Nyhedsbrev februar 2011

 

Haderslev 2011.02.12.

Kære medlemmer og andre modtagere af brevet.

Så nærmer foråret sig og dermed også forårsmødet d. 26. marts i Hedehusene. Jeg håber, at mange allerede har sendt tilmeldingen, som var med i januarbrevet, så det kan blive et stort møde, som det jo plejer at være på Sjælland.

Her i brevet følger en anden invitation, nemlig fra de svenske krigsbørns forening i Göteborg om at komme til deres ”Riksmöte” d. 28.-29. maj på Den nordiske Folkehøjskole i Kungälv, som ligger lidt nord for Göteborg. Helga og jeg har været med til flere af de svenske riksmöter, bl.a. også en gang netop i Kungälv, men i år er vi forhindret i slutningen af maj, så jeg håber, at andre medlemmer vil tage turen derop for at repræsentere ”finnebørnene”. Da der er mange flere medlemmer i de svenske foreninger, end der er i vores her i Danmark, så er hurtig tilmelding sikkert en god ide, så man kan få overnatning enten på selve ”Högskolan” eller på det nærliggende ”Vandrarhem”.

Vort eget årsmøde, som endnu engang skal foregå på Liselund i dagene 17.-19. juni, har jeg også fået endeligt aftalt med lederen, Vibeke Hein. Igen denne gang har hun været meget imødekommende, så vi får opholdet til præcis de samme priser, som for to år siden.

Invitation med tilmeldingsseddel kommer i brevet snarest muligt efter mødet i Hedehusene.

En enkelt adresseændring følger her:  

                 Carl-Eric Westerholm bor nu

                 Østra Åvägen 95

                 66900 Nykarleby

                 Finland.

Carl-Erics tidligere adresse var i Över Malax lidt syd for Vasa.

Som nævnt i januarbrevet er der 4 medlemmer, som har valgt at melde sig ud, nemlig to 2.generationsmedlemmer, Karin Andersen (4241 Vemmelev) og Kirsten Eriksen (9000 Ålborg), samt finnebørnene Liisa Eriksen (4450 Jyderup) og Matti Jalonen (06100 Porvoo, Finland). Jeg nævner dem blot her, så I ikke tror, at de er glemt på medlemslisten, hvis I skulle komme til at sammenligne med den tidligere liste.

Marianne Larsen (4673 Rødvig) har været i gang med at rydde op i de mange papirer, som hun havde liggende bl.a. fra sit arbejde med bogen

”Finnebørn – et stykke Danmarkshistorie”. Ikke færre end 15 arkivkasser er afleveret til Landsarkivet i København, hvor materialet er registreret under titlen: ”Forskningsmateriale vedr. finnebørn i Danmark”, og det hurtige søgeord er blot ”finnebørn”.

Noget af materialet havde Marianne i flere eksemplarer, så dem var hun så venlig at sende til mig, og jeg bruger straks noget af det her i brevet.

Vi ved sikkert alle, at danskerne også hjalp på andre måder end ved at modtage os i kortere eller længere tid som plejebørn her i Danmark. En anden vigtig hjælp var at tegne ”fadderskaber” for finske børn, som ikke blev sendt væk, men måtte blive i Finland. Der er både et ”Opraab til Tegning af Fadderskab for finske Børn”, samt et udfyldt skema for drengen ”Markku Karjalainen”. Jeg håber ikke, at jeg overtræder nogle love ved at nævne hans navn og kopiere skemaet til alle medlemmerne!

I tidligere breve har jeg sendt 2 forskellige ”Meddelelse til Plejeforældrene”, og de handlede begge om, hvordan plejeforældrene kunne tage størst mulig hensyn til os ved ankomsten og i de første måneder, bl.a. ved ikke at give os for kraftig kost, ligesom det også blev understreget, at finske børn ikke var så åbne og snakkesalige som de danske børn, hvilket vel ikke var så mærkeligt, når vi ikke forstod sproget.

I husker sikkert også alle, at plejeforældrene netop af hensyn til sprogvanskelighederne fik udleveret en ”Parlør”. Jeg har sendt en kopi af et meget brugt eksemplar til de fleste, men nu har jeg 3 ganske nye og ubrugte, som jeg har tænkt mig at sælge ved mødet på LISELUND i juni.

Kunne en pris på 50 kr. være passende – eller er den mere værd?

Den ”Meddelelse til Plejeforældrene”, som er med her i brevet, giver retningslinier for, hvordan vi skulle behandles, når vi skulle sendes hjem, og den har jeg vistnok ikke sendt tidligere, idet jeg ikke mindes at have set den, men jeg blev jo heller ikke sendt hjem.

Bl.a. var der strenge regler for, hvor meget plejeforældrene måtte sende med barnet hjem til Finland, men læg mærke til, at man på et tidspunkt har annulleret reglen om, at det kun måtte være flæsk fra en slagter og ikke hjemmeproduceret flæsk! Måske har man indset det umulige i at kontrollere, om flæsket var købt, eller om grisen var hjemmeslagtet, for en venlig slagtermester kunne sikkert sagtens overtales til at skrive en proforma-kvittering, selv om han ikke havde solgt flæsket.

Ved Helsingfors Universitet har Pertti Kavén forelagt sin doktorafhandling om krigsbørn. Efter hans mening var børnetransporterne ikke gennemtænkt nok, og at de måske også var iværksat, fordi nogle politikere på den måde kunne profilere sig. Men Kavén påpeger også, at der var mange politikere, som var imod børnetransporterne, fordi de mente, at det kunne blive til skade for barnet.

Det er nok et spørgsmål, som der aldrig kan gives et entydigt svar på, for i nogle tilfælde var det forkert over for barnet og dets finske familie, mens det i andre tilfælde var en god løsning – som fx i mit tilfælde. At der også er delte meninger fremgår af de 4 læserbreve, som er på bagsiden af det store ark.

Artiklerne har jeg fået fra Marita Petersen (2820 Gentofte).

For et par år siden udgav Antero Rousku sin livshistorie under titlen ”Verden er ikke forandret”. Det forfatterskab har givet ham så meget blod på tanden, at han nu er i gang med en ny bog, som dog ikke handler om ham selv eller andre finnebørn, men om den egn, som han slog sig ned i, da han omsider faldt til ro her i Danmark på halvøen Hindsholm, som rager ud ved Storebælt fra nordsiden af Fyn, og det skete, efter at Antero havde boet mindst 25 forskellige steder i Finland, Sverige og Danmark!

Bogens titel bliver ”Lysets Hindsholm”.

Paul Hammerich, som bl.a. har skrevet det store 3-bindsværk ”En Danmarkskrønike” samt mange andre ”blandede værker”, skrev tilbage i 1992 bogen ”Undtagelsen”, hvori har beretter om jødernes liv i Norden helt fra de første jøders indvandring i slutningen af 1500-tallet og frem til 2. Verdenskrig. I Norge havde man de mest restriktive indvandringslove, men også i de andre nordiske lande var myndigheder meget forsigtige med at give jøder rettigheder til fx erhverv.

I to kapitler er handlingen henlagt til Finland. Det ene kapitel har overskriften ”Sveaborgs drenge” og fortæller om Zarens jødiske soldater, som efter 25 års tjeneste bliver afmønstret og om de trængsler, de må gennemgå omkring 1850 for at klare dagen og vejen, efter at de er blevet sendt bort fra fæstningen ved Helsingfors. Hvis jeg en gang kommer i ”stofnød”, tager jeg måske også dette kapitel med, men denne gang får I første halvdel af kapitlet med overskriften ”De hvide soldater”, hvori der fortælles om unge jøder, som er frontkammerater med de finske soldater under Vinterkrigen.

Med venlig hilsen

                 Kai

P.S. Der er endnu mange, som mangler at indbetale kontingentet på 175 kr. for 2011.

Flere medlemmer har været så venlige at sende mere end kontingentet, men det giver mig problemer, når I sender netop 350 kr., for så ved jeg ikke, om det skal gælde for 2011 + 2012, eller om det er for 2011 + en flot gave! Fra banken får jeg kun en liste med det midterste nummer af de 3 numre nederst på indbetalingskortet og ikke eventuelle meddelelser, som I har skrevet på kortet!

Nyhedsbrev januar 2011

Haderslev 2011.01.09.

Kære finnebørn og andre modtagere af brevet.

Allerførst

                           GODT NYTÅR 2011

til alle medlemmer og andre, som modtager dette brev.

Dernæst tak til alle, som har gjort Helga og mig den glæde at sende et julekort eller en mail i løbet af december. Det er da dejligt, at så mange skriver, at de er glade for, at finnebørnsforeningen eksisterer. Som jeg har skrevet og sagt tidligere, så er det altså ikke min fortjeneste, at foreningen blev startet i 1992, men initiativet kom fra Olavi Oksa, og da jeg var i gang med at revidere medlemslisten for at kunne sende fødselsdagshilsnerne ud til de rette i løbet af 2011, opdagede jeg, at Olavi faktisk er vort ældste medlem, idet han d. 4. februar fylder 80 år!

Men måske er han alligevel ikke den ældste, for der er stadig mange, som ikke har sendt oplysningssedlen retur med fødselsdato, hjemstavn i Finland m.m. Engang i foråret vil jeg prøve at sende skemaet ud til de manglende endnu engang i håb om at få det retur i udfyldt stand, og måske er der så oven i købet et billede med, for som I kan se på den nye medlemsliste, så er der stadig mange, som ikke har sendt et foto til listen. Mange skal sikkert have kørekortet fornyet i disse år, og der skal man bruge et nyt foto, og som regel får man et par stykker, men der skal kun bruges ét til fornyelsen. Det andet kunne man jo så sende til mig! Hvis I synes, at billedet ikke er godt, så må I trøste jer med ordene, som Jarmo plejer at bruge: ”Det kan jo ikke både ligne – og være godt!”

Invitationen til forårsmødet i Hedehusene er med her i brevet. Fritidscenteret ligger, som kortet viser, på en lille sidevej til Hovedgaden, som er den gamle hovedvej over Sjælland (nu vej nr. 156), og som Esteri skriver, bør man vist holde sig fra Holbækmotorvejen pga. store vejarbejder, hvis man kommer fra København eller andre byer i den retning. Fra Jylland/Fyn er det sikkert nemmest at dreje væk fra motorvejen lige efter Ringsted ved frakørsel 35 mod Roskilde og videre mod Hedehusene. For at gøre trykningen lettere for mig har jeg sat et lidt større kort over en del af Hedehusene på bagsiden af indbydelsen. Lettere, fordi det er en stor fordel at kunne trykke på begge sider af arkene!

En af de lidt mere tidskrævende opgaver i dette brev er at få den rigtige besked frem til de forskellige medlemmer mht. kontingentbetalingen! Ca. 18 medlemmer har betalt forud for 2011, et par stykker mangler endnu for 2010, hvilket jeg forventer, at man betaler nu sammen med det nye kontingent. Der er altså ca. 120-130 girokort, som skal føres på liste og lægges i den rigtige konvolut, og medlemmer i udlandet giver endda lidt ekstra arbejde, men det må I læse mere om på sedlen: ”Vedrørende kontingentet for 2011.” Den er trykket særskilt, og hos nogle er der en kommentar på bagsiden, mens girokortet hos de fleste er sat fast med en clips, fordi et par medlemmer engang sagde, at de ikke havde fået et girokort – det viste sig, at det var gledet helt ned i bunden af konvolutten, da de ringede for at spørge efter det.  Endelig er der jo også nogle breve, der slet ikke skal have den ekstra seddel, fx brevet til Den finske Ambassade, til æresmedlemmerne samt til de svenske og finske foreninger, som også altid sender deres medlemsblade og meddelelser til mig. Fra de svenske krigsbørns ”Medlemsnytt” har jeg ofte ”stjålet” stof, men det finske medlemsblad ”Sotalapsi” er så godt som udelukkende på finsk, så der kan jeg ikke klare at hente noget!

Portoen plejer at stige d. 2. januar, men ikke i år! Nu venter man til 1. april, men så får mange af taksterne også et ordentligt tryk opad. Fx stiger et almindeligt brev fra 5,50 kr. til 8 kr.!!!! Heldigvis rammes B-breve ikke så hårdt, så de breve, jeg sender ud til jer, vil efter 1. april koste 13 kr. (nu 12 kr.) til Danmark, til Finland og Sverige bliver det 19,50 kr. (nu 18 kr.) og til Jeanette i Californien bliver det 26 kr. (nu 24 kr.). Jeg har overvejet, om foreningen skal investere i en frankeringsmaskine, for så kan medlemsbreve til Danmark komme ned i en pris på 11,50 kr., altså billigere end nu! Til udlandet ville portoen blive som den er nu, men hvad det koster at anskaffe (og bruge) sådan et apparat, har jeg ikke undersøgt endnu, men chancen for en besparelse er til stede.

Portoen på 50 af brevene er denne gang betalt af JYSKE BANK som en kompensation for, at de ingen rente tilskriver på foreningens konto, men 50 x 12 kr. = 600 kr.  er da også mere værd!

I bladet ”NORDEN NU” har jeg fundet en artikel om en rejse til Finland, som Foreningen NORDENs afdeling i Næstved har arrangeret. Den førte medlemmerne til bl.a. operaforestillingen på Olavinlinna i Savonlinna. Med på turen var vort medlem Airi Jensen (2600 Glostrup), og hun fik lejlighed til at fortælle de øvrige rejsedeltagere om ”finnebørn”.

Auri Henriksen (4180 Sorø) har gjort alvor af det, som jeg har bedt alle medlemmer om at gøre, nemlig at skrive sin livshistorie! Det er blevet til et fint hæfte i A4-format, og hvis Auri får lavet tilstrækkeligt mange af dem, kan I købe beretningen ved kommende møder.

De næste 6 sider af Mette Stervbo-Kristensens opgave ”Finnebørn i Danmark”, som hun har fået ros for ved forelæggelsen på Århus Universitet, følger her i brevet. Det er om arbejdet i ”Centralkomiteen for Finlandshjælpen”, hvor tilrettelæggelsen af vort ophold og mange andre praktiske ting blev ordnet.

For et par år siden blev jeg kontaktet af en studerende ved Oulu Universitet, Johanna Aittola. Hun var særligt interesseret i studiet af vores sprog, idet nogle af os jo har skiftet sprog fuldstændigt, mens andre har kunnet bevare også det finske modersmål. Hun var i København i august 2009 for at interviewe finnebørn der, og jeg håber, at hun vil sende resultatet af sine undersøgelser til mig. Det er et par år siden, jeg var i kontakt med Johanna, så jeg troede egentligt ikke, at det var blevet til noget, men hun regner med at arbejde videre frem mod en doktorafhand-ling!

Jeg ved, at et par af de medlemmer, som hun interviewede på Sjælland har kontaktet Johanna for at spørge, om hun kunne komme til et af vore møder for at fortælle om sin undersøgelse. Det kunne jo passe fint på Liselund i juni, men hvis vi skal betale rejsegodtgørelse fra Oulu til Slagelse og evt. honorar oveni, så bliver det nok for dyrt!

På bagsiden af dette ark er der en omtale af en udstilling med 3 finske kunstnere. Den finder sted frem til d. 29. januar og kan ses fra kl. 10 til kl. 19 på Galleri Krebsen, som ligger i Studiestræde 17 A, så det er jo næsten kun for jer, der bor i København og nærmeste omegn.

Med venlig hilsen og endnu engang GODT NYTÅR til jer alle

                                                             Kai

Nyhedsbrev december 2010

Haderslev d. 2.december 2010.

Kære medlemmer og andre modtagere af brevet.

Så er tiden kommet til årets sidste brev og dermed også tiden til at sige:

   Hyvää joulua JA

     Onnellista uutta vuotta

For adskillige år siden fik jeg endnu en henvendelse om finnebørn fra en ung studerende ved en af de højere læreanstalter. Det var Mettelene Stervbo-Kristensen, som læste ved Historisk Institut på Århus Universitet.  Hun havde fundet på, at hun ville skrive sit speciale om netop finnebørn, men da 3-4 andre i tidens løb har haft samme ide, uden at jeg nogen sinde har fået at vide, om det var blevet til noget, så regnede jeg heller ikke denne gang med at se et resultat. Men minsandten ! Mettelene havde gennemført arbejdet, men hun havde glemt at give mig det lovede svar, når opgaven var færdig. Rent tilfældigt fandt Helga den, da hun som så ofte før ”surfede” på internettet. Jeg skrev naturligvis straks til Mettelene, og der kom også meget hurtigt svar, hvor indledningsordene var: ”Jeg er frygtelig ked af, at jeg ikke har fået sendt det færdige resultat til dig før nu. Det beklager jeg meget. Jeg har haft dårlig samvittighed over det!”

Opgaven blev til et digert værk på ca. 130 sider inkl. bilag, og Mettelene var så venlig at sende to eksemplarer til mig. Dem vil jeg have med til de følgende møder, så man kan bladre og læse i dem, men jeg har også fået lov til at sende dele af opgaven med ud i medlemsbreve. De citater, som er på nogle af siderne, skulle jeg fjerne ophavsmandens/kvindens navn ved, idet Mettelene havde lovet anonymitet til deltagerne.

Jeg fik i sin tid lov til at sende medlemslisten til Mettelene på en lidt bagvendte måde, idet jeg i et medlemsbrev skrev, at hvis jeg ikke fik indsigelser, så betragtede jeg det som accept af udleveringen af listen. Der var ingen, der protestere, så derfor fik de dengang 110 i Danmark boende finnebørn tilsendt et spørgeskema fra Mettelene. Der var 63, som returnerede skemaet, så der må have været 47, som af en eller anden grund ikke ønskede at give oplysninger. Det var lidt skuffende for hende, idet den statistiske underbygning af hendes undersøgelser blev mindre, end hun havde håbet.

Mettelene har fra ”Mannerheimförbundets danska utskotts” arkiv på Riksarkivet i Helsingfors fået oplyst, at ikke færre end 451 finnebørn af de 3764, som kom til Danmark, blev hernede. Af disse 451 blev 216 adopteret, mens de øvrige 235 fik ”plejefamilieaftaler”. Tallet 451 er større, end jeg har troet eller haft kendskab til i forvejen, men når det kommer fra et så officielt sted som Riksarkivet, så må det vel stemme.  

Hvordan sådan en ”plejefamilieaftale” så ud, kan I se længere fremme i brevet.

Da jeg ikke er adopteret, har mine danske forældre sikkert haft sådan en ”pleje-familieaftale”, men jeg har aldrig set papiret. Måske har mine danske forældre smidt den ud på et tidspunkt, hvor de har følt sig sikre på, at jeg ikke længere kunne blive taget fra dem.

For at udbygge indholdet af svarskemaerne fra de 63, lavede Mettelene interview med 10 af de finnebørn, som havde svaret, og da Mettelene bor i Fredericia henvendte hun sig hovedsageligt til finnebørn i Øst- og Sydjylland. Alle interviewene blev optaget på bånd.

Mettelene lavede opgaven så fyldestgørende, at den fik karakteren 9 efter den gamle 13-skala, men det krævede så også, at hun udover spørgeskemaer og interviews måtte læse i ikke færre end 54 bøger på dansk, svensk, engelsk eller tysk!  Det har nok ikke været nødvendigt at læse alle bøgerne hele vejen igennem, men det har vel også været besværligt at finde det relevante stof frem, når der måske blot stod et par sider et eller andet sted i bogen.

Som sagt har jeg fået lov til at sende dele af opgaven ud til jer i medlemsbreve, og de første dele kommer med i dette brev.  Jeg starter med side 39, hvor Mettelene giver ”Den historiske baggrund for finnebørnenes ophold i Danmark”. Meget af det kender de fleste af os sikkert i forvejen, men det er måske rart nok at få et samlet overblik over den krigshistoriske udvikling fra november 1939 til september 1944 både i Finland og i resten af Europa, herunder de rænker, som Stalin og Hitler smedede med hensyn til opdelingen af Østeuropa i interessesfærer.

Mettelenes næste overskrift til et afsnit lyder: ”Krigens konsekvenser for civil-befolkningen” og derefter kommer ”Organiseringen af finnebørnsaktionen”, og

det er her, vi finnebørn så kommer ind i opgaven for alvor, idet hun bl.a. opregner de udvælgelseskriterier, man fulgte, når børnene til evakuering skulle udpeges.

Så kan vi jo hver især finde ud af, hvilken af de 5 grupper, vi hører hjemme i! For mit vedkommende er det nærmest gruppe 5, selv om jeg kun havde én bror.

Flere afsnit følger i de kommende breve.

Så kommer der et par praktiske oplysninger:

Esteri Andersen (2640 Hedehusene) har nu truffet aftale om tid og lokale til forårsmødet. Planen var oprindeligt, at det skulle være i starten af april, men da var lørdagene optaget, så mødet bliver i stedet afholdt

                                            Lørdag d. 26. marts 2011.

I januarbrevet vil der både være en tilmeldingsseddel med menu og pris samt et kort over Hedehusene med mødestedet markeret.

Esteri og jeg diskuterede lidt, om vi skulle gå over til det finsk/svenske system med deltagerbetaling forud for at undgå evt. underskud ved afbud p.g.a. sygdom eller andet, men vi endte med at holde fast ved det ”normale”, nemlig at vi betaler, når vi kommer, og så håber vi på, at helbredet holder, selv om vi alle bliver ældre!

Måske vil de, som må sende afbud, betale et symbolsk beløb i erstatning?

Der er også en adresseændring, nemlig fra Timo Ratikainen, som hidtil har boet på Kiiskitie 13 i 48800 Kotka. Hans nye adresse er Saratie 4, men det er stadig i Kotka.

De fleste har vist set TV-udsendelsen ”Krigens børn” om Olavi, Aira og mig. Den blev i sin tid lavet af en journalist, Lisbeth Jessen, som bor i Hoptrup, hvor alle de tre nævnte børn kom til, og i øvrigt kom vi også alle tre fra Malmi (forstad til Helsingfors).  Finland har nu hædret Lisbeth ved at tildele hende ”Finske Løves fortjenstmedalje”, som hun fik overrakt ved en højtidelighed på Finlands Ambassade i København d. 25. maj.  Til stede var Lisbeths far, som hedder Jørgen Jessen, hendes mand, som også hedder Jørgen med efternavnet Aabenhus, samt Olavi, som havde lavet indstillingen til udnævnelsen, som blev foretaget af Ambassadør Maarit Jalava.

Artiklen om medaljeoverrækkelsen er skrevet af Ritva Tuokka, som mange af jer sikkert husker som en af de flittige gæster, der mange gange har taget turen fra Finland for at være med os til vore møder, senest i Ribe ved årsmødet i juni.

Den er oversat af Anja Olsen (Esbjerg) fra de finske krigsbørnsforeningers medlemsblad ”Sotalapsi”.

Selv om Olavi Niikanoff meldte sig ud af foreningen for flere år siden, så må der på denne tid af året være på sin plads at sende en ”julemandsartikel” ud. Den er ganske vist gammel – helt fra 2003 – og desværre manglede der lidt på side 2 af nogle af billederne, men man kan godt se, at det er julemanden, som tager sig en lur på sin slagbænk. Om ”Niik” også er i aktion som julemand i år, ved jeg ikke, for allerede for nogle år siden kneb det meget for ham at klare strabadserne i juletiden.

Vi kender alle de søde julefilm, som i denne tid kan ses både i biograferne og på TV, men den finske instruktør Jalmari Helander har lavet en ”antijulefilm”!

Den har premiere her i Haderslev som det ene af blot to steder i Danmark, og det sker netop i dag (2.december), hvor jeg er godt i gang med årets sidste medlems-brev. Jeg tror ikke, at jeg vil se den, for efter at have læst anmeldelserne i både Jydske Vestkysten og Politiken er det ikke noget for mig – selv om det er finsk!

I slutningen af anmeldelsen med overskriften ”Ingen bløde pakker fra Finland” henvises til anmeldelsen af en lignende hollandsk ”antijulefilm”, som jeg også tager med her i brevet. Dog håber jeg ikke, at I får ødelagt juleglæden ved at læse artiklerne!!

På bagsiden af endnu en lille artikel om ”antijulefilmen” med overskriften ”Den sataniske julemand”, er der en om Søren Sørensen, som var en af initiativtagerne til udstillingen på Arbejdermuseet, som ligger i Rømersgade 22, København K. Udstillingen om den blodige, finske borgerkrig i 1918 er åben endnu en måneds til – indtil udgangen af året – så hvis du af en eller anden grund har et ærinde i København – måske for at købe julegaver – så bør et besøg på Arbejdermuseet indgå i programmet.

Med venlig hilsen og endnu engang:

GLÆDELIG JUL og GODT NYTÅR!!

   KAI

Nyhedsbrev oktober 2010

 

Haderslev 2010.10.15.

Kære finnebørn og andre modtagere af brevet.

Allerførst en advarsel, nemlig at min andel af brevet, som oftest fylder 4 sider, denne gang kommer til at strække sig over hele 7 sider, idet der er en mængde praktiske oplysninger, som jeg skal have sendt ud til jer.

Derefter lidt om møder: Endnu et møde er godt overstået. Desværre blev tilslutningen ikke så stor, som jeg havde ønsket, idet vi blot var 31 inkl. 2 fra 2. generation og 1 fra 3. generation. Vi kunne have været 5-6 flere, men i de sidste dage før mødet kom der adskillige afbud. Der var flest p.g.a. sygdom, men en enkelt var blæst fast i en havn, så han først kunne komme af sted igen flere dage senere! På forunderlig vis kom der flere tilmeldinger – de to sidste på selve dagen – så vi kom ikke til at betale for flere end de tilstedeværende.

Nogle sætter så meget ind på at være med, at da deres chauffør måtte melde afbud, så sprang de resolut på toget til Vojens og tog bussen der-fra. Og det var endda 3 af de 12, der kom fra Sjælland! Fra Sverige kom Eero sammen med sin hustru Margot, og et nyt medlem, som bor i Boll-näs i Sverige, var netop i oktober på besøg hos sin søn i Kokkedal på Nordsjælland, meldte sig også til.

Sendebudet fra Finland – han kom med 30 eksemplarer af Reijo Pajuojas statistik over finnebørn – besluttede også at blive sammen med sin hustru, som nu også er meldt ind i vores forening. Adresser på ikke færre end tre nye medlemmer følger lidt længere fremme i brevet.

Jeg havde et par dage før mødet afleveret en lille meddelelse på Jydske Vestkystens lokalkontor i håb om, at de måske ville sende en fotograf, men det havde de vist ikke tid til, men dagen før var der en lille notits i avisen. Den følger her:

Finnebørn mødes til hygge-arrangement.

Danmarks bedst integrerede flygtningegruppe. Det kalder Kai J. Palomäki Schmidt ”finnebørnene”. De er alle født i Finland og kom til Danmark efter krigen mellem Finland og Rusland omkring 1940. I dag er de omkring 75 år, så der er kun 30 tilbage. De mødes 3 gange om året, og næste gang er i morgen på Harmonien. Her får de besøg af borgmester Jens Christian Gjesing, og de velintegrerede danskere med finske rødder får middag og kaffe under arrangementet.

Heldigvis er vi da flere end 30 tilbage!!

Borgmester Gjesing holdt en lille tale om det prisværdige i, at vi stadig holder sammen og mødes jævnligt trods det, at vi er spredt over hele landet. Denne gang var der endda 3 med fra Sverige samt 2 fra Finland, som dog nok ikke var kommet, hvis de ikke havde haft opgaven med at bringe Reijos bøger til os.

Denne gang gik det godt med økonomien trods afbudene, fordi andre trådte til, men det kan vi ikke regne med hver gang, så ved kommende møder må vi enten forudse underskud ved afbud, eller måske skal vi indføre det svenske (og finske) system, nemlig at man betaler ved til-meldingen? Det vil jeg helst undgå, men måske kan de, der sender afbud med meget kort varsel, på frivillig basis betale en slags bod? Ved de to seneste møder – årsmødet i Ribe og nu her i Haderslev – kom der afbud meget sent, i Ribe endda selv samme morgen, hvor mødet begyndte om lørdagen!

Men der er andre møder i den kommende tid! Forårsmødet 2011 i øst har Esteri Andersen (2640 Hedehusene) lovet at tage sig af i samarbejde med nogle af de andre ”finnepiger”. Datoen er ikke endelig fastlagt, men det bliver en lørdag, sandsynligvis i første halvdel af april, altså før påsken, som falder i dagene 21.-25. april med palmesøndag d.17. april. Jeg håber at kunne sende indbydelsen med pris (og menu?) ud senest i januarbrevet.

Årsmødet bliver på Liselund ved Slagelse i weekenden 17.-19. juni 2011.

Ved den lejlighed kan vi vente en lille flok fra Sverige, idet vort nye medlem, Arja Rohlin, arbejder på at arrangere en bustur med 10-12-15 medlemmer fra den lokale krigsbørnsforening.

Aftale om priser m.m. regner jeg med at få gjort i løbet af efteråret.

Endelig har Karin Maagaard lovet at tage sig af efterårsmødet i vest d. 1. oktober 2011. Det bliver samme sted som for et par år siden, nemlig på NØRSKOVGÅRD blot et par km sydvest for Haderslev. Det er Karins plan, at det skal være en ”familiedag”, altså både for os ”gamle”, men også og måske især for 2. og mest for 3. generation, så flere unge, børn og børne-børn, kan bringes til forståelse for, hvad ”finnebørn” er for nogle væsner.

Der er fine legemuligheder på Nørskovgård samt naturligvis mulighed for at tage en tur i skoven og se på rådyr og kronhjorte.

Karin har en god forbindelse, som både kan levere og hjælpe med at til-berede maden, så prisen kan blive trykket langt ned. Det foreløbige bud er 150 kr for voksne, 50 kr for børn/unge mellem 12 og 17 år, mens børn fra 0 til 11 år kan deltage gratis! Vi kan som sædvanligt mødes fra ca. kl. 10, hvor der en kop kaffe eller te og saftevand til børnene samt et stykke franskbrød. Kl. 12.30 er der frokost med en masse gode ting, og til slut er der eftermiddagskaffe ca. kl. 15.30. Afhængig af, hvor mange der kom-mer, kan prisen ændres, idet lejen af Nørskovgård er høj, så jo færre der er til at dele den fælles udgift, jo dyrere kan det gå hen og blive. 40 voks-ne er et slags nøgletal, som kan give balance i regnskabet.

Når I nu snart skal ud og købe den nye kalender, hvor der er plads til alle aftaler, så skriv møderne ind på de nævnte datoer med det samme!!

Som antydet i det foregående er der flere, nye medlemmer undervejs.

Mens Helga og jeg endnu var i Frankrig, kom der en mail fra Arja Rohlin, som fortalte, at de i deres krigsbørnsforening havde talt om muligheden for at kombinere en fællesrejse til Danmark med deltagelse i et møde i vores forening. Det skulle gerne være i juni, så det passede jo fint med,

at vi ikke kunne komme på Liselund på de tidspunkter i maj, som vi ellers have planlagt ved mødet i Ribe! Arja håbede på at kunne samle et sted mellem 10 og 15 deltagere, så måske kan årsmødet i 2011 blive et af de større, når også mange finnebørn fra Danmark naturligvis møder op. Møderne er jo altid størst øst for Storebælt.

Fra Finland kom Irmeli Saarinen-Møller sammen med sin mand, Egon.

De skulle som før nævnt aflevere bøger fra Reijo Pajuoja, hvilket de har gjort flere gange tidligere, nemlig med Reijos bog om hjemvendte finne-børn: ”Som krigsbarn i Danmark”. Det var bl.a. de to, som reddede for-eningen fra et underskud ved mødet på Harmonien, idet de tog en rask beslutning om at blive til middagen. Irmeli er med i krigsbørnsforeningen i Finland i samme område, som Reijo Pajuoja bor i. At Egon Møller er dansk, siger navnet vel, men han har ikke tænkt sig at flytte tilbage til Danmark, siger han.

De to nye adresser er her:

                                   Arja Rohlin

                                   Kvarnvägen 13

                                   82143 Bollnäs

                                   Sverige

og                              Irmeli Saarinen-Møller

                                   Petäjäkaari 1

                                   47710 Jaala

                                   Finland                     

Men der er endnu et nyt medlem, nemlig:

                                   Maija Pedersen

                                   Thyrasvej 11 D

                                   7400 Herning

Jeg var inviteret til Herning af Foreningen NORDEN for at fortælle om finnebørn, og blandt tilhørerne sad Maija. I kaffepausen snakkede vi sam-men, og hun sagde på et tidspunkt, at hun da godt ville være medlem i vores forening, for hun var jo også finnebarn, og havde endda i en kort periode været medlem, dengang foreningen var ganske ny. Hun havde meldt sig ud igen, fordi det virkede uoverskueligt at komme til møderne rundt omkring i landet.

Det er ret sjældent, jeg kommer så langt væk som til Herning for at for-tælle – jeg har dog også været i Holstebro, Ringkøbing, Viborg og Grenå samt på Fyn i tidens løb, men jeg holder mig helst til det sydlige Jylland. Jeg ved også, at min pris i forhold til, hvad andre forlanger, er latterlig lav, nemlig kørselsgodtgørelse efter statens takst plus 2 flasker Gammel Dansk! Men jeg gør det jo også kun for at udbrede kendskabet til ”finne-børn”, og betragter ikke min fortælling som en ekstra indtægtskilde. Det bliver til ca. 10 gange snak i løbet af vinterhalvåret, så Helga og jeg kan fint få en Gammel Dansk hver lørdag og søndag til morgenmaden!

Og så følger en adresseændring:

Arvo Egeriis er flyttet fra Lindelunden 17 til Æblelunden 15, men det er stadig i 4070 Kirke Hyllinge. Ændringen trådte i kraft d. 1. oktober.

Brevets øvrige indhold er følgende:

Formanden for den finske Centralforening for Krigsbørn, Brita Stenius-Aarniala, har sendt et spørgeskema til mig sammen med en opfordring til at sende det ud til alle finnebørn blandt vore medlemmer. Da det er langt det letteste for mig at sende det til alle medlemmer, altså også fx til 2. generationsmedlemmerne, få I det alle med i brevet her.

Det er ganske frivilligt, om I vil deltage, men vore svar vil naturligvis sammen med alle de øvrige svar fra finnebørn og krigsbørn i Sverige og Finland, kunne give et mere nuanceret billede, som fremtidens forskere i emnet kan bruge. Svarene vil i første omgang blive opbevaret ved Cen-tralforbundet, men senere vil det komme i Finlands Riksarkiv, og hvis man ikke ønsker sine svar åbnet allerede nu, kan man i øverste venstre hjørne på konvolutten skrive et årstal for, hvornår den må åbnes.

Det kan fx være 2020 eller endnu senere. Jeg kan ikke rigtigt se formålet med udsættelsen, men det er altså muligt at ”gemme” sin seddel.

Alle, som får lov at se og læse i skemaerne, er pålagt tavshedspligt, og eventuelle forskere vil først få adgang til materialet om mange år.

Skemaet kan også sendes ganske anonymt, idet man ikke behøver at skrive sit navn på de første linier i skemaet, men man kan i stedet finde på en signatur, som så også skal skrives uden på konvolutten.

Mange af spørgsmålene er direkte henvendt til hjemvendte finnebørn, så da er vi mange, som ikke kan svare, men i øvrigt kan man i det hele ta-get lade være med at svare på spørgsmål, som man af en eller anden grund ikke ønsker at kommentere.

Skemaet skal sendes til følgende adresse:

                                   Tjm-Systems Oy

                                   Taisto Vihavainen

                                   Läntinen teollisuuskatyu 11

                                   02920 Espoo

                                   Finland.

I slutningen af instruktionssiden skrives der, at Centralforeningen gerne også modtager fotografier (eller kopier af fotografier) og andet materiale, idet de mener, at tingene derved bedre sikres mod at forsvinde, når vi er døde – det er jo ikke sikkert, at vore efterkommere vil gemme den lille kuffert eller rygsæk, som vi havde med i 1942 eller et andet årstal.

På fotografierne er det vigtigt at skrive navne på personerne – det kan man gøre på bagsiden – og også hvor og hvornår billedet er taget.

På instruktionssidens allerførste linie henvises til en side i deres med-lemsblad. Jeg har klippet den korte, svenske del ud, og sender den med på en af de følgende sider, hvor der var plads mellem andre småting.

Fra Onni Hiltunen (4100 Ringsted) har jeg fået en lang artikel, som var i Berlingske Tidende d. 21. september. Den fortæller den barske historie om borgerkrigen mellem ”de røde” og ”de hvide” i 1918, og artiklen hen-viser til den udstilling, som er i Arbejdermuseet, Rømersgade 22, 1362 København K i perioden 11. september til 30. december. Alle, som har lejlighed til det, bør lægge vejen forbi museet for at se denne mørke side af vort lands historie.

Tapio Juhl (7860 Spøttrup) har sendt en mail om samme udstilling og gør også opmærksom på, at man kan læse mere på museets hjemmeside, som logisk nok er www.arbejdermuseet.dk

Lidt turistreklame skal der også være denne gang! Anja Olsen (6710 Es-bjerg) har sendt artiklen, som koncentrerer sig om Helsingfors.

På bagsiden af det store ark om Finlands hovedstad er der endnu en oversigt over navnedage, men denne gang ordnet efter dato, så man dag for dag kan se, om det nu er en eller anden man skal ringe eller skrive til i den anledning. Det er Jorma Jansson (24280 Salo, Finland), som har sendt den.

I et nummer af POLITIKEN var der for snart længe siden en artikel om kriminalitet i de nordiske landes erhvervsliv, og selv om Finland ikke er helt uden brådne kar, idet 17% af landets virksomheder har registreret en eller anden form for kriminalitet, så ligger de dog bedst, mens Norge og Danmark er bundskraberne.

I Höör i Skåne sidder den flittigste mand blandt alle de svenske krigs-børn, nemlig Tapani Rossi, som nogle gange har været med til vore møder på Sjælland. Han skriver meget af deres medlemsblad Medlemsnytt, ligesom han er hovedmanden bag deres hjemmeside, som har navnet: http://krigsbarn.eu

Nu har Tapani fået en ny ide, nemlig at der skal fastsættes en ”Krigs-barnets dag”, ligesom man har så mange andre dage, og han vil gerne have kommentarer, som kan sendes som mail til tapani@rossi.se.

Det blev jo en  l a n g  smøre, så nu mangler jeg blot at sende de venligste hilsner til jer alle.

Kai

P.S. Har I set vores nye hjemmeside?!    www.finnebarn.dk

Mindehøjtidelighed i Churchillparken

Igen i år havde mindehøjtideligheden ved Mindestenen for finnebørnenes plejeforældre tiltrukket en større gruppe af mennesker. Udover Finnebørn, der var repræsenteret af hele 3 generationer, var også repræsentanter fra Københavns Kommune og Københavns Finske Forening til stede.

Efter en kort mindetale ved Erkki Kalevi Trige blev der lagt mange smukke blomster ved Mindestenens fod, og der blev holdt et øjebliks stilhed, så ”alle kunne tænke på hver deres”, som Erkki udtrykte det i sin tale.

Efter højtideligheden fik Erkki overrakt 3 sort-hvid fotos, der alle var taget i Århus i 1941. Et af billederne viste Finnebørn (heriblandt Erkki selv) på Bellevue, hvor de var på vej til en badetur iført deres stiveste puds med jakke, slips og det hele. Det er spændende, at en sådan historisk dokumentation kan dukke op så mange år senere.

Se fotografier fra mindehøjtideligheden her.

Nyhedsbrev – Juli 2010

Efter endnu engang at måtte indlede brevet med den sørgelige meddelelse om Jens Juel Larsens bortgang, så kan jeg da også bringe en god, nemlig indmeldelsen af et nyt medlem. Det er Esteri Andersens datter, som har besluttet at ville være med, så I kan tilføje navn m.m. på adresselisten:

Anemone Ojala
Kløvervej 1 C
4139 Viby Sj.
25 72 28 48

Det er jo dejligt, at endnu en fra 2. generation har meldt sig, og måske bliver der snart flere, hvis det opråb, som Karin Maagaard har lavet, bærer frugt. Jeg håber, at alle de finnebørn, som selv har børn, lader Karins seddel gå videre til dem. Emnet blev omtalt ved årsmødet i Ribe, hvor nogle af os mente, at foreningen nok ville uddø, når vi var væk, mens andre havde den mening, at 2. generation måske ville fortsætte, ligesom danske udvandreres efterkommere i USA eller Canada stadig holder fast ved deres danske afstamning.

Angående krigsbørnsmødet i Lahti d. 25.-26. september var der i brevet for en måned siden dels program og dels noget om, hvordan man skulle betale og hvilke muligheder, der var for indkvartering.

Helmi Carlsen (Æblevænget 5, 6330 Padborg, tlf. 74 67 37 76) regner stadig med at tage turen til Finland for at være med ved mødet, og hun har allerede været i kontakt med Martti Rusin, som har tilbudt at være behjælpelig med at reservere hotelplads m.m. Hvis du også planlægger at tage derop, så ring til Helmi, som så vil hjælpe dig videre med kontakten til Lahti.

Helmi vedlagde følgende praktiske oplysninger, som I også får her, men snak først og fremmest med Helmi, hvis du har planer om at være med.

Du kan vælge et af de hoteller, der er nævnt i brochuren.

Meddel os, hvilket hotel, du vil bo på af hensyn til bustransporten.

Betal deltagergebyr senest d. 25.08.2010. Prisen er 80,00 euro inkl. bustransport. Beløbet betales til Lammin Osuuspankki konto nr. 471230-212915.

I officersklubben findes tidsplaner for tog og buslinjer.

Følgende ”finnebørn” i Lahti kan kontaktes på disse telefonnumre:

Martti Rusin tlf. 00358 0400567850
Aune Piiparinen tlf. 00358 0503570169
Ritva Koskimaa tlf. 00358 0407416364
Asta Lisakkala E-mail: a-i.iisakkala@phnet.fi

Der er også den mulighed, at du kontakter vort medlem Sylvi Nieminen, Riekontie 3 as. 19 b, 15230 Lahti tlf. 00358 0400830926, men det sikreste og nemmeste er at træffe en aftale med Helmi.

Hvis der bliver en side til overs et sted i brevet, så sender jeg også Helmis oversættelse af programmet med – den er meget lig med Anja Olsens oversættelse i junibrevet.

Og så videre til vort eget næste lørdagsmøde i Danmark. Det bliver her i Haderslev på Hotel HARMONIEN. Med her i brevet er der indbydelse med tilmeldingsseddel, kort over byen, en ”særmelding” til alle medlemmer, samt lidt historie om ”Selskabet Harmonien”, hvis oprindelige navn var ”Det harmoniske Selskab af 1799”. Karin Maagaard har undersøgt flere steder, og Helga og jeg har lavet rundture for at opspore flere muligheder, og vi er nu nået til den erkendelse, at hvis man ikke har mulighed for at låne et lokale til en meget lav pris, samt få mad leveret ligeledes til en fornuftig pris som ”diner transportable”, så er det vist umuligt at lave et lørdagsmøde under 200 kr., hvilket netop bliver prisen for mødet d. 2. oktober.

Jeg håber ikke, at det afholder alt for mange fra at deltage, men det er uden tvivl det prisleje, vi må være forberedt på i fremtiden. Rut Grönroos fik underskud på mødet i Havdrup, men stædig, som Rut er, så ville hun selv klare den sag!

Hvis nogen overvejer at blive i Haderslev natten over, så har Eero og Margot fra Sverige booked sig ind allerede, da han måtte sende afbud til mødet i Ribe. Desuden er der to senge reserveret til søstrene Berlin, så der er kun to ledige pladser hos os nu. Det billigste derefter er DANHOS-TEL (tlf. 74 52 13 47), hvor vi holdt årsmødet i 2004, men mange ønsker måske at køre hjem samme aften, når vi slutter ved 4-5 tiden.

I løbet af efteråret håber jeg, at en eller anden – eller nogle i fællesskab – har fundet et sted øst for Storebælt til forårsmødet. Naturligvis skal de små møder være så billige som muligt, men som skrevet før, så tror jeg ikke, at det kan gøres under 200 kr. i fremtiden.

Som skrevet i brevet for en måned siden i referat fra generalforsamlingen, så har Reijo Pajuoja lavet endnu en bog – det er Reijo, som for år tilbage skrev bogen ”Som krigsbarn i Danmark” (jeg har endnu nogle tilbage – pris 150 kr.).
Reijos nye bog er nærmest en statistisk oversigt, idet alle vore navne er noteret i alfabetisk rækkefølge. Desuden er der en mængde tabeller, vistnok med aldersfordeling, fordeling af drenge og piger, og hvorfra vi kom og hvor i Danmark vi endte, men da det hele er på finsk, så kunne jeg ikke helt finde ud af det. Ved mødet i Ribe var der desværre ikke tid for de finskkyndige til at oversætte dele af bogen, men Reijo har tilbudt at sælge bogen (på finsk) + en dansk oversættelse af de væsentligste dele, så vi alle vil kunne få nye oplysninger og måske endda finde frem til nogle af dem, vi rejste sammen med? Reijo ønsker, at der er minimum 30, som binder sig til at købe et eksemplar for den pris, han har fastsat, nemlig 130 kr. Hvis nogen skulle ønske at købe den originale finske bog uden dansk tillæg, så er prisen 100 kr. Send mig et postkort med bestillingen, så får jeg bøgerne i løbet af efteråret – bragt til døren af Egon, som er en af Reijos gode venner med ærinde i Danmark jævnligt!

Og så til noget helt personligt for mig. Min danske plejefar døde som den sidste fra min forældregeneration for ca. 20 år siden. Vi ryddede naturligvis op i hans hjem og fandt da også mange spændende ting i et hjørne i klædeskabet. Der var en skotøjsæske med en del breve fra min finske mor, den rygsæk, som jeg havde haft med indeholdende min trøje fra dengang, en kasket, en varm pelshue samt et spil ”Musta Pekka”.

I en skrivebordsskuffe lå den medalje, som alle danske plejeforældre fik efter krigen – det var vistnok i 1947, med desværre var det medfølgende diplom ikke at finde noget sted. Desuden lå der en hel masse andre papirer, som i første omgang blev arkiveret i en papkasse til senere undersøgelse. Men den gik i glemmebogen og kom først frem igen ved et rent tilfælde for en måneds tid siden!

Blandt en mængde ark, som ingen betydning havde (gamle regninger fra butikken m.m.) og derfor gik direkte til genbrug, lå der også nogle ark, som betød lidt for mig personligt.

Det ene ark er en meddelelse fra Kommunaldirektør Melander, som stod for indkvarteringen af de 102 børn, som kom til Haderslev. Her står der mere præcist, end hvad jeg tidligere vidste, om ankomsttid – datoen kendte jeg – om den stedlige kontaktperson, nemlig fru bagermester Holm, på hvis græsplæne vi da også blev modtaget, og også at det var Melander, som havde bestemt, hvem det enkelte barn skulle bo hos. Det fremgår af pkt. 2), hvor man opfordres til at sende barnets navn ind til Magistraten, hvis barnet ikke han huske sin adresse i Finland – det må betyde en sammenkædning af plejefamilie og barn. Min danske mor påstod ellers livet igennem, at de havde valgt mig, fordi jeg så mest sølle og elendig ud af os alle, men det var altså forudbestemt, hvem der skulle have hvem!

I pkt. 1) står der, at opholdet ”vil antageligt strække sig over 3 – 3½ måned”, hvilket kunne tyde på, at vi skulle hjem for at fortsætte skole-gangen i starten af september. Det kom ikke til at ramme en eneste af de 15, som kom til Hoptrup – de første blev sendt tilbage i december 42. Da krigen sluttede, var vi kun 2 tilbage, nemlig Olavi Oksa, som måtte rejse hjem i 1947, og mig.

Det andet, vigtige papir er fra slutningen af marts 1943. Det er en forespørgsel, om mine plejeforældre er villige til at beholde mig yderligere et halvt års tid, hvilket de var endog meget villige til! Hvor mange af de andre, ”mindre” finnebørn, som fik tilbuddet om at blive sommeren over, ved jeg ikke, men i løbet af de sidste krigsår forsvandt snart en og snart en anden, indtil vi som skrevet før, kun var 2 tilbage.

I de sidste linjer står der lidt om ”Vitaminol”, og jeg må indrømme, at jeg her ca. 70 år senere næsten får kvalme igen blot ved at læse navnet – det smagte frygteligt, men ned skulle det jo!!

Så følger et ganske kort afsnit fra bogen ”Finlandsbarnen i Danmark” med en beretning om en hjemtransport i et ikke nævnt årstal under krigen, men det har sandsynligvis været i august, for de skulle hjem for at gå i skole, som begyndte i starten af september.

Sommeren står for døren, og sommeren er rejsetid. Derfor er der et par artikler, som Anja Olsen gav mig i Ribe, med her. Ganske vist er beretningen fra Lappeenranta en ”vinterartikel”, men stedet er også et besøg værd om sommeren.

I artiklen om Sydfinland er der mange små tips om seværdigheder, som man kan opsøge, og hvis man vil spise lidt ekstra specielt i Åbo, så er ”Enkeliravintola” måske stedet!

For at alle arkene kan få stof på begge sider, følger der nogle små stumper fra især Politiken om Finland. Trykketeknisk er det nemlig en stor fordel, at begge sider på alle arkene rummer et eller andet!

Med venlig hilsen og fortsat god sommer – og efterår!
Kai

De i nyhedsbrevet omtalte artikler kan rekvireres hos Kai Schmidt