Nyhedsbrev juni 2016

Haderslev 2016.06.01.

 

Kære finnebørn og andre modtagere af brevet.

 

Det er med meget blandede følelser, at jeg går i gang med dette brev, idet det sandsynligvis bliver det sidste fra min hånd til alle I mange medlemmer, hvoraf nogle har været med igennem næsten 24 år, siden vi stiftede foreningen d. 6. december 1992 her i Haderslev.

 

De ”blandede følelser” er dels lidt vemod over, at det nu er slut med den del af mit liv, men nok mest lettelse over ikke mere at behøve at spekulere på, om jeg nu kan skaffe relevant stof nok til det næste brev, for det er blevet sværere og sværere i de seneste år – der findes vist ikke meget nyt stof om finnebørn, så jeg har ofte taget tilflugt i at bruge artikler fra min gode ven i Skåne, Tapani Rossi, men det er jeg blevet bebrejdet for – enkelte ønsker åbenbart ikke at læse svensk. Det samme gjaldt artiklerne fra arkivet i Tønder om finnebørnene derude – det var måske for meget fra et lille område.

 

Helt slippe for Tapani Rossi kan I nu heller ikke denne gang, for i den svenske avis HBL var der et længere interview med Tapani, og der var også billeder af ham både fra krigens tid, og hvordan han ser ud i dag. Tapani har samme lyse syn på vores evakuering dengang, som de fleste danske finnebørn også har, nemlig at man gjorde det rigtige i at sende os i sikkerhed i Sverige og Danmark.

 

Reijo Pajuoja har givet mig lov til at tage stykker fra hans bog ”Som krigsbarn i Danmark”, for den rummer mange beretninger om hjemvendte ”finnebørns” liv i Danmark, og dem har jeg så sendt adskillige af i de seneste år.

 

Jeg kender ikke det præcise antal breve, som jeg gennem de næsten 24 år har sendt ud, men et nogenlunde gæt vil nok være noget over 200 breve (8-10 pr. år), og da brevene næsten altid har været på 15 A4-ark trykt på begge sider, så må det blive over 6.000 sider til de medlemmer, som har været med længst, og af dem er der endnu 7 af de 12, der var med fra starten, når jeg regner mig selv med.

 

Nu er jeg så spændt på, hvordan den nye bestyrelse vil fortsætte arbejdet i foreningen – om der fortsat vil komme medlemsbreve jævnligt, eller om vi skal have kopimaskinen solgt for den bedst mulige pris, men hvis kontakten til medlemmerne udelukkende skal foregå pr. computer, så er der nok desværre en del medlemmer, som mister forbindelsen til foreningen – vi finnebørn er jo lidt halvgamle, og ikke alle har en computer, mens 2. og 3. generation sikkert føler sig hjemme på internettet. Men som det står i Airi Jensens referat fra generalforsamlingen, så er den nye bestyrelse indstillet på at ”bevare ånden i foreningen”, og med det løfte håber jeg, at kontakten også kan fortsætte på ”den gammeldaws facon” til de medlemmer, som ikke kan tage imod elektronisk post.

 

Jarmo fortsætter i bestyrelsen som ”finnebarn”, og selv om det også står i referatet, så vil jeg lige nævne de 4 andre medlemmer. Niels-Ivar Eriksen (5560 Årup) fortsætter, mens de 3 nye er: Trine Daimi Kallio-mäki (2300 København S), Katja Wass (2200 København N) og René Väyrynen (4700 Næstved). De 3 førstnævnte er 2. generation, mens René er 3. generation. Trine blev valgt til formand.

Suppleanterne blev de to øvrige søstre Kalliomäki, nemlig Liselotte og Vivi fra 2700 Brønshøj og 5230 Odense M.

 

Ved starten i 1992 var bestyrelsen et rent sønderjysk foretagende. Da Helmi på et tidspunkt ønskede at træde ud, fik vi en vestjyde (Jaakko Kettunen) med, men nu bliver det flertal i bestyrelsen på Sjælland.

 

Den nye bestyrelse og jeg vil lave en slags ”overtagelsesforretning” så snart som muligt, men da vi forsøgte at finde en dato, viste det sig, at det ikke kunne blive før engang i midten af juli!! Jeg kunne ikke før i midten af juni, René er ved militæret og skal udstationeres 3 uger i Litauen og derefter skulle Niels-Ivar til Finland, så vi kunne ikke

samles før engang i midten af juli, men vi nåede dog frem til, at kopimaskinen kunne blive stående her i Haderslev indtil videre, så måske kommer der endnu et brev fra min hånd foruden dette.

 

Der skal som sædvanligt nogle praktiske informationer med i brevet,                                                                                     bl.a.         Maija Liisa Hansen har fået ny adresse, idet hun nu bor på

Odinsvej 88, men det er stadig i 4700 Næstved.

 

Desuden har Niels-Ivar Eriksen været nødt til at ændre datoen for lørdagsmødet i Rørup i efteråret. Det er nu allerede d. 8. oktober og ikke d.15., at vi ses på Fyn.

Og endnu en kort meddelelse: Der er endnu 8 medlemmer, som ikke har betalt kontingent for 2016, og de får en ekstra påmindelse her i brevet.

 

Årsmødet i Rudbøl blev desværre kun med 36 deltagere. Det var dog en smule flere, end vi kunne mønstre på Liselund for et år siden – da var vi 31 deltagere. Måske var Rudbøl alligevel for afsides, men det var jo et medlemsønske, at man gerne ville se nye og anderledes steder, hvilket passede med Rudbøls beliggenhed. 14 deltagere kom allerede fredag hen på eftermiddagen, og et enkelt par havde besluttet at lave turen om til en miniferie, idet de blev helt til tirsdag. Der er da også mange spændende turistmål i netop denne landsdel. Hvor årsmødet i 2017 bliver, får vi sikkert som sædvanligt besked om kort efter nytår.

 

Selve mødet skulle naturligvis være forløbet efter den sædvanlige plan, men det viste sig, at min formandsberetning desværre lå derhjemme i den lille stak papirer, som jeg ikke tog med! Derimod blev regnskabsforelæggelsen godkendt, og begge dele kan man nu læse og blive orienteret om her i brevet. Desuden var de sædvanlige punkter ”indkomne forslag” samt ”valg” på dagsordenen. Det sidste punkt var naturligt nok det, der gav mest debat, idet jeg forlod posten som formand i utide, men jeg har simpelthen mistet energien til at arbejde videre.

 

Endnu en ting viser, at det er på høje tid, at jeg træder tilbage! Jeg genbruger altid ”skelettet” til programmet fra det foregående år, men denne gang havde jeg ikke fået rettet alle datoerne, så det viste sig, at søndagsprogrammet først skulle foregå d. 14. juni – vi gjorde alligevel, som om det var d. 29. maj!

 

Jeg forlader absolut ikke jobbet i skuffelse, men efter næsten 24 år som formand er jeg kørt træt. Måske har jeg været for dårlig til at uddelegere noget af arbejdet til andre, selv om Jarmo altid har været med til at tage beslutningerne, men det hænger vist sammen med mit tidligere job som viceskoleinspektør, for da var det ofte sådan, at jeg

selv gjorde arbejdet, idet jeg så var sikker på, dels at det blev gjort, men måske mest, at det så blev gjort sådan, som jeg ville have det.

Egoistisk? – ja måske.

 

Trods fejl og mangler i tidens løb, gjorde de tilstedeværende finnebørn mig den glæde og ære at udnævne mig til æresmedlem. Jeg er stolt nok over det til at sende en kopi af diplomet med her i brevet.

 

Rudbøl Grænsekro viste sig at være et udmærket spisested, men værelserne var af temmelig varieret kvalitet. Især enkeltværelserne var lige små og ubekvemme nok, men til gengæld fik en mor og datter tildelt brudesuiten med stor dobbeltseng og masser af udenomsplads!

 

Hvad resultaterne af generalforsamlingen blev, kan I læse i referatet, som er med her i brevet.

 

En af de sidste opgaver, jeg havde som formand, var at deltage i et møde d. 7. april i den finske ambassadørs embedsbolig. Emnet for mødet var, hvordan fejringen af ”Finlands 100 års selvstændighed” i 2017 skulle foregå.

 

Ambassadør Ann-Marie Nyroos bød velkommen, hvorefter der var et meget lækkert ”ta´selv bord” – vistnok med hovedsageligt finsk mad, flere slags laks og nogle salatsammensætninger, som faldt meget fint i min smag! Dertil kunne man få hvidvin eller andre drikkevarer.

 

Derefter fortale en repræsentant fra det finske udenrigsministerium, Pekka Huhtaniemi, på engelsk om den planlægning, man havde foretaget i Finland og også noget om det, man fra finsk side ville lave i udlandet, bl.a. vil der komme en balletforestilling i København med den finske nationalballet.

 

Fra dansk side var det formanden for Dansk/finsk Forening, Fritz Schur, som skulle fortælle om, hvad man ville lave i Danmark – det var ideer til det punkt, jeg havde troet, mødet var indkaldt for – men Fritz Schur slog meget hurtigt fast, at de allerede havde så mange planer, så de havde disponeret over alle de penge, som var til rådighed – yderligere forslag var overflødige! Så mødet var lidt overflødigt, men det var da spændende at høre, hvad der var planlagt.

 

Ved afslutningen af mødet stod der en pose med diverse ting til hver deltager. Bl.a. var der et lille hefte med statistiske og historiske oplysninger om Finland. Fra det hefte har jeg plukket nogle sider, som er med her i brevet. HVIS jeg når at sende et brev mere, kommer der flere sider fra heftet.

Egentligt burde de være med farver som i originalen, men jeg valgte at spare, så I må nøjes med sort/hvide gengivelser.

 

Om der i finnebørnsforeningen skal laves noget særligt ved 100-års fejringen, bliver igen en opgave for den nye bestyrelse! Selve dagen er jo d. 6. december, men i Finland bliver der lavet arrangementer hele året, så vi er naturligvis heller ikke bundet af den bestemte dato.

 

Der ventede egentligt endnu en enkelt opgave til mig i finnebørnsforeningen. For et par uges tid siden fik jeg en invitation fra Brita Stenius-Aarniala (Brita var med ved årsmødet på Liselund i 2015) om at komme til Helsingfors d. 22. september, når internetudstillingen om finnebørn og krigsbørn skal åbnes officielt, men da Helga og jeg skal til Finland i starten af juli for at fejre min storebrors 85 års fødselsdag, så har jeg droppet turen i september, idet rejsen til mødet var for egen regning, ligesom alle andre møder i udlandet har været det. Meningen var, at jeg skulle fortælle om finnebørnsforeningens opståen, virksomhed og dens mulige fremtid, men det bliver nu klaret på følgende måde:

Jeg skriver den ønskede beretning, sender den til Pia Pannula Toft i Søborg. Pia oversætter til finsk og læser den op ved mødet!

 

Det er Pia, som har foretaget indkodningen af de artikler, som medlemmerne i tidens løb har modtaget i brevene, så hun skal naturligvis være med i Helsingfors d. 22. september. Pia har også deltaget i et møde på Liselund for et par år siden.

 

Terttu Andersen (4700 Næstved) har oversat et par artikler fra finsk til dette brev. Artiklerne fik jeg af Seppo Jensen (4771 Kalvehave) ved mødet i Hedehusene, men heldigvis kunne jeg straks give dem videre til Terttu, som nu har klaret opgaven med oversættelsen.

 

Dagbladet POLITIKEN har igennem mange år – faktisk mindst lige så længe, som jeg har holdt den – haft en lille klumme på bagsiden om søndagen.

 

Overskriften var ”Oh Danmark”, og indholdet var små stykker fra forskellige aviser, hvor der var opstået ufrivillige misforståelser, som ofte var morsomme, når fx et ekstra bogstav sneg sig ind (et e i dette stykke fra Lolland-Falster Tidende):

 

                                  ET HELD AT HUN KOM FORBI.

Vandet til slukningsarbejdet blev hentet fra en lille dame ved gården.

 

Eller:

MEN DET ER NOK OGSÅ LØGN.

Anna Castberg har tidligere fortalt, at hun var søn af en engelsk premierløjtnant.   (fra Jyllands-Posten).

 

I Ærø Folkeblad stod der engang:

         

Der er taget fingeraftryk af et fodspor af gerningsmanden.

 

Politiken har nu standset klummen som fast indhold på bagsiden, men alligevel ikke helt, for en søndag i maj havde de lånt et tilsvarende

stykke fra en finsk avis. Naturligvis er overskriften ”Oh Suomi”, og jeg håber, at de finskkyndige kan more sig lidt over de enkelte stykker – desværre rækker min sproglige evner ikke så langt!

 

I ønskes alle en god sommer.

 

                          Kai

 

Med venlig hilsen til alle

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *