Nyhedsbrev marts 2016

 

Haderslev 2016.03.02.

 

 

Kære finnebørn og andre modtagere af brevet.

 

Brevet starter med et par oplysninger, som kan være vigtige for de medlemmer, som har tænkt sig at komme til årsmødet på Rudbøl Grænsekro d. 28.-29. maj.

 

Efter lidt mailkorrespondance med værten på Rudbøl Grænsekro (jeg kender ham kun under hans fornavn Poul), er det lykkedes at få tilmeldingsfristen udsat lidt. Oprindeligt ville han have deltagertallet senest 1.april, men nu accepterer han en lidt senere dato, nemlig så han kan have tallet senest en måned før mødet, som jo er d. 28.-29.maj. Derfor sætter jeg nu sidste tilmeldingsdag til lørdag d. 24. april, så jeg har et par dage i den følgende uge til at lave listen klar.

 

Desuden blev det aftalt, at de deltagere, som ønsker en ekstra dag (overnatning med morgenmad + middag) for 448 kr., også betaler til mig, så jeg kan afregne med værten samlet for alt og alle. Jeg vil tillade mig at runde beløbet op til 450 kr. så jeg ikke behøver at tænke på mønter. Den ekstra dag kan være enten fra fredag til lørdag eller søndag til mandag, eller måske begge dage, hvis man vil bruge mere tid på egnens seværdigheder. (Så bliver det 900 kr. ekstra pr. person!)

 

Skriv på de nederste linjer på tilmeldingssedlen, hvis I ønsker at tage det ekstra døgn med, og hvis du ikke ønsker at bo på kroen, men på campingpladsen, så skriv også det på tilmeldingssedlen, men du skal selv afregne den del af opholdet med campingpladsværten.

 

Med i brevet er også forklaring på årsagen til den mærkelige grænse, som findes i Rudbøl – ”Verdens mærkeligste og mest retfærdige grænse”. Den grænse kan man takke Anton Nielsen for!

 

De, der var med ved årsmødet i 2008 på ”Den gamle Grænsekro” lidt nord for Christiansfeld, husker måske en lignende historie derfra. Da Danmark havde tabt krigen i 1864, blev grænsen flyttet nordpå, men den daværende krovært ønskede at forblive i Danmark, så efter god beværtning på kroen til grænsedragningskommissionen, lykkedes det for ham at få grænsen tegnet ind på kortet, så hans kro kom til at ligge i en ”lomme” ned i Tyskland, så der var tysk både øst, vest og syd for kroen, men altså fast forbindelse til Danmark mod nord.

 

 

Der er kommet et par adresseændringer:

 

Reijo Hiltunen, som tidligere boede på Erantisvej 3 i 2970 Hørsholm, er flyttet til

Højmose Vænge 5 st. th., men det er stadig i Hørsholm.

 

Også Rolf Selin, som bor i Finland, har fået ny adresse, så i fremtiden kan han og hans hustru Berit træffes på

Mörskomsväg 18

00650 Helsingfors

 

Der er desværre 4 medlemmer, som ønsker at forlade foreningen.

Det er Martti Paloposki, 7000 Fredericia, Raija Rasmussen, 7700 Thisted, Bjarne Mattila, 8660 Skanderborg og Raija Ahlgren, Helsingfors.

 

Der er desværre også 29 medlemmer, som endnu ikke har betalt kontingentet for 2016, men det kan sikkert for nogles vedkommende klares, når vi ses til mødet i Hedehusene d. 19. marts.

 

I Sverige holder ”Riksförbundet Finska Krigsbarn” årsmøde i Göteborg. Mødet er beregnet for alle nordiske krigsbørn fremgår det af overskriften, altså også danske ”finnebørn”. Jeg har tidligere været med til nogle af deres møder, men ikke denne gang. Hvis en eller flere af vore medlemmer vil tage af sted, vil jeg bede dem om at overbringe hilsner fra os i Danmark.

 

Alle I, som er mere eller mindre eksperter (mere end jeg!) på internettet, kan have meget fornøjelse af at søge på ordet ”finnebørn”. Der vil så dukke artikler i hundredvis op, idet alt, hvor ordet ”finnebørn” er nævnt, vil være med på listen. Hvor mange artikler, der er omtalt, har jeg ikke tal på, for der er mange ”gengangere”, idet fx Marianne Larsens bog ”Finnebørn – et stykke Danmarkshistorie” bliver nævnt flere gange.

 

Jeg har plukket nogle af dem ud, bl.a. om Hillevi Pedersen (2680 Solrød), og også nogle lidt længere stykker om finnebørn, som ikke er medlemmer – sandsynligvis er de kommet tilbage til Finland igen. Det er søskendeparret Toivo og Taisto Vuollet, som begge kom til Roskildeegnen, hvor Taisto kom på Engvanggård i Gundsø, mens Toivo kom på en anden gård, nemlig Korskærgård. Stykket er fra Stenløse Sogns Årsskrift februar 1994.

 

Også artiklen ”Finlandshjælpen” (skrevet af Aage Trommer) er fra Stenløse arkiv. Det støder mig lidt, at der bliver brugt ordet ”Finlandshysteri”, om den vilje, der var i Danmarks befolkning for at hjælpe Finland dengang under krigen. Iflg. artiklen skulle det være Aksel Larsen, som lancerede ordet, men hans sympati var jo også på den anden side af fronten!

 

 

Fra en person, som ikke er medlem (endnu?) har jeg modtaget to billeder. Hendes mor var finnebarn, men hun døde for flere år siden. Måske kan nogen genkende eller erindre noget om billedet med de mange børn på? Omtrent i midten lidt bag ved den første række børn, sidder en person, som kunne være ”julemand”, så det er måske taget ved en julefest, hvor mange finnebørn var til stede.

 

Det andet billede af et skib er på bagsiden forsynet med påskriften ”Finlands dampskib”. Jeg har et billede af ”Arcturus”, som bragte tusinder af børn fra Åbo til Stockholm (vi, der kom til Sønderjylland, sejlede med den), men jeg synes ikke, at skibet på billedet her helt ligner det andet billede, jeg har af ”Arcturus”, så måske er det det andet skib ”Ariadne”, som også var indsat på samme rute?

 

Det ville være dejligt, hvis nogen kunne hjælpe!?

 

Billedet på bagsiden fik jeg sendt af en lærer på Skovskolen, som er en afdeling af Københavns Universitet. Hun var faldet over billedet med de to finnebørn ved gennemsyn af en billedsamling, som de havde fået af den tidligere ejer af stedet, og i stedet for at smide dem ud, sendte hun dem til mig. Fornuftigt gjort!

 

Som sædvanligt må jeg supplere brevet med lidt stof fra min gode ven Tapani Rossi i Skåne. Jeg var nødt til at se efter i min svenske ordbog, hvad ”skakande” betød, og der stod ”rystende”, og man forstår, at lotterne i Haparanda var rystede, da de så børnene.

Den anden artikel fra Tapani fortæller om en af de talrige velgørenhedsarrangementer, som man lavede i både Sverige og Danmark, og navnet Jussi Björling er vist stadig kendt af mange.

 

Der blev også plads til et par spalter fra Tønder-arkivet fra september 1943. Da var de fleste af de ca. 60 finnebørn derude fra marskegnen sendt tilbage, så der blot var 4 tilbage.

 

På samme side satte jeg en lille stump fra den lokale avis ”JyskeVestkysten” om nutidens flygtningeproblemer i Finland, og der er lidt mere om samme emne på bagsiden.

 

En tidligere flygtning, Bertolt Brecht, måtte i 1933 rejse til Danmark på grund af nazisternes magtovertagelse i Tyskland, og senere (efter 9. april 1940) gik turen til Sverige, men da hans opholdstilladelse blev inddraget pga. svenskerne ”respekt” for Tyskland, så endte Brecht i Finland, hvor han skrev teaterstykket ”Puntila og hans tjener Matti”. Helga og jeg var så heldige at få teaterbilletter til stykket i julegave, og dem indløste vi i slutningen af februar. Se den og få jer en god latter!

 

Med venlig hilsen til alle

og på gensyn først i Hedehusene og senere i Rudbøl!

 

Kai

 

P.S. Jeg efterlyser navne på medlemmer, som vil overtage formandsposten og hjemmesidearbejdet, idet jeg fratræder bestyrelsen, mens Jarmo godt vil blive i bestyrelsen, men han vil gerne overlade arbejdet med hjemmesiden til andre!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *