Nyhedsbrev november 2016

Nyhedsbrev November

2016

Nyt nyhedsbrev

Kære medlemmer af Foreningen for Finnebørn i Danmark. Dette er det første nyhedsbrev, I får fra mig og bestyrelsen, siden vi blev valgt ved generalforsamlingen i maj. Jeg beklager den lange ventetid, som skyldes at jeg i mellemtiden er flyttet og har skiftet arbejde. Derfor hedder nyhedsbrevet november, selvom det kommer i december. Der vil komme endnu et nyhedsbrev inden jul.

Nyhedsbrevet ser lidt anderledes ud, end I er vant til, og hen ad vejen vil det ændre sig endnu mere. Men forandringerne vil ske løbende og i små ryk.

Allerede nu er der mange medlemmer, der har ønsket at modtage nyhedsbrevet elektronisk. Så det bliver hermed første gang, at en del får brevet tilsendt per mail i stedet for per brev.




Nyheder per e-mail

Ønsker du at modtage nyheder fra foreningen per E-mail?
Send en mail til Trine Daimi Kalliomäki på adressen: trine@trinedaimi.dk.
Skriv dit navn og adresse i mailen, så jeg kan tilføje dig til mailinglisten.

 

»Medlemmer, der ønsker fortsat at modtage nyhedsbrevet i en kuvert sendt med posten, skal ikke foretage sig noget. Vi sender brevet som sædvanlig.



Bestyrelsen

Generalforsamlingen i maj valgte en ny bestyrelse. Ny forkvinde for foreningen er Trine Daimi Kalliomäki.

Bestyrelsen konstituerede sig i forbindelse med mødet på Fyn den 8.10. således:

Næstformand René Väyrynen,

Kasserer Katja Wass,

Webmaster Jarmo Lehtonen,

Medlemsmødearrangør Niels-Ivar Eriksen.

Suppleanter til bestyrelsen er Liselotte Kalliomäki og Vivi May Kalliomäki.

Bogføring Kim Wass.
Revisor Airi Jensen.
Revisorsuppleant Esteri Ojala.




Nyt fra Trine Daimi

Det er med stor glæde og stolthed at jeg påtager mig hvervet som ny forkvinde for Foreningen af Finnbørn i Danmark.

Og det er med tilsvarende stor stolthed, at jeg her i brevet præsenterer den ny bestyrelse. Vi er en flok entusiaster, der alle brænder for sagen med hvert vores udgangspunkt, og jeg er overbevist om, at vi nok skal tage vare på foreningen, så den kan være et samlingssted for finnebørn i Danmark og efterkommere langt ud i fremtiden.

Som jeg sagde umiddelbart efter, jeg havde modtaget valget som forkvinde for foreningen, så er finnbørn i Danmark en sag, som jeg brænder for. Jeg føler en særlig tilknytning til Finland og slægtens rødder der.

Da jeg var 18 og netop havde afsluttet gymnasiet, valgte jeg at rejse til Finland et års tid. Jeg boede hos min faster i Helsinki, levede af at vaske trapper og gik til finsk på aftenskole. Det var en hård tid, for Finland var ikke landet fyldt med mælk og honning, som min far havde fortalt mig om.

Det var en barsk vinter med 30 graders kulde, sprogvanskeligheder og hårdt arbejde. Men det var også en tid, hvor jeg lærte sproget, kom til at kende traditionerne og min slægt. Jeg fik også nogle rigtig gode venner, som jeg stadig har.

Siden da er jeg rejst til Finland næsten hvert år og nogle år med længere ophold af 1-2 måneders varighed. Jeg har cyklet fra Lapland til Helsinki, været på sprogskole i Oulu og har tilbragt mange sommerferier i Helsinki.

Det tog rigtig fart, da jeg blev forfatter til Turen går til Helsinki og Finland. For i den forbindelse valgte jeg at begynde at læse finsk på universitetet. Jeg havde snuset til finskstudiet i midten af 1980’erne, men kunne ikke rigtig forlige mig med det på det tidspunkt. Men nu, hvor jeg skulle skrive rejsebogen om Finland, syntes jeg, at jeg skulle blive bedre til finsk og sætte mig ind i landets historie, sprog, litteratur og kultur.

Jeg har været utroligt glad for det studie, som jeg jo har taget efter, jeg blev kandidat i dansk og kvindestudier – så det er en ekstra bonus, at jeg sidste år blev bachelor i finsk. Desværre kan jeg ikke tage en kandidatgrad, da studiet nu er indstillet til lukning og derfor ikke optager nye studerende.

I forbindelse med at jeg har skrevet Turen går til Helsinki og Finland har jeg rejst omkring 20.000 kilometer i Finland. Jeg har været i alle større byer og i utallige små flækker. Så hvis du nævner et sted i Finland, er der stor sandsynlighed for, at jeg har været der. Bogen kommer i 14. udgave den 17. januar og er altså min tredje udgave.

Jeg har især været glad for at rejse i Lapland, hvor lyset er så betagende – jeg har mange gange kigget på uret kl. 3 om morgenen og er blevet overrasket over, at det ikke længere var dag – for lyset var det samme.

I Østfinland er jeg især betaget af Ilomantsi – den østligste by i Finland, som er stærkt influeret af den ortodokse kirke og traditionen med at synge vers, som er afspejlet i nationaleposet Kalevala. Det østlige Finland har noget mosekone/troldeagtigt over sig.

I Vestfinland vender jeg altid tilbage til Ulvegrotten ved Kristinestad, som vidner om menneskeliv her for 130.000 år siden. Vestfinland er samtidig der, hvor slægten kommer fra i Siikainen.

Tampere midt i Finland er nok min yndlingsby i Finland. Meget smukt placeret mellem store søer og med den karakteristiske fos, der løber tværs gennem byen og engang leverede uanede kræfter til byens industri. I dag har byen måske verdens højeste antal museer per indbygger. Her er museer for køleskabe, cykler og spioner, Lenin og meget mere.

Jeg blev glad for at mærke på seneste årsmøde, at mange har det som jeg: Vi er forbundet med Finland og føler en tilknytning, uanset om vi er vokset op der eller her, har været der som voksne, taler sproget eller har familie der i dag.

Jeg har brugt det meste af mit voksne liv på at komme overens med mit ophav og undersøge, dyrke og reflektere over min finske baggrund. Jeg har følt en tilknytning til landet fra jeg besøgte det første gang i 1972 og har siden udbygget og konsolideret den tilknytning. Jeg er som Katja også nævner her i brevet både finsk og dansk. Det kan ikke ses, men det kan mærkes.

I dag har jeg et dejligt forhold til Finland. Jeg kender det, har rejst så meget og oplevet så meget, har min familie der og vil altid have det med mig. I mit private liv, og i mit professionelle liv, hvor jeg skriver om Finland og af og til oversætter fra finsk til dansk.

Som forkvinde for Finnebørn i Danmark vil jeg arbejde for,

  • at jeres og vores historie aldrig bliver glemt og gemt
  • at vi kommer endnu tættere på hinanden og får de næste generationer med i fællesskabet
  • at skrive en bog om Finnebørn i Danmark
  • at gøre møderne til minderige oplevelser
  • at vi deler vores historie med hinanden og bruger møderne til at medlemmer kan fortælle om sig selv, så vi lærer hinanden at kende og får genopfrisket historier, som nogen måske har hørt før i gamle dage, men som ikke er presente.
  • At modernisere hjemmesiden så den bliver mere tidssvarende og er nem at finde oplysninger på.

 

Som brevet her afspejler, har jeg allerede arbejdet på at række ud til finner, finskinteresserede og andre, der kan bidrage med nyheder til vores nyhedsbrev. Det er mit ønske, at nyhedsbrevet fremover handler om både fortiden, nutiden og fremtiden og afspejler foreningens liv.

Ved mødet på Fyn tog jeg portrætter af medlemmerne. Det var rigtig dejligt på den måde at komme til at tale med alle, der var mødt op. Desværre har jeg siden fået stjålet min taske med mit kamera og mistede på den måde de skønne billeder. Det er jeg rigtig ked af og ærgerlig over. Jeg håber, at I vil stille op igen, så jeg kan fortælle jeres historie.

Og lad mig allerede her understrege, at bidrag fra medlemmer vil være meget velkomne. Det er ikke sådan, at du skal sætte dig og skrive artikler, hvis det ikke ligger lige for, men send mig gerne en mail eller et brev med tips, ideer eller en opfordring til at blive ringet op, så vil jeg gerne se på, om dit forslag kan komme med i nyhedsbrevet.

Bestyrelsen og jeg ønsker, at årsmødet 2017 bliver noget ganske særligt. Vi har derfor planer om:

  • at søge midler, så vi kan byde på noget ekstraordinært, uden at det bliver dyrere for medlemmerne/deltagerne.
  • at fremmødet bliver ekstraordinært stort ved at alle finnebørn opfordres til at tilskynde deres slægtninge til at komme med; børn, børnebørn, oldebørn, søskende, plejefamilier og andre, der har eller kunne have en tilknytning til foreningen – også selvom de ikke kunne ønske sig at blive medlem.
  • at sørge for god underholdning, der kan være sjov, festlig, oplysende, let eller alvorlig; her tænker jeg på historiske indslag om finnebørn, Finland gennem 100 år, musikalske indslag, kunst og fotoudstilling. Har du ideer eller ønsker, så send dem gerne til mig på mail: trine@trinedaimi.dk eller per brev til Trine Daimi Kalliomäki, Brobergsgade 16, 1427 København K.
  • at opfordre finnebørn, der ikke er medlem til at komme denne ene dag.
  • at invitere særlige gæster, der kan have interesse i at fejre dagen sammen med os.

 

De varmeste hilsener

Trine Daimi Kalliomäki


 


Kommende arrangementer


Østmødet

Nu er der dato på Østmødet. Det bliver 25. marts-2017 i Hedehusene. 


Landsmødet 2017 holdes 5.-7. maj

Sæt allerede nu kryds i kalenderen den 5.-7. maj 2017. Vi holder landsmødet på Fyn og det bliver denne gang helt særligt. For vi har besluttet, at fejre både vores 25 års jubilæum og Finlands 100 års fødselsdag. Vi opfordrer derfor alle finnebørn til at tage deres slægtninge med til medlemsmødet, uanset om de er medlem af foreningen eller ej. Det vil fortsat kun være medlemmer, der har stemmeret på generalforsamlingen.





Fjelsted Skov Kro, Ejby på Fyn.

Praktisk om mødet Fjelsted Skov Kro:

Mødet i 2017 holder vi på Fjelsted Skov Kro, ikke ret langt fra Rørup, hvor vi netop har holdt et Vestmøde. Datoen vil være 5.-7. maj med frivillig ankomst fredag eller lørdag. Vi bringer priserne her, så I kan forberede jer. Selve bestillingen skal vi foretage i marts måned, så det vender jeg tilbage til. Priserne herunder er vejledende. Den endelige pris oplyser vi ved tilmelding.

Fredag serveres der fredagsbuffet og dessert. Lørdag vil der være: morgenmad/kaffe, formiddagskaffe/ frugt og kage, frokostbuffet, eftermiddagskaffe og kage, 3 retters menu serveret i eget lokale om aftenen. Søndag morgenmad Pris fredag-søndag

med overnatning i dobbeltværelse 1675,- pr. person med overnatning i enkeltværelse 2044,- pr. person Pris lørdag-søndag

med overnatning i dobbeltværelse 1045,- pr. person med overnatning i enkeltværelse 1174,- pr person





HUSK: Reserver weekenden den 5.-7. maj 2017 og inviter din familie med.






Landsmødet 2018

Landsmødet i 2018 afholdes på Emmaus galleri og kursuscenter, Højskolevej 9, DK-4690 Haslev

I weekenden den 25.-27. maj 2018. Sæt kryds i kalenderen allerede nu.



Fra den finske kirke

Satu Jørgensen fra den finske menighed fortæller, at der er en række arrangementer her op til jul.

Finsk messe og julesang
17.12. klo 14.00: De smukkeste julesange og kirkebasar i den Svenske Kirke.

Adresse: Svenska Gustafskyrkan, Folke Bernadotte Allé 4 (ved Østerport station).

17.12. klo 14.00 Kauneimmat Joululaulut ja basaari Ruotsalaisella kirkolla.

24.12. 15:00 juleaftensbøn i den Svenske Kirke. Adresse: Folke Bernadotte Allé 4 (ved Østerport station).

24.12. klo 15.00 Jouluaaton hartaushetki Ruotsalaisella kirkolla. Os. Folke Bernadottes Allé 4, (ved Østerport station).

Lämpimästi tervetuloa! Hjerteligt velkommen, Den Finske kirke i Danmark 

http://www.suomi.dk/kirkko/






Her finder du os:

Facebook:

Vi har en hemmelig gruppe, som findes på adressen:

https://www.facebook.com/groups/114844692056898

Du kan også finde gruppen ved en søgning på facebook, hvor du skriver finnebørn i søgefeltet.

 

Vi har en hjemmeside på adressen:

Finnebarn.dk

 

Trine Daimi Kalliomäki

Træffes på mail: trine@trinedaimi.dk, telefon: 23 98 04 00

eller på adressen: Brobergsgade 16, 4 th, 1427 Københavmn K

 

Trine Daimi Kalliomäki

I redaktionen: Trine Daimi Kalliomäki, Rene Vainö Väyrynen.

Nyhedsbrev juli 2016

 

Haderslev 2016.07.16.

 

 

Kære medlemmer og andre modtagere af brevet.

 

Som jeg ”truede” med i juni-brevet, nemlig at jeg måske ville sende endnu et brev, det går nu i opfyldelse, men så er det også uigenkaldeligt slut.

 

Den nye bestyrelse med formanden Trine Kalliomäki i spidsen er jo præget af ungdommens gå-påmod, hvilket bl.a. giver sig udslag i nye måder at arbejde på, fx med elektroniske breve.

 

Derfor følgende opfordring til alle modtagere af brevet:

 

HVIS du i fremtiden er villig til at modtage breve fra finnebørnsforeningen på din computer, bedes du sende en mail til Trine Kalliomäki med fx følgende ordlyd:

”Jeg vil gerne modtage brevene fra foreningen elektronisk.”

Du kan naturligvis også selv digte en tekst, blot skal det tydeligt fremgå, at du i fremtiden giver afkald på papirbrevene, som postvæsenet besørger.

 

Trines mailadresse er: trine@trinedaimi.dk og når du sender mailen får Trine jo automatisk din mailadresse i afsenderfeltet.

 

De medlemmer, som ønsker det gammeldags brev, behøver egentligt ikke at gøre noget, men man kan da godt sende et postkort til Trine med ønsket om, at man vil fortsætte med at modtage meddelelser og breve med posten, så hun på den måde kan få en hilsen fra alle medlemmerne.

 

Postadressen er:   Trine Daimi Kalliomäki

Florensvej 16 I th.

2300 København S

De elektroniske breve vil betyde en væsentlig besparelse i portoudgifterne, selv om den seneste ændring pr. 1. juli ikke ramte os særligt hårdt. Breve til medlemmerne i Danmark er uforandret 16 kr., mens brevene til Finland og Sverige steg med én kr. og brevet til Jeanette Shaw i Californien blev endda 2 kr. billigere!

 

En tidligere kollega fra min gamle skole kom en dag med 3 breve, som en ældre dame i hendes nabolag havde vist hende. De var fra en finnedreng, som havde været hos en familie, hvor hun var ”ung pige i huset” under krigen, men han var blevet sendt hjem igen. Hans Navn var Pentti Heikkinen. Reijo Pajuoja har søgt efter ham i Finland, men der findes ingen person med det navn i hele landet, så enten er Pentti udvandret (til Sverige?) eller han er død, så den forbindelse blev ikke genoprettet. Det har Reijo ellers klaret i næsten 50 andre tilfælde!

 

Jeg fik lov til at bruge brevene i et medlemsbrev, så de er med her.

Det første fra december 1945 er skrevet af forældrene på maskine, og det er desværre ret utydeligt. Nederst har jeg sat hilsenen, som var skrevet i en bog (”Søndag” af Ester Ståhlberg), som var med brevet som gave til den nu gamle dame, som Pentti kaldte ”tante Hanne”, selv om hendes rigtige navn var Elisabeth. De to andre er skrevet af Pentti og er illustreret med fine, farvelagte tegninger, som jeg dog har valgt at gengive i sort/hvidt.

 

Fra Reijos bog ”Som krigsbarn i Danmark” har jeg til dette mit sidste brev valgt en rørende historie, som helt klart viser det vanskelige valg, som de to hold forældre i Finland og Danmark havde, når de skulle afgøre, om barnet skulle hjem til Finland eller måske blive i Danmark.

 

Om Reijo selv er der også et stykke, hvor han dels fortæller lidt selv, men det er hovedsageligt andre, som har givet bidrag til teksten.

Der er også 3 billeder – desværre lidt utydelige, og jeg kan ikke helt få den tilhørende tekst til at passe med billederne 1 og 2, mens billede 3 viser Reijo på talerstolen.

 

Min trofaste leverandør af stof fra Sverige, Tapani Rossi fra Höör i Skåne, har blandt meget andet sendt følgende to beretninger:

 

Først er det Gustav Tallqvists positive minder om rejsen til Sverige.

De andre drenge derhjemme i Finland har da også været misunderlige på Gustav og hans to brødre, som fik lov at rejse i sommeren 1943.

Dernæst er det artiklen ”Skyldiga att minnas historien”, hvor der er en løftet pegefinger over for de mange, som kritiserer de mange flygtninges ankomst til Europa i disse år, for vi blev jo selv modtaget med åbne arme i både Sverige og Danmark dengang i fyrrerne.

 

Hvor meget flygtningestrømmen er steget fra 2014 til 2015 vises i nogle diagrammer, hvor der meget tydeligt fremgår, at Finland procentvis har taget mange flere flygtninge end tidligere, men som det fremgår af artiklen, så modtog Finland i 2014 forholdsvis langt færre flygtninge end de andre nordiske lande, hvor især Sverige var førende, så den kæmpemæssige forøgelse på næsten 800 % fortæller ikke det reelle antal flygtninge.

 

En finsk opfindelse, ”babykassen”, er efterhånden blevet efterlignet i flere lande. Babykassen fik sin start i slutningen af 1930’erne, så jeg har nok ikke haft lejlighed til at nyde godt af den, men måske nogle af jer, som er født lige omkring 1940?

 

Vores nye formand, Trine Kalliomäki, har mange jern i ilden, idet den nye udgave af Politikens rejsebog: ”Turen går til Finland” er redigeret og omskrevet af hende, ligesom hendes hjemmeside vidner om et travlt arbejdsliv! I bogen omtales bl.a. seværdighederne i Tampere, hvoraf 4 nævnes i medsendte artikel.

 

Så bliver der også plads til lidt mere statistik og oplysninger om Finland fra det hæfte, som blev udleveret til alle ved mødet i den finske ambassadørs bolig d. 11. april.

 

Fra dette møde sender jeg også nogle billeder, som dels viser et udsnit af deltagerne, samt de personer, som forelagde emnerne til festligholdelsen af Finlands 100 års selvstændighed i 2017.

 

For at udfylde den sidste halve bagside sætter jeg et lille notat fra Politiken om det sædvanlige verdensmesterskab i koneløb!

Det finder hvert år sted i Sonkajärvi, og jeg har vist nævnt det hvert år

i medlemsbrevene!!

 

Helga sender en hilsen og tak til deltagerne i Rudbøl for blomstergavekortene, som hun fik sendt til sin 80 års fødselsdag af Anja Olsen.

 

Med venlig hilsen til jer alle – og tak til de mange, som i de seneste måneder har sendt rosende ord om medlemsbrevene.

 

Forhåbentligt ses vi igen ved møderne.

 

Kai

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nyhedsbrev juni 2016

Haderslev 2016.06.01.

 

Kære finnebørn og andre modtagere af brevet.

 

Det er med meget blandede følelser, at jeg går i gang med dette brev, idet det sandsynligvis bliver det sidste fra min hånd til alle I mange medlemmer, hvoraf nogle har været med igennem næsten 24 år, siden vi stiftede foreningen d. 6. december 1992 her i Haderslev.

 

De ”blandede følelser” er dels lidt vemod over, at det nu er slut med den del af mit liv, men nok mest lettelse over ikke mere at behøve at spekulere på, om jeg nu kan skaffe relevant stof nok til det næste brev, for det er blevet sværere og sværere i de seneste år – der findes vist ikke meget nyt stof om finnebørn, så jeg har ofte taget tilflugt i at bruge artikler fra min gode ven i Skåne, Tapani Rossi, men det er jeg blevet bebrejdet for – enkelte ønsker åbenbart ikke at læse svensk. Det samme gjaldt artiklerne fra arkivet i Tønder om finnebørnene derude – det var måske for meget fra et lille område.

 

Helt slippe for Tapani Rossi kan I nu heller ikke denne gang, for i den svenske avis HBL var der et længere interview med Tapani, og der var også billeder af ham både fra krigens tid, og hvordan han ser ud i dag. Tapani har samme lyse syn på vores evakuering dengang, som de fleste danske finnebørn også har, nemlig at man gjorde det rigtige i at sende os i sikkerhed i Sverige og Danmark.

 

Reijo Pajuoja har givet mig lov til at tage stykker fra hans bog ”Som krigsbarn i Danmark”, for den rummer mange beretninger om hjemvendte ”finnebørns” liv i Danmark, og dem har jeg så sendt adskillige af i de seneste år.

 

Jeg kender ikke det præcise antal breve, som jeg gennem de næsten 24 år har sendt ud, men et nogenlunde gæt vil nok være noget over 200 breve (8-10 pr. år), og da brevene næsten altid har været på 15 A4-ark trykt på begge sider, så må det blive over 6.000 sider til de medlemmer, som har været med længst, og af dem er der endnu 7 af de 12, der var med fra starten, når jeg regner mig selv med.

 

Nu er jeg så spændt på, hvordan den nye bestyrelse vil fortsætte arbejdet i foreningen – om der fortsat vil komme medlemsbreve jævnligt, eller om vi skal have kopimaskinen solgt for den bedst mulige pris, men hvis kontakten til medlemmerne udelukkende skal foregå pr. computer, så er der nok desværre en del medlemmer, som mister forbindelsen til foreningen – vi finnebørn er jo lidt halvgamle, og ikke alle har en computer, mens 2. og 3. generation sikkert føler sig hjemme på internettet. Men som det står i Airi Jensens referat fra generalforsamlingen, så er den nye bestyrelse indstillet på at ”bevare ånden i foreningen”, og med det løfte håber jeg, at kontakten også kan fortsætte på ”den gammeldaws facon” til de medlemmer, som ikke kan tage imod elektronisk post.

 

Jarmo fortsætter i bestyrelsen som ”finnebarn”, og selv om det også står i referatet, så vil jeg lige nævne de 4 andre medlemmer. Niels-Ivar Eriksen (5560 Årup) fortsætter, mens de 3 nye er: Trine Daimi Kallio-mäki (2300 København S), Katja Wass (2200 København N) og René Väyrynen (4700 Næstved). De 3 førstnævnte er 2. generation, mens René er 3. generation. Trine blev valgt til formand.

Suppleanterne blev de to øvrige søstre Kalliomäki, nemlig Liselotte og Vivi fra 2700 Brønshøj og 5230 Odense M.

 

Ved starten i 1992 var bestyrelsen et rent sønderjysk foretagende. Da Helmi på et tidspunkt ønskede at træde ud, fik vi en vestjyde (Jaakko Kettunen) med, men nu bliver det flertal i bestyrelsen på Sjælland.

 

Den nye bestyrelse og jeg vil lave en slags ”overtagelsesforretning” så snart som muligt, men da vi forsøgte at finde en dato, viste det sig, at det ikke kunne blive før engang i midten af juli!! Jeg kunne ikke før i midten af juni, René er ved militæret og skal udstationeres 3 uger i Litauen og derefter skulle Niels-Ivar til Finland, så vi kunne ikke

samles før engang i midten af juli, men vi nåede dog frem til, at kopimaskinen kunne blive stående her i Haderslev indtil videre, så måske kommer der endnu et brev fra min hånd foruden dette.

 

Der skal som sædvanligt nogle praktiske informationer med i brevet,                                                                                     bl.a.         Maija Liisa Hansen har fået ny adresse, idet hun nu bor på

Odinsvej 88, men det er stadig i 4700 Næstved.

 

Desuden har Niels-Ivar Eriksen været nødt til at ændre datoen for lørdagsmødet i Rørup i efteråret. Det er nu allerede d. 8. oktober og ikke d.15., at vi ses på Fyn.

Og endnu en kort meddelelse: Der er endnu 8 medlemmer, som ikke har betalt kontingent for 2016, og de får en ekstra påmindelse her i brevet.

 

Årsmødet i Rudbøl blev desværre kun med 36 deltagere. Det var dog en smule flere, end vi kunne mønstre på Liselund for et år siden – da var vi 31 deltagere. Måske var Rudbøl alligevel for afsides, men det var jo et medlemsønske, at man gerne ville se nye og anderledes steder, hvilket passede med Rudbøls beliggenhed. 14 deltagere kom allerede fredag hen på eftermiddagen, og et enkelt par havde besluttet at lave turen om til en miniferie, idet de blev helt til tirsdag. Der er da også mange spændende turistmål i netop denne landsdel. Hvor årsmødet i 2017 bliver, får vi sikkert som sædvanligt besked om kort efter nytår.

 

Selve mødet skulle naturligvis være forløbet efter den sædvanlige plan, men det viste sig, at min formandsberetning desværre lå derhjemme i den lille stak papirer, som jeg ikke tog med! Derimod blev regnskabsforelæggelsen godkendt, og begge dele kan man nu læse og blive orienteret om her i brevet. Desuden var de sædvanlige punkter ”indkomne forslag” samt ”valg” på dagsordenen. Det sidste punkt var naturligt nok det, der gav mest debat, idet jeg forlod posten som formand i utide, men jeg har simpelthen mistet energien til at arbejde videre.

 

Endnu en ting viser, at det er på høje tid, at jeg træder tilbage! Jeg genbruger altid ”skelettet” til programmet fra det foregående år, men denne gang havde jeg ikke fået rettet alle datoerne, så det viste sig, at søndagsprogrammet først skulle foregå d. 14. juni – vi gjorde alligevel, som om det var d. 29. maj!

 

Jeg forlader absolut ikke jobbet i skuffelse, men efter næsten 24 år som formand er jeg kørt træt. Måske har jeg været for dårlig til at uddelegere noget af arbejdet til andre, selv om Jarmo altid har været med til at tage beslutningerne, men det hænger vist sammen med mit tidligere job som viceskoleinspektør, for da var det ofte sådan, at jeg

selv gjorde arbejdet, idet jeg så var sikker på, dels at det blev gjort, men måske mest, at det så blev gjort sådan, som jeg ville have det.

Egoistisk? – ja måske.

 

Trods fejl og mangler i tidens løb, gjorde de tilstedeværende finnebørn mig den glæde og ære at udnævne mig til æresmedlem. Jeg er stolt nok over det til at sende en kopi af diplomet med her i brevet.

 

Rudbøl Grænsekro viste sig at være et udmærket spisested, men værelserne var af temmelig varieret kvalitet. Især enkeltværelserne var lige små og ubekvemme nok, men til gengæld fik en mor og datter tildelt brudesuiten med stor dobbeltseng og masser af udenomsplads!

 

Hvad resultaterne af generalforsamlingen blev, kan I læse i referatet, som er med her i brevet.

 

En af de sidste opgaver, jeg havde som formand, var at deltage i et møde d. 7. april i den finske ambassadørs embedsbolig. Emnet for mødet var, hvordan fejringen af ”Finlands 100 års selvstændighed” i 2017 skulle foregå.

 

Ambassadør Ann-Marie Nyroos bød velkommen, hvorefter der var et meget lækkert ”ta´selv bord” – vistnok med hovedsageligt finsk mad, flere slags laks og nogle salatsammensætninger, som faldt meget fint i min smag! Dertil kunne man få hvidvin eller andre drikkevarer.

 

Derefter fortale en repræsentant fra det finske udenrigsministerium, Pekka Huhtaniemi, på engelsk om den planlægning, man havde foretaget i Finland og også noget om det, man fra finsk side ville lave i udlandet, bl.a. vil der komme en balletforestilling i København med den finske nationalballet.

 

Fra dansk side var det formanden for Dansk/finsk Forening, Fritz Schur, som skulle fortælle om, hvad man ville lave i Danmark – det var ideer til det punkt, jeg havde troet, mødet var indkaldt for – men Fritz Schur slog meget hurtigt fast, at de allerede havde så mange planer, så de havde disponeret over alle de penge, som var til rådighed – yderligere forslag var overflødige! Så mødet var lidt overflødigt, men det var da spændende at høre, hvad der var planlagt.

 

Ved afslutningen af mødet stod der en pose med diverse ting til hver deltager. Bl.a. var der et lille hefte med statistiske og historiske oplysninger om Finland. Fra det hefte har jeg plukket nogle sider, som er med her i brevet. HVIS jeg når at sende et brev mere, kommer der flere sider fra heftet.

Egentligt burde de være med farver som i originalen, men jeg valgte at spare, så I må nøjes med sort/hvide gengivelser.

 

Om der i finnebørnsforeningen skal laves noget særligt ved 100-års fejringen, bliver igen en opgave for den nye bestyrelse! Selve dagen er jo d. 6. december, men i Finland bliver der lavet arrangementer hele året, så vi er naturligvis heller ikke bundet af den bestemte dato.

 

Der ventede egentligt endnu en enkelt opgave til mig i finnebørnsforeningen. For et par uges tid siden fik jeg en invitation fra Brita Stenius-Aarniala (Brita var med ved årsmødet på Liselund i 2015) om at komme til Helsingfors d. 22. september, når internetudstillingen om finnebørn og krigsbørn skal åbnes officielt, men da Helga og jeg skal til Finland i starten af juli for at fejre min storebrors 85 års fødselsdag, så har jeg droppet turen i september, idet rejsen til mødet var for egen regning, ligesom alle andre møder i udlandet har været det. Meningen var, at jeg skulle fortælle om finnebørnsforeningens opståen, virksomhed og dens mulige fremtid, men det bliver nu klaret på følgende måde:

Jeg skriver den ønskede beretning, sender den til Pia Pannula Toft i Søborg. Pia oversætter til finsk og læser den op ved mødet!

 

Det er Pia, som har foretaget indkodningen af de artikler, som medlemmerne i tidens løb har modtaget i brevene, så hun skal naturligvis være med i Helsingfors d. 22. september. Pia har også deltaget i et møde på Liselund for et par år siden.

 

Terttu Andersen (4700 Næstved) har oversat et par artikler fra finsk til dette brev. Artiklerne fik jeg af Seppo Jensen (4771 Kalvehave) ved mødet i Hedehusene, men heldigvis kunne jeg straks give dem videre til Terttu, som nu har klaret opgaven med oversættelsen.

 

Dagbladet POLITIKEN har igennem mange år – faktisk mindst lige så længe, som jeg har holdt den – haft en lille klumme på bagsiden om søndagen.

 

Overskriften var ”Oh Danmark”, og indholdet var små stykker fra forskellige aviser, hvor der var opstået ufrivillige misforståelser, som ofte var morsomme, når fx et ekstra bogstav sneg sig ind (et e i dette stykke fra Lolland-Falster Tidende):

 

                                  ET HELD AT HUN KOM FORBI.

Vandet til slukningsarbejdet blev hentet fra en lille dame ved gården.

 

Eller:

MEN DET ER NOK OGSÅ LØGN.

Anna Castberg har tidligere fortalt, at hun var søn af en engelsk premierløjtnant.   (fra Jyllands-Posten).

 

I Ærø Folkeblad stod der engang:

         

Der er taget fingeraftryk af et fodspor af gerningsmanden.

 

Politiken har nu standset klummen som fast indhold på bagsiden, men alligevel ikke helt, for en søndag i maj havde de lånt et tilsvarende

stykke fra en finsk avis. Naturligvis er overskriften ”Oh Suomi”, og jeg håber, at de finskkyndige kan more sig lidt over de enkelte stykker – desværre rækker min sproglige evner ikke så langt!

 

I ønskes alle en god sommer.

 

                          Kai

 

Med venlig hilsen til alle

Nyhedsbrev maj 2016

 

Haderslev 2016.04.04.

 

 

Kære medlemmer og andre modtagere af brevet,

 

  1. Der er allerede tilmeldt en del medlemmer til årsmødet i Rudbøl, men der er stadig plads til mange flere (kroværten påstår, at han har 300 sengepladser!).

 

Det er vigtigt, at I skriver på tilmeldingssedlen, om I ønsker et ekstra døgn (fredag til lørdag eller søndag til mandag) ligesom I naturligvis skal skrive, om I ønsker et værelse uden at skulle forcere trapper.

HVIS du kommer alene, og godt vil dele værelse med en anden, uden at du har fundet en værelseskammerat, så skriv også det på sedlen.

 

Desuden vil jeg meget gerne have tilmeldingen skriftligt, evt. vedhæftet på en mail, så jeg er sikker på, hvem der kommer – et par stykker har ringet, men dem har jeg endnu ikke registreret – jeg venter på sedlen!!!

Husk endelig at sende som B-post. Det er blot 8 kr. mod 19 kr. som A-post – og jeg har erfaring for, at det oftest går lige så hurtigt med B- som med A-post!

 

Som nævnt i martsbrevet blev tilmeldingsfristen udskudt til d. 24. april,

så der er lidt tid at løbe på endnu, men jeg be´r jer:

 

LAD VÆRE MED AT UDSÆTTE TILMELDINGEN TIL SIDSTE ØJEBLIK!

 

Mødet i Hedehusene forløb på sædvanlig god måde. Jeg blev lidt overrasket, da de to Marianner (Lyngbye og Larsen) havde forberedt min afsked som formand med taler og gaver! Det siger jeg naturligvis mange tak for – men det får mig ikke til at ændre mening – jeg slutter som formand ved generalforsamlingen d. 28. maj, og så venter jeg stadig på, at nogen (finnebørn eller efterkommere) melder sig som kandidater til at overtage foreningen.

 

Den foreløbige dagsorden er med her i brevet, men det har jo ikke været muligt for mig at sætte navne på de ledige poster

 

I Hedehusene nævnte Niels-Ivar, at han lige som i efteråret 2015, også ville lave lørdagsmødet i 2016 i RØRUP SOGNEHUS på Fyn. Han havde forhåndsreserveret lørdag d. 15. oktober, og da der ingen indvendinger var mod den dato, så blev det vedtaget.

 

På grund af den sørgelige begivenhed som jeg har måttet skrive om allerførst i brevet, så er der afbud fra søstrene Berlin, som ellers havde meldt sig til som de første, idet jeg fik deres seddel allerede d. 18. februar. De var henvist til at bruge DSB, og de havde derfor bestilt overnatning fra fredag til lørdag her i Haderslev, så de kunne køre med Helga og mig til Rudbøl, men nu er der altså pladser ledige til andre, som også er henvist til toget. Hold jer ikke tilbage – der er plads til 3 i bilen, og vi kan også have 3 som liggende gæster.

 

Brevet vil være lidt tyndere til de fleste, idet 23 medlemmer desværre skal have en påmindelse om manglende kontingent for 2016. Det vil være rart både for mig og den kommende nye bestyrelse, at kontingentet er betalt for alle, inden andre skal overtage jobbet!

 

Foreningen har modtaget en meget fornem invitation fra Finlands ambassadør Ann-Marie Nyroos. Som endnu fungerende formand blev den sendt til mig, så jeg vil på foreningens vegne deltage i mødet d.7. april i ambassadørboligen på Grønningen 11 i København, men ved eventuelle kommende møder om Finlands 100 års jubilæum, må et medlem af den nye bestyrelse træde til, og måske vil det til den tid være praktisk og formålstjenligt, at vedkommende kan tale finsk!?

 

Mødet gælder som skrevet planlægning af festligheder i anledning af Finlands 100 års selvstændighed. Det skete, som I alle ved, d. 6. december 1917, efter at Finland havde været en del af Rusland siden 1809. Selv om den nyvalgte finske rigsdag erklærede Finland for et selvstændigt land, så blev der ikke fred i landet af den grund, idet der netop i de år havde været revolution i nabolandet Rusland, hvor kommunisterne havde afsat zaren og taget magten. Der udbrød en heftig borgerkrig i Finland, som endte med, at Finlands hvide styrker under ledelse af Mannerheim vandt kampen mod ”de røde” = kommunisterne, som gerne ville have indlemmet Finland i det nye Sovjetunionen.

 

Borgerkrigen eller ”indbyrdeskrigen”, som den også kaldes, blev skildret på en udstilling i ”Arbejdermuseet” i København i 2008, hvor jeg havde lejlighed til at se den. Oplevelsen var skræmmende, idet billeder og beskrivelser var meget voldsomme, hvilket vedlagte artikel fra Weekend-avisen, som Berlingske Tidende udgiver, også viser.

Jeg har haft artiklen liggende i alle årene, siden den blev trykt i avisen, men har ikke kunnet få mig til at sende den ud pga. det brutale billede, men den historiske sandhed er jo, at Finland måske er det europæiske land med den mest blodige ”fødsel” – det er nok kun Jugoslaviens opløsning i de mange nye lande på Balkan, som man kan sammenligne med.

 

Det var nødvendigt at skære avissiderne op i spalterne for at jeg kunne få plads til det hele i nogenlunde sammenhæng – derfor det sammenklistede resultat!

 

Ved mødet i Hedehusene fik foreningen et nyt medlem, idet Seppo Jensens datter meldte sig ind. Hun bor dør om dør med Seppo, og hendes navn og adresse er:

Ulla Røngaard

Ny Vordingborgvej 3

4771 Kalvehave

For en måneds tid siden meldte endnu et nyt medlem sig, nemlig:

Merete Engell

Ordrupvej 49 II. 203

2920 Charlottenlund

Meretes mor var ”finnebarn”, men hun døde tidligt, idet hun blot blev 51 år gammel. Merete er sygeplejerske og har arbejdet mange steder i verden udsendt af ”Læger uden Grænser”. Om sine oplevelser der har hun skrevet bogen ”Sygeplejerske i verdens brændpunkter”.

 

Mens jeg er ved bøger, kan jeg da også skrive, at Tapio Juhls bog ”De gode hensigters tid” nu er på bibloitekerne, så man ikke behøver at købe den selv, men hvis man gerne vil have den i sin samling, så kan den fås hos Tapio. Prisen er 200 kr. og så kommer der nok porto til (ca.30 kr.)

 

Fra Reijo Pajuojas bog ”Som krigsbarn i Danmark” har jeg valgt historien, som Leila Koskinen har fortalt. Overskriften er ”Som Frimands egen datter.” Særlig indledningen glæder mig, idet Leila skriver, at de andre misundte dem, der fik lov at komme af sted! Og i det hele taget er det en positiv beretning i modsætning til de mange negative historier, som man af en eller anden grund helst skriver om i Sverige.

 

Så er der et par sider, som de fleste nok kender det meste af i forvejen, men en sammenhængende, historisk oversigt over, hvornår og hvordan vi kom herned, og hvem der organiserede det hele, kan vel ikke skade.

 

Fra 1. juni får Marianne Lyngbye ny adresse, idet hun og Ole flyttet fra 4340 Tølløse til                                  Konsul Beyers Allé 28 st.th

4300 Holbæk

Holbæk er i forvejen den by, hvor der bor flest medlemmer fra finne-børnsforeningen, og Marianne bliver det tredje medlem, som bor på Konsul Beyers Alle!!

 

Og til allersidst må I have mig tilgivet, at jeg endnu engang sender noget om det finske skolevæsen, men når nu en person med stor indsigt i såvel danske som finske skoleforhold skriver så rosende om det finske skolesystem, så kan jeg som skolemand i 40 år i Danmark ikke lade være med endnu engang at sende de rosende ord om Finland ud til alle medlemmerne.

 

Næste brev vil blive sendt så hurtigt som muligt efter generalforsamlingen – og det bliver så det sidste fra min hånd. I løbet af årene siden foreningens start d. 6. december 1992 er det blevet til minimum 200 breve – jeg kan ikke sige det præcise antal, men i mange år har der været 9-10 breve hvert år.

 

Med venlig hilsen

 

Kai

 

 

P.S. Aprilbrevet, som var formet som et lille hefte, fik rosende omtale i Hedehusene, men det er dette brev ikke egnet til!

 

Nyhedsbrev marts 2016

 

Haderslev 2016.03.02.

 

 

Kære finnebørn og andre modtagere af brevet.

 

Brevet starter med et par oplysninger, som kan være vigtige for de medlemmer, som har tænkt sig at komme til årsmødet på Rudbøl Grænsekro d. 28.-29. maj.

 

Efter lidt mailkorrespondance med værten på Rudbøl Grænsekro (jeg kender ham kun under hans fornavn Poul), er det lykkedes at få tilmeldingsfristen udsat lidt. Oprindeligt ville han have deltagertallet senest 1.april, men nu accepterer han en lidt senere dato, nemlig så han kan have tallet senest en måned før mødet, som jo er d. 28.-29.maj. Derfor sætter jeg nu sidste tilmeldingsdag til lørdag d. 24. april, så jeg har et par dage i den følgende uge til at lave listen klar.

 

Desuden blev det aftalt, at de deltagere, som ønsker en ekstra dag (overnatning med morgenmad + middag) for 448 kr., også betaler til mig, så jeg kan afregne med værten samlet for alt og alle. Jeg vil tillade mig at runde beløbet op til 450 kr. så jeg ikke behøver at tænke på mønter. Den ekstra dag kan være enten fra fredag til lørdag eller søndag til mandag, eller måske begge dage, hvis man vil bruge mere tid på egnens seværdigheder. (Så bliver det 900 kr. ekstra pr. person!)

 

Skriv på de nederste linjer på tilmeldingssedlen, hvis I ønsker at tage det ekstra døgn med, og hvis du ikke ønsker at bo på kroen, men på campingpladsen, så skriv også det på tilmeldingssedlen, men du skal selv afregne den del af opholdet med campingpladsværten.

 

Med i brevet er også forklaring på årsagen til den mærkelige grænse, som findes i Rudbøl – ”Verdens mærkeligste og mest retfærdige grænse”. Den grænse kan man takke Anton Nielsen for!

 

De, der var med ved årsmødet i 2008 på ”Den gamle Grænsekro” lidt nord for Christiansfeld, husker måske en lignende historie derfra. Da Danmark havde tabt krigen i 1864, blev grænsen flyttet nordpå, men den daværende krovært ønskede at forblive i Danmark, så efter god beværtning på kroen til grænsedragningskommissionen, lykkedes det for ham at få grænsen tegnet ind på kortet, så hans kro kom til at ligge i en ”lomme” ned i Tyskland, så der var tysk både øst, vest og syd for kroen, men altså fast forbindelse til Danmark mod nord.

 

 

Der er kommet et par adresseændringer:

 

Reijo Hiltunen, som tidligere boede på Erantisvej 3 i 2970 Hørsholm, er flyttet til

Højmose Vænge 5 st. th., men det er stadig i Hørsholm.

 

Også Rolf Selin, som bor i Finland, har fået ny adresse, så i fremtiden kan han og hans hustru Berit træffes på

Mörskomsväg 18

00650 Helsingfors

 

Der er desværre 4 medlemmer, som ønsker at forlade foreningen.

Det er Martti Paloposki, 7000 Fredericia, Raija Rasmussen, 7700 Thisted, Bjarne Mattila, 8660 Skanderborg og Raija Ahlgren, Helsingfors.

 

Der er desværre også 29 medlemmer, som endnu ikke har betalt kontingentet for 2016, men det kan sikkert for nogles vedkommende klares, når vi ses til mødet i Hedehusene d. 19. marts.

 

I Sverige holder ”Riksförbundet Finska Krigsbarn” årsmøde i Göteborg. Mødet er beregnet for alle nordiske krigsbørn fremgår det af overskriften, altså også danske ”finnebørn”. Jeg har tidligere været med til nogle af deres møder, men ikke denne gang. Hvis en eller flere af vore medlemmer vil tage af sted, vil jeg bede dem om at overbringe hilsner fra os i Danmark.

 

Alle I, som er mere eller mindre eksperter (mere end jeg!) på internettet, kan have meget fornøjelse af at søge på ordet ”finnebørn”. Der vil så dukke artikler i hundredvis op, idet alt, hvor ordet ”finnebørn” er nævnt, vil være med på listen. Hvor mange artikler, der er omtalt, har jeg ikke tal på, for der er mange ”gengangere”, idet fx Marianne Larsens bog ”Finnebørn – et stykke Danmarkshistorie” bliver nævnt flere gange.

 

Jeg har plukket nogle af dem ud, bl.a. om Hillevi Pedersen (2680 Solrød), og også nogle lidt længere stykker om finnebørn, som ikke er medlemmer – sandsynligvis er de kommet tilbage til Finland igen. Det er søskendeparret Toivo og Taisto Vuollet, som begge kom til Roskildeegnen, hvor Taisto kom på Engvanggård i Gundsø, mens Toivo kom på en anden gård, nemlig Korskærgård. Stykket er fra Stenløse Sogns Årsskrift februar 1994.

 

Også artiklen ”Finlandshjælpen” (skrevet af Aage Trommer) er fra Stenløse arkiv. Det støder mig lidt, at der bliver brugt ordet ”Finlandshysteri”, om den vilje, der var i Danmarks befolkning for at hjælpe Finland dengang under krigen. Iflg. artiklen skulle det være Aksel Larsen, som lancerede ordet, men hans sympati var jo også på den anden side af fronten!

 

 

Fra en person, som ikke er medlem (endnu?) har jeg modtaget to billeder. Hendes mor var finnebarn, men hun døde for flere år siden. Måske kan nogen genkende eller erindre noget om billedet med de mange børn på? Omtrent i midten lidt bag ved den første række børn, sidder en person, som kunne være ”julemand”, så det er måske taget ved en julefest, hvor mange finnebørn var til stede.

 

Det andet billede af et skib er på bagsiden forsynet med påskriften ”Finlands dampskib”. Jeg har et billede af ”Arcturus”, som bragte tusinder af børn fra Åbo til Stockholm (vi, der kom til Sønderjylland, sejlede med den), men jeg synes ikke, at skibet på billedet her helt ligner det andet billede, jeg har af ”Arcturus”, så måske er det det andet skib ”Ariadne”, som også var indsat på samme rute?

 

Det ville være dejligt, hvis nogen kunne hjælpe!?

 

Billedet på bagsiden fik jeg sendt af en lærer på Skovskolen, som er en afdeling af Københavns Universitet. Hun var faldet over billedet med de to finnebørn ved gennemsyn af en billedsamling, som de havde fået af den tidligere ejer af stedet, og i stedet for at smide dem ud, sendte hun dem til mig. Fornuftigt gjort!

 

Som sædvanligt må jeg supplere brevet med lidt stof fra min gode ven Tapani Rossi i Skåne. Jeg var nødt til at se efter i min svenske ordbog, hvad ”skakande” betød, og der stod ”rystende”, og man forstår, at lotterne i Haparanda var rystede, da de så børnene.

Den anden artikel fra Tapani fortæller om en af de talrige velgørenhedsarrangementer, som man lavede i både Sverige og Danmark, og navnet Jussi Björling er vist stadig kendt af mange.

 

Der blev også plads til et par spalter fra Tønder-arkivet fra september 1943. Da var de fleste af de ca. 60 finnebørn derude fra marskegnen sendt tilbage, så der blot var 4 tilbage.

 

På samme side satte jeg en lille stump fra den lokale avis ”JyskeVestkysten” om nutidens flygtningeproblemer i Finland, og der er lidt mere om samme emne på bagsiden.

 

En tidligere flygtning, Bertolt Brecht, måtte i 1933 rejse til Danmark på grund af nazisternes magtovertagelse i Tyskland, og senere (efter 9. april 1940) gik turen til Sverige, men da hans opholdstilladelse blev inddraget pga. svenskerne ”respekt” for Tyskland, så endte Brecht i Finland, hvor han skrev teaterstykket ”Puntila og hans tjener Matti”. Helga og jeg var så heldige at få teaterbilletter til stykket i julegave, og dem indløste vi i slutningen af februar. Se den og få jer en god latter!

 

Med venlig hilsen til alle

og på gensyn først i Hedehusene og senere i Rudbøl!

 

Kai

 

P.S. Jeg efterlyser navne på medlemmer, som vil overtage formandsposten og hjemmesidearbejdet, idet jeg fratræder bestyrelsen, mens Jarmo godt vil blive i bestyrelsen, men han vil gerne overlade arbejdet med hjemmesiden til andre!

Nyhedsbrev februar 2016

Haderslev 2016.02.10.

 

Kære medlemmer og andre modtagere af brevet.

 

Så lykkedes det endeligt! Efter mange mails og telefonsamtaler med mange forskellige steder i landet, hvor vort årsmøde kunne finde sted i maj 2016, traf Jarmo og jeg d. 18. januar en aftale med værten på

 

RUDBØL GRÆNSEKRO.

 

Rudbøl ligger i det allersydvestligste hjørne af Danmark. Jeg ved godt, at vejen bliver lang for mange, men stedet er nyt og spændende, og prisen for ophold med fuld forplejning fra lørdag ca. kl. 11 og et døgn frem forekommer mig at være rimelig. Andre har i mange år kørt den modsatte vej til Sjælland.

hjørne

Der er et kort over det sydvestligste af Sønderjylland, så man kan se, hvordan Rudbøl ligger i forhold til Tønder, og ved siden af er et kort over dobbeltbyen Rudbøl – den tyske del kaldes også Rosenkranz.

På bagsiden er en række billeder, som Helga tog på vores rekognosceringstur, og dem satte hun så siden sammen til den viste collage.

Jeg tillader mig at ofre farvesider til både kort og billeder.

 

For ca. 20 år siden havde vi årsmødet på Emmerlev Klev Strandhotel, som ligger 10-12 km længere mod nordvest, så vi har været på de kanter tidligere.

 

Mødet kommer til at strække sig fra lørdag d. 28. maj ca. kl. 11 til søndag d. 29., hvor vi slutter med en solid brunch, som kan strække sig over 2 timer fra kl. 9 til 11.

 

Tilmeldingssedlen er med her i brevet, og der er også en kopi, som du bedes tage med til mødet, for så har du også straks programmet!

 

Man kan tilkøbe sig et ekstra døgn (overnatning og halvpension) for 448 kr. pr. person. Det betyder, at man kan komme allerede fredag hen på eftermiddagen, få dagens middag + overnatning, eller blive efter mødet om søndagen, få middag og overnatning til mandag morgen, hvor der er morgenmad med i prisen.

 

Det vil være formålstjenligt, hvis man i de følgende måneder kontakter andre, som måske vil være med til mødet, om samkørsel, så de mange, som jeg forventer vil komme fra de østlige øer, kan komme frem så billigt som muligt. Hvis enkelte ikke kan få plads i en bil, så kan vi have op til 3 boende her i Haderslev. Så skal man om fredagen tage toget til Kolding, hvor jeg henter dem, og så er der plads i bilen fra Haderslev til Rudbøl. Søndag eftermiddag bliver I naturligvis igen bragt til toget i Kolding. Ring eller mail til mig, hvis du ønsker denne mulighed. De, der melder sig først, får pladserne.

 

Rudbøl er en mærkelig landsby, som ligger på begge sider af den dansk-tyske grænse. Den tyske del af Rudbøl bliver også kaldt Rosenkranz, og der går et stykke af grænsen midt ned gennem gaden, så husene på vestsiden ligger i Danmark, mens bl.a. byens anden kro (ikke den vi skal bo på), ligger lige overfor det sidste hus på den danske side, men altså i Tyskland. Mon beboerne i det sidste hus skal have pas med, hvis de en aften skulle få lyst til en øl på kroen?

 

Det er måske Verdens mærkeligste grænse, som opstod, fordi netop familien i det sidste hus meget stærkt ønskede at blive danske ved grænsedragningen i 1920, og ønsket blev opfyldt. På den yderste grænsesten slår grænsen et meget skarpt knæk ved enden af familiens have.

 

Søndag – eller på den ekstra dag, man måske tager dernede – kan man besøge nogle af egnens seværdigheder. På den danske side er det Møgeltønder med den smukke hovedgade og slottet, eller man kan køre forbi ”Hohenwarte” (nr. 12 på kortet), som er en gammel marskgård bygget på en kunstig forhøjning i terrænet – en såkaldt ”warf”.

 

På den tyske side Nolde-museet, (nr. 7 på kortet), som ligger få km syd for Rudbøl, og ved nr. 2 kan man besøge koncentrationslejrmindesmærket i Ladelund, men specielt er naturen flot overalt derude.

 

Der er foreløbigt kommet en udmeldelse, idet vort sidste medlem i Sverige, Arja Rohlin fra Bollnäs, sendte en mail kort efter, at hun havde

modtaget januarbrevet. Begrundelsen var, som den nok også vil blive for mange af os andre i de kommende år: manglende kræfter og mulighed for at rejse til møder, men også almindelig svigtende helbred, så man heller ikke har energi til at læse medlemsbrevene.

 

Men mærkeligt nok blev Arjas udmeldelse straks ophævet ved indmeldelse af et nyt medlem! Endda et rigtigt ”finnebarn” og oven i købet også fra Sverige. Det er

Kristina Rosenholm-Wangå

Smedby Skolväg 118

18433 Åkersberga

Sverige

 

Kristina var allerede i årene 2003-2005 medlem i vores forening, mens hun boede på den stockholmske skærgårdsø Ljusterø, men manglende mulighed for at deltage i vore møder dengang medførte udmeldelse. Det vil sikkert heller ikke være muligt i fremtiden, men Kristina vil gerne modtage medlemsbrevene.

 

Kristina sendte kopier af nogle avisudklip. De er desværre ret mørke, men jeg håber, at de kan læses, når jeg nu har forstørret dem lidt.

Især den ene er interessant, idet den er fra december 1942, da hun sammen med andre finnebørn var i børnehaven i Holbæk til julefest.

Ved den lejlighed sang Kristina 3 sange, som blev optaget på en grammofonplade og sendt til Finland, hvor den blev afspillet i radioen som en hilsen fra finnebørnene i Danmark til forældrene i Finland. Kristina efterlyser pladen – eller evt. en senere kopi på bånd – så hvis nogen kender noget til den, så vil Kristina blive meget glad for at få den!

 

Den anden artikel er fra ”Hufvudstadsbladet” og handler om det møde, som Marianne Larsen (4673 Rødvig) og Leila Olsen (4660 St. Heddinge) arrangerede på Stevns i 2008. Jeg kan godt huske, at der var en journalist (Gunilla Heick) til stede, og måske har jeg tidligere sendt omtalen af mødet ud, men det har så været i en dansk udgave. (Som forklaring på, at jeg ikke er sikker på det, skyldes, at alle de artikler, som jeg i tidens løb har sendt ud, nu er i København for at blive scannet ind på den kommende netside om ”finnebørn” og ”krigsbørn”)

 

Endelig sender jeg også kopi af et brev fra Kristinas mor til Kristina fra november 1942. Som alle andre breve er også dette blevet gennemlæst af censuren i Finland, og et eller andet er klippet væk øverst på anden side. Jeg har selv tilsvarende breve fra min mor i Finland, som der dog ikke er klippet i, men flere steder er dele eller hele linjer sværtet over, så man ikke kan læse teksten. Gad nok vide, hvad der har stået, som udlandet ikke måtte få kendskab til?

 

Ved en af mine ”fortælleraftener” (jeg bruger ikke ordet foredrag – det er for ”ambitiøst” – jeg fortæller kun), kom en mand fra Sønderborg og fortalte, at der i hans barndoms hjemby, Bovrup, også havde været en finnedreng. Han lovede at sende noget, som han havde skrevet om sit eget liv, hvor finnedrengen også blev omtalt. Jeg har fået lov at sortere i stoffet, så kun omtalen af finnedrengen er med her i brevet.

 

Fra Den finske Ambassades hjemmeside har jeg taget nogle sider om de mange forbindelser, der i tidens løb har været mellem vore to fædrelande.

Da ambassadens tekst fylder 5 sider, har jeg tilladt mig at sætte en artikel fra POLITIKEN ind, så alle siderne i brevet bliver udnyttet. Jeg ved ikke, om påstanden i artiklen er rigtig, for det er ”hård kost” at læse for os finner! Men manden bag teorien, Roope Tikkanen, er psykiater, så han ved vel noget om emnet.

 

Andre psykologer har undersøgt, om vi finnebørn og krigsbørn har taget psykisk skade af at blive sendt af sted til fred og sikkerhed i henholdsvis Danmark og Sverige i stedet for at blive tilbage i Finland, hvor der var sult og risiko for at blive udsat for bomber. Undersøgelsen viser mærkeligt nok, at der er forskel på reaktionerne hos piger og drenge, men læs selv stykket fra Stockholms universitet.

 

Det sidste i brevet er fra min gode ven fra Höör i Skåne, Tapani Rossi, som i januar sendte et stykke om de finske ”sommerbørn”, som kom til Sverige i 1941. Det, jeg hæftede mig ved, var, at nogle af dem sejlede med skibet ”Arcturus”, som netop var det samme skib, som vi børn, der kom til Sønderjylland i starten af juni 1942, også sejlede med på turen fra Turku til Stockholm.

 

Med venlig hilsen og på gensyn – først i Hedehusene – senere i Rudbøl.

 

Kai