Nyhedsbrev marts 2014

Haderslev 2014.02.28.

 

 

 

Kære medlemmer og andre modtagere af brevet.

 

 

Dette brev kommer først til at indeholde nogle ændringer til medlemslisten, idet flere har besluttet at melde sig ud, så dette er det sidste brev, som går til følgende medlemmer:

 

Anja Dall, Toftegårdsvej 11, 6091 Bjert

Tuula Hirvonen, Södra Bäckvägen 6 B, 82151 Bollnäs, Sverige

May-Christina og Kaj Bergström, Rolighedsvej 4, 4450 Jyderup.

 

Så er der også en adresseændring, idet Raili Jacobsen, som tidligere boede på Marievej 34 I th. 4300 Holbæk nu er flyttet til Thorsvej 13, men det er stadig i Holbæk.

 

Gunnar Bergström, 4632 Bjæverskov, har afmeldt sit fastnetnummer og har nu mobilnummeret 51 76 64 52.

 

3-4 medlemmer, som har betalt kontingentet for 2014, meddelte ved samme lejlighed, at det så var det sidste år, de ønskede at være medlemmer, så de vil blive streget ved årsskiftet 2014/15. Årsagen er i de fleste tilfælde svigtende helbred, så de ikke ser nogen mulighed for at komme til nogen møder længere, men enkelte har blot meldt sig ud uden at skrive hvorfor.

 

Kontingentet for 2014 er kommet ind i en jævn strøm, men der mangler dog stadig indbetaling fra ca. 35, hvoraf de 6 også mangler at betale for 2013. Jeg håber, at det ikke er et tegn på, at man vil melde sig ud af foreningen, ved at man undlader at betale? Måske skal vi overveje ved

næste
generalforsamling, om det er på tide at nedlægge foreningen, som det er sket i Finland for vores ”søsterforening”, men da vi jo er den eneste finnebørnsforening i Danmark, så kan vi ikke sammenlægges med en anden tilsvarende, som man har gjort i Sverige, hvor der stadig er mange medlemmer, men nogle afdelinger var blevet så små, at de er blevet ”opslugt” af andre. Det er for øvrigt også sket et par steder i Finland. Måske er det på tide at overlade den videre drift til 2. generation?

 

Jeg ved ikke, hvor mange fra 2. (og 3.?) generation, der har meldt sig til den facebook-gruppe, som Trine Kalliomäki og René Väyrynen har oprettet. Invitationen var med i oktoberbrevet, men hvis nogle skulle have overset den dengang, følger adressen her:

https://www.facebook.com/groups/114844692056898

men måske er det meget nemmere at kontakte Trine direkte pr. mail.

Hendes adresse er trine@trinedaimi.dk, så hold jer ikke tilbage, men vær med til at bevare vores forening.

 

Med her i brevet er en invitation til de svenske krigsbarnsforeningers årsmøde i Stockholm i weekenden 17.-18. maj.

Invitationen til vort eget årsmøde på Liselund i weekenden 13.-15. juni følger i næste brev, som vil komme efter mødet i Hedehusene d. 22. marts. Jeg må desværre forberede jer på, at priserne vil blive lidt højere, end de har været de seneste par gange, hvor værtinden Vibeke Hein har holdt priserne i ro, men nu er omkostninger til lønninger m.m. steget, så da hun sendte mailen med betingelserne for vort ophold, beklagede hun samtidigt stigningerne, som dog er ret små.

Desværre har nogle af de ellers mest trofaste deltagere allerede meddelt, at de ikke kommer i år.

 

Ved årsmødet i 2013 havde vi besøg af både den finske ambassadør, Maarit Jalava, og lektor Tuula Eskeland fra Københavns Universitets finske afdeling. Tuula interviewede adskillige af deltagerne specielt for at få at vide, hvordan de følte, at deres sprog havde været i tiden efter, at de kom til Danmark, og hvordan det måske siden havde ændret sig. Hendes mening var at skrive en afhandling om sprogudvikling.

Hun har også været tilknyttet Oslo Universitet i perioder, og mens hun var på ophold der, skrev hun en lille artikel om forflyttede børn i det hele taget med udgangspunkt i Wienerbørnene efter 1. Verdenskrig,

men sluttende med finnebørn. Stykket er skrevet på norsk, fordi den blev skrevet, mens Tuula var deroppe.

Artiklen slutter med en lille bogliste med hovedsageligt finske bøger, men også enkelte svenske. Fra Tapani Rossi i Höör i Skåne har jeg fået en meget længere og mere udførlig liste med udgivelser af og om finnebørn og krigsbørn, men da den ville strække sig over 12 sider, så vil jeg nøjes med at trykke Tapanis mail, hvorefter de, der vil, selv kan finde frem til den adresse, Tapani angiver nederst på siden efter Tuulas artikel.

 

Tapani Rossi forsyner mig løbende med artikler om finnebørn eller krigsbørn, som de hedder i Sverige. Denne gang sender jeg to stykker.

Den ene om to søskende, som kommer til Sverige allerede i februar 1940, idet stykket om dem har stået i Norrlands-Posten d. 6. marts samme år.

 

Det andet stykke viser, hvor forskelligt udformede de navneskilte, som vi havde om halsen, var. Jeg troede, at de alle var rektangulære papstykker, men der har åbenbart været både runde og firkantede med afklippede hjørner. Om det havde noget at gøre med, hvilke foreninger, der stod for forsendelsen, ved jeg ikke, men ifølge artiklen skulle alle os, der kom til Danmark, have haft et firkantet navneskilt, som nærmest ”stod på højkant”.

 

Vort medlem i Bollnäs, Arja Rohlin, havde et lille stykke i de svenske finnebørns blad. I stykket filosoferer Arja over, hvordan det mon havde set ud for os, hvis der ikke havde været krig dengang.  Helga og jeg har også flere gange snakket om, hvor vi mon ville være henne, hvis jeg ikke var kommet til Danmark i 1942, og Helga ikke var kommet fra det danske mindretal i Sydslesvig for at gå på seminariet her i Haderslev i 50’erne. Vore familier ville uden tvivl have været ganske anderledes, og det samme ville sikkert have været tilfældet med alle andre krigsbørn og finnebørn. Arjas brev kan måske sætte mange tanker i gang hos os alle!

 

Selv om et medlem for et års tid siden skrev, at jeg havde for meget stof med fra Sverige (som Tapani Rossi forsyner mig med) og fra Foreningen Nordens Tønder-arkiv, så bruger jeg det alligevel, for jeg modtager efterhånden kun meget lidt fra medlemmer i Danmark.

 

Denne gang er det to artikler fra Tønder, hvoraf den ene fra ”Vestslesvig Tidende” d. 21. december 1942 indeholder en lille beskrivelse af en skik, som jeg også husker fra Finland, nemlig skikken med at hælde smeltet tin ned i koldt vand for så at tage varsel af den figur, som dannes, når tinnet størkner. Min mor gjorde det engang, sandsynligvis ved nyåret 1941/42, for ellers kunne jeg sikkert ikke huske det. Min mor tydede figuren som en mand på en talerstol, så hun mente, at jeg ville blive politiker, men figuren kunne vel lige så godt forestille en lærer ved katederet, for det var jo det, jeg blev. Jeg nævner begivenheden i min bog ”Købmandens finnedreng.”

 

Den anden artikel er fra sommeren 1943, og fortæller mest om fødevaresituationen netop på den tid.

 

På bagsiden er der en omtale af et finsk teaterstykke, som man ellers ikke ser mange af i Danmark. Det er ”Manden uden fortid” af Aki Kaurismäki.

 

Og så slutter brevet som så ofte før med lidt turistreklame for Finland.

Det lyder spændende med det flotte hotel på Åland, men det kan da godt være, at det ligger lidt uden for vores økonomiske formåen!!

 

Jeg kan godt lide at læse tegneserierne om Asterix og Obelix. Et af Asterix’s yndlingsudtryk er ”De er skøre, de romere”. Man kunne en gang imellem godt blive fristet til at omskrive det til ”De er skøre, de finner”, nemlig når man nu i aviserne kan læse, at man i Lapland spraymaler rensdyrenes gevirer med selvlysende maling, så de bliver lettere at få øje på for bilisterne!

 

For nogen tid siden fik jeg et brev fra Aila Aalto, Jyrkkälänkatu 2 Q 379

Turku 70. Finland. Aila var hos købmand Valdemar Pedersen i Helsinge og hun mindes med glæde sin tid i Danmark, og hun skriver stadig fint dansk, selv om hun nu er 83 år gammel. Hun vil meget gerne skrive sammen med nogle her i Danmark, så hvis du har lyst, så fat pennen og skriv til Aila – hun vil blive meget glad!

 

 

Med venlig hilsen og ønsket om et godt forår til jer alle

 

 

Kai

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *