Nyhedsbrev november 2016

Nyhedsbrev November

2016

Nyt nyhedsbrev

Kære medlemmer af Foreningen for Finnebørn i Danmark. Dette er det første nyhedsbrev, I får fra mig og bestyrelsen, siden vi blev valgt ved generalforsamlingen i maj. Jeg beklager den lange ventetid, som skyldes at jeg i mellemtiden er flyttet og har skiftet arbejde. Derfor hedder nyhedsbrevet november, selvom det kommer i december. Der vil komme endnu et nyhedsbrev inden jul.

Nyhedsbrevet ser lidt anderledes ud, end I er vant til, og hen ad vejen vil det ændre sig endnu mere. Men forandringerne vil ske løbende og i små ryk.

Allerede nu er der mange medlemmer, der har ønsket at modtage nyhedsbrevet elektronisk. Så det bliver hermed første gang, at en del får brevet tilsendt per mail i stedet for per brev.




Nyheder per e-mail

Ønsker du at modtage nyheder fra foreningen per E-mail?
Send en mail til Trine Daimi Kalliomäki på adressen: trine@trinedaimi.dk.
Skriv dit navn og adresse i mailen, så jeg kan tilføje dig til mailinglisten.

 

»Medlemmer, der ønsker fortsat at modtage nyhedsbrevet i en kuvert sendt med posten, skal ikke foretage sig noget. Vi sender brevet som sædvanlig.



Bestyrelsen

Generalforsamlingen i maj valgte en ny bestyrelse. Ny forkvinde for foreningen er Trine Daimi Kalliomäki.

Bestyrelsen konstituerede sig i forbindelse med mødet på Fyn den 8.10. således:

Næstformand René Väyrynen,

Kasserer Katja Wass,

Webmaster Jarmo Lehtonen,

Medlemsmødearrangør Niels-Ivar Eriksen.

Suppleanter til bestyrelsen er Liselotte Kalliomäki og Vivi May Kalliomäki.

Bogføring Kim Wass.
Revisor Airi Jensen.
Revisorsuppleant Esteri Ojala.




Nyt fra Trine Daimi

Det er med stor glæde og stolthed at jeg påtager mig hvervet som ny forkvinde for Foreningen af Finnbørn i Danmark.

Og det er med tilsvarende stor stolthed, at jeg her i brevet præsenterer den ny bestyrelse. Vi er en flok entusiaster, der alle brænder for sagen med hvert vores udgangspunkt, og jeg er overbevist om, at vi nok skal tage vare på foreningen, så den kan være et samlingssted for finnebørn i Danmark og efterkommere langt ud i fremtiden.

Som jeg sagde umiddelbart efter, jeg havde modtaget valget som forkvinde for foreningen, så er finnbørn i Danmark en sag, som jeg brænder for. Jeg føler en særlig tilknytning til Finland og slægtens rødder der.

Da jeg var 18 og netop havde afsluttet gymnasiet, valgte jeg at rejse til Finland et års tid. Jeg boede hos min faster i Helsinki, levede af at vaske trapper og gik til finsk på aftenskole. Det var en hård tid, for Finland var ikke landet fyldt med mælk og honning, som min far havde fortalt mig om.

Det var en barsk vinter med 30 graders kulde, sprogvanskeligheder og hårdt arbejde. Men det var også en tid, hvor jeg lærte sproget, kom til at kende traditionerne og min slægt. Jeg fik også nogle rigtig gode venner, som jeg stadig har.

Siden da er jeg rejst til Finland næsten hvert år og nogle år med længere ophold af 1-2 måneders varighed. Jeg har cyklet fra Lapland til Helsinki, været på sprogskole i Oulu og har tilbragt mange sommerferier i Helsinki.

Det tog rigtig fart, da jeg blev forfatter til Turen går til Helsinki og Finland. For i den forbindelse valgte jeg at begynde at læse finsk på universitetet. Jeg havde snuset til finskstudiet i midten af 1980’erne, men kunne ikke rigtig forlige mig med det på det tidspunkt. Men nu, hvor jeg skulle skrive rejsebogen om Finland, syntes jeg, at jeg skulle blive bedre til finsk og sætte mig ind i landets historie, sprog, litteratur og kultur.

Jeg har været utroligt glad for det studie, som jeg jo har taget efter, jeg blev kandidat i dansk og kvindestudier – så det er en ekstra bonus, at jeg sidste år blev bachelor i finsk. Desværre kan jeg ikke tage en kandidatgrad, da studiet nu er indstillet til lukning og derfor ikke optager nye studerende.

I forbindelse med at jeg har skrevet Turen går til Helsinki og Finland har jeg rejst omkring 20.000 kilometer i Finland. Jeg har været i alle større byer og i utallige små flækker. Så hvis du nævner et sted i Finland, er der stor sandsynlighed for, at jeg har været der. Bogen kommer i 14. udgave den 17. januar og er altså min tredje udgave.

Jeg har især været glad for at rejse i Lapland, hvor lyset er så betagende – jeg har mange gange kigget på uret kl. 3 om morgenen og er blevet overrasket over, at det ikke længere var dag – for lyset var det samme.

I Østfinland er jeg især betaget af Ilomantsi – den østligste by i Finland, som er stærkt influeret af den ortodokse kirke og traditionen med at synge vers, som er afspejlet i nationaleposet Kalevala. Det østlige Finland har noget mosekone/troldeagtigt over sig.

I Vestfinland vender jeg altid tilbage til Ulvegrotten ved Kristinestad, som vidner om menneskeliv her for 130.000 år siden. Vestfinland er samtidig der, hvor slægten kommer fra i Siikainen.

Tampere midt i Finland er nok min yndlingsby i Finland. Meget smukt placeret mellem store søer og med den karakteristiske fos, der løber tværs gennem byen og engang leverede uanede kræfter til byens industri. I dag har byen måske verdens højeste antal museer per indbygger. Her er museer for køleskabe, cykler og spioner, Lenin og meget mere.

Jeg blev glad for at mærke på seneste årsmøde, at mange har det som jeg: Vi er forbundet med Finland og føler en tilknytning, uanset om vi er vokset op der eller her, har været der som voksne, taler sproget eller har familie der i dag.

Jeg har brugt det meste af mit voksne liv på at komme overens med mit ophav og undersøge, dyrke og reflektere over min finske baggrund. Jeg har følt en tilknytning til landet fra jeg besøgte det første gang i 1972 og har siden udbygget og konsolideret den tilknytning. Jeg er som Katja også nævner her i brevet både finsk og dansk. Det kan ikke ses, men det kan mærkes.

I dag har jeg et dejligt forhold til Finland. Jeg kender det, har rejst så meget og oplevet så meget, har min familie der og vil altid have det med mig. I mit private liv, og i mit professionelle liv, hvor jeg skriver om Finland og af og til oversætter fra finsk til dansk.

Som forkvinde for Finnebørn i Danmark vil jeg arbejde for,

  • at jeres og vores historie aldrig bliver glemt og gemt
  • at vi kommer endnu tættere på hinanden og får de næste generationer med i fællesskabet
  • at skrive en bog om Finnebørn i Danmark
  • at gøre møderne til minderige oplevelser
  • at vi deler vores historie med hinanden og bruger møderne til at medlemmer kan fortælle om sig selv, så vi lærer hinanden at kende og får genopfrisket historier, som nogen måske har hørt før i gamle dage, men som ikke er presente.
  • At modernisere hjemmesiden så den bliver mere tidssvarende og er nem at finde oplysninger på.

 

Som brevet her afspejler, har jeg allerede arbejdet på at række ud til finner, finskinteresserede og andre, der kan bidrage med nyheder til vores nyhedsbrev. Det er mit ønske, at nyhedsbrevet fremover handler om både fortiden, nutiden og fremtiden og afspejler foreningens liv.

Ved mødet på Fyn tog jeg portrætter af medlemmerne. Det var rigtig dejligt på den måde at komme til at tale med alle, der var mødt op. Desværre har jeg siden fået stjålet min taske med mit kamera og mistede på den måde de skønne billeder. Det er jeg rigtig ked af og ærgerlig over. Jeg håber, at I vil stille op igen, så jeg kan fortælle jeres historie.

Og lad mig allerede her understrege, at bidrag fra medlemmer vil være meget velkomne. Det er ikke sådan, at du skal sætte dig og skrive artikler, hvis det ikke ligger lige for, men send mig gerne en mail eller et brev med tips, ideer eller en opfordring til at blive ringet op, så vil jeg gerne se på, om dit forslag kan komme med i nyhedsbrevet.

Bestyrelsen og jeg ønsker, at årsmødet 2017 bliver noget ganske særligt. Vi har derfor planer om:

  • at søge midler, så vi kan byde på noget ekstraordinært, uden at det bliver dyrere for medlemmerne/deltagerne.
  • at fremmødet bliver ekstraordinært stort ved at alle finnebørn opfordres til at tilskynde deres slægtninge til at komme med; børn, børnebørn, oldebørn, søskende, plejefamilier og andre, der har eller kunne have en tilknytning til foreningen – også selvom de ikke kunne ønske sig at blive medlem.
  • at sørge for god underholdning, der kan være sjov, festlig, oplysende, let eller alvorlig; her tænker jeg på historiske indslag om finnebørn, Finland gennem 100 år, musikalske indslag, kunst og fotoudstilling. Har du ideer eller ønsker, så send dem gerne til mig på mail: trine@trinedaimi.dk eller per brev til Trine Daimi Kalliomäki, Brobergsgade 16, 1427 København K.
  • at opfordre finnebørn, der ikke er medlem til at komme denne ene dag.
  • at invitere særlige gæster, der kan have interesse i at fejre dagen sammen med os.

 

De varmeste hilsener

Trine Daimi Kalliomäki


 


Kommende arrangementer


Østmødet

Nu er der dato på Østmødet. Det bliver 25. marts-2017 i Hedehusene. 


Landsmødet 2017 holdes 5.-7. maj

Sæt allerede nu kryds i kalenderen den 5.-7. maj 2017. Vi holder landsmødet på Fyn og det bliver denne gang helt særligt. For vi har besluttet, at fejre både vores 25 års jubilæum og Finlands 100 års fødselsdag. Vi opfordrer derfor alle finnebørn til at tage deres slægtninge med til medlemsmødet, uanset om de er medlem af foreningen eller ej. Det vil fortsat kun være medlemmer, der har stemmeret på generalforsamlingen.





Fjelsted Skov Kro, Ejby på Fyn.

Praktisk om mødet Fjelsted Skov Kro:

Mødet i 2017 holder vi på Fjelsted Skov Kro, ikke ret langt fra Rørup, hvor vi netop har holdt et Vestmøde. Datoen vil være 5.-7. maj med frivillig ankomst fredag eller lørdag. Vi bringer priserne her, så I kan forberede jer. Selve bestillingen skal vi foretage i marts måned, så det vender jeg tilbage til. Priserne herunder er vejledende. Den endelige pris oplyser vi ved tilmelding.

Fredag serveres der fredagsbuffet og dessert. Lørdag vil der være: morgenmad/kaffe, formiddagskaffe/ frugt og kage, frokostbuffet, eftermiddagskaffe og kage, 3 retters menu serveret i eget lokale om aftenen. Søndag morgenmad Pris fredag-søndag

med overnatning i dobbeltværelse 1675,- pr. person med overnatning i enkeltværelse 2044,- pr. person Pris lørdag-søndag

med overnatning i dobbeltværelse 1045,- pr. person med overnatning i enkeltværelse 1174,- pr person





HUSK: Reserver weekenden den 5.-7. maj 2017 og inviter din familie med.






Landsmødet 2018

Landsmødet i 2018 afholdes på Emmaus galleri og kursuscenter, Højskolevej 9, DK-4690 Haslev

I weekenden den 25.-27. maj 2018. Sæt kryds i kalenderen allerede nu.



Fra den finske kirke

Satu Jørgensen fra den finske menighed fortæller, at der er en række arrangementer her op til jul.

Finsk messe og julesang
17.12. klo 14.00: De smukkeste julesange og kirkebasar i den Svenske Kirke.

Adresse: Svenska Gustafskyrkan, Folke Bernadotte Allé 4 (ved Østerport station).

17.12. klo 14.00 Kauneimmat Joululaulut ja basaari Ruotsalaisella kirkolla.

24.12. 15:00 juleaftensbøn i den Svenske Kirke. Adresse: Folke Bernadotte Allé 4 (ved Østerport station).

24.12. klo 15.00 Jouluaaton hartaushetki Ruotsalaisella kirkolla. Os. Folke Bernadottes Allé 4, (ved Østerport station).

Lämpimästi tervetuloa! Hjerteligt velkommen, Den Finske kirke i Danmark 

http://www.suomi.dk/kirkko/






Her finder du os:

Facebook:

Vi har en hemmelig gruppe, som findes på adressen:

https://www.facebook.com/groups/114844692056898

Du kan også finde gruppen ved en søgning på facebook, hvor du skriver finnebørn i søgefeltet.

 

Vi har en hjemmeside på adressen:

Finnebarn.dk

 

Trine Daimi Kalliomäki

Træffes på mail: trine@trinedaimi.dk, telefon: 23 98 04 00

eller på adressen: Brobergsgade 16, 4 th, 1427 Københavmn K

 

Trine Daimi Kalliomäki

I redaktionen: Trine Daimi Kalliomäki, Rene Vainö Väyrynen.

Nyhedsbrev oktober 2011

Haderslev 2011.10.10.

 

 

 

Kære medlemmer og andre modtagere af brevet.

 

 

Atter er et godt møde klaret af Karin Maagaard. Tilslutningen var, som vi efterhånden har vænnet os til her i vest, mindre end det, I kan præstere i øst, men vi blev dog 35 inkl. lille Sebastian (2 år) fra 3. generation. Endnu en gang er jeg imponeret over, at ikke færre end 10 havde taget turen fra Sjælland for at tilbringe ca. 7 timer på Nørskovgård i selskab med andre finnebørn. Airi og Preben Jensen fra Glostrup endda med frem- og tilbagerejse på samme dag.

 

Denne gang var der igen nogle 1.gangs deltagere, nemlig Maija Petersen fra Herning, som havde taget turen til Haderslev sammen med sin ven gennem mere end 20 år, Tage Andersen. Desuden var der 2 nye 2.generationsdeltagere, nemlig Chris Staggemeier og Anne Maagaard, som er Karins anden datter. Datteren Lene er medlem i foreningen, og hun foreslog, at 2.generationsmedlemmerne – og måske også de af os gamle, som kan finde ud af det – mødtes på facebook, men da jeg absolut ikke er computernørd, så må jeg indrømme, at jeg ikke aner, hvordan det skal foregå!! Interesserede medlemmer bedes ringe eller skrive til Lene Maagaard på adressen Nørrestrandsgade 5 E 8700 Horsens, tlf. 26 23 85 69.

 

Det var lidt skuffende for mig, at der ikke kom flere fra Jylland og måske også fra Fyn, men der er nok ingen tvivl om, at alderen efterhånden gør sig mere og mere gældende med skrantende helbred til følge.

 

Familien Maagaard var repræsenteret med ikke færre end 6 medlemmer, deriblandt Karins brasilianske svigersøn, som taler perfekt dansk, og det var netop ham, som stod for madlavningen – en flot frokostanretning med små, lune retter, salater og forskellige slags brød.

Han ville kun have udgifterne til råvarerne dækket og ikke noget for sit store arbejde med at tilberede maden, så foreløbigt er der et lille overskud, men jeg mangler den sidste regning fra Karin for blomster, lys og servietter, så Karins forudsigelse om, at regnskabet ville balancere ved et deltagerantal på lidt over 30, kan vise sig at holde stik.

 

I har sandsynligvis nu læst nekrologen over Viva Rasmussen. Det var svært for mig at skrive den, fordi jeg ikke havde mange sikre holdepunkter, da Viva aldrig har afleveret oplysningssedlen med personlige data. Jaakko Kettunen og Anja Olsen hjalp mig med noget, og en opringning til plejehjemmet, hvor Viva havde tilbragt sine sidste måneder, gav andre oplysninger, men jeg manglede fx Vivas finske efternavn, men efter at jeg havde skrevet og trykt nekrologen i de nødvendige 151 eksemplarer, for at alle kan få et, så gik Helga i gang med at gennemse Reijo Pajuojas liste over finnebørn, som blev i Danmark, og der var kun én Viva, så hendes efternavn dengang må have været Westerholm.

 

Der er kommet en adresseændring, nemlig fra et af vore 2.generationsmedlemmer. Niels-Iver Eriksen er flyttet fra 5250 Odense SV til Lupinvej 16 i 5560 Aarup.

 

I de finske krigsbørns flotte blad ”SOTALAPSI” var der i nr. 3 – det udkommer 4 gange om året – hele to artikler om vort møde i Liselund i juni. Begge artikler var forsynet med flotte farvefotos, som jeg jo desværre ikke kan gengive, så I må nøjes med kopier i sort/hvid.

 

Forfatterne er Terttu Andersen (4700 Næstved), som også har oversat begge artiklerne, så jeg kan sende dem videre til jer, og Ritva Tuokko, som var en af de 7 gæster, vi havde fra Finland ved årsmødet. Billederne til Ritvas artikel er taget af Ritva selv, mens Jarmo Lehtonen har sørget for fotoerne til Terttus artikel.

 

Blandt deltagerne fra Finland var VienoTallqvist, som har skrevet et lille stykke om sin oplevelse ved at blive sendt til Danmark som 2-årig. Også den artikel er oversat af Terttu Andersen fra bladet ”ILTALEHTI”.

Det er også Vieno Tallqvist, som satte Helmi Carlsen (6330 Padborg) på en vanskelig opgave! Vieno havde en ny salme med fra Finland, nemlig ”Sotalapsen kiitosvirsi” = ”Krigsbørnenes takkesalme”.

 

Melodien er den samme som til salmen ”Under dine vinger, gem mig”, som jeg straks må indrømme, at jeg ikke kender. Om det er en melodi, som også bruges til en dansk salme, ved jeg ikke, men måske kender andre den? Helmi gik i gang med opgaven, men hun indrømmer blankt, at det med at få versefødderne til at passe og få rimene til at stemme ved linieslutningerne, var meget svært.

 

Måske er der én – eller flere – blandt vore medlemmer, som gemmer på en digter i sig, som kan arbejde videre med ordene?

 

 

Både Airi Jensen og Reijo Vakala, som begge deltog i mødet på Nørskovgård, havde stof med til brevet, nemlig om den udstilling, som viser malerier af den finske kunstner Helene Schjerfbeck på Ordrupgård, som ligger i den nordlige del af København tæt ved Klampenborgvej og lige syd for Jægersborg Dyrehave.

 

At hun virkeligt er en anerkendt kunstner også på verdensplan, viser vel salget af hendes maleri ”Danseskoene”, som i 2008 blev solgt for ca. 25 millioner kroner!

 

Igennem de mange år, hvor hun var aktiv kunstner, ændrede hun efterhånden stil, og jeg vil da gerne indrømme, at jeg meget bedre kan lide hendes første værker fra 1880’erne end de sidste, som hun lavede i starten af 1940’erne før sin død i januar 1946.

 

For at få den rette glæde og det rette udbytte af Helene Schjerfbecks malerier skal de naturligvis ses i farver, så hvis I på nogen måde har mulighed for det, så kør til Ordrupgård, og lad jer ikke nøjes med de sort/hvide kopier, som jeg kan sende til jer!

 

Udstillingen varer helt frem til 12. februar 2012, så der er da en chance for at se den, hvis I enten bor på Sjælland eller – som så mange af os andre – har et ærinde i Københavnsområdet inden den tid.

 

Taimi Nørgaard sendte for et par måneder siden en artikel fra Herning Folkeblad, som havde interviewet Taimi i anledning af, at hun standsede i sit job på Højgård Fritidsklub, hvor hun havde arbejde i ca. 8 år.

Jeg håber, at Taimi tilgiver mig for at sende artiklen ud til alle, for der stod ikke direkte, at jeg måtte bruge den i et medlemsbrev!

 

 

Jeg har mange gange opfordret jer til at skrive jeres erindringer, om ikke for andet, så for at jeres efterkommere ved, hvorfor de har en forfader eller formoder fra det fjerne land, Finland.

 

Nogle har da også gjort det, og den seneste er Auri Henriksen, Pedersborghuse 28, 4180 Sorø. Det er et lille, smukt værk på 20 sider, hvor Auri beskriver sit liv i Finland, ankomsten til Danmark d. 9. december 1942, da hun blot var 5 år, og så videre om livet i Danmark. I et helt, lille afsnit fortæller Auri om sin glæde over at være med i vores finnebørnsforening.

 

Auris tanke var oprindeligt at sende hæftet ud til os alle, men da hun sammen med sin datter Lene regnede på det, ville alene portoen til hvert eneste medlem i Danmark blive 30 kr., endda som B-post. Dertil kommer så udgiften til trykning og laminering, så det samlede beløb ville blive mange tusinde kroner. Jeg har ganske vist fået lov til at sende Auris erindringer ud i medlemsbrevene, men dels ville det blive delt over flere breve, og dels ville det jo ikke blive i den fine kvalitet, som hendes værk er i nu.

 

Derfor vil jeg opfordre interesserede medlemmer til at kontakte Auri på ovenstående adresse eller pr. tlf. nr. 57 83 20 63. Så kan I aftale, at hun sender et eksemplar til jer, som I kan betale med 50 kr., for så er porto og en del af trykkeudgiften betalt.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Kai

Nyhedsbrev marts 2011

Haderslev 2011.03.18.

Kære medlemmer og andre modtagere af brevet.

Noget hurtigere end oprindeligt planlagt går jeg i gang med dette brev, for så vil jeg tage brevene med til deltagerne ved mødet i Hedehusene. Det sparer porto – 12 kr. pr. brev. De, der ikke kommer til mødet, får

sendt brevene på sædvanlig måde, når Helga og jeg er kommet hjem igen efter mødet.

Så har vi fået et nyt 2.generationsmedlem!

Det er                        Trine Daimi Kalliomäki

                                  Njalsgade 106.  2.

                                  2300 København S

Hvis I skal på tur til Finland, og måske mangler lidt vejledning m.h.t. at finde seværdighederne i Helsingfors, så køb ”Turen går til Finland/Hel-singfors” – den er Trine medforfatter til.

Der skal ikke være et medlemsbrev uden en invitation til et møde, hvor ”finnebørn” kan være med!

Denne gang er det ”Migrationsinstitutet” i Åbo, som inviterer. De har sendt et antal invitationer på finsk – dem sender jeg til medlemmerne i Finland samt nogle af de medlemmer her i Danmark, som kan finsk. Desuden fik jeg ca. 15 invitationer på svensk. De går til vore medlemmer i Sverige samt nogle her i landet – øvrige medlemmer må nøjes med en sort/hvid kopi af den svenske!

For kort tid siden var der en fotoudstilling fra Åbo i Åbenrå. Jarmo og jeg kørte derned sammen med vore hustruer, men det var en stor skuffelse, idet alle fotoerne blot viste en person, som viste sit tøj frem samt havde skrevet en tekst, hvor vedkommende forklarede, hvor hun/han havde købt sit tøj – om det var fra et fint modefirma eller fra en genbrugsbutik!

Udstillingen var et led i det sønderjyske arbejde på at gøre Sønderborg til ”Europæisk kulturhovedstad”, som Åbo er for øjeblikket.

På samme side her i brevet er der også en kort omtale af det kommende møde i Åbo. Det finder sted i starten af august, så hvis du deltager der og måske kan strække opholdet i Finland helt frem til slutningen af august, så kan du nå at overvære de to verdensmesterskaber, som finder sted i henholdsvis Punkaharja (mobiltelefonkast!) og Oulu (VM i luftguitar) – du kan måske oven i købet deltage!

Mange af vore medlemmer er kunstnerisk anlagt, men det er kun få, der arbejder så professionelt som Tapio Juhl (7860 Spøttrup). Han åbnede en udstilling d. 27. februar, og den kan ses frem til d. 3. april på ”Sallingsund og Omegns Museum”. Chancen for at mange af vore medlemmer kommer så højt mod nord i løbet af den næste måneds tid, er vel ikke stor, men gå ind på www.sallingweb.dk    , så kan du se et af hans billeder i farver, mens de medsendte her i brevet desværre er i sort/hvid.

(Undskyld den håndskrevne hjemmesideadresse, men computeren skri-ver den med blåt, som min printer ikke kan udskrive!)

Tapio har også deltaget i en radioudsendelse om sin udstilling. Den kan høres på internettet på adressen ”dr.dk/P4/Midt/Medier” med de sædvan-lige 3 gange w foran. Så dukker der en stribe emner frem, hvor Tapios interview er den 5. på listen, og efter megen besvær lykkedes det for Helga at få lyd på, idet jeg for længst havde givet op!

Det kunstneriske ligger åbenbart til Tapios familie, for det er jo hans storebror, Antero Rousku, som har skrevet bogen ”Verden er ikke foran-dret”, i hvilken han fortæller om sit liv, og i sit seneste brev til mig for-talte Antero, at den næste bog om Hindsholm nu er sendt i trykken.

Selv om det nu er nogle måneder siden, at PISA-undersøgelserne blev offentliggjort, så skrives der stadig om, hvorfor de finske børn er meget bedre i de forskellige skolefag end fx de danske børn. Den meste ros er hidtil gået til de finske elever, men nu får de finske lærere heldigvis og-så en meget rosende omtale i fagbladet ”Ingeniøren”, som Anja Stagge-meier (8830 Tjele) har sendt til mig.

Det går fint med, at medlemmer betaler kontingentet for 2011, idet der i øjeblikket blot mangler fra 31 medlemmer, hvoraf 2 også mangler at be-tale for 2010. Fra Sverige og Finland mangler blot et par stykker, og så snart de også har betalt, kan jeg gå i banken for at veksle til danske kroner, for det er bedst at gøre det på én gang frem for i små portioner.

Foreningen NORDENs blad i Finland, POHJOLA NORDEN, sendte for et halvt års tid siden en journalist, Sture Näslund, til Danmark. Han ville gerne besøge mig for at lave et interview, som kunne komme i det finske blad. Han var i Haderslev en hel dag, hvorefter han drog videre til Dragør for at lave et lignende interview med Marita Jensen. Resultatet kan I læse i brevet her.

Sture Näslund havde sørget for at sende det finske blad til mig, men han skrev, at stykket sikkert også kom i den danske Foreningen NORDENs blad, som hedder NORD NU. Det er sikkert mange af jer, som er medlem-mer der også, så I kan læse den danske udgave – hvis den bliver oversat, og hvis den i det hele taget bliver fundet egnet til at komme med.

Netop i bladet NORD NU fandt jeg artiklen ”Världens mest svenska kom-muner ligger i Finland”. Det lyder lidt specielt, at der ikke engang i selve Sverige fandtes en kommune, hvor der er over ca. 97,5 % etniske svensk-ere, mens der i Korsnæs i Österbotten endnu i 2005 var 97,6 %, som var svensktalende. Siden er andelen af svensktalende dog faldet til lige under 90 %, men det er måske stadig nok til, at Korsnæs er den mest svensksprogede kommune i Verden, når man tænker på, hvor mange indvandrere der har bosat sig i Sverige fra det område, som engang hed Jugoslavien.

Fra det svenske ”Medlems-nytt” har jeg taget artiklen ”I stället för mam-ma”, hvor Tapani Rossi bl.a. fortæller om nogle af sine egne erindringer.

Finsk erhvervsliv har ligesom resten af Verden haft det vanskeligt i de seneste 3-4 år, men i Jydske-Vestkysten var der i slutningen af januar en artikel, som fortæller om ny fremgang for Verdens største mobiltelefor-producent NOKIA. Måske er NOKIA også leverandør til førnævnte VM i mobiltelefonkast!?

Fastelavn faldt meget sent i år, men da Politiken en hel uge inde i marts havde en opskrift på finske fastelavnsboller, og i den tilhørende artikel skriver, at det nærmest er en forårsbolle, så går det vel an at sende den med nu – de smager fint!

Endelig har også min mest trofaste leverandør af stof til brevene, Antero Rousku (5390 Martofte) sendt artiklen ”Hunden der heilede”. Læs den og få et stille smil på læberne!

Fortsættelsen af artiklen ”De hvide soldater” kommer nu. Den fortæller videre om finske jøders deltagelse i Vinterkrigen og især lidt mere speci-fikt om enkelte jøders indsats.

En overgang var jeg pessimistisk m.h.t. de finske skiløberes og hopperes indsats ved VM i de nordiske discipliner, men det blev da bedre efter-hånden for løberne, så det endte med 1 guld, samt lidt sølv og bronze.

Hoppernes præstationer vil jeg gå let hen over!

Det næste brev vil blive sendt ud i starten af maj, når revisionen af regn-skabet er overstået, og der vil også invitationen til årsmødet på Liselund i Slagelse i dagene 17. – 19. juni være med, men husk allerede nu at re-servere weekenden til at møde andre finnebørn samt svenske krigsbørn, idet vi kan vente besøg af en hel flok der oppe fra!

Med venlig hilsen samt ønsket om et snarligt forår!

                 Kai

Nyhedsbrev december 2010

Haderslev d. 2.december 2010.

Kære medlemmer og andre modtagere af brevet.

Så er tiden kommet til årets sidste brev og dermed også tiden til at sige:

   Hyvää joulua JA

     Onnellista uutta vuotta

For adskillige år siden fik jeg endnu en henvendelse om finnebørn fra en ung studerende ved en af de højere læreanstalter. Det var Mettelene Stervbo-Kristensen, som læste ved Historisk Institut på Århus Universitet.  Hun havde fundet på, at hun ville skrive sit speciale om netop finnebørn, men da 3-4 andre i tidens løb har haft samme ide, uden at jeg nogen sinde har fået at vide, om det var blevet til noget, så regnede jeg heller ikke denne gang med at se et resultat. Men minsandten ! Mettelene havde gennemført arbejdet, men hun havde glemt at give mig det lovede svar, når opgaven var færdig. Rent tilfældigt fandt Helga den, da hun som så ofte før ”surfede” på internettet. Jeg skrev naturligvis straks til Mettelene, og der kom også meget hurtigt svar, hvor indledningsordene var: ”Jeg er frygtelig ked af, at jeg ikke har fået sendt det færdige resultat til dig før nu. Det beklager jeg meget. Jeg har haft dårlig samvittighed over det!”

Opgaven blev til et digert værk på ca. 130 sider inkl. bilag, og Mettelene var så venlig at sende to eksemplarer til mig. Dem vil jeg have med til de følgende møder, så man kan bladre og læse i dem, men jeg har også fået lov til at sende dele af opgaven med ud i medlemsbreve. De citater, som er på nogle af siderne, skulle jeg fjerne ophavsmandens/kvindens navn ved, idet Mettelene havde lovet anonymitet til deltagerne.

Jeg fik i sin tid lov til at sende medlemslisten til Mettelene på en lidt bagvendte måde, idet jeg i et medlemsbrev skrev, at hvis jeg ikke fik indsigelser, så betragtede jeg det som accept af udleveringen af listen. Der var ingen, der protestere, så derfor fik de dengang 110 i Danmark boende finnebørn tilsendt et spørgeskema fra Mettelene. Der var 63, som returnerede skemaet, så der må have været 47, som af en eller anden grund ikke ønskede at give oplysninger. Det var lidt skuffende for hende, idet den statistiske underbygning af hendes undersøgelser blev mindre, end hun havde håbet.

Mettelene har fra ”Mannerheimförbundets danska utskotts” arkiv på Riksarkivet i Helsingfors fået oplyst, at ikke færre end 451 finnebørn af de 3764, som kom til Danmark, blev hernede. Af disse 451 blev 216 adopteret, mens de øvrige 235 fik ”plejefamilieaftaler”. Tallet 451 er større, end jeg har troet eller haft kendskab til i forvejen, men når det kommer fra et så officielt sted som Riksarkivet, så må det vel stemme.  

Hvordan sådan en ”plejefamilieaftale” så ud, kan I se længere fremme i brevet.

Da jeg ikke er adopteret, har mine danske forældre sikkert haft sådan en ”pleje-familieaftale”, men jeg har aldrig set papiret. Måske har mine danske forældre smidt den ud på et tidspunkt, hvor de har følt sig sikre på, at jeg ikke længere kunne blive taget fra dem.

For at udbygge indholdet af svarskemaerne fra de 63, lavede Mettelene interview med 10 af de finnebørn, som havde svaret, og da Mettelene bor i Fredericia henvendte hun sig hovedsageligt til finnebørn i Øst- og Sydjylland. Alle interviewene blev optaget på bånd.

Mettelene lavede opgaven så fyldestgørende, at den fik karakteren 9 efter den gamle 13-skala, men det krævede så også, at hun udover spørgeskemaer og interviews måtte læse i ikke færre end 54 bøger på dansk, svensk, engelsk eller tysk!  Det har nok ikke været nødvendigt at læse alle bøgerne hele vejen igennem, men det har vel også været besværligt at finde det relevante stof frem, når der måske blot stod et par sider et eller andet sted i bogen.

Som sagt har jeg fået lov til at sende dele af opgaven ud til jer i medlemsbreve, og de første dele kommer med i dette brev.  Jeg starter med side 39, hvor Mettelene giver ”Den historiske baggrund for finnebørnenes ophold i Danmark”. Meget af det kender de fleste af os sikkert i forvejen, men det er måske rart nok at få et samlet overblik over den krigshistoriske udvikling fra november 1939 til september 1944 både i Finland og i resten af Europa, herunder de rænker, som Stalin og Hitler smedede med hensyn til opdelingen af Østeuropa i interessesfærer.

Mettelenes næste overskrift til et afsnit lyder: ”Krigens konsekvenser for civil-befolkningen” og derefter kommer ”Organiseringen af finnebørnsaktionen”, og

det er her, vi finnebørn så kommer ind i opgaven for alvor, idet hun bl.a. opregner de udvælgelseskriterier, man fulgte, når børnene til evakuering skulle udpeges.

Så kan vi jo hver især finde ud af, hvilken af de 5 grupper, vi hører hjemme i! For mit vedkommende er det nærmest gruppe 5, selv om jeg kun havde én bror.

Flere afsnit følger i de kommende breve.

Så kommer der et par praktiske oplysninger:

Esteri Andersen (2640 Hedehusene) har nu truffet aftale om tid og lokale til forårsmødet. Planen var oprindeligt, at det skulle være i starten af april, men da var lørdagene optaget, så mødet bliver i stedet afholdt

                                            Lørdag d. 26. marts 2011.

I januarbrevet vil der både være en tilmeldingsseddel med menu og pris samt et kort over Hedehusene med mødestedet markeret.

Esteri og jeg diskuterede lidt, om vi skulle gå over til det finsk/svenske system med deltagerbetaling forud for at undgå evt. underskud ved afbud p.g.a. sygdom eller andet, men vi endte med at holde fast ved det ”normale”, nemlig at vi betaler, når vi kommer, og så håber vi på, at helbredet holder, selv om vi alle bliver ældre!

Måske vil de, som må sende afbud, betale et symbolsk beløb i erstatning?

Der er også en adresseændring, nemlig fra Timo Ratikainen, som hidtil har boet på Kiiskitie 13 i 48800 Kotka. Hans nye adresse er Saratie 4, men det er stadig i Kotka.

De fleste har vist set TV-udsendelsen ”Krigens børn” om Olavi, Aira og mig. Den blev i sin tid lavet af en journalist, Lisbeth Jessen, som bor i Hoptrup, hvor alle de tre nævnte børn kom til, og i øvrigt kom vi også alle tre fra Malmi (forstad til Helsingfors).  Finland har nu hædret Lisbeth ved at tildele hende ”Finske Løves fortjenstmedalje”, som hun fik overrakt ved en højtidelighed på Finlands Ambassade i København d. 25. maj.  Til stede var Lisbeths far, som hedder Jørgen Jessen, hendes mand, som også hedder Jørgen med efternavnet Aabenhus, samt Olavi, som havde lavet indstillingen til udnævnelsen, som blev foretaget af Ambassadør Maarit Jalava.

Artiklen om medaljeoverrækkelsen er skrevet af Ritva Tuokka, som mange af jer sikkert husker som en af de flittige gæster, der mange gange har taget turen fra Finland for at være med os til vore møder, senest i Ribe ved årsmødet i juni.

Den er oversat af Anja Olsen (Esbjerg) fra de finske krigsbørnsforeningers medlemsblad ”Sotalapsi”.

Selv om Olavi Niikanoff meldte sig ud af foreningen for flere år siden, så må der på denne tid af året være på sin plads at sende en ”julemandsartikel” ud. Den er ganske vist gammel – helt fra 2003 – og desværre manglede der lidt på side 2 af nogle af billederne, men man kan godt se, at det er julemanden, som tager sig en lur på sin slagbænk. Om ”Niik” også er i aktion som julemand i år, ved jeg ikke, for allerede for nogle år siden kneb det meget for ham at klare strabadserne i juletiden.

Vi kender alle de søde julefilm, som i denne tid kan ses både i biograferne og på TV, men den finske instruktør Jalmari Helander har lavet en ”antijulefilm”!

Den har premiere her i Haderslev som det ene af blot to steder i Danmark, og det sker netop i dag (2.december), hvor jeg er godt i gang med årets sidste medlems-brev. Jeg tror ikke, at jeg vil se den, for efter at have læst anmeldelserne i både Jydske Vestkysten og Politiken er det ikke noget for mig – selv om det er finsk!

I slutningen af anmeldelsen med overskriften ”Ingen bløde pakker fra Finland” henvises til anmeldelsen af en lignende hollandsk ”antijulefilm”, som jeg også tager med her i brevet. Dog håber jeg ikke, at I får ødelagt juleglæden ved at læse artiklerne!!

På bagsiden af endnu en lille artikel om ”antijulefilmen” med overskriften ”Den sataniske julemand”, er der en om Søren Sørensen, som var en af initiativtagerne til udstillingen på Arbejdermuseet, som ligger i Rømersgade 22, København K. Udstillingen om den blodige, finske borgerkrig i 1918 er åben endnu en måneds til – indtil udgangen af året – så hvis du af en eller anden grund har et ærinde i København – måske for at købe julegaver – så bør et besøg på Arbejdermuseet indgå i programmet.

Med venlig hilsen og endnu engang:

GLÆDELIG JUL og GODT NYTÅR!!

   KAI

Nyhedsbrev oktober 2010

 

Haderslev 2010.10.15.

Kære finnebørn og andre modtagere af brevet.

Allerførst en advarsel, nemlig at min andel af brevet, som oftest fylder 4 sider, denne gang kommer til at strække sig over hele 7 sider, idet der er en mængde praktiske oplysninger, som jeg skal have sendt ud til jer.

Derefter lidt om møder: Endnu et møde er godt overstået. Desværre blev tilslutningen ikke så stor, som jeg havde ønsket, idet vi blot var 31 inkl. 2 fra 2. generation og 1 fra 3. generation. Vi kunne have været 5-6 flere, men i de sidste dage før mødet kom der adskillige afbud. Der var flest p.g.a. sygdom, men en enkelt var blæst fast i en havn, så han først kunne komme af sted igen flere dage senere! På forunderlig vis kom der flere tilmeldinger – de to sidste på selve dagen – så vi kom ikke til at betale for flere end de tilstedeværende.

Nogle sætter så meget ind på at være med, at da deres chauffør måtte melde afbud, så sprang de resolut på toget til Vojens og tog bussen der-fra. Og det var endda 3 af de 12, der kom fra Sjælland! Fra Sverige kom Eero sammen med sin hustru Margot, og et nyt medlem, som bor i Boll-näs i Sverige, var netop i oktober på besøg hos sin søn i Kokkedal på Nordsjælland, meldte sig også til.

Sendebudet fra Finland – han kom med 30 eksemplarer af Reijo Pajuojas statistik over finnebørn – besluttede også at blive sammen med sin hustru, som nu også er meldt ind i vores forening. Adresser på ikke færre end tre nye medlemmer følger lidt længere fremme i brevet.

Jeg havde et par dage før mødet afleveret en lille meddelelse på Jydske Vestkystens lokalkontor i håb om, at de måske ville sende en fotograf, men det havde de vist ikke tid til, men dagen før var der en lille notits i avisen. Den følger her:

Finnebørn mødes til hygge-arrangement.

Danmarks bedst integrerede flygtningegruppe. Det kalder Kai J. Palomäki Schmidt ”finnebørnene”. De er alle født i Finland og kom til Danmark efter krigen mellem Finland og Rusland omkring 1940. I dag er de omkring 75 år, så der er kun 30 tilbage. De mødes 3 gange om året, og næste gang er i morgen på Harmonien. Her får de besøg af borgmester Jens Christian Gjesing, og de velintegrerede danskere med finske rødder får middag og kaffe under arrangementet.

Heldigvis er vi da flere end 30 tilbage!!

Borgmester Gjesing holdt en lille tale om det prisværdige i, at vi stadig holder sammen og mødes jævnligt trods det, at vi er spredt over hele landet. Denne gang var der endda 3 med fra Sverige samt 2 fra Finland, som dog nok ikke var kommet, hvis de ikke havde haft opgaven med at bringe Reijos bøger til os.

Denne gang gik det godt med økonomien trods afbudene, fordi andre trådte til, men det kan vi ikke regne med hver gang, så ved kommende møder må vi enten forudse underskud ved afbud, eller måske skal vi indføre det svenske (og finske) system, nemlig at man betaler ved til-meldingen? Det vil jeg helst undgå, men måske kan de, der sender afbud med meget kort varsel, på frivillig basis betale en slags bod? Ved de to seneste møder – årsmødet i Ribe og nu her i Haderslev – kom der afbud meget sent, i Ribe endda selv samme morgen, hvor mødet begyndte om lørdagen!

Men der er andre møder i den kommende tid! Forårsmødet 2011 i øst har Esteri Andersen (2640 Hedehusene) lovet at tage sig af i samarbejde med nogle af de andre ”finnepiger”. Datoen er ikke endelig fastlagt, men det bliver en lørdag, sandsynligvis i første halvdel af april, altså før påsken, som falder i dagene 21.-25. april med palmesøndag d.17. april. Jeg håber at kunne sende indbydelsen med pris (og menu?) ud senest i januarbrevet.

Årsmødet bliver på Liselund ved Slagelse i weekenden 17.-19. juni 2011.

Ved den lejlighed kan vi vente en lille flok fra Sverige, idet vort nye medlem, Arja Rohlin, arbejder på at arrangere en bustur med 10-12-15 medlemmer fra den lokale krigsbørnsforening.

Aftale om priser m.m. regner jeg med at få gjort i løbet af efteråret.

Endelig har Karin Maagaard lovet at tage sig af efterårsmødet i vest d. 1. oktober 2011. Det bliver samme sted som for et par år siden, nemlig på NØRSKOVGÅRD blot et par km sydvest for Haderslev. Det er Karins plan, at det skal være en ”familiedag”, altså både for os ”gamle”, men også og måske især for 2. og mest for 3. generation, så flere unge, børn og børne-børn, kan bringes til forståelse for, hvad ”finnebørn” er for nogle væsner.

Der er fine legemuligheder på Nørskovgård samt naturligvis mulighed for at tage en tur i skoven og se på rådyr og kronhjorte.

Karin har en god forbindelse, som både kan levere og hjælpe med at til-berede maden, så prisen kan blive trykket langt ned. Det foreløbige bud er 150 kr for voksne, 50 kr for børn/unge mellem 12 og 17 år, mens børn fra 0 til 11 år kan deltage gratis! Vi kan som sædvanligt mødes fra ca. kl. 10, hvor der en kop kaffe eller te og saftevand til børnene samt et stykke franskbrød. Kl. 12.30 er der frokost med en masse gode ting, og til slut er der eftermiddagskaffe ca. kl. 15.30. Afhængig af, hvor mange der kom-mer, kan prisen ændres, idet lejen af Nørskovgård er høj, så jo færre der er til at dele den fælles udgift, jo dyrere kan det gå hen og blive. 40 voks-ne er et slags nøgletal, som kan give balance i regnskabet.

Når I nu snart skal ud og købe den nye kalender, hvor der er plads til alle aftaler, så skriv møderne ind på de nævnte datoer med det samme!!

Som antydet i det foregående er der flere, nye medlemmer undervejs.

Mens Helga og jeg endnu var i Frankrig, kom der en mail fra Arja Rohlin, som fortalte, at de i deres krigsbørnsforening havde talt om muligheden for at kombinere en fællesrejse til Danmark med deltagelse i et møde i vores forening. Det skulle gerne være i juni, så det passede jo fint med,

at vi ikke kunne komme på Liselund på de tidspunkter i maj, som vi ellers have planlagt ved mødet i Ribe! Arja håbede på at kunne samle et sted mellem 10 og 15 deltagere, så måske kan årsmødet i 2011 blive et af de større, når også mange finnebørn fra Danmark naturligvis møder op. Møderne er jo altid størst øst for Storebælt.

Fra Finland kom Irmeli Saarinen-Møller sammen med sin mand, Egon.

De skulle som før nævnt aflevere bøger fra Reijo Pajuoja, hvilket de har gjort flere gange tidligere, nemlig med Reijos bog om hjemvendte finne-børn: ”Som krigsbarn i Danmark”. Det var bl.a. de to, som reddede for-eningen fra et underskud ved mødet på Harmonien, idet de tog en rask beslutning om at blive til middagen. Irmeli er med i krigsbørnsforeningen i Finland i samme område, som Reijo Pajuoja bor i. At Egon Møller er dansk, siger navnet vel, men han har ikke tænkt sig at flytte tilbage til Danmark, siger han.

De to nye adresser er her:

                                   Arja Rohlin

                                   Kvarnvägen 13

                                   82143 Bollnäs

                                   Sverige

og                              Irmeli Saarinen-Møller

                                   Petäjäkaari 1

                                   47710 Jaala

                                   Finland                     

Men der er endnu et nyt medlem, nemlig:

                                   Maija Pedersen

                                   Thyrasvej 11 D

                                   7400 Herning

Jeg var inviteret til Herning af Foreningen NORDEN for at fortælle om finnebørn, og blandt tilhørerne sad Maija. I kaffepausen snakkede vi sam-men, og hun sagde på et tidspunkt, at hun da godt ville være medlem i vores forening, for hun var jo også finnebarn, og havde endda i en kort periode været medlem, dengang foreningen var ganske ny. Hun havde meldt sig ud igen, fordi det virkede uoverskueligt at komme til møderne rundt omkring i landet.

Det er ret sjældent, jeg kommer så langt væk som til Herning for at for-tælle – jeg har dog også været i Holstebro, Ringkøbing, Viborg og Grenå samt på Fyn i tidens løb, men jeg holder mig helst til det sydlige Jylland. Jeg ved også, at min pris i forhold til, hvad andre forlanger, er latterlig lav, nemlig kørselsgodtgørelse efter statens takst plus 2 flasker Gammel Dansk! Men jeg gør det jo også kun for at udbrede kendskabet til ”finne-børn”, og betragter ikke min fortælling som en ekstra indtægtskilde. Det bliver til ca. 10 gange snak i løbet af vinterhalvåret, så Helga og jeg kan fint få en Gammel Dansk hver lørdag og søndag til morgenmaden!

Og så følger en adresseændring:

Arvo Egeriis er flyttet fra Lindelunden 17 til Æblelunden 15, men det er stadig i 4070 Kirke Hyllinge. Ændringen trådte i kraft d. 1. oktober.

Brevets øvrige indhold er følgende:

Formanden for den finske Centralforening for Krigsbørn, Brita Stenius-Aarniala, har sendt et spørgeskema til mig sammen med en opfordring til at sende det ud til alle finnebørn blandt vore medlemmer. Da det er langt det letteste for mig at sende det til alle medlemmer, altså også fx til 2. generationsmedlemmerne, få I det alle med i brevet her.

Det er ganske frivilligt, om I vil deltage, men vore svar vil naturligvis sammen med alle de øvrige svar fra finnebørn og krigsbørn i Sverige og Finland, kunne give et mere nuanceret billede, som fremtidens forskere i emnet kan bruge. Svarene vil i første omgang blive opbevaret ved Cen-tralforbundet, men senere vil det komme i Finlands Riksarkiv, og hvis man ikke ønsker sine svar åbnet allerede nu, kan man i øverste venstre hjørne på konvolutten skrive et årstal for, hvornår den må åbnes.

Det kan fx være 2020 eller endnu senere. Jeg kan ikke rigtigt se formålet med udsættelsen, men det er altså muligt at ”gemme” sin seddel.

Alle, som får lov at se og læse i skemaerne, er pålagt tavshedspligt, og eventuelle forskere vil først få adgang til materialet om mange år.

Skemaet kan også sendes ganske anonymt, idet man ikke behøver at skrive sit navn på de første linier i skemaet, men man kan i stedet finde på en signatur, som så også skal skrives uden på konvolutten.

Mange af spørgsmålene er direkte henvendt til hjemvendte finnebørn, så da er vi mange, som ikke kan svare, men i øvrigt kan man i det hele ta-get lade være med at svare på spørgsmål, som man af en eller anden grund ikke ønsker at kommentere.

Skemaet skal sendes til følgende adresse:

                                   Tjm-Systems Oy

                                   Taisto Vihavainen

                                   Läntinen teollisuuskatyu 11

                                   02920 Espoo

                                   Finland.

I slutningen af instruktionssiden skrives der, at Centralforeningen gerne også modtager fotografier (eller kopier af fotografier) og andet materiale, idet de mener, at tingene derved bedre sikres mod at forsvinde, når vi er døde – det er jo ikke sikkert, at vore efterkommere vil gemme den lille kuffert eller rygsæk, som vi havde med i 1942 eller et andet årstal.

På fotografierne er det vigtigt at skrive navne på personerne – det kan man gøre på bagsiden – og også hvor og hvornår billedet er taget.

På instruktionssidens allerførste linie henvises til en side i deres med-lemsblad. Jeg har klippet den korte, svenske del ud, og sender den med på en af de følgende sider, hvor der var plads mellem andre småting.

Fra Onni Hiltunen (4100 Ringsted) har jeg fået en lang artikel, som var i Berlingske Tidende d. 21. september. Den fortæller den barske historie om borgerkrigen mellem ”de røde” og ”de hvide” i 1918, og artiklen hen-viser til den udstilling, som er i Arbejdermuseet, Rømersgade 22, 1362 København K i perioden 11. september til 30. december. Alle, som har lejlighed til det, bør lægge vejen forbi museet for at se denne mørke side af vort lands historie.

Tapio Juhl (7860 Spøttrup) har sendt en mail om samme udstilling og gør også opmærksom på, at man kan læse mere på museets hjemmeside, som logisk nok er www.arbejdermuseet.dk

Lidt turistreklame skal der også være denne gang! Anja Olsen (6710 Es-bjerg) har sendt artiklen, som koncentrerer sig om Helsingfors.

På bagsiden af det store ark om Finlands hovedstad er der endnu en oversigt over navnedage, men denne gang ordnet efter dato, så man dag for dag kan se, om det nu er en eller anden man skal ringe eller skrive til i den anledning. Det er Jorma Jansson (24280 Salo, Finland), som har sendt den.

I et nummer af POLITIKEN var der for snart længe siden en artikel om kriminalitet i de nordiske landes erhvervsliv, og selv om Finland ikke er helt uden brådne kar, idet 17% af landets virksomheder har registreret en eller anden form for kriminalitet, så ligger de dog bedst, mens Norge og Danmark er bundskraberne.

I Höör i Skåne sidder den flittigste mand blandt alle de svenske krigs-børn, nemlig Tapani Rossi, som nogle gange har været med til vore møder på Sjælland. Han skriver meget af deres medlemsblad Medlemsnytt, ligesom han er hovedmanden bag deres hjemmeside, som har navnet: http://krigsbarn.eu

Nu har Tapani fået en ny ide, nemlig at der skal fastsættes en ”Krigs-barnets dag”, ligesom man har så mange andre dage, og han vil gerne have kommentarer, som kan sendes som mail til tapani@rossi.se.

Det blev jo en  l a n g  smøre, så nu mangler jeg blot at sende de venligste hilsner til jer alle.

Kai

P.S. Har I set vores nye hjemmeside?!    www.finnebarn.dk

Nyhedsbrev – Juli 2010

Efter endnu engang at måtte indlede brevet med den sørgelige meddelelse om Jens Juel Larsens bortgang, så kan jeg da også bringe en god, nemlig indmeldelsen af et nyt medlem. Det er Esteri Andersens datter, som har besluttet at ville være med, så I kan tilføje navn m.m. på adresselisten:

Anemone Ojala
Kløvervej 1 C
4139 Viby Sj.
25 72 28 48

Det er jo dejligt, at endnu en fra 2. generation har meldt sig, og måske bliver der snart flere, hvis det opråb, som Karin Maagaard har lavet, bærer frugt. Jeg håber, at alle de finnebørn, som selv har børn, lader Karins seddel gå videre til dem. Emnet blev omtalt ved årsmødet i Ribe, hvor nogle af os mente, at foreningen nok ville uddø, når vi var væk, mens andre havde den mening, at 2. generation måske ville fortsætte, ligesom danske udvandreres efterkommere i USA eller Canada stadig holder fast ved deres danske afstamning.

Angående krigsbørnsmødet i Lahti d. 25.-26. september var der i brevet for en måned siden dels program og dels noget om, hvordan man skulle betale og hvilke muligheder, der var for indkvartering.

Helmi Carlsen (Æblevænget 5, 6330 Padborg, tlf. 74 67 37 76) regner stadig med at tage turen til Finland for at være med ved mødet, og hun har allerede været i kontakt med Martti Rusin, som har tilbudt at være behjælpelig med at reservere hotelplads m.m. Hvis du også planlægger at tage derop, så ring til Helmi, som så vil hjælpe dig videre med kontakten til Lahti.

Helmi vedlagde følgende praktiske oplysninger, som I også får her, men snak først og fremmest med Helmi, hvis du har planer om at være med.

Du kan vælge et af de hoteller, der er nævnt i brochuren.

Meddel os, hvilket hotel, du vil bo på af hensyn til bustransporten.

Betal deltagergebyr senest d. 25.08.2010. Prisen er 80,00 euro inkl. bustransport. Beløbet betales til Lammin Osuuspankki konto nr. 471230-212915.

I officersklubben findes tidsplaner for tog og buslinjer.

Følgende ”finnebørn” i Lahti kan kontaktes på disse telefonnumre:

Martti Rusin tlf. 00358 0400567850
Aune Piiparinen tlf. 00358 0503570169
Ritva Koskimaa tlf. 00358 0407416364
Asta Lisakkala E-mail: a-i.iisakkala@phnet.fi

Der er også den mulighed, at du kontakter vort medlem Sylvi Nieminen, Riekontie 3 as. 19 b, 15230 Lahti tlf. 00358 0400830926, men det sikreste og nemmeste er at træffe en aftale med Helmi.

Hvis der bliver en side til overs et sted i brevet, så sender jeg også Helmis oversættelse af programmet med – den er meget lig med Anja Olsens oversættelse i junibrevet.

Og så videre til vort eget næste lørdagsmøde i Danmark. Det bliver her i Haderslev på Hotel HARMONIEN. Med her i brevet er der indbydelse med tilmeldingsseddel, kort over byen, en ”særmelding” til alle medlemmer, samt lidt historie om ”Selskabet Harmonien”, hvis oprindelige navn var ”Det harmoniske Selskab af 1799”. Karin Maagaard har undersøgt flere steder, og Helga og jeg har lavet rundture for at opspore flere muligheder, og vi er nu nået til den erkendelse, at hvis man ikke har mulighed for at låne et lokale til en meget lav pris, samt få mad leveret ligeledes til en fornuftig pris som ”diner transportable”, så er det vist umuligt at lave et lørdagsmøde under 200 kr., hvilket netop bliver prisen for mødet d. 2. oktober.

Jeg håber ikke, at det afholder alt for mange fra at deltage, men det er uden tvivl det prisleje, vi må være forberedt på i fremtiden. Rut Grönroos fik underskud på mødet i Havdrup, men stædig, som Rut er, så ville hun selv klare den sag!

Hvis nogen overvejer at blive i Haderslev natten over, så har Eero og Margot fra Sverige booked sig ind allerede, da han måtte sende afbud til mødet i Ribe. Desuden er der to senge reserveret til søstrene Berlin, så der er kun to ledige pladser hos os nu. Det billigste derefter er DANHOS-TEL (tlf. 74 52 13 47), hvor vi holdt årsmødet i 2004, men mange ønsker måske at køre hjem samme aften, når vi slutter ved 4-5 tiden.

I løbet af efteråret håber jeg, at en eller anden – eller nogle i fællesskab – har fundet et sted øst for Storebælt til forårsmødet. Naturligvis skal de små møder være så billige som muligt, men som skrevet før, så tror jeg ikke, at det kan gøres under 200 kr. i fremtiden.

Som skrevet i brevet for en måned siden i referat fra generalforsamlingen, så har Reijo Pajuoja lavet endnu en bog – det er Reijo, som for år tilbage skrev bogen ”Som krigsbarn i Danmark” (jeg har endnu nogle tilbage – pris 150 kr.).
Reijos nye bog er nærmest en statistisk oversigt, idet alle vore navne er noteret i alfabetisk rækkefølge. Desuden er der en mængde tabeller, vistnok med aldersfordeling, fordeling af drenge og piger, og hvorfra vi kom og hvor i Danmark vi endte, men da det hele er på finsk, så kunne jeg ikke helt finde ud af det. Ved mødet i Ribe var der desværre ikke tid for de finskkyndige til at oversætte dele af bogen, men Reijo har tilbudt at sælge bogen (på finsk) + en dansk oversættelse af de væsentligste dele, så vi alle vil kunne få nye oplysninger og måske endda finde frem til nogle af dem, vi rejste sammen med? Reijo ønsker, at der er minimum 30, som binder sig til at købe et eksemplar for den pris, han har fastsat, nemlig 130 kr. Hvis nogen skulle ønske at købe den originale finske bog uden dansk tillæg, så er prisen 100 kr. Send mig et postkort med bestillingen, så får jeg bøgerne i løbet af efteråret – bragt til døren af Egon, som er en af Reijos gode venner med ærinde i Danmark jævnligt!

Og så til noget helt personligt for mig. Min danske plejefar døde som den sidste fra min forældregeneration for ca. 20 år siden. Vi ryddede naturligvis op i hans hjem og fandt da også mange spændende ting i et hjørne i klædeskabet. Der var en skotøjsæske med en del breve fra min finske mor, den rygsæk, som jeg havde haft med indeholdende min trøje fra dengang, en kasket, en varm pelshue samt et spil ”Musta Pekka”.

I en skrivebordsskuffe lå den medalje, som alle danske plejeforældre fik efter krigen – det var vistnok i 1947, med desværre var det medfølgende diplom ikke at finde noget sted. Desuden lå der en hel masse andre papirer, som i første omgang blev arkiveret i en papkasse til senere undersøgelse. Men den gik i glemmebogen og kom først frem igen ved et rent tilfælde for en måneds tid siden!

Blandt en mængde ark, som ingen betydning havde (gamle regninger fra butikken m.m.) og derfor gik direkte til genbrug, lå der også nogle ark, som betød lidt for mig personligt.

Det ene ark er en meddelelse fra Kommunaldirektør Melander, som stod for indkvarteringen af de 102 børn, som kom til Haderslev. Her står der mere præcist, end hvad jeg tidligere vidste, om ankomsttid – datoen kendte jeg – om den stedlige kontaktperson, nemlig fru bagermester Holm, på hvis græsplæne vi da også blev modtaget, og også at det var Melander, som havde bestemt, hvem det enkelte barn skulle bo hos. Det fremgår af pkt. 2), hvor man opfordres til at sende barnets navn ind til Magistraten, hvis barnet ikke han huske sin adresse i Finland – det må betyde en sammenkædning af plejefamilie og barn. Min danske mor påstod ellers livet igennem, at de havde valgt mig, fordi jeg så mest sølle og elendig ud af os alle, men det var altså forudbestemt, hvem der skulle have hvem!

I pkt. 1) står der, at opholdet ”vil antageligt strække sig over 3 – 3½ måned”, hvilket kunne tyde på, at vi skulle hjem for at fortsætte skole-gangen i starten af september. Det kom ikke til at ramme en eneste af de 15, som kom til Hoptrup – de første blev sendt tilbage i december 42. Da krigen sluttede, var vi kun 2 tilbage, nemlig Olavi Oksa, som måtte rejse hjem i 1947, og mig.

Det andet, vigtige papir er fra slutningen af marts 1943. Det er en forespørgsel, om mine plejeforældre er villige til at beholde mig yderligere et halvt års tid, hvilket de var endog meget villige til! Hvor mange af de andre, ”mindre” finnebørn, som fik tilbuddet om at blive sommeren over, ved jeg ikke, men i løbet af de sidste krigsår forsvandt snart en og snart en anden, indtil vi som skrevet før, kun var 2 tilbage.

I de sidste linjer står der lidt om ”Vitaminol”, og jeg må indrømme, at jeg her ca. 70 år senere næsten får kvalme igen blot ved at læse navnet – det smagte frygteligt, men ned skulle det jo!!

Så følger et ganske kort afsnit fra bogen ”Finlandsbarnen i Danmark” med en beretning om en hjemtransport i et ikke nævnt årstal under krigen, men det har sandsynligvis været i august, for de skulle hjem for at gå i skole, som begyndte i starten af september.

Sommeren står for døren, og sommeren er rejsetid. Derfor er der et par artikler, som Anja Olsen gav mig i Ribe, med her. Ganske vist er beretningen fra Lappeenranta en ”vinterartikel”, men stedet er også et besøg værd om sommeren.

I artiklen om Sydfinland er der mange små tips om seværdigheder, som man kan opsøge, og hvis man vil spise lidt ekstra specielt i Åbo, så er ”Enkeliravintola” måske stedet!

For at alle arkene kan få stof på begge sider, følger der nogle små stumper fra især Politiken om Finland. Trykketeknisk er det nemlig en stor fordel, at begge sider på alle arkene rummer et eller andet!

Med venlig hilsen og fortsat god sommer – og efterår!
Kai

De i nyhedsbrevet omtalte artikler kan rekvireres hos Kai Schmidt