Nyhedsbrev januar 2017

Januar Nyhedsbrev 2017 Foreningen Finnebørn i Danmark

Kære Medlemmer

Først og fremmest vil jeg give dig min uforbeholdne undskyldning for, at der ikke kom noget medlemsbrev umiddelbart inden jul. Det havde jeg lovet, men det kunne ikke lade sig gøre, og det er jeg ked af. Af den grund fik jeg heller ikke ønsket dig god jul og godt nytår. Det er lidt sent at gøre det nu, men jeg håber alligevel, at du har haft en god jul og et godt nytår.

 

Det bliver et spændende år i år med både foreningens 25 års fødselsdag og Finlands 100 års dag. Der er mange arrangementer og begivenheder i den anledning. Jeg har indsat en kalender i nyhedsbrevet, så du kan følge med. Jeg opdaterer med nye arrangementer i hvert nyhedsbrev. Nyhedsbrevet har igen skiftet udseende, men fremover vil det se nogenlunde sådan her ud, så du kan genkende det fra gang til gang.
Jeg skriver ikke så meget mere her i indledningen, for jeg har valgt at du denne gang får et kapitel fra den nye udgave af Turen går til Helsinki og Finland, som udkom den 13. januar (og som jeg har skrevet). Du får kapitlet om Finlands historie, som er en kort gennemgang af de vigtigste begivenheder, som gennem historien har formet Finland til den nation, landet er i dag.
Jeg har fået historier fra vores venner i både Finland og Sverige – se fotos fra Finnebørnenes møde med Danmarks ambassadør i Finland og læs Irjas historie. Begivenheder, der er en del af fejringen af Finlands 100 år, får mærkatet Suomi Finland 100.

 

Østmøde i Hedehusene Vi indkalder med dette brev til Østmøde i Hedehusene, som denne gang er arrangeret af Katja Wass. Kontingent Husk også! at det nu er tid til at betale kontingent. Vi har fået ny konto og du kan finde kontonummeret nede i nyhedsbrevet. Kommende breve I slutningen af hvert nyhedsbrev skriver jeg, hvornår nyhedsbrevet udkommer næste gang. Jeg sender 6-8 om året. BEMÆRK! Jeg sender brevet per mail og post på udgivelsesdagen. Får du brevet per post med Postnord, vil der derfor gå en uges tid, inden du modtager det.

God læselyst

Trine Daimi Kalliomäki

 

Stor tak til Carl Aage Jensen

På foreningens vegne vil jeg gerne sende en stor tak til Carl Aage Jensen, der har givet foreningen en gave på 10.000 kroner i forbindelse med vores årsmøde.

 

Hvad ønsker du os i jubilæumsgave?

Det er jo vores jubilæum 25 år, så har du et ønske om, hvad foreningen skal bruge pengene til, så skriv til forkvinde Trine Daimi på mail trine@trinedaimi.dk eller post Trine Daimi Kalliomäki Brobergsgade 16, 4 th, 1427 København K.

 

Ønskerne kunne være nye emblemer, underholdning, en ghettoblaster til at spille akkompagnement til sangene eller en ny fane eller andet, som du synes ville være godt at have. Bestyrelsen vil så tage stilling til de indkomne forslag.

 

Det er nu tid til at betale kontingent for 2017. Kontingentet er 200,- kroner og de indbetales på vores nye konto senest 1.3. 2017.

 

BEMÆRK! Vi har fået nyt kontonummer.

Kontonummeret til vores nye konto i Nykredit bank er:

Registreringsnummer 8117

Kontonummer 0004423121

 

Betal enten via netbank eller få din bank til at overføre pengene, når du besøger banken næste gang.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *