Nyhedsbrev juli 2016

 

Haderslev 2016.07.16.

 

 

Kære medlemmer og andre modtagere af brevet.

 

Som jeg ”truede” med i juni-brevet, nemlig at jeg måske ville sende endnu et brev, det går nu i opfyldelse, men så er det også uigenkaldeligt slut.

 

Den nye bestyrelse med formanden Trine Kalliomäki i spidsen er jo præget af ungdommens gå-påmod, hvilket bl.a. giver sig udslag i nye måder at arbejde på, fx med elektroniske breve.

 

Derfor følgende opfordring til alle modtagere af brevet:

 

HVIS du i fremtiden er villig til at modtage breve fra finnebørnsforeningen på din computer, bedes du sende en mail til Trine Kalliomäki med fx følgende ordlyd:

”Jeg vil gerne modtage brevene fra foreningen elektronisk.”

Du kan naturligvis også selv digte en tekst, blot skal det tydeligt fremgå, at du i fremtiden giver afkald på papirbrevene, som postvæsenet besørger.

 

Trines mailadresse er: trine@trinedaimi.dk og når du sender mailen får Trine jo automatisk din mailadresse i afsenderfeltet.

 

De medlemmer, som ønsker det gammeldags brev, behøver egentligt ikke at gøre noget, men man kan da godt sende et postkort til Trine med ønsket om, at man vil fortsætte med at modtage meddelelser og breve med posten, så hun på den måde kan få en hilsen fra alle medlemmerne.

 

Postadressen er:   Trine Daimi Kalliomäki

Florensvej 16 I th.

2300 København S

De elektroniske breve vil betyde en væsentlig besparelse i portoudgifterne, selv om den seneste ændring pr. 1. juli ikke ramte os særligt hårdt. Breve til medlemmerne i Danmark er uforandret 16 kr., mens brevene til Finland og Sverige steg med én kr. og brevet til Jeanette Shaw i Californien blev endda 2 kr. billigere!

 

En tidligere kollega fra min gamle skole kom en dag med 3 breve, som en ældre dame i hendes nabolag havde vist hende. De var fra en finnedreng, som havde været hos en familie, hvor hun var ”ung pige i huset” under krigen, men han var blevet sendt hjem igen. Hans Navn var Pentti Heikkinen. Reijo Pajuoja har søgt efter ham i Finland, men der findes ingen person med det navn i hele landet, så enten er Pentti udvandret (til Sverige?) eller han er død, så den forbindelse blev ikke genoprettet. Det har Reijo ellers klaret i næsten 50 andre tilfælde!

 

Jeg fik lov til at bruge brevene i et medlemsbrev, så de er med her.

Det første fra december 1945 er skrevet af forældrene på maskine, og det er desværre ret utydeligt. Nederst har jeg sat hilsenen, som var skrevet i en bog (”Søndag” af Ester Ståhlberg), som var med brevet som gave til den nu gamle dame, som Pentti kaldte ”tante Hanne”, selv om hendes rigtige navn var Elisabeth. De to andre er skrevet af Pentti og er illustreret med fine, farvelagte tegninger, som jeg dog har valgt at gengive i sort/hvidt.

 

Fra Reijos bog ”Som krigsbarn i Danmark” har jeg til dette mit sidste brev valgt en rørende historie, som helt klart viser det vanskelige valg, som de to hold forældre i Finland og Danmark havde, når de skulle afgøre, om barnet skulle hjem til Finland eller måske blive i Danmark.

 

Om Reijo selv er der også et stykke, hvor han dels fortæller lidt selv, men det er hovedsageligt andre, som har givet bidrag til teksten.

Der er også 3 billeder – desværre lidt utydelige, og jeg kan ikke helt få den tilhørende tekst til at passe med billederne 1 og 2, mens billede 3 viser Reijo på talerstolen.

 

Min trofaste leverandør af stof fra Sverige, Tapani Rossi fra Höör i Skåne, har blandt meget andet sendt følgende to beretninger:

 

Først er det Gustav Tallqvists positive minder om rejsen til Sverige.

De andre drenge derhjemme i Finland har da også været misunderlige på Gustav og hans to brødre, som fik lov at rejse i sommeren 1943.

Dernæst er det artiklen ”Skyldiga att minnas historien”, hvor der er en løftet pegefinger over for de mange, som kritiserer de mange flygtninges ankomst til Europa i disse år, for vi blev jo selv modtaget med åbne arme i både Sverige og Danmark dengang i fyrrerne.

 

Hvor meget flygtningestrømmen er steget fra 2014 til 2015 vises i nogle diagrammer, hvor der meget tydeligt fremgår, at Finland procentvis har taget mange flere flygtninge end tidligere, men som det fremgår af artiklen, så modtog Finland i 2014 forholdsvis langt færre flygtninge end de andre nordiske lande, hvor især Sverige var førende, så den kæmpemæssige forøgelse på næsten 800 % fortæller ikke det reelle antal flygtninge.

 

En finsk opfindelse, ”babykassen”, er efterhånden blevet efterlignet i flere lande. Babykassen fik sin start i slutningen af 1930’erne, så jeg har nok ikke haft lejlighed til at nyde godt af den, men måske nogle af jer, som er født lige omkring 1940?

 

Vores nye formand, Trine Kalliomäki, har mange jern i ilden, idet den nye udgave af Politikens rejsebog: ”Turen går til Finland” er redigeret og omskrevet af hende, ligesom hendes hjemmeside vidner om et travlt arbejdsliv! I bogen omtales bl.a. seværdighederne i Tampere, hvoraf 4 nævnes i medsendte artikel.

 

Så bliver der også plads til lidt mere statistik og oplysninger om Finland fra det hæfte, som blev udleveret til alle ved mødet i den finske ambassadørs bolig d. 11. april.

 

Fra dette møde sender jeg også nogle billeder, som dels viser et udsnit af deltagerne, samt de personer, som forelagde emnerne til festligholdelsen af Finlands 100 års selvstændighed i 2017.

 

For at udfylde den sidste halve bagside sætter jeg et lille notat fra Politiken om det sædvanlige verdensmesterskab i koneløb!

Det finder hvert år sted i Sonkajärvi, og jeg har vist nævnt det hvert år

i medlemsbrevene!!

 

Helga sender en hilsen og tak til deltagerne i Rudbøl for blomstergavekortene, som hun fik sendt til sin 80 års fødselsdag af Anja Olsen.

 

Med venlig hilsen til jer alle – og tak til de mange, som i de seneste måneder har sendt rosende ord om medlemsbrevene.

 

Forhåbentligt ses vi igen ved møderne.

 

Kai

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *