det ark, som han har sendt til mig. Som nogle ved, kører jeg også lejlighedsvis rundt især i Sydjylland, men jeg har kun min egen historie at fortælle samt naturligvis lidt om Finlands 3 krige i 40’erne, for de er jo forudsætningen for, at vi overhovedet er eller har været her i Danmark.

 

Heino Härkonen (4291 Ruds Vedby) fik for en måneds tid siden et udklip fra en svensk avis, ”Kvällsstunden”. Det var Heinos søster, som sendte det til ham, og han ekspederede det straks videre til mig, og det får I nu også lejlighed til at læse.

Ritva Tuokko og Anja Lario er to finnebørn, som vendte tilbage til Finland, men de har siden været meget flittige til at komme til vore møder igennem mange år, uden dog at have været medlem.

Desværre lukkede ”Suomalaislapset Tanskassa-Yhdistys” i Helsingfors for nogle år siden, og Ritva skrev et stykke om deres sidste møde. Hendes beretning om den begivenhed er på bagsiden af den svenske artikel.

 

I 2013 havde vi ingen gæster fra Finland, men i 2012 kom ikke færre end 11 deltagere den lange vej for at være med os i en weekend på Sluk-Efter kro i Vedsted, og året før på Liselund var der 7 fra Finland, og om dette møde i 2011 har Ritva Tuokko også skrevet en beretning, som jeg nu omsider har fået oversat med hjælp fra en finsk dame, som bor i Toftlund. Hun var tidligere bibliotekar her i Haderslev, men nu pensionist, som de fleste af os andre. I en lille efterskrift undskylder hun, at hun ikke nåede at ”finpudse” teksten, idet arbejdet var mere tidskrævende end forudset, hvilket måske er årsagen til, at enkelte andre har sagt nej tak til arbejdet.

 

For et par måneder siden havde jeg lejlighed til at træffe Søren Sørensen på den finske ambassade. Han er en meget produktiv forfatter (over 50 bøger er det blevet til), og flere af dem har relationer til Finland. Jeg har kun et par stykker af dem stående på min reol – det er ”Vinterkrigen i Finland 1939-40” og en biografi om præsident Urho Kekkonen. Men hans hovedværk er iflg. ham selv ”Nordens historie – en Folkebog” udgivet i 1987.

 

For at kunne sætte sig ind i finsk litteratur som fx Kalevala lærte Søren Sørensen sig finsk, så han kunne læse værkerne på originalsproget og oversætte anden finsk litteratur af bl.a. Eino Leino, Arvo Turtiainen og flere andre til dansk. At han også lærte sig estisk, er måske en følge-virkning af, at finsk og estisk ligner hinanden så meget.

For sin indsats for at udbrede kendskabet til Finland og finsk litteratur har Søren Sørensen modtaget Kalevalamedaljen (1985) og ”Finlands-medaljen” (1987).

Søren Sørensen er desuden en anerkendt kunstmaler, som har haft billeder på flere udstillinger, og han er også kendt som visedigter, bl.a. et lille værk, som hedder ”Akvavitviser”!

 

Han har sendt et lille hefte til mig med oversættelser af finske digte.

I får nogle smagsprøver på de sidste sider i brevet. I øvrigt håber jeg, at kan vil komme som foredragsholder til årsmødet i juni 2014 – hvis han ikke er for dyr!!

 

Med venlig hilsen

 

Kai