Nyhedsbrev november 2015

Haderslev 2015.11.01.

Kære medlemmer og andre modtagere af brevet.

Lørdagsmødet i Rørup d. 17. oktober blev en succes med ca. 40 deltagere, hvoraf nogle få ikke var tilmeldt pga. problemer med mailadressen til Niels-Ivar, og nogle kunne heller ikke komme igennem på telefonen, så måske bør vi altid sende den skriftlige tilmelding?

Til gengæld var der også nogle, som var tilmeldt dobbelt, men der blev sat et ekstra bord til, og mad var der rigeligt af til alle. Først var der 2 slags sild, hvorefter der var 3 slags kød og 2 slags kartofler samt 2 slags salat, så alle blev mætte.

Finnebørn var i overtal, men der var også adskillige fra 2. generation og enkelte fra 3. generation, og lige ved mødets slutning dukkede der en lille fyr op, som måske engang vil være 4. generationsmedlem!

Som hjælpere var Niels-Ivars søster og hans ene søn tilstede, mens hans anden søn kom ved mødets slutning sammen med ovennævnte lille dreng, som vel var 1½-2 år gammel og havde navnet Aleksander.

 

Niels-Ivar havde også sørget for underholdning, idet 87-årige Lars Hansen læste nogle fynske digte for os – på originalsproget! Jeg må indrømme, at jeg ikke forstod alt undervejs – sønderjysk er nemmere!

 

Selvbetjeningsbutikken havde igen god omsætning, idet der blev solgt for 810 kr. Vedhænget med foreningens logo blev udsolgt, idet der kun var 3 tilbage, og da jeg meddelte det, blev de hurtigt afsat.

Jeg har været hos guldsmeden, som leverede emblemerne for flere år siden for at spørge, hvad prisen ville blive for produktion af et mindre antal nye, så også nye medlemmer har chancen for at erhverve det smukke vedhæng. Det er da også en fin julegaveidé til børn og børnebørn, selv om de ikke er medlemmer af foreningen. Jeg har endnu ikke fået svar på, hvad prisen vil blive.

 

Foruden salg kom der også anden indkomst, idet 12 finnebørn betalte

kontingentet for 2016. Det minder mig om, at der endnu er 9 medlemmer, som ikke har betalt kontingentet for 2015. Jeg håber, at det sker i januar sammen med kontingentet for 2016.

 

Nogle dage efter mødet ringede Niels-Ivar og fortalte, at mødet endda havde givet overskud. Hvor meget ved jeg ikke endnu, men Niels-Ivar vil overføre beløbet til foreningens konto ved første lejlighed. Jeg kan kun sige MANGE TAK til Niels-Ivar for hans store arbejde i foreningen.

 

Aila Sørensen (1909 Frederiksberg) satte Niels-Ivar i gang med en lille ekstra opgave, nemlig at gå til arkivet i Middelfart for at finde artiklen om finnebørnenes ankomst til Nr. Aaby d. 13. juni 1942. Bønnen skyldtes, at Aila sammen med sin bror Arvo Egeriis (4070 Kirke Hyllinge) var kommet netop med den transport, og Niels-Ivars mor var med ved samme lejlighed. Moderens navn var Gunnel Beatrice Strömberg, og hun blev gift med Hans Carl Eriksen, Niels-Ivars far. Begge er nu døde, men Hans Carl nåede at være medlem som ”efterlevende ægtefælle” i en række år, og nu er næste generation altså gået ind i foreningen.

Ved mødet meddelte Esteri Andersen, at forårsmødet vil finde sted lørdag d.19. marts på det sædvanlige sted, nemlig ”Hedehuset” i Hedehusene. På forhånd tak til Esteri for at hun endnu en gang vil arrangere et lørdagsmøde. Invitation med tilmeldingsseddel og vejledende kort kommer i januarbrevet.

 

Hvor årsmødet i 2016 skal finde sted, svæver endnu i det uvisse. Jeg har været i forbindelse med et kursuscenter på Sydfyn, som kan være et fornuftigt sted, men da deres pris er en samlet pris (13.000 kr.) i leje for hele stedet, så kan det blive meget dyrt, hvis der kun kommer 20-25, mens det bliver nogenlunde billigt, hvis vi fx bliver 50.

Det er huslejen, og dertil kommer naturligvis betaling for maden, som udregnes pr. person og er afhængig af, hvor mange måltider og hvor mange gange kaffe, vi ønsker!

Der er også kommet et tilbud fra Sjælland, men der var kun ledigt

  1. 14.-15. maj, og det er i pinsen, så det duer nok ikke – der er der mange, som har andre planer fx med familiebesøg o. lign. Der er også ledigt i weekenderne 11.-12. og 18.-19. juni, men hvis Helga og jeg skal med, så duer 11.-12. juni ikke! Er 18.-19. juni for sent?

 

Ved generalforsamlingen på Liselund i juni 2015 vedtog vi følgende angående næste årsmøde: Det skal kun være et 2-dagesmøde, nemlig en lørdag-søndag. Datoerne 28.-29. maj blev nævnt, men det kan til nød også være i starten af juni. D. 5. juni er dog grundlovsdag, og ellers skal vi altså helt frem til 18.-19. juni!

 

Start lørdag ca. kl. 15 med kaffe ved ankomsten. Flaghejsning kl. 16, når alle er ankommet. Middag kl. 18.30 og derefter aftenunderholdning. (Visens Venner eller lignende). Søndag morgenmad kl. 8 – 9. Generalforsamling kl. 10 – ?. Frokost kl. 12.30, flagnedtagning kl. 14.30 og derefter afslutning med kaffe.

 

Hvis der blandt medlemmerne er stemning for at starte med frokost om lørdagen, så der bliver mere tid til ”hyggesnak”, kan det sikkert lade sig gøre, men ovenstående er, hvad generalforsamlingen vedtog.

 

Jeg vil opfordre alle til at finde mulige steder i jeres nærhed og evt. selv kontakte dem for at få priser (også på drikkevarer særskilt), værelsesforhold (bad og toilet på alle værelser), lokale til generalforsamling m.m. oplyst.

Stig Berglund (8270 Højbjerg ved Aarhus) er blevet interviewet af et par journaliststuderende. De ringede til mig og fortalte, at deres emne var ”uledsagede flygtningebørn”. I første omgang svarede jeg, at vi ”finnebørn” ikke var uledsagede, for vi havde lotter med hele vejen, men det var jo rigtigt, at vi ikke havde forældre (mødre) med på rejsen.

De var blevet hjemme i Finland for at holde samfundsmaskineriet i gang, mens mændene var i krig.

 

De studerende ville gerne have kontakt med et finnebarn i Aarhus-området, og jeg henviste så til Stig, som medvirker i et kort afsnit, mens det meste er om nutidens uledsagede børn fra Syrien, Afghanistan og andre fjerne lande.

 

Resultatet af deres besøg hos Stig kan man se på internettet under følgende meget lange og besværlige adresse:

 

https://www.youtube.com/watch?v=tn9hwomnlwc.

 

Derefter klikker du på ”Amanda” (det er en af de studerende), hvorefter du kan se en ca. 6 minutter lang video, hvor hovedpersonen er Abdullah, men hvor Stig altså er med som det gode eksempel på integration, nemlig gennem barnets optagelse i en almindelig familie og ikke placering i asylcenter eller i et tilfældigt værelse, hvor barnet er mere eller mindre overladt til sig selv.

 

De mange flygtninge, som kommer til Europa nu, er et stort emne både her i Danmark, men også i Finland, hvor man åbenbart har en noget mere hård og håndfast måde at gribe problemet an på, hvilket artiklen fra JyskeVestkysten fra d. 30. oktober fortæller om.

 

Tuula Eskeland, som tidligere har leveret stof til brevene, har denne gang sendt en anmeldelse af en ny roman om et finnebarn, eller rettere et krigsbarn, idet handlingen foregår i Sverige. Desværre fremgår det ikke af Tuulas brev, om bogen kun findes på finsk, eller om den er oversat til dansk. Svensk findes den sandsynligvis også på.

 

Så har jeg den glæde at kunne sige velkommen til et nyt 2.generationsmedlem, nemlig

Eeva Marjatta Färkkilä

Bjernemarksvej 11

Tåsinge

5700 Svendborg

21 72 09 03

 

Eeva er datter af Elsa Marjatta Brøchner Petersen, som var med ved den stiftende generalforsamling her i Haderslev d. 5. juni 1993. Elsa boede i Faaborg og var medlem i en række år. Sammen med sin mand deltog hun i flere møder, men på et tidspunkt meldte hun sig ud. Hun var et af de ældste finnebørn (født i 1931), så måske har helbredet begyndt at svigte. Elsa døde i 2006.

 

Og så er der 2 adresseændringer:

Erik Østerman

bor nu                       Tagensvej 186 B 1.sal  lejlighed 125

2400 København NV

tidligere                    Tårnblæservej 7 II th

2400 København NV

 

Rut Grönroos er flyttet fra Skyttemarken 9 til Skyttemarken 58, men det er stadig

4622 Havdrup.

 

Det er vigtigt af hensyn til postbuddet, at I meddeler adresseændring, idet brevene ellers ikke når frem. Nogle er blevet returneret til mig, mens andre muligvis bliver afleveret på den gamle adresse, hvor den nye beboer sikkert smider dem i papirkurven.

 

Maija-Liisa Hansen (4700 Næstved) har sendt en nekrolog over vores gamle ven, Eero Ahlbäck, som døde alt for tidligt. Den er skrevet af Pentti Käppi til de finske krigsbørns blad, og der nævnes bl.a. Eeros gode forbindelser til de danske finnebørn, hvis møder – både årsmøder og lørdagsmøder – han mange gange deltog i, ligesom han også et par gange arrangerede bustur til mindestenshøjtideligheden d. 25.sept.

 

Måske er det min fortid som lærer, der er årsag til, at jeg griber enhver lejlighed til at sende artikler om det finske skolevæsen ud til jer. Men det er da dejligt, at mange skolefolk her i Danmark mener, at man gør det rigtigt godt i de finske skoler!

 

Og så en anden lille solstrålehistorie. For nogen tid siden var jeg i Nordborg for at fortælle om finnebørn, og sidst på aftenen kom ægteparret Bente og EyvinTeisner-Kjær og gav mig 3 fotografier. Eyvins forældre havde i 1942-43 haft et finnebarn, som blev kaldt Richard.

De syntes, det kunne være spændende, hvis de kunne få noget mere at vide om ham, selv om forbindelsen nu har været afbrudt i mere end 70 år.

Jeg fik nogle sparsomme oplysninger om, fx hvor den danske familie boede dengang, Richards omtrentlige alder, men ikke hans efternavn.

 

Min sekretær (det er Helga) sendte oplysningerne pr. mail til Reijo Pajuoja i Anjalankoski, og 2-3 dage senere kunne vi sende følgende oplysninger fra Reijo videre til Eyvin:

 

Finnedrengen er Rauno Rikhard Nord, f. 3. november 1932, og han bor nu Kimmeltie 3 K, 45910 Voikka, Finland.

Raunos andre navne kunne tyde på, at han er svensktalende, så måske kan de to drenge direkte snakke sammen igen efter ca. 73 års forløb, men ellers er Reijo villig til at være mellemmand.

 

Fra Reijo Pajuojas bog ”Som krigsbarn i Danmark” har jeg denne gang taget et stykke skrevet af Seija Kolari. Hun kom til Nørre Alslev på det nordlige Falster og havde den gang efternavnet Matomäki. Opholdet var som for de fleste finnebørns vedkommende planlagt til 3 måneder, men for Seija blev det til næsten et helt år, mens broderen blev der endnu længere.

 

På internettet kan man søge på ordet ”finnebarn”, hvorefter der kommer masser af forslag, hvor ordet indgår. Der fra har jeg plukket en artikel ”Finnebørn på Jungshoved”, hvor der for nogle år siden (desværre er der ikke nævnt noget præcist årstal) var et møde, hvor Erkki Trige medvirkede.

 

Også på internettet fandt jeg derefter en artikel om netop Erkki Trige.

Alle medlemmer i foreningen husker sikkert, at Erkki og jeg ikke altid var enige om foreningens drift, men én ting har vi i hvert fald altid set ens på, nemlig at det var en god og rigtig beslutning, at Finland sendte så mange af os ud af det krigshærgede land til fred og sikkerhed i Sverige og Danmark!

Som det siges i artiklen, ser fx de fleste svenske krigsbørn anderledes på det problem – de mener, at det var en forkert beslutning at sende os væk på trods af, at mange af os nok havde været døde i løbet af krigsårene, dræbt af bomber eller bukket under af en sygdom, som sulten kun ville have gjort værre.

 

At Erkki så også gjorde et par virkeligt vigtige ting for os, nemlig ved at arrangere turen til Finland i sommeren 2000, og være hovedmanden bag rejsningen af mindestenen i Churchillparken, tjener kun til hans ære.

 

Det trækker muligvis op til en gyser med de nye posttakster. Da jeg spurgte på posthuset, hvor meget medlemsbrevene ville stige, kunne de ikke svare endnu, men trøstede mig med, at det hovedsageligt var A-breve, som steg, mens B-breve kun skulle stige lidt. I øvrigt går det ofte lige hurtigt med A- og B-post. Fx ringede et medlem fra Falster allerede dagen efter, at jeg havde sendt det seneste brev, men andre gange kan der sikkert gå måske endda et par dage.

Vi må vente og se, om portostigningen kræver en forhøjelse af kontingentet ved næste generalforsamling.

 

Med venlig hilsen

 

Kai

 

Nyhedsbrev oktober 2015

Haderslev 2015.10.05.

 

 

 

Kære medlemmer og andre modtagere af brevet.

 

 

Efter et par dejlige måneder i Sydfrankrig (netop der, hvor der i dagene 3.-4. oktober var vældige regnskyl), så er jeg nu klar til igen at gå i gang med et medlemsbrev.

 

Det må jeg desværre starte med en undskyldning, idet jeg på tilmeldingssedlen til mødet i Borgerhuset i Rørup har skrevet en ikke helt korrekt mailadresse. Af gammel vane fra bl.a. min egen mailadresse sluttede jeg med .dk, men Niels-Ivars mailadresse skal slutte med .com. Jeg håber, at de, som ikke har fået en tilmelding igennem, i stedet for mail enten har ringet eller sendt et postkort til Niels-Ivar.

(Jeg skal nok prøve at holde mig mere vågen en anden gang, men Niels-Ivar nævnte dog også ved vores telefonsamtale i dag, at han har fået ændret sin mailadresse engang i foråret fra .dk til .com).

Niels-Ivar nævnte også, at der på nuværende tidspunkt var 36 tilmeldt, og naturligvis var der plads til flere, men så skal det gå hurtigt med tilmeldelsen – helst pr. telefon!

 

Nogle synes sikkert, at der har været nok om turistrejser til Finland i tidens løb, men når nu en artikel i POLITIKEN er skrevet af et medlem, så synes jeg, at den skal med i brevet. Det er vort 2.generationsmedlem Trine Daimi Kalliomäki (2300 København S), som guider os til de mest berømte og besøgte steder i Helsinki. Artiklen fylder for- og bagside af A3-arket, men den fortsætter på et A4 ark, så I skal først læse de store sider og derefter finde den lille side, hvor der øverst (med store bogstaver og tal) står 3 gode råd.

 

For nogle breve siden skrev jeg en adresse i Finland, som man kunne sende billeder fra sin barndom som finnebarn – enten fra Finland før eller efter turen til Danmark, eller fra opholdet i Danmark. Samme opfordring havde de svenske krigsbørn fået igennem deres medlemsblad ”Finska Krigsbarn”, som nu er lukket. Samme skæbne rammer nu også ”Sotalapsi” = krigsbørnsforeningernes blad i Finland. Deroppe udsendes det sidste blad i december, hvorefter de går over til den meget billigere måde, som vi altid har brugt i vores forening, nemlig et almindeligt brev med kopierede sider.

 

Deres næstsidste blad, som jeg fik for en uges tid siden, er et specialnummer, idet det udelukkende rummer de billeder, som hovedsageligt svenske krigsbørn har sendt ind. Dog er der et enkelt dansk finnebarn med, nemlig Jarmo Lehtonen. Jeg har kopieret flere af de andres billeder også, nemlig de fleste af dem med svensk tekst. Vi var sikkert flere, som kunne have været med i det flotte blad, men det er for sent nu.

 

Fra Reijo Pajuojas bog er der denne gang en beretning af den dengang 7-årige Kari Jouhki, der blev sendt fra Ruokolahti i det østlige Finland til Nykøbing på Falster. Hans ophold varede blot 1½ år, hvorefter turen gik tilbage til den finske familie.

 

Den første bog om finnebørn/krigsbørn er nu udgivet i USA. Titlen er ”To the Bomb and Back”, og den er samlet af Sue Saffle ved interviews med krigsbørn, som nu hovedsageligt er bosiddende i USA eller Cana-da. Der er en enkelt beretning fra et finnebarn, altså en, som havde været i Danmark, mens alle de andre har været krigsbørn i Sverige.

 

Sue Saffle er stadig interesseret i beretninger fra andre, som var i Sverige eller Danmark i 40’erne, men da hun hverken kan dansk, svensk eller finsk, så skal historien skrives på engelsk, og det ligger nok udenfor mulighederne for de fleste af os.

Hendes adresse er: Sue Saffle,

2102 Reagan Road,

Blacksburg,

VA 24060. USA

 

Bogens titel er navnet på en leg, som finske børn brugte, nemlig et væddeløb til et bestemt bombekrater og tilbage til startstedet!!

 

I slutningen af september var jeg inviteret til Dybbøl bibliotek for at fortælle om finnebørn, men da jeg kun fik 45 minutter til rådighed, nåede jeg slet ikke igennem hele min normale beretning, som oftest varer det dobbelte. De havde lavet en meget flot plakat i stor størrelse og i farver. En tilhører, hvis forældre havde haft et finnebarn, kom bagefter for at vise mig medaljen og diplomet, som alle plejehjemmene fik.

De to ting kendte jeg (medaljen har jeg også, men ikke diplomet), men desuden gav han mig en kopi af det brev, som ”Finlandshjælpen” sendte ud d. 1. marts 1948 med meddelelsen om, at medaljen ville blive sendt til dem. Meddelelsen fra Finlandshjælpen er med her.

 

På bagsiden af dette ark er et lille stykke fra POLITIKEN, hvor der fortælles om japanernes begejstring for Mumitroldene!!

 

Mange ved, at Jarmo Lehtonen har været ivrig svæveflyver – nogle har endda været med ham oppe i skyerne, og nu er Jarmo blevet æresmedlem i den klub, som han har lagt uendelig mange arbejdstimer i.

 

På bagsiden af den lille artikel har jeg sat hans billeder fra det finske blad (Man kan da godt se, at han er blevet ældre!)

Jeg har efter bedste evne oversat teksten ved Jarmos billeder.

 

På de efterfølgende sider er der flere billeder, hovedsageligt med svensk tekst fra samme blad. Min trofaste leverandør af stof til brevene, Tapani Rossi fra Höör i Skåne, er med i rækken.

 

 

Med venlig hilsen

 

Nyhedsbrev juli 2015

 

Haderslev 2015.06.28.

 

 

Kære medlemmer og andre modtagere af brevet.

 

 

Så blev også det 23. årsmøde i ”Suomalaislapset Tanskassa-Yhdistys” afviklet i god ro og orden, men desværre med et alt for lille deltagertal, idet vi på det tidspunkt, hvor vi var flest – ved frokosten om lørdagen – blot var 31 til stede!

 

Om årsagerne til det lille fremmøde har der været forskellige bud. Den mest almindelige forklaring, som flere medlemmer har fremført, er alderen med deraf følgende dårligere helbred, men også den kraftige prisstigning på Liselund har været nævnt, og endelig er der enkelte, som har sagt, at de gerne ville besøge andre steder, hvor der var noget nyt at se – det kunne være noget historisk eller noget i naturen, som var specielt, men i hvert fald noget andet end det sædvanlige Liselund.

 

Alle disse bemærkninger førte til, at vi ved generalforsamlingen vedtog, at alle skulle undersøge steder i deres eget lokalområde for at finde egnede steder i et fornuftigt prisleje til næste års møde.

 

Et medlem har allerede sendt et forslag til et mødested på Fyn, men jeg er ikke sikker på, at det er væsentligt billigere end Liselund, selv om prisen pr. deltager er lavere, men så skal der betales ekstra for at få lov til at benytte et lokale til fx generalforsamlingen, og alt efter, hvor mange vi bliver, kan det selvfølgelig belaste prisen for den enkelte.

 

Jeg vil opfordre til, at ALLE medlemmer prøver at finde steder, som kan bruges, og det behøver ikke at være på Sjælland, selv om de fleste medlemmer bor der. En mulighed er at vende tilbage til den oprindelige form med årsmødet skiftevis øst og vest for Storebælt.

Jeg foreslog en frist til slutningen af december med forslag, så jeg håber, at alle går i gang!!

 

Invitationen til Finlands ambassade om at deltage i mødet resulterede i, at Seniorrådgiver Veera Weisdorf var med i mødet om lørdagen, men dog kun til lidt hen på eftermiddagen, idet andre opgaver kaldte på ambassaden.

Som man kan læse i formandsberetningen, døde den mest trofaste deltager fra Sverige, Eero Ahlbäck, i begyndelsen af maj, og da de fleste medlemmer i Sverige har meldt sig ud, er det nok slut med deltagere fra både Finland og Sverige i fremtiden.

 

Ud over os fra Danmark kom som den eneste fra udlandet, Brita Stenius-Aarniala fra Finland, og årsagen til, at Brita (Brita var ikke ”finnebarn”, men ”krigsbarn” i Sverige) tog den lange rejse fra Helsingfors til Slagelse er følgende: Man har i Finland dannet en lille gruppe, som i samarbejde med ”Lottastiftelsen”, skal forsøge at lave et ”internetmuseum” om krigens børn fra Finland til Sverige, Norge og Danmark.

Man vil forsøge at samle ALT materiale om os børn, som dengang blev sendt væk fra det krigshærgede Finland til fred og sikkerhed især i Sverige og Danmark – Norge havde en betydeligt vanskeligere tid under krigen, så der kom kun et par hundrede børn dertil i februar eller marts 1940, og de vendte alle hjem ret snart efter den første fredsslutning i marts 1940.

 

Gruppen i Finland skulle bestå af Pertti Kavén (forfatter til ”70.000 små öden”), Markku Laaksonen (som imidlertid er blevet alvorlig syg og er fratrådt gruppen) og Brita. Desuden er Ulla Mielonen tilknyttet som ekspert i at lave lay-out til hjemmesider på internettet. Gruppen har fået tilskud fra forskellige institutioner og fonde på indtil nu 15.000 euro (= ca. 112.000 kr.), idet de er nødt til at købe ekspertbistand.

 

Brita skriver, at hjemmesiden skal indeholde de finske og svenske medlemsblade (”Sotalapsi” i Finland og ”Finska Krigsbarn” i Sverige), billeder og plancher fra tidligere udstillinger, interviews fra aviser og blade, bøger samt en litteraturliste over alt, som hidtil er udgivet om krigsbørn og finnebørn. Alt skal digitaliseres, og samlingen skal løbende suppleres med stof, som kommer i fremtiden.

 

I Finland vil de nævnte personer være de aktive i arbejdet, mens indsamlingen af stof i Sverige vil blive varetaget af Kai Rosnell og Tapani Rossi (jeg har ofte modtaget mails fra Tapani om krigsbørn, og de har været flittigt brugt i medlemsbrevene).

 

De norske krigsbørns korte historie vil Tuula Eskeland (Tuula var med til mødet på Liselund i 2014) tage sig af, mens Pia Panukka Toft (også med ved mødet i 2014) skal samle materialet om os i Danmark.

Det var ved dette punkt af Britas forelæggelse af projektet, at jeg ganske impulsivt udbrød: ”Jeg ønsker at trække mig som formand ved næste års generalforsamling”, idet jeg godt kunne se, at man forventede meget mere arbejde fra min side med at finde stof fra de mange danske finnebørn, som jeg har sendt beretninger ud om i medlems-brevene siden 1993.

 

Det er i orden, hvis Pia Panukka Toft kommer her for at scanne brevene ind – der er ca. 200 – og hvis medlemmerne ikke protesterer, regner jeg også med, at de mange beretninger om finnebørn kan bruges på den nye hjemmeside, men det har jeg hverken evner eller energi til!!!

 

Det var Britas mening, at arbejdet skulle være færdiggjort inden udgangen af 2015, så internetsiden kunne åbnes i december, men så hurtigt går det næppe. Dels er Markku Laaksonen, som skrevet før, fratrådt pga. sygdom, og Brita skrev i en mail for nyligt, at hendes barnebarn er blevet alvorligt syg (knoglekræft), så hun har heller ikke overskud til at arbejde med projektet.

 

Jeg er væk indtil oktober (jeg regner ikke med at høre fra Pia Panukka her i sommerferien), så det er måske kun Tuula Eskeland, som kan gøre sin afdeling klar til at blive lagt ud på internettet til den planlagte tid.

 

Brita skriver i samme mail, at såvel ”Centralförbundet för finska krigsbarn” og 5 af de oprindelige 18 lokalforeninger i Finland er blevet nedlagt. Samme vej er det gået i Sverige, mens vort medlemstal af finnebørn her i Danmark nu er under 100 (99 for at være helt præcis). Heldigvis har vi efterhånden en energisk flok fra 2. generation (og en enkelt fra 3.) med. Så hvis vores historie skal bevares for eftertiden, så er det nok på høje tid!

 

I USA er der også udgivet en bog om finnebørn og krigsbørn. Den er skrevet af Sue Saffle, og bogens titel er: ”To the Bomb and Back: Finnish War Children Tell Their World War II Stories”. Den er, som titlen

siger, skrevet på engelsk, så mange af os vil sikkert have svært ved at komme igennem den, men den kan bestilles hos Sue Saffle, 2102 Reagan Road, Blacksburg, VA, 2400, USA. Hvis nogen af os kommer til Virginia i USA, så er alle finnebørn og deres efterkommere meget velkomne til at besøge Sue, ligesom hun meget gerne vil korrespondere med alle her fra Danmark. Hendes mailadresse er gsaffle@vt.edu.

 

Af andet stof i dette brev kan nævnes:

 

HUSK tilmelding til lørdagsmødet på Fyn – fristen er allerede 1.oktober

 

HUSK også sejlturen Helsingør-Helsingborg d. 8. juli med M/S Aurora.

 

Så følger referat, formandsberetning og regnskab, som blev forelagt ved generalforsamlingen.

 

En ny bog ”Kunsten at tale finsk” har fået en meget hård medfart i en anmeldelse i Foreningen NORDENs blad. Anmeldelsen er skrevet af vores foredragsholder søndag formiddag på Liselund, nemlig Søren Sørensen, og forfatteren, Gert Lynge Sørensen, føler sig temmelig fornærmet og skriver, at bogen var ment som en kærlighedserklæring til Finland. Jeg har bestilt bogen, men får den først i starten af juli – så må jeg se, om anmelderen eller forfatteren har ret!!”

 

Derefter er der to afsnit af Jeanette Shaws bog, nemlig om hendes konfirmation og om hendes bror Leo.

 

Både i Finland og i Danmark har der været valg til de lovgivende forsamlinger, og begge steder er der såkaldte protestpartier, som har klaret sig godt. I Finland har ”De sande finner” taget regeringsansvaret

på sig, mens ”Dansk folkeparti” her i Danmark har undslået sig ansvaret, hvilket sikkert er begrundet med, at de ikke kunne få ret mange af deres mærkesager gennemført i en regering, og det ville så ved et kommende valg have ført til anklager om ”løftebrud”, ligesom den tidligere socialdemokratiske regering blev anklaget for.

Det bliver spændende at se, hvordan ”De sande finner” klarer sig

 

Med venlig hilsen og god sommer til jer alle.

 

 

Kai

Nyhedsbrev juni 2015

Haderslev 2015.05.17.

 

 

 

Kære finnebørn og andre modtagere af brevet.

 

 

Det var min mening at vente med et medlemsbrev til efter årsmødet på Liselund, men da jeg har fået stof fra bl.a. Tapio Juhl, som har skrevet en bog med titlen ”De gode hensigters tid”, så fandt jeg det passende at sende omtalen af den ud så hurtigt som muligt, så man evt. kan bestille den hos Tapio straks.

 

Du kan på en af de følgende sider se, hvor du kan købe Tapios bog – men det nemmeste er måske at bestille den direkte hos Tapio på hans mailadresse: tapiojuhl@hotmail.com.

 

På Tapios hjemmeside kan man læse og også høre og se mere om Tapio og hans bog, og også om Tapios foredragsvirksomhed og kunstneriske arbejder. Adressen er www.tapio.dk

 

Også vores foredragsholder søndag formiddag ved årsmødet, Søren Sørensen, har skrevet bøger med relation til Finland bl.a. om Vinterkrigen, en biografi om præsident Kekkonen og om de danske frivillige i indbyrdeskrigen eller borgerkrigen mellem ”de hvide” og ”de røde” i 1918.

 

På Søren Sørensens hjemmeside www.ordret.dk kan man se den meget omfattende liste over hans udgivelser, som spænder over digte til den førnævnte politiske biografi om præsident Kekkonen. Foruden selvskrevne værker har Søren Sørensen oversat især digte fra både svensk (ålandsk), finsk og estisk, som han også taler.

 

Borgerkrigen er også emnet i et nyt værk af den danske forfatter Kim Leine, som i bogen ”Afgrunden” fortæller om de to brødre, Ib og Kaj, som rejser til Finland for at kæmpe på ”de hvides” side. Det er en roman, men skabelonen til de danske frivillige er taget fra virkeligheden, nemlig Peter de Hemmer Gudme, som selv skrev flere bøger om Finland, bl. a. ”Finlands folk i kamp” (om Vinterkrigen) og ”Finland, Nordens østvold”. Efter også at have deltaget i Vinterkrigen vendte Peter de Hemmer Gudme hjem til Danmark, hvor han hurtigt kom med i modstandsbevægelsen, men han blev på et tidspunkt taget af Gestapo, og sad som fange i Shellhuset, hvor han på vej til et forhør sprang over trappegelænderet og styrtede flere etager ned – det var frygten for at komme til at røbe kammeraters navne under den forventede tortur, som fik ham til at begå selvmord.

 

Den finske borgerkrig 1918 har i den seneste tid været skildret i flere andre bøger. Bl.a. har Jakob Eberhardt skrevet ”Den blodrøde flod”, som ikke er en roman, men fortæller om de 7 unge danskere, som deltog. Blandt dem var altså ovennævnte Peter de Hemmer Gudme og hans bror Iver.

 

Romanen ”Jordemoderen” af den finske forfatter Katja Kettu er skrevet i et meget barsk sprog, som jeg må indrømme, at jeg ikke bryder mig så meget om. Emnet i bogen er forholdet mellem de tyske soldater, som var i Finland under Fortsættelseskrigen 1941-44, og finske kvinder, især hovedpersonen, som er jordemoder og med bogens ord: ”En vindøjet, uskøn laplandsk kvinde!”

 

En anderledes sjov, mærkelig, men underholdende roman er Diego Maranis ”Ny finsk grammatik”, som fortæller om en mand, som i slutningen af 2. verdenskrig bliver fundet i Trieste i det, der dengang hed Jugoslavien. Han har totalt mistet hukommelsen, men en finsk læge, som arbejder for de tyske tropper, mener, at han må være finne ud fra de tøjmærker, som er i bl.a. hans trøje, hvorefter han bliver sendt til Finland uden at kunne et eneste ord af sproget. Det kan minde om den oplevelse, som mange finnebørn har haft, når de efter et ophold på måske blot et år er sendt tilbage til Finland!

 

Lad det være nok om bøger i dette brev.

 

Som skrevet i et tidligere brev, så er priserne for opholdet på Liselund præcist det, som værten, Mogens Hemmingsen, opkræver hos deltagerne. Der er altså ikke afsat noget overskud til den sædvanlige lørdag aftens underholdning, hvilket måske er heldigt, for efter at have spurgt ”Visens venner” i alle byerne på Sjælland vest for Køge, så er det ikke lykkedes for mig at få en eneste gruppe til at optræde for os!

 

”3xBjerre” (far Lars og 2 sønner), som vi havde fornøjelsen af at høre på for 2 år siden, har slet ikke reageret på mine 3 mails – måske eksisterer gruppen ikke længere.

 

HVIS en eller anden af jer kan finde nogle personer, som vil optræde for os lørdag aften, så giv mig besked hurtigst muligt!

 

I det seneste brev var der vist et postkort, som jeg bad om en oversættelse til. Det klarede Terttu Andersen fra Næstved, så i dette brev kan I læse, hvad faderen skrev til sin søn Pekka i Vester Sottrup tæt ved Sønderborg.

 

Tapani Rossi – den trofaste leverandør i Skåne af stof om finnebørn og Finland – har denne gang sendt en kort artikel om krigens endelige slutning, nemlig da de sidste tyske soldater d.25. april 1945 trak sig tilbage fra Lapland og ind i Norge. Den originale mail var i farver, men af besparelsesgrunde sender jeg den ud i sort/hvid.

 

Der har tidligere i brevene været et par afsnit fra Reijo Pajuojas bog ”Som krigsbarn i Danmark”. Denne gang er der et stykke, som en lotte har fortalt til Reijo. Lotternes vigtige arbejde var at føre tilsyn med plejebørnene og sørge for, at de så vidt muligt kunne holde det finske sprog ved lige ved at arrangere samlinger for dem, og desuden oversatte de breve, og derved hjalp de med at opretholde forbindelsen mellem forældrene – oftest moderen – og barnet i Danmark.

 

Lotten, som fortæller dette stykke, var Meri Harmovuori, som var lotte netop i det område (”Sydhavsøerne”= Lolland, Falster og Møn), som Reijo var sendt til – derfor kan du se Reijo sammen med Meri Harmovuori og Reijos forældre på et billede ved artiklen.

 

Et andet stykke fra Reijos bog er skrevet af Kaija Kiljunen, som åbenbart, ligesom mange af os andre, har været meget glad for sit ophold i Danmark, så forbindelsen med de danske plejeforældre blev opretholdt i en lang årrække, og den fortsatte siden med den danske ”lillesøster” Margrethe.

 

Tirsdag d.12. maj ringede vores svigersøn, og han spurgte, hvilken særlig dag, man fejrede i Finland netop den dag, for han havde lige hørt i radioen, at Finland sendte en hilsen til alle finner, som boede i udlandet. I vores finske kalender står der ”J. V. Snellmanin p.” og ”suomalaisuuden p.” og dagen er også markeret med et flag.

 

Det kunne vi ikke umiddelbart svare på, men en mail til Reijo Pajuoja i Anjalankoski gav følgende svar: ”Johan Wilhelm Snellman var en af vore store filosoffer i det 19. århundrede. Han gjorde meget for, at det finske sprog fik ligestilling ved siden af svensk, som altid havde været adelens, embedsmændenes og statens sprog. Vi fik finsk folkeskole, Snellman udgav en avis på finsk, og vi fik vores valuta, som nu desværre er euro. Før i tiden fejrede vi kun Snellman, men da vi forstod betydningen af hans indsats for det finske sprog, fik dagen dobbelt betydning.”

 

Dagen fejres nu som den næst vigtigste nationaldag i Finland, kun overgået af Finlands selvstændighedsdag d. 6. december.

Dagen kaldes ”Finskhedens dag”.

 

Jarmo Lehtonen (6541 Bevtoft) havde sin tvillingebror Jorma med til Danmark i august 1943. Desværre døde Jorma alt for tidligt, men hans datter, Karin Lehtonen Hansen (7173 Vonge) har fået en mængde efterladte breve, julekort m.m., som jeg nu har fået kopier af, og desuden fik jeg lov at bruge noget af det i medlemsbrevene. Denne gang er der lidt om muligheden for at adoptere plejebarnet, og også lidt om den meget specielle gave, som Finland sendte til plejehjemmene i august 1947, nemlig tyttebær. Jeg husker godt, at mit hjem i Hoptrup også fik sådan en kasse med tyttebær, som jeg syntes smagte vældigt godt!

 

 

Med venlig hilsen og på gensyn på Liselund

 

 

 

 

 

 

Nyhedsbrev maj 2015

 

Kære medlemmer og andre modtagere af brevet.

 

 

Så lykkedes det efter mange mails frem og tilbage mellem den nye leder på Liselund, Mogens Hemmingsen, og mig, at få en aftale i stand om vores årsmøde i weekenden 12.-14. juni. Den sidste mail d. 17. april fra Mogens Hemmingsen lød kort og godt: Priserne ændres ikke yderligere.

 

Vore tidligere ophold på stedet har måske været begunstiget af megen velvilje fra den tidligere leder, Vibeke Hein, for der er sket væsentlige prisstigninger, mest for de deltagere, som vil være med hele vejen, altså fra fredag til søndag. Men jeg håber, at mange alligevel vil møde frem allerede om fredagen. Priserne fra det korte ophold (lørdag – søndag) og deltagelse ”kun lørdag” er enten uændrede, eller stigningen er ganske lille.

 

Mogens Hemmingsen forklarede, at stigningen først og fremmest skyldtes hans lønudgifter til personalet lørdag og måske især søndag.

Måske er løsningen, at vi næste år laver mødet lidt kortere, for Mogens Hemmingsen mente, at vi godt kunne komme tidligere om fredagen – det har de tidligere værter, helt fra starten var det Karen Thorsgaard og senere Vibeke Hein, frabedt sig, idet ugens gæster først skulle ud, og derefter skulle rengøringspersonalet i gang, men Mogens Hemmingsen har måske en anden arbejdstilrettelæggelse for personalet.

 

Alle priserne er det, som Liselund skal have, idet jeg var bange for, at tilmeldingerne ville blive endnu mere sparsomme, hvis jeg lagde de sædvanlige 20 – 30 – 50 kr. til de enkelte priser. Så må vi se, hvordan det løber rundt, men foredragsholderen søndag formiddag, forfatteren Søren Sørensen, er så godt som gratis, idet hans honorar (5.000 kr.) betales af Statens Kunstfonds afdeling ”Forfattercentrum”. Ud over det, betaler vi en frokost til ham om søndagen.

 

Ved generalforsamlingen vil jeg sætte et punkt på dagsordenen med omtrent følgende ordlyd for næste års møde:

 

Fredag ankomst mellem kl. 14 og 15, hvor vi kan få en kop kaffe, hvorefter vi kan snakke og blot være sammen og kigge på billeder fra tidligere års møder (mens jeg inkasserer deltagerafgiften) til kl. 18, hvor der er middagsmad. Om aftenen er der underholdning af en eller anden slags (fx Visens venner) eller anden aktivitet, som vi tidligere havde søndag formiddag.

 

Uanset hvad vi foretager os fredag aften, så slutter vi med at synge ”Skuld gammel venskaw rejn forgå”.

 

Efter en god nats søvn er der morgenmad mellem kl. 8 og 9, hvorefter vi holder generalforsamling. Kl. 12 er der frokost, hvorefter vi igen kan foretage en eller anden aktivitet i en god times tid (film, foredrag eller andet), og så er der afskedskaffe ca. kl. 15-16. Alle kan så nå hjem i fornuftig tid – også os fra det fjerne Jylland. Jeg har ingen pris for et forløb som det nævnte, men det skal jeg naturligvis nok have klar til generalforsamlingen.

 

Det kunne være rart for mig, om medlemmer allerede nu sender en mail eller et kort/brev til mig, hvad I mener om den ide, for så kan jeg i god tid spørge Mogens Hemmingsen, hvad han mener, at et ophold af den udstrækning skal koste.

 

Tilmeldingssedlen til årets møde er med her i brevet. Den ligner tidligere års sedler, men læg mærke til, at der nu er særskilte priser for overnatning i den gamle afdeling. Men inden I lader jer friste af de lidt lavere priser, så skal I huske, at det så er op ad trapper, og at toilet og bad er fælles for flere ude på gangen, men der er håndvask på værelserne.

 

Selv om de fleste efterhånden har været på Liselund op til flere gange, så er der alligevel et kort over stedet, så man kan være sikker på at finde frem. Adressen er Slotsallén 44, 4200 Slagelse, hvis man sætter sin GPS til. På bagsiden af kortet er der en kopi af tilmeldingssedlen, så man kan huske, hvor meget man har meldt sig til.

 

Jeg håber, at alle overholder tilmeldingsfristen d. 27.maj, idet Mogens Hemmingsen ønsker tallene senest d.1. juni. Og så håber jeg naturligvis, at alle de tilmeldte også møder op, så vi ikke som for et år siden kommer til at trækkes med et underskud på 1.900 kr., som dog blev reduceret noget, idet flere af de udeblevne sendte et beløb som erstatning.

 

P.S. husk at betaling til mig kun kan ske med kontanter!!!

 

Men brevet rummer også andet end årsmødesnak. Ligesom i brevet for en måneds tid siden er der denne gang 3 store ark med. Jeg håber, at man nogenlunde let kan læse siderne i den rigtige rækkefølge ved at følge sidenumrene nederst i henholdsvis venstre og højre hjørne. Det er fra bladet ”Alt om historie” nr. 2  fra 2015. Jeg har valgt de store ark, fordi nogle af billederne rækker ind over 2 sider, men der er også en anden grund! De store ark bliver i kopimaskinens tæller registreret som 1 kopi ligesom de almindelige A4 ark, så trykningen af dobbeltarkene er faktisk kun halvt så dyr, som hvis jeg havde taget hver side for sig!

 

Det er Tuula Berlin (4200 Slagelse), som lånte heftet om Vinterkrigen til mig ved mødet i Hedehusene.

 

På bagsiden – ved siden af forsiden – (det lyder kringlet!) har jeg sat en kopi at et postkort, som en finsk far, som på den tid var soldat, sendte til sit barn, som opholdt sig i Vester Sottrup tæt ved Sønderborg. Det er en samler af postkort fra 2. verdenskrig, som pr. mail sendte en kopi af kortet til mig sammen med en bøn om at få det oversat! Det kunne jeg jo ikke klare – derfor ønsket til jer om at få det oversat til dansk!

 

Stykket på finsk om Kirsti Strömberg, som jeg sendte med i det seneste brev med en bøn om, at en finskkyndig ville oversætte artiklen, er der desværre ingen, som har reageret på – men det kan nås endnu.

 

Af Maija-Liisa Hansen (4700 Næstved) lånte jeg i Hedehusene dels et Røde Kors brev, som finnebørn og plejeforældre kunne sende som julehilsen til Finland, hvorfra der så kom svar. Det finske svar blev oversat og vedhæftet sedlen fra Røde Kors.

 

Maija-Liisa havde også et specielt navneskilt, som jeg aldrig har set magen til. Det er også lavet af Røde Kors i samarbejde med organisationen DKB (Danske Kvinders Beredskab), og det var forsynet med en tynd metalkæde. Det bliver nøje indskærpet, at navnemærket skulle bæres hele tiden. Jeg mindes ikke at have haft sådan et mærke, men hvis nogle af jer kan huske det, vil jeg gerne have oplysningen.

Det er dejligt for mig, at jeg denne gang har stof nok til brevet uden at skulle ty til fx arkivet i Tønder, for også Terttu Andersen (4700 Næstved) gav mig stof til brevet, da vi var til mødet i Hedehusene. Det er dels 3 små stykker fra en avis om forberedelserne til modtagelsen af de første børn, som kom til Næstved allerede under Vinterkrigen i slutningen af februar eller begyndelsen af marts 1940, og dels en sammenhængende beretning om, hvordan anbringelsen af børnene og de 17 ledsagende mødre kunne organiseres. Så vidt jeg ved, kom der ikke mødre med ved transporterne under Fortsættelseskrigen fra 1941 til 1944, men hvis nogen ved noget andet, vil jeg gerne have oplysningerne.

 

I den lange artikel om sauna i det seneste brev blev nævnt Kekkonens forhandlinger med Khrusjtjov i saunaen i præsidentboligen, men samme tur har åbenbart både den senere ministerpræsident Kosygin og udenrigsminister Gromyko været igennem!

 

For at fylde den sidste side ud har jeg sat et billede at vores flotte mødested Liselund på bagsiden af artiklen om Sauna-diplomati.

 

Med venlig hilsen og på gensyn på Liselund

 

Kai

 

P.S. Der er endnu 17, som ikke har betalt kontingentet!

 

 

 

 

 

 

Nyhedsbrev April 2015

 

Kære medlemmer og andre modtagere af brevet.

 

Så har Esteri Andersen endnu engang afviklet et lørdagsmøde på bedste måde i Hedehuset, hvor vi efterhånden har været mange gange. Jeg håber, at der stadig kan foregå et lørdagsmøde i øst, selv om det jo blev ”officielt afskaffet” for nogle år siden!!

Vi var næsten 50 deltagere, hvilket sikkert er flere, end der vil komme til vestmødet, som vil finde sted på Fyn i efteråret. Blandt gæsterne i Hedehusene var også den finske præst i Danmark, Satu med det gode, danske efternavn Jørgensen. Hvis det er som ved den tidligere mandlige præst, så hører også de tidligere danske provinser, Skåne, Halland og Blekinge til den finske præsts område.

Stemningen var også denne gang fin, snakken gik lystigt, og der var flot musikalsk underholdning af Esteris datter og svigersøn, samt af en ung, finsk pige, Suvikukka (Sommerblomst?) (efternavn ukendt). Hun sang finske sange til eget guitarakkompagnement.

 

Også ”selvbetjeningsbutikken” gik denne gang godt, idet der blev solgt for 750 kr., men desuden donerede Birthe Tarvainen (4873 Væggerlø-se) et fornemt atlas over Finland. Den blev solgt på auktion for 190 kr.

Birthe flytter til Nykøbing F. d. 1. maj, så salget af det fine atlas var et led i ”oprydningen”, når den nye bolig nu bliver mindre.

Birthes nye adresse er Vestenborgs Allé 195 st. 4800 Nykøbing F.

 

Det næste møde skal efter planen finde sted på Liselund i weekenden 12.-14. juni. Som jeg skrev i et tidligere brev, så er der kommet en ny bestyrer på Liselund. Hans Navn er Mogens Hemmingsen, og jeg har i flere omgange været i forbindelse med ham for at få forholdene for vores ophold afklaret.

Desværre ser det ud til, at han vil have kraftige prisstigninger på dele af vores ophold, idet prisen for hele forløbet, altså fredag fra ca. kl. 16 til søndag ca. kl. 14 er sat op med 30 % – fra 1500 kr. til 1.950 kr. pr. person i dobbeltværelse! De fleste øvrige priser er næsten uændrede, så måske er den kraftige prisstigning udtryk for et ønske om, at vi først kommer fra lørdag morgen?

Jeg forventer heller ikke deltagere fra hverken Finland eller Sverige i fremtiden (måske med undtagelse af Eero Ahlbäck fra Sjuntorp), og det var vel delvis for deltagerne derfra, at vi i sin tid tog fredagen med.

Jeg havde regnet med at sende tilmeldingssedlen til Liselund med her i brevet, men det må vente til næste gang, når jeg forhåbentligt har de endelige priser for alle typer ophold.

 

Min opfordring i februarbrevet til de medlemmer, som endnu ikke havde betalt kontingentet for 2015 (og for nogle fås vedkommende heller ikke for 2014), om at overføre de 200 kr. pr. år direkte til foreningens konto i Jyske Bank, bar desværre ikke så megen frugt, som jeg havde håbet, idet der stadig er ca. 45, som ikke har sendt kontingentet.

Måske skyldes det, at man ikke bruger netbank, selv om det på alle måder er nemmest og billigst, men hvis man slet ikke har computer, så er det naturligvis umuligt! Man kan dog også tage siden med overskriften ”Vedrørende kontingentet for 2015” fra januarbrevet med hen i banken og bede dem overføre beløbet til den nævnte konto. Det er sikkert ikke dyrere end at bruge et indbetalingskort på posthuset eller i banken.

 

Adskillige medlemmer har sendt kontingent på et indbetalingskort fra tidligere år, og det er helt i orden, idet alle tidligere numre stadig er med på min liste. Ved mødet i Hedehusene var der en del, som betalte kontant, så tallet er for nedadgående, men desværre var ikke alle navne med på den deltagerliste, som jeg havde fået inden mødet, så jeg fik ikke rykket flere end de fem, som jeg havde markeret hjemme

fra. De, der stadig mangler at betale, får her i brevet en ”rykker” samt et indbetalingskort, så sagen kan blive bragt i orden.

 

HVIS en eller anden skulle få en rykker, selv om kontingentet allerede er betalt, så giv mig venligst besked om, hvornår omtrent det er sket, så jeg kan gå tilbage i Jyske Banks lister og finde fejlen. Og jeg skal også nok huske at sige undskyld, hvis der er betalt, uden at jeg har fået det registreret. Rykkerne bevirker, at de øvrige ca. 90 modtagere af brevet får et lidt tyndere brev, så vægtgrænsen på 100 g. ikke overskrides for noget brev.

 

Anneli Boeng (4300 Holbæk) har valgt at melde sig ud – ikke på grund af kontingentet, men pga. svigtende helbred. Jeg forudser flere udmeldelser i fremtiden, idet flere og flere af os runder de 80 år, og det betyder mindre mulighed for at køre til møderne, ligesom lysten til at læse brevene måske bliver mindre med alderen.

 

Vores energiske 3.generationsmedlem, René Väyrynen, har sendt en oplysning, som jeg straks giver videre. René har fundet ud af, at der på internettet under adressen www.arkiv.dk kan findes oplysninger og billeder om os ved at søge videre under ordet ”finnebørn”.

 

Reijo Pajuoja i Anjalankoski har meddelt, at der endnu er nogle få eksemplarer af hans bog ”Som krigsbarn i Danmark” tilbage. Et enkelt medlem har skrevet, at han var interesseret i at købe en bog. Hvis der er flere, der ønsker et eksemplar, så giv mig besked hurtigst muligt. Reijos pris er 200 kr. inkl. porto fra Finland, men hvis jeg skal sende den videre til evt. kunder, kommer der yderligere porto på – foreningen skal ikke tjene noget på de handler. Måske vil man bestille bogen direkte hos Reijo, som så sender den til modtageren – hans adresse er på medlemslisten. Reijo skriver og taler flydende dansk, og bogen er på dansk, så der er ingen grund til at holde sig tilbage.

 

En anden forfatter blandt finnebørnene, Jeanette Shaw i Californien, har sendt en anmeldelse af sin bog ”The War Yo-Yo Kid”. Jeg har fået den engelske tekst oversat til dansk, og som man kan se, er der mange forskellige steder, hvor man kan købe den, men den er på engelsk, hvilket nok afskrækker mange fra at købe den. Der følger et par små kapitler på dansk med her i brevet – som appetitvækkere!

 

Marianne Lyngbye (4340 Tølløse) har sendt artiklen om ”Finlands fredelige fæstning”, Suomenlinna. Mange medlemmer har sikkert besøgt fæstningen i skærgården ud for Helsingfors, men ellers kan artiklen måske give appetit på at komme derud, næste gang I besøger Finland.

Marianne har også sendt opskriften på ”Marianne-boller”. Det betyder ikke, at det er Marianne Lyngbye, som har ”komponeret” opskriften, men en af ingredienserne er ”Mariannebolsjerne” fra Fazer.

Den danske oversættelse har jeg sat ved siden af den originale finske på en side med flere specielle og særprægede oplysninger om Finland.

 

Fra sekretæren for ”Sydsveriges Finska Krigsbarn”, Veikko Bern, har jeg fået en invitation. De arrangerer en tur med færgen mellem Helsingborg og Helsingør onsdag d. 8. juli med første afgang fra Helsingborg kl. 13.00. Planen er så at sejle frem og tilbage mellem Helsingør og Helsingborg flere gange i løbet af dagen og undervejs ”hygge sig”, som Veikko skriver. Man kan stige på i Helsingør første gang, når færgen fra Helsingborg med afgang kl.13.00 returnerer mod Sverige.

Veikko sender flere oplysninger om turen senere, men her er hans mail-adresse, hvis du allerede nu har lyst til at melde dig til:

v.bern@bredband.net eller tlf. 0046 708538263.

 

De store sider fylder meget denne gang, selv om de kun rummer ét emne, nemlig ”SAUNA”. Sauna er jo noget meget specielt for Finland, så jeg valgte at sende hele artiklen fra POLITIKEN med. Historien om præsident Kekkonen og partileder Nikita Khrusjtjovs samtaler (fredsforhandlinger?) i en sauna, har jeg hørt før, men jeg har ærligt talt tænkt, at det var en skrøne, men den bliver nævnt her i artiklen, så måske er historien sand? Jeg håber, at de mange sider kan sorteres i den rigtige rækkefølge!

 

Når man nævner ”krigsbørn” eller ”finnebørn”, så tænker man altid straks på Sverige og Danmark, men aldrig på Norge. Det skyldes, at der kun kom ganske få til Norge, og kun under vinterkrigen, hvor der

  1. 29. februar 1940 ankom et antal til Oslo, men man ved ikke, hvor mange det drejede sig om. Alle er sandsynligvis vendt tilbage til Finland senest efter tyskernes besættelse af Norge d. 9. april 1940.

Efter den dato havde Norge nok at gøre med sine egne borgere, for besættelsen var jo meget mere brutal deroppe, end den var her i Danmark, mens Sverige kunne holde sig helt ude af krigen.

Tuula Eskeland, som flere gange har været med til vore møder på Liselund, har prøvet at skaffe oplysninger om finske børn i Norge, hvilket der er en lille artikel om i ”SOTALAPSI” = det finske blad for krigsbørnforeninger i Finland.

Ved et af møderne på Liselund blev flere af deltagerne interviewet af Tuula Eskeland om problemerne, da vi skiftede sprog fra finsk til dansk! Det kunne være spændende at se resultatet af det arbejde.

 

På en af siderne med små artikler er der en opfordring til at sende billeder med krigsbørn eller finnebørn til Ulla Mielonen, Fjärde Linjen 14 B i Helsingfors. Billederne skal bruges i et nummer af de finske krigsbørns foreningers blad ”Sotalapsi”. Jeg får bladet tilsendt og har lov til at bruge stof fra det, så måske kan jeg bruge meget af det i et medlemsbrev senere. Hvis du har billeder liggende fra dine første år i Danmark (1941-46), så send dem til Ulla Mielonen, så vi fra Danmark også kan komme med i udgivelsen – billederne bliver naturligvis returneret til dig!

 

Vidste du, at finnerne er det folk i Verden, som spiser mest slik!! Hele 8,33 kg om året og så endda med stigende tendens – men danskerne er undervejs til at overhale dem.

 

På bagsiden af dette ark er en artikel PÅ FINSK, hvilket jeg jo ikke kan klare, så jeg vil gerne bede en eller flere af jer, som kan vort gamle modersmål, om at oversætte stykket og sende det til mig, så historien om Kirsti Strömberg kan komme med i et kommende brev!

 

Også dette stykke har jeg fået fra Marianne Lyngbye ligesom andet stof her i brevet – dejligt at nogle hjælper mig med at skaffe stof – måske vil andre også træde til, så brevene kan blive så interessante som muligt?

 

Med venlig hilsen

 

Kai