Nyhedsbrev december 2014

 

Haderslev 2014.11.27.

 

 

Kære medlemmer og andre modtagere af brevet.

 

 

Så er det atter tiden til at skrive

 

Hyvää Joulua 2014 ja

Onnellista Uutta Vuotta 2015.

 

Brevet rummer denne gang mere om bogen ”Luftspejling 38” af den finske modtager af Nordisk Råds Litteraturpris 2014, forfatteren Kjell Westö. Den blev anmeldt i Politiken både på forsiden og i en lang artikel under ”Kultur”, hvor baggrunden for bogen bliver ridset op, nemlig årene før Vinterkrigen og 2. Verdenskrig med tilbageblik til kampene mellem ”de røde” og ”de hvide” i 1917-18. Forfatteren kalder konsekvent disse kampe for en borgerkrig, mens man i Finland vist helst bruger udtrykket ”Indbyrdeskrigen”.

 

Jeg brugte et boghandlergavekort fra min fødselsdag til køb af bogen, som jeg netop er nået igennem. Det var en lidt underlig fornemmelse flere gange at træffe på navne på steder, som jeg kendte fra mit liv deroppe i Finland. Fx kører hovedpersonen flere gange gennem byen Tusby (på finsk Tuusula), som er den lille landsby, hvor jeg blev født, og senere beskriver han Malmi, hvor jeg boede indtil ”eksporten” til Danmark i 1942, som byen, hvor der bor arbejdere og zigøjnere! Om det sidste er rigtigt, kan jeg ikke sige, (selv om min bror ved en bestemt lejlighed i 1947 blev beskyldt for at være det!) men et arbejderkvarter var det ganske sikkert.

 

I novemberbrevet var der et par små stykker om krigsbarnet Väinö, som satte ild til en lade ved sit svenske hjem, og hans søster Iris, som i virkeligheden havde det finske navn Hilpi. Hilpi har nok været for særpræget for den svenske lærerinde, som tog imod den finske pige, så hun ”forsvenskede” navnet. Lignende navneændringer kender jeg et par stykker af også her i Danmark.

Den svenske redaktør Kai Rosnell af ”Finska Krigsbarn” (= de svenske krigsbørns medlemsblad) har sendt en slags fortsættelse af beretningen, idet de to søskendes efterkommere blev opsporet, og de fortalte, at Hilpi blev lærerinde ligesom sin svenske plejemor, mens Väinö blev snedker og boede på Gotland i ca. 20 år. Jeg skrev dengang, at ildspåsættelsen måske skyldtes frustration over, at han skulle sendes tilbage til Finland, og den teori støttes af en udtalelse af Hilpis søn Jukka i artiklen. Også Hilpi arbejdede i Sverige, idet hun mestrede både svensk og finsk lige godt.

 

Dette stykke om Väinö og Hilpi kan I finde på bagsiden af det sidste ark af de 5 sider, som Leena Bonde (4390 Vipperød) har sendt til mig med kopier af sine personlige papirer fra sin ankomst til Danmark d. 12. april 1943, hvor hun kom til at bo hos familien Alice og Carl Andersen i Dalby pr. Krogstrup i nærheden af Frederikssund. I 1947 blev Leena hentet hjem til Finland af moderen, hvorefter hun kom i finsk skole, så hun kunne lære finsk igen, men som voksen vendte hun tilbage til Danmark i 1963 og denne gang for at blive her! Noget af teksten er på finsk, men da det er papirer, som vi vist alle har haft magen til, så er indholdet sikkert tydeligt nok.

 

Jeanette Shaw har sendt flere kapitler af sin bog ”The War Yo-Yo Kid”. Der følger nogle sider med her i brevet, og måske kan de give nogle medlemmer mod på at gå i gang med selve bogen, selv om den er på engelsk. Jeg tager imod bestilling, men den kan også købes via internettet på ”Amazon.com” eller på e-mail ”orders@trafford.com” hvilket de unge i vores forening sikkert kan finde ud af (jeg kan ikke!).

 

Med nogen forsinkelse kommer afsnittet ”Indledning”, som naturligvis skulle have været sendt allerførst, men da de enkelte kapitler ikke er bundet af en fortløbende beretning, men oftest rummer et enkelt handlingsforløb, så kan rækkefølgen være underordnet.

Da Jeanette naturligvis skriver på sin engelsksprogede computer, så er det ikke muligt at skrive æ. ø eller å, men jeg er sikker på, at læseren alligevel kan finde ud af ordene! Siderne er desuden skrevet med ret store typer, så de fylder temmelig meget.

 

Et andet kapitel har overskriften ”Sendt tilbage til Finland”. Måske kan nogle af jer, som også oplevede at blive sendt tilbage, genkende nogle af de følelser og tanker, som Jeanette havde i den tid, hun var i Finland, inden hun atter fik lov at komme til Danmark.

To andre små stykker (”Sonja” og ”Slædeturen”) kommer også med, så et par sider kan blive fyldt ud!

 

Marianne Lyngbye (4340 Tølløse) har sendt en artikel, som ved første blik ikke synes at have noget med finnebørn eller Finland at gøre, idet billedet på første side viste et meget fornemt, gammelt herskabshjem, men i teksten kommer finnebørnene ind!

 

Museumsinspektør Vilhelm Slomann på Kunstindustrimuseet tog i januar 1940 initiativ til en auktion over værdigenstande, som medlemmer af museets støtteforening skænkede til formålet, som var at hjælpe Finland økonomisk. Der er nogle tal, som virker meget overdrevne, fx at man forventede ”at overføre 100.000 børn med mødre og ledsagere til Danmark”. Senere skrives der, at vi kom 5.000 børn til Danmark, og at 1.000 senere blev adopteret, men begge tal er for store.

 

Hvor mange penge auktionen skaffede til formålet at hjælpe Finland, kan jeg ikke finde præcist, men et par eksempler nævnes. Fx blev Niels Bohrs Nobelprismedalje i fysik solgt sammen med August Kroghs tilsvarende medalje, som han fik i 1920 i medicin. Den samlede pris var 10.000 kr., hvilket var et virkeligt stort beløb i 1940.

 

Marianne har også sendt en artikel på finsk, som hendes svigerinde i Finland har sendt til hende. Den har overskriften ”Jäihin putoaminen vei sotalapseksi Tanskaan” og personen, som artiklen handler om, hedder Kirsti Strömberg, og den har noget med ”krigsbørn i Danmark” at gøre, men det er også alt, jeg kan finde ud af!

 

ER DER ET VENLIGT MEDLEM, SOM VIL TILBYDE AT OVERSÆTTE?!?!

 

I et brev for nogle måneder siden sendte jeg endnu engang arket med ”personlige spørgsmål” ud til de ca. 20 finnebørn, som aldrig har oplyst noget om fødselsdato, hjemstavn i Finland, tid og sted for ankomst til Danmark m.m. Desværre har kun to reageret, men som jeg skrev dengang, så vil jeg ikke plage flere gange hos de stadig ca. 20, som ikke har returneret skemaet – de må undvære foreningens smukke lykønskningskort til den runde fødselsdag! Det fik den ene, der netop har meldt sig med oplysningerne, med ca. 2 måneders forsinkelse til sin 80-års fødselsdag.

 

Så vil jeg endnu en gang bede de, der har i sinde at melde sig ud af foreningen, om at sende en mail eller et postkort, selv om I allerede har givet besked én gang, idet jeg jo håber, at I fortryder beslutningen, som et medlem allerede har gjort! Ligeledes vil jeg bede de 10 medlemmer, der skylder kontingent for 2014, og måske især de 5 af jer, som også skylder for 2013, om at give mig besked, om den manglende betaling skyldes, at I har i sinde at melde jer ud.

Kontingentbetalingen, som plejer at foregå i januar/februar, bliver en lille smule anderledes i 2015, idet jeg vil bede alle, som bruger netbank, om at overføre de 200 kr. direkte til foreningens konto i Jyske Bank – kontonummeret kommer i januarbrevet. De, der så ikke har betalt senest d. 1. marts, vil få et indbetalingskort sendt med i det efterfølgende medlemsbrev.

 

Helga har været i gang på computeren med at lave et jule/nytårskort til alle medlemmer. Det er et vinterbillede af mindestenen i Churchillparken med et ønske om en glædelig jul og et godt nytår 2015 til jer alle. Buketten til venstre med den lille seddel ved, er den smukke buket, som Finlands ambassadør hvert år sørger for, bliver lagt ved mindestenen d. 6. december på Finlands Selvstændighedsdag.

Om I vil beholde kortet selv, eller bruge det som en julehilsen til familie eller venner i Finland, det bestemmer I naturligvis selv.

 

 

Med venlig hilsen samt glædelig jul og godt nytår!

 

 

Kai

Nyhedsbrev oktober 2014

 

Haderslev 2014.10.30.

 

 

 

 

Kære medlemmer og andre modtagere af brevet.

 

 

Efter en lang pause på 3 måneder er det nu atter på tide at sende et medlemsbrev af sted. At det har varet så længe, skyldes i første omgang, at Helga og jeg boede i Frankrig i 2 hele måneder, nemlig august og september. Hvis I skulle have lyst til at se, hvordan vi bor dernede, så gå ind på www.arnestedet.com.

 

Dernæst må jeg erkende, at jeg i oktober blev en endnu ældre mand, idet jeg rundede de 80 år. I den forbindelse vil jeg gerne sige tak for mails og lykønskningskort, som mange medlemmer har sendt til mig, og især mange tak for den flotte gave til en kroferie, som en kreds af medlemmer havde samlet ind til. De 2.000 kr. vil Helga og jeg bruge, sandsynligvis engang i foråret, til nogle dage på Store Binderup kro i nærheden af Aars i det nordlige Jylland. Hvem og hvor mange af jer, der har været med i denne gave, ved jeg naturligvis ikke, men en stor TAK til alle. At den finske ambassadør, Ann-Marie Nyroos, sendte en meget flot buket netop på dagen, gør mig da både stolt og glad. Det var en lokal blomsterhandler, som kom med buketten, og han er en af mine gamle elever fra Sct. Severin Skole.

 

Min bror, Kalle, og min søster, Kaarina, kom den lange vej fra Finland til Danmark sammen med Kaarinas mand, Pentti, for at være med til min fødselsdagsfest, og da de blev godt og vel en uge, så var det også med til at forsinke dette brev.

 

Ind imellem fik vi også tid til at afholde finnebørnsmøde i Hoptrup. Det skete d. 11. oktober med fremmøde af over 45 deltagere, hvoriblandt der var 4 ganske små i alderen vistnok 2 til 7 år, men ellers var både finnebørn, ægtefæller, samt 2. og 3. generation repræsenteret.

Som sædvanligt gik snakken lystigt, og da det efterhånden er næsten de samme medlemmer, som kommer til møderne, så undlod de fleste af os navneskiltene!

 

Vores søn, Finn, som mange af jer kender fra mødet ved mindestenen d. 25. september, hans hustru Annemarie, vore to børnebørn, Christian og Martin samt Christians pige, Trine, gjorde os den glæde at komme sidst på eftermiddagen dagen før mødet. De overtog hele arbejdet ved finnebørnsmødet, så Helga og Elise for en gangs skyld blot kunne være deltagere, og ikke kun køkkenpersonale.

 

Da jeg nogle dage før mødet så listen over de tilmeldte igennem, tænkte jeg, at det vist ikke kunne betale sig at tage ”selvbetjeningsbutikken” med, idet jeg skønnede, at de fleste deltagere nok havde købt de ting, som foreningen har i butikken, men til min overraskelse blev der solgt for ikke mindre end 1.035 kr.

Der var også nogle, som benyttede lejligheden til at betale kontingentet for 2015, hvilket sparer foreningen for en udgift til girokort – og mig for besværet med at sende dem ud.

 

I den forbindelse kommer jeg til at tænke på, at adskillige medlemmer i årets løb har sagt eller skrevet, at de påtænker at melde sig ud af foreningen fra årsskiftet 2014/15. En enkelt har heldigvis siden meddelt, at hun alligevel gerne vil fortsætte, men det vil lette mig i arbejdet med at lave den nye medlemsliste, hvis I, som virkelig har i sinde at forlade foreningen, vil sende mig et postkort eller en mail med jeres endelige beslutning om eventuel udmeldelse fra årsskiftet i løbet af den kommende måneds tid.

 

Som I kan læse på brevets første sider, så er et tidligere medlem, Erkki Trige, død, og også vores sidste lotte, Heddi Hovind, døde i en alder af 95 år. Medlemmer, som bor i nærheden, har været så venlige at sørge for bårebuketter fra finnebørnsforeningen til bisættelserne, hvilket jeg er taknemmelig for, selv om det også kunne være ordnet via en blomsterhandler her i Haderslev.

 

Erkki har ikke været medlem siden 2008, da han meldte sig ud, men trods Heddi Hovinds død, går medlemstallet ikke ned, idet endnu et 2.generationsmedlem har meldt sig ind. Det er den tredje søster fra

familien Kalliomäki, og hun var med i Hoptrup til vestmødet d. 11. okt. sammen med far, mor og to andre søstre.

Navnet er:                Vivi Kalliomäki

Kørupvænget 33 2.th

5230 Odense M

Mandag d. 3.nov.

 

Så blev jeg atter forsinket! Både torsdag og fredag var jeg ude i et par foreninger for at fortælle om finnebørn, og i weekenden havde vi besøg af en finsk pige, som studerer på Århus Universitet. Hun havde, som så mange andre før hende, fået ideen om at lave en opgave om finnebørn, og ville derfor gerne lave et interview samt tage billeder og måske også lidt video. Hun kom sammen med en anden studerende, som viste sig at være italiener!

 

Indtil nu er der kun én af de mange unge studerende, som har haft ideen om at skrive finnebørnenes historie, som har virkeliggjort opgaven, nemlig Mettelene Stervbo-Kristensen, der for nogle år siden fik sin opgave ”Finnebørn i Danmark – studier i en krigsevakuering 1939-2001” godkendt, endda med en flot karakter. Dele af hendes opgave har været sendt ud i tidligere medlemsbreve, og den er nu også blevet optaget i Københavns Universitets finske bogsamling.

 

Mens Helga og jeg opholdt os i Frankrig, sendte Jeanette Shaw nogle siden af sin bog ”The War Yo-Yo Kid”, som hun havde været i gang med at oversætte til dansk. Desværre mislykkes udskrivningen af et af kapitlerne dernede, mens andre afsnit lykkedes. Jeg sender nogle af dem med her i brevet. Måske kan nogle så få lyst til at læse hele bogen, men den er endnu kun på engelsk i sin helhed, hvilket vel ikke skulle være noget problem for i hvert fald 2. generationsmedlemmer.

 

Jeanette har lovet at sende flere stykker af bogen i den kommende tid, og dem vil jeg naturligvis også sende videre til jer.

 

Ved finnebørnsmødet i Hoptrup havde Maire Nilsson (5500 Middelfart) taget det tøj med, som hun havde haft på, da hun kom til Hundested

d. 5. april 1942. Desuden havde hun personlige papirer fra dengang smukt ordnet i en mappe, og der var også nogle gamle artikler om finnebørn. Nogle af dem har jeg også liggende, og de har været sendt ud i medlemsbreve i årenes løb, men én var ny for mig. Jeg fik lov at låne artiklen ”Reddet fra krigens rædsler”, som fortæller om et af vore tidligere medlemmer, nemlig Olavi Niikanoff, også kendt som ”Den fynske Julemand”.

 

Det var Olavi Niikanoff, som startede den første finnebørnsforening. Han kaldte den ”Suomi”, men som der står i slutningen af artiklen, så eksisterede den kun i nogle år, men han havde heldigvis gemt navnene på en række finnebørn, og da vi mødtes i sommeren 1992 på Vigsø Feriecenter i Nordjylland, hvor en anden Olavi, nemlig Olavi Oksa fra Kerava, var kommet til sammen med en lille flok andre hjemvendte finnebørn, så fik jeg navnene, og det blev starten på ”Suomalaislapset Tanskassa-Yhdistys”.

 

Olavi Niikanoff – måske bedre kendt blot som ”Niik” har siden haft store problemer med helbredet, hvilket også bevirkede, at han for nogle år siden meldte sig ud, og det seneste, jeg ved om ham, er, at han nu er på plejehjem.

 

Niik gjorde meget ud af sit job som julemand, idet han anskaffede sig et rensdyr, som skulle trække hans pulk, som der dog var kamuflerede hjul under. Desværre døde rensdyret, som hed Anja, af chok, da en jetjager fløj alt for lavt hen over landsbyen, hvor Olavi boede. Om han nogensinde fik erstatning fra forsvaret, ved jeg ikke. Han fik også siden et andet rensdyr, men den kunne ikke klare det danske klima, så den døde også.

 

Sammen med artiklen om Niik var der også en forhåndsanmeldelse af Marianne Larsens bog, som dengang i februar 1990 var i støbeskeen. Bogen kom til at hedde ”Finnebørn – et stykke Danmarkshistorie”, og jeg ved, at mange medlemmer allerede har den. Den er officielt udsolgt, men Foreningen Norden, som støttede udgivelsen, har muligvis endnu nogle eksemplarer liggende, så måske kan den fås ved en henvendelse til:

Foreningen NORDEN

Malmøgade 3

2100 København Ø

Tlf. 35 42 63 25

Mailadresse: landskontoret@foreningen-norden.dk

 

Esteri Andersen (2640 Hedehusene) har sendt en artikel fra Politiken med den noget hårde overskrift: ”Helvede kommer fra Finland”. Det er dog ikke selve begrebet Helvede, men blot ordet, som sprogforskere hentyder til, idet de mener at kunne føre ordet tilbage til finsk. Oftest mener udlændinge bl.a. danskere, at det kun er ordene ”Sauna” og ”Sisu”, som er blevet internationale fra finsk, men artiklen fortæller, at mange andre ord er kommet til dansk og de andre europæiske sprog fra den finsk-ugriske sprogæt, som i stykket omtales som de uralske sprog.

 

Blandt 13 nye litterære, nordiske værker var det endnu en gang en finsk forfatter, som blev belønnet med Nordisk Råds Litteraturpris. Det er Kjell Westö, som fik prisen for bogen ”Luftspejling 38”, som handler om tiden lige før Vinterkrigen – derfor optræder tallet 38 i bogens titel.

Det er altså et tidsbillede af de år, hvor de fleste af os endnu var i Finland, og hvor udsigten til krig blev mere og mere klar – nogle af de yngste finnebørn var dog slet ikke født endnu.

Jeg var så heldig at få et gavekort til byens boghandler, så nu ved jeg da, hvad det skal bruges til!

 

Selv om jeg er blevet bebrejdet, at der er stof på svensk med i brevene, så kommer der alligevel noget på svensk denne gang igen. Det er min flittige leverandør Tapani Rossi i Höör i Skåne, som har sendt flere artikler, mens vi var i Frankrig.

 

Den ene er specielt om danske ”krigsbørns” hjemrejse, og Tapani sender samtidigt 4 billeder, som ganske vist ikke har nogen direkte tilknytning til artiklen, men han efterlyser nærmere oplysninger om sted, tid m.m. Måske kan en eller anden af jer genkende sig selv på et af billederne?

 

Efter teksterne må fotoerne stamme fra byarkiverne i Slagelse og Sorø, idet jeg tyder underteksten på det nederste billede som en fejlskrivning for ”Sorø Amtstidende” og ikke ”Store Amtstidende”.

Hvis arkivar Gitte Stampe stadig er virksom på Slagelse Lokalarkiv, så ville det da være fint, hvis nogle af de nærmest boende opsøgte hende for måske at få mere stof fra dengang i december 1941. Men andre arkivmedarbejdere er helt sikkert også villige til at hjælpe.

Tapani efterlyser også specielt en artikel fra et søndagstillæg til Sorø Amtstidende d. 19. april 1942. Artiklen skulle have forbindelse til to af de viste billeder.

 

Den anden artikel fortæller om et krigsbarn, som måske i frustration over at skulle sendes tilbage til Finland, var skyld i en større brand, men hans egen forklaring var blot, at ”det var sjovt at se det brænde”.

 

Det næste på de samme sider handler også om den samme dreng og hans søster Iris og om deres svenske hjem, hvor de blev anbragt i to forskellige hjem med 5-6 kilometers afstand.

 

Begge artiklerne er på 3 sider, men af besparelseshensyn starter den anden artikel på bagsiden af side 3 af den første artikel.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Kai

 

 

P.S. Jeg må desværre beklage, at en del af jer får siden med artiklen ”Reddet fra krigens rædsler” i en lidt dyrere udgave end andre får!

Det skyldes uopmærksomhed fra min side, idet jeg uden videre tænkte, at en avisside er i sort/hvid, men da denne side var gulnet af ælde, gik automatikken over på farvetryk!

Hvis revisionen ønsker det, vil jeg betale differencen!

Nyhedsbrev august 2014

 

Kære medlemmer og andre modtagere af brevet.

 

Denne gang bliver det igen en farveforside, idet jeg for et par breve siden lovede at sende også det andet kort, som Airi Jensen har givet mig lov at bruge. Airis far sendte det, mens han var ved fronten, til sin lille datter, som d. 9.9.1942 fyldte 4 år.

I 1940 skulle der have været afholdt Olympiske Lege i Helsingfors – derfor kan man se det høje tårn, som var vartegnet for stadion, og spydkast var dengang en rigtig paradedisciplin for Finland.

 

 

 

Nogle vil nok synes, at brevet er lidt tyndere end det plejer at være, mens andre finder det ganske som altid, nemlig på 15 A4 ark.

Det skyldes, at der denne gang er ekstra sider til dem, der mangler at betale kontingent for måske både 2013 og 2014 (1 ekstra side), men der er også en ekstra side til de medlemmer, som aldrig har returneret svarskemaet med personlige oplysninger, fx fødselsdato eller hvor i Finland man kommer fra, og hvor i Danmark man ankom til dengang i starten af 1940’erne. Da adskillige af medlemmerne får begge disse ekstra sider, og vægtgrænsen på 100 g for brevet ikke må overskrides, kommer det til at betyde, at mange må nøjes med et brev på 13 sider – jeg beklager, men det er så til gengæld sidste gang, jeg prøver at få de personlige oplysninger fra de medlemmer, der mangler, for det må vel betyde, at man ikke vil give fødselsdato m.m. fra sig.

 

Det lille møde her i vest bliver afholdt lørdag d. 11. oktober i ”Fælles-huset” i Hoptrup, som ligger ca. 8 km syd for Haderslev. Vi har været på stedet adskillige gange tidligere, men for at alle kan finde frem, er der et kort over Hoptrup på bagsiden af denne side. Seneste gang vi holdt mødet i Hoptrup var i 2005, men forud for det møde var vi i ”Fælleshuset” 5 andre gange.

 

Helga og jeg plejer at kunne stille et antal senge til rådighed for dem, der kommer langvejs fra, men det går ikke denne gang, idet en del familiemedlemmer kommer allerede fredag, og de bliver til søndag

(og hjælper med servering m.m. om lørdagen), så jeg kan kun henvise til DANHOSTEL på Erlevvej i Haderslev, hvis man vil overnatte der. Telefonnummeret er 74 52 13 47. Der er dog også rigtige hoteller i Haderslev.

 

Prisen for mad ved 12.30-tiden + drikkevarer til maden + eftermiddagskaffe (og evt. en kop kaffe ved ankomsten) bliver 150 kr.

 

Send venligst tilmeldingen senest mandag d. 29.sept., idet firmaet, som levere maden, ønsker bestillingen mindst 8 dage før mødet, og jeg skal have et par dage til at modtage de evt. forsinkede tilmeldelser.

 

Hvis man ikke kommer i bil, kan man tage toget til Kolding, hvorfra der er busforbindelse til Haderslev, hvorfra vi kan bringe jer til Hoptrup.

Ankomsttidspunkter kan jeg få at vide pr telefon eller mail.

 

En enkelt adresseændring:

 

Gunnar Bergström boede tidligere på Ejetoften 47, 4632 Bjæverskov, men er nu flyttet til Søsvinget 117, 4600 Køge.

 

Og et telefonnummer, som endnu ikke har været på medlemslisten:

Tine Grönroos, som er suppleant til bestyrelsen, har tlf. 41 11 43  97.

 

Ved generalforsamlingen blev der fremsat ønske om, at medlemslisten kom til at indeholde nogle flere oplysninger. Tidligere har et medlem spurgt, om ikke vore tidligere, finske, efternavne kunne komme med, men jeg måtte dengang svare, at det kartoteksystem, som min computer har, ikke kunne rumme flere linjer. Det nye ønske gik ud på, at man også gerne ville have mailadresser fra så mange medlemmer som muligt.

Det kan mit system naturligvis heller ikke klare, men René Väyrynen tilbød at gå i gang med opgaven.

 

Det betyder i første omgang, at alle I, som har en computer og en mailadresse, sender en mail til René, så han på den måde får jeres adresse oplyst. Det er faktisk nok at skrive ”Hej, René”, men man må naturligvis gerne skrive mere fx også det oprindelige finske efternavn.

Da mailadresser nogle gange er lidt ”mystisk” formuleret, bør man naturligvis også skrive sit rigtige navn, så mailadressen kan blive knyttet til den rigtige person.

På den måde samler René alle mailadresserne og engang i efteråret, inden den nye medlemsliste skal laves, får jeg – forhåbentligt – en ny måde at lave oversigten på med alle de kendte ting plus oprindelige navn og mailadresse.

 

Renés mailadresse er: rene.vayrynen@hotmail.com

 

Underskuddet fra Liselund er heldigvis blevet mindre, idet der er indbetalt 1.400 kr. til dækning af de sene afbud, så der nu kun er et underskud på 550 kr., hvilket foreningen må leve med.

 

Fra min sædvanlige kilde i Skåne, Tapani Rossi, er der denne gang nogle sider om de store evakueringer, som blev gennemført i Helsingfors før og under de store bombardementer, først i 1939-40 og senere under fortsættelseskrig.

 

Da Tapanis artikel er på 7 sider, hvilket er upraktisk af hensyn til trykkeprocessen, så sætter jeg noget helt andet på bagsiden af det sidste blad om evakueringerne.

 

På Liselund læste jeg et lille stykke op om det at være et ordentligt menneske, og en deltager spurgte, om jeg ville sende det ud i det næste brev, så her er det. Stykket skulle efter sigende stamme helt tilbage fra 1610, og teksten står på bagsiden af en indgangsdør til en engelsk kirke. Selv om man ikke er særlig kristen – eller buddhist eller hindu eller muslim eller tilhører en hvilken som helst anden religiøs retning – så er det gode leveregler, som er sammenfattet på denne kirkedør i England. Alle religioner har desværre grupperinger, som er for fanatiske. Det gælder både kristne og muslimer.

 

Fra Tønder-arkivet er der denne gang en artikel, som er meget lig med en artikel i brevet for en måneds tid siden, men denne er noget længere og mere udførlig i sin omtale af lotten Anita Ingvalls besøg i Tønder i 1978.

 

På bagsiden er der en anmeldelse af romanen ”Sommerbogen” skrevet af Tove Jansson, som nok er mest kendt for sine fantasifulde historier om ”Mumitroldene”. Den første af Mumitroldebøgerne skrev Tove Jansson allerede i 1945, og den blev oversat til dansk i 1954.

 

Endelig fandt jeg i stakken af ubrugte artikler nogle sider om finsk møbelkunst.  Det er naturligvis først og fremmest Alvar Aalto, men også Eero Saarinen får en flot omtale.

 

Her til højre er der en rettelse til en

artikel, som engang har været i en

avis på Hillerødegnen.

 

Selve artiklen har jeg ikke set, men

i rettelsen fjerner man ”fornærmelsen”

mod Kotka, som åbenbart har været

anset for blot at være en forstad til

 

Med venlig hilsen og god sommer til alle.

 

Nyhedsbrev juli 2014

 

Kære medlemmer og andre modtagere af brevet.

 

 

Atter er et årsmøde med generalforsamling afsluttet på Liselund.

Antallet af deltagere var igen i år nedadgående, men vi var dog 23 fredag                                                                                         Haderslev 2014.06.26.

 

til den mere uofficielle afdeling med lidt god mad og selskabelig samvær med sang og musik om aftenen. Tak, Anna Berglund, for klaverspil aftenen igennem.

Dagen efter kom flere til, så vi ved middagen om aftenen var 42 i alt.

 

Desværre var lørdagen med generalforsamling om eftermiddagen præget af ikke færre end 4 afbud, hvoraf et kom, mens vi sad ved morgenmaden! En anden ringede til mig ved 5-tiden torsdag aften, hvor mødet skulle starte fredag eftermiddag, mens et par fra Finland i første omgang sendte en mail om, at de blev forsinkede, men til sidst dukkede de aldrig op! Disse afbud bevirkede desværre at mødet denne gang gav et voldsomt underskud, hvilket kan ses her af det meget enkle regnskab:

 

Deltagerbetaling                                                       49.450 kr.

Manglende deltagerbetaling                                                       3.100 kr.

(4 personer: 2x600kr. og 2×950 kr.)

 

Budgetteret indtægt                                                 52.550 kr.

Udgifter:

 

Liselund                                    50.900 kr.

Jacob and the Windflower          500 kr.

Udgifter ialt:                             51.400 kr.                 51.400 kr.

 

Budgetteret overskud:                                               1.150 kr.

 

Det forventede overskud blev altså vendt til et underskud på 1.950 kr., idet det ovenfor nævnte ”manglende deltagerbetaling” jo ikke kom ind.

Måske bør de personer, som sendte sent afbud eller slet ikke kom, efterbetale fx halvdelen af deltagerafgiften som en bod for det alt for sene afbud? Det er sket en enkelt gang tidligere. Måske skal vi gå over til det system, som man bruger i fx Sverige til deres ”Riksmöte”, nemlig at man betaler forud. Hvis man så ikke kommer, så er pengene spildt! Det tør jeg dog ikke foreslå, for det vil uden tvivl betyde, at flere ikke tør melde sig af frygt for at blive syg i utide.

 

At der i det hele taget kunne være blevet et overskud, hvis alle havde betalt, skyldes, at vores udgift til underholdningen i år blev meget lavere end tidligere, hvor vi har haft 3xBjerre (2013) og visesangere fra dels Slagelse og dels Sorø i de forudgående år. Disse grupper var alle oppe i 3-4.000 kr. for et par timer, så det var fint for økonomien, at Jacob og Anemone kun ønskede 500 kr. + middagsmad om lørdagen.

 

Bortset fra den kedelige økonomiske nedtur, så var der almindelig tilfredshed med dagene på Liselund.

 

Man bedes læse formandsberetningen, og jeg tager gerne imod kommentarer fra medlemmer, som ikke var med.  Måske er der nogle, som ville fortælle mig, at selv om et medlem kun skriver ”netbank overførsel” eller ”kontingent 2014” ved sin indbetaling, så skal der kun et enkelt ekstra klik på musen, så kan jeg se, hvem indbetaleren er, og det har jeg fået lært, siden beretningen blev skrevet!

 

Af den kommenterede dagsorden, som Airi Jensen måtte overtage pga. Helgas fravær, fremgår det, at vi er godt på vej til et generationsskifte i bestyrelsen. Jeg blev ganske vist genvalgt som formand, idet der ikke var andre, som meldte sig, så der var der ikke noget nyt.

 

Jarmo Lehtonen var ikke på valg, så han forsætter også, men derefter kom fra ”ungdomsafdelingen” det 3. bestyrelsesmedlem, Niels-Iver Eriksen (2.generation) fra Aarup på Fyn, og de to suppleanter blev René Väyrynen (3.generation) fra Haslev og Tine Grönroos (2.generation) fra Havdrup, altså 2 fra Sjælland.

 

Vel hjemkommet søndag sidst på eftermiddagen var der kort efter en mail fra Vibeke Hein på Liselund.  Hun efterlyste det dannebrogsflag, som vi tog ned, da først det svenske og dernæst det finske flag skulle hejses!!! Det svenske og det finske flag var på plads i skabet,

 

MEN DANNEBROG MANGLEDE.

 

Jeg har snakket med Eero Ahlbäck om det – det var ham, som hejste det svenske flag og også tog det ned igen, og han lagde det på et bord, hvor René Väyrynen også havde lagt dannebrog, som blev taget ned af René med assistance fra Tuula Berlin.

 

ER DER NOGEN, SOM HAR SET DET STORE DANNEBROG OG HAR TÆNKT, AT DET IKKE SKULLE LIGGE OG FLYDE RUNDT DER, OG SÅ HAR LAGT DET VÆK – MEN HVOR???????

 

Hvis du ved noget om, hvor flaget evt. kan ligge, bedes du give besked direkte til Vibeke Hein på Liselund, Slotsalléen 44, 4200 Slagelse. Tlf. 58 52 25 18.

 

Salget fra selvbetjeningsbutikken gik rimeligt, selv om det naturligvis kan ses, at det i hovedsagen er de samme medlemmer, som kommer til møderne, og de har nok købt, hvad de har behov for. Omsætningen var 1.125 kr., hvoraf de 100 kr. kom fra et saunasæt, som Birthe Tarvainen har sponsoreret. Det købte den ene af vores (selvbetalende!) gæster, nemlig Pia Panukka Toft. Den anden gæst, Tuula Eskeland fra Københavns Universitet (nu pensioneret), var også med for et år siden sammen med den daværende ambassadør Maarit Jalava. Desuden blev der solgt endnu 3 stk. af ”Købmandens finnedreng”, som der dog stadig er en del tilbage af, men der er indtil nu solgt 114 gennem finnebørnsforeningen til en samlet pris på 15.960 kr., så det er da meget pænt for en indsats på 5.000 kr.

Dermed nok om Liselundmødet.

Brevets indhold i øvrigt er igen lidt fra Tønderarkivet, nemlig en artikel fra avisen ”Tønder Amtstidende” fra d.16. september 1943, om det begyndende arbejde med at skabe en parallelforening til de andre nordiske landes ”Foreningen NORDEN”. I en kort passage bliver finnebørnene og deres finske forældre og danske eller svenske plejeforældre nævnt som mulige formidlere af en videre udvikling af ”Foreningen NORDEN”.

 

35 år senere, nemlig d. 27.august 1978, lyder en overskrift til en artikel i Tønderudgaven af avisen ”Jydske Tidende” således: ”Ny Norden-kontakt til Finland via finnebørn”, så teorien holdt altså stik!

På billedet ses bl.a. Bent Valeur, som har været så venlig at udlåne alt materiale om finnebørn i Tønder-afdelingen af ”Foreningen Nordens” meget store arkiv til mig. Desuden er Anita Ingvall at se. Hun var lotte, eller som det også hed, ”socialkurator” i området med opgaven at tage sig af finnebørnene samt sørge for at oversætte breve begge veje.

Vi hædrede Anita Ingvall med at udnævne hende til vort første æresmedlem ved foreningens besøg i Finland i juni 2000.

Artiklen fortæller om Anita Ingvalls besøg i Tønder i 1978, og handler mest om forskellige minderige oplevelser fra 1942-43, hvor nogle af drengene måske har gjort sig særligt bemærkede!!

 

Finnebørn er stadig et studieobjekt for forskere. Jeg ved ikke, hvor mange der i tidens løb har været i forbindelse med nogle af os, men egentligt har jeg kun fået en opgave retur, nemlig fra Mettelene Stervbo-Kristensen, som for ca. 10 år siden afleverede sin opgave med overskriften ”Finnebørn i Danmark – studier i en krigstidsevakuering 1939-2001”.

Hun studerede dengang ved Historisk Institut på Århus Universitet.

 

Nu vil Pia Panukka Toft gå i gang med en tilsvarende opgave. Hun kommer her til Haderslev sammen med Tuula Eskeland engang i løbet af eftersommer eller efterår for at snakke om selve foreningen, og senere vil Pia gerne interviewe nogle af medlemmerne om mere personlige oplysninger. Jeg håber, at det er ok, at Pia får en adresseliste, men I er naturligvis frit stillet med, om I vil medvirke.

 

Alt skriveri om finnebørn behøver ikke at have et ”videnskabeligt formål”! Med her i brevet er en beretning skrevet af en pige fra en 1.gymnasieklasse. Hendes navn er Selina Wass Sørensen, datter af vort 2.generationsmedlem Katja Wass (2200 København N) og barnebarn af Sulo Wass, som desværre kun nåede at være medlem i et par år, inden han døde i august 2003.

 

I sin opgave på Rysensteen Gymnasium har hun skrevet fortællingen om ”Verdens største krigsevakuering af børn”, hvor tankerne naturligvis især drejer sig om bedstefaderens hårde skæbne ved at blive en slags kastebold mellem Finland og Danmark, så han aldrig fandt sig til rette nogen af stederne. Selina har også læst ”Købmandens finnedreng” og sammenligner de to skæbner, som vel danner de to yderpoler for, hvordan vi kom til at opleve tilværelsen efter flytningen fra Finland til det helt fremmede land, Danmark.

 

Opgaven fylder 12 sider + forside, men da der på side 4 kun stod en

halv linje (sygeplejere som tog i mod et finnebarn), så tillod jeg mig at sætte

det på nederst side 3, hvorefter de følgende sider har fået nye numre

(med blyant). Jeg håber ikke, at det gør noget, Selina.

 

 

Med venlig hilsen til jer alle.

 

Kai

 

 

 

 

 

Nyhedbrev juni 2014

Haderslev 2014.05.23.

 

 

Kære medlemmer og andre modtagere af brevet.

 

Årets revision er overstået med en grundig gennemgang af regnskabet, som sendes med her i brevet, så deltagere ved generalforsamlingen kan nærlæse det inden mødet og måske stille uddybende spørgsmål til de enkelte punkter.

Revisor er jo Airi Jensen (2600 Glostrup), og hun har bidt mærke i min

bøn til medlemmerne om at give mig materiale til brevene.

 

 

 

Bl.a. fik jeg lov at bruge et par postkort, som hun havde fået fra sin familie hjemme i Finland, så nu er der atter en lejlighed til at bruge

maskinens evne til at producere farvekopier!

Det ene kort er på brevets første side, og det viser den slemme storebror Pauli, som forfølger den lille, søde pige Airi!

Modtageren er ”frk. (Neiti) Airi Uotinen”, og hele den hjemmeboende familie er underskrivere, men ”Isa” mangler, for han er ved fronten.

 

Det andet kort kommer i det næste brev.

 

Foruden den tidligere udsendte vejledning ”Orientering til de danske Plejeforældre” fik jeg også en seddel, hvori lederen af finnebørnenes anbringelse i Korsør og omegn dels giver besked om mulighederne for at få breve oversat, om den manglende bevilling af vitamintilskuddet Vitaminol (som jeg selv husker at have fået – det var betydeligt nemmere at få ned end den gule levertran!) samt om udsættelse af hjemrejse, som skulle have fundet sted i maj 1943.

 

Den anden seddel stammer muligvis også fra 1943, men da den er udateret, kan det selvfølgelig også tænkes, at den er fra en senere planlagt hjemrejse. Det er i hvert fald ikke den samme begivenhed, idet man på denne seddel anmoder om, at børnene må blive vinteren over,

I stedet for at børnene skulle hjem i september.

 

Fra Tapani Rossi (Höör i Skåne) har jeg fået en mail med lignende indhold, nemlig at de finske børn skal blive længere i Sverige end planlagt på grund af fødevaresituationen i Finland. Den er dog fra 27. maj 1945,

altså efter krigens afslutning, og måske er sedlen om de finske børns udsatte hjemsendelse fra Danmark også fra tiden efter krigens afslutning.

På bagsiden af ovennævnte mail sætter jeg en anden, ganske lille mail fra Tapani, nemlig en oplysning om, at også estiske børn kom til Sverige. Den er fra Aftonbladet 21.4.1944, altså på et tidspunkt, da de tyske tropper var fordrevet fra Estland, og landet atter var erobret af Sovjetunionen, så disse børn er ikke kommet direkte fra Estland, men må have opholdt sig i Finland i krigsårene. Mange familier fra Estland var flygtet til Finland i 1939 og de følgende år, og estiske frivillige udgjorde et meget stort korps under såvel vinterkrigen som fortsættelseskrigen. På Malmi kirkegård er der et stort gravsted over faldne, estiske frivillige.

Airi gav mig også en artikel med overskriften ”20 aar siden hjælpen til de finske børn begyndte hos os”. Den er fra maj 1961, men hvilket blad, den er fra, står desværre ingen steder.

 

I arkivet fra Tønder er der også artikler om finnebørns hjemsendelse, og jeg sender nogle sider med her i brevet. I modsætning til børnene i Korsør, så blev de finske børn sendt tilbage i maj 1943 fra Tønder. Der var kommet 60 børn til Tønder i sommeren 1942, og et lille års tid senere blev 11 sendt tilbage, men det er muligt, at andre allerede var sendt hjem tidligere i 1943, og sikkert måske allerede i slutningen af 1943, som det skete med mange af de ca. 400 børn, som kom til Sønderjylland. I slutningen af januar 1943 var der dog endnu 45 tilbage i Tønder.

I august 1943 blev yderligere 13 finnebørn sendt tilbage til Finland iflg. en kort artikel i ”Venstrebladet” d. 28.9.1943.

 

Den ret lange artikel med overskriften ”Endnu 1000 finske Børn hertil inden Juni” har desværre ingen dato, men den er sandsynligvis fra foråret 1942, for det var jo i det år, langt de fleste af os kom herned.

 

På det ene store ark er der først en artikel om rationeringerne i Finland, hvilket kan ses i sammenhæng med, at man ikke ville sende finske børn hjem fra Sverige kort efter krigens ophør, men denne artikel er fra februar 1942, og vi ved jo alle, at der var stor mangel på mad gennem hele krigen og også i de første år efter krigen.

Stykket om fadderskaberne er også fra Tønderarkivet og er ligeledes fra februar 1942, hvor tegning af fadderskaber endnu ikke var kommet ret meget i gang.

 

På bagsiden er der et stykke fra vores lokale avis JydskeVestkysten

(det er ikke en skrivefejl – avisen skriver sit navn med d i Jydske og hele navnet i ét ord med et stort V midt i!).

 

I stykket anmeldes en bog med titlen ”En verdenskrig kom på tværs”. Den handler ikke om finnebørn, men om andre personer, hvis liv er blevet radikalt ændret af krigen. De har fortalt deres historier til forfatteren Henrik Nørgaard, som har redigeret bogen. Vi kan vel lære af den, at millioner af andre mennesker også har oplevet traumatiske ting under 2. verdenskrig, og alligevel har fået et godt liv, hvilket jeg håber også kan gælde for os ”finnebørn”.

 

Der er desværre kommet en enkelt udmeldelse mere, nemlig af Hillevi Larsen (3060 Espergærde). Det er Hillevis datter, som sendte en mail med beskeden om, at hendes mor ikke længere kunne være med, fordi hun lige var blevet 82 år, og ikke mere kunne klare at læse brevene og slet ikke deltage i noget mere.

 

Til sidst lidt politik! ”Finnernes parti” som tidligere kaldte sig ”De sande finner” står til at få ca. 20 % af stemmerne til Europaparlementsvalget, altså en størrelse, som man forventer at ”Dansk Folkeparti” også vil få. Lederen Timo Soini indrømmer gerne, at det danske parti har været et forbillede for ham. Brevet bliver forhåbentligt sendt inden weekenden, så jeg kender ikke resultatet nu.

 

Og til allersidst et par småting:

 

Mon de finske landeveje bliver mere usikre at køre på, når selvkørende biler bliver tilladt?

 

Til gengæld bliver japanske gæster åbenbart mere trygge ved at spise på restaurant, når de har en mumitrold som selskab!!

 

 

Med venlig hilsen til jer alle og på gensyn med mange – der iblandt ikke færre end 7 fra Finland på Liselund d. 13.-15. juni.

 

 

Ka

Nyhedsbrev maj 2014

Haderslev 2014.04.23.

 

 

 

 

Kære medlemmer og andre modtagere af brevet.

 

 

 

Noget hurtigere end jeg havde regnet med for en måneds tid siden, må jeg sende et nyt brev ud!

 

Det skyldes følgende:

 

Her i Danmark går man meget ind for genbrug, hvilket jeg også efter bedste evne forsøger at gøre, men en gang imellem kan det blive for meget!!

 

I min computer sidder indbydelserne (= tilmeldingssedlerne) for alle de år, hvor vi har holdt årsmøde med generalforsamling rundt omkring i landet. Det er ganske spændende at følge fx prisudviklingen gennem de mere end 20 år, som foreningen har eksisteret i.

 

Når jeg skal lave det nye års indbydelse, henter jeg altid sedlen fra året før frem på computeren og retter de ting, som er ændret fra året før. Det er fx dagene (nu 13.-14.-15.), og årstallet (nu 2014), samt de priser, som er nye for året.

 

MEN HER ER DET SÅ, AT DET ER GÅET NOGET GALT I ÅR!!!!

 

MÅNEDEN blev ikke rettet. I 2013 holdt vi mødet i slutningen af maj, men her i 2014 er det altså først i JUNI.

 

Jeg vil ikke sende en ny tilmeldingsseddel ud, men ret selv på den tidligere, så den kommer til at se rigtig ud.

 

Jeg håber ikke, at alt for mange har afsat tid på det forkerte tidspunkt, for 13.-15. maj er jo slet ikke en weekend, men hverdage, og vi har en gang for alle vedtaget, at mødet skal være i en weekend af hensyn til

2. og 3. generationsmedlemmerne.

Hvis nogle af jer, som allerede har sendt tilmeldingssedlen, ikke kan komme i juni, bedes I venligst sende afbud til mig, så jeg kan være sikker på det endelige antal til mødet i dagene

 

13.-14.-15. JUNI 2014 på Liselund.

 

Tilmeldingsfristen d. 28. maj har måske hos nogle vakt mistanke om fejlen, og den frist gælder stadigt.

 

Jeg beklager min fejl, som måske også er et tegn på, at jeg snart skal afløses som formand.

 

Det var i øvrigt et vågent 2. generationsmedlem, som gjorde mig opmærksom på fejlen. Tak, Anemone Ojala!

 

Samtidigt med, at Anemone påpegede min fejl, meddelte hun også, at hun og Jacob gerne ville underholde os en times tid lørdag aften. De to udgør en lille musikgruppe med navnet ”Jacob and the Windflower”.

De kunne også blot have kaldt sig ”Jacob og Anemone”, idet Windflower er det engelske navn for blomsten anemone. Deres sange bliver nok mest på engelsk, ligesom vi hørte dem ved mødet i Hedehusene, men de vil også synge deres egen komposition og tekst om finnebørn, nemlig sangen ”Spor – på moder jord.”

Teksten til ”Spor – på moder jord” sætter jeg på bagsiden af min sidste side, så I kan læse den, inden vi skal synge den, men melodien er endnu ukendt for mig. Da aftenunderholdningen bliver på ca. 2 x ½ time, vil vi også synge nogle fællessange og naturligvis slutte med ”Skuld gammel venskab rejn forgå”. Hvis der også er en eller anden, som kan læse eller fortælle en lille historie, vil sådant et indlæg være velkomment.

 

Det ser ud til, at flere efterhånden vælger at flytte fra parcelhuset til en mindre lejlighed (som Helga og jeg også overvejer). Den seneste flytning har Airi Jensen foretaget, så adressen er nu

Airi Jensen, Skellet 5 st. th. 2600 Glostrup.

 

Mindst et andet medlem har også meddelt flytning, og det vil blive netop i den tid, hvor årsmødet skal være i juni, så der kom endnu et forhåndsafbud.

Jeg vil naturligvis være taknemmelig for at få besked om adresseflytninger, nye telefonnumre m.m., dels for at medlemsbrevene sendes de rigtige steder hen, og dels for at adresselisten kan blive ført a’jour.

 

Mange af jer ved, at de tyske flyvemaskiner d. 9. april 1940 kastede flyveblade (titel: OPROP) ned over Danmark. Af naturlige årsager har vi ikke selv set det, for da var vi endnu i Finland, men måske har nogen haft lejlighed til at se dem på et senere tidspunkt.

 

DET SAMME SKETE I FINLAND FRA RUSSISK SIDE I 1939!!

 

I bogen ”Finland i krig 1939-1940” er der vist dels et flyveblad beregnet til civilbefolkningen og dels et andet, som henvendte sig til de finske soldater. Den svenske oversættelse er desværre skrevet med meget små bogstaver, men jeg håber, at I kan læse den alligevel – ellers må I tage et forstørrelsesglas til hjælp (det gjorde jeg).

 

I Sverige opfordredes folk til at hjælpe Finland på en meget direkte måde. Ikke bare med nødhjælp, men ved at tage til Finland og slutte sig til de svenske frivillige, af hvilke der en overgang skal have været ca.

10.000, og de var med i kampene i modsætning til de ca. 1.000 unge, danske mænd, som ikke nåede at komme i kamp, før Vinterkrigen var forbi.

 

I bogen er der også flere sider med billeder af ”krigsbørn” eller ”finnebørn”, som vi blev kaldt i Danmark, men både i Sverige og Finland bruges kun udtrykket ”krigsbørn”. Der er nogle sider med billeder med her, men teksten er stadig med meget små typer, og noget af teksten handler ikke specielt om billederne.

 

Fra Tapani Rossi i Skåne får jeg stadig mange mails med stof om de svenske krigsbørn. Denne gang sender jeg en kort beretning fra ”Sydsvenska Dagbladet Snällposten” fra d. 27. maj 1945, hvor hjemsendelsen af finske børn jo burde være i fuld gang, men der er stadig ca. 35.000 børn, som på grund af manglen på mad i Finland, ikke bliver sendt af sted.

Den lille beretning om ”Ståls Penning” har jeg ikke kendt til tidligere.

 

I brevet for knap en måneds tid siden sendte jeg forskellige ting om Urpo Maripaasi, som kom til Danmark i samme transport som jeg.

Det skete d. 7. juni 1942. Men Urpo havde flere søskende hjemme i Finland, og en af dem, nemlig Unto, kom senere til samme familie, gårdejer Jørgen Sørensen i Tyrstrup, som er helt sammenbygget med Christiansfeld. Unto kom d. 10. september 1942, altså ca. 3 måneder senere end Urpo. Begge drengene er sandsynligvis sendt tilbage allerede i sommeren 1943, idet flere af de breve, som jeg har fået lov at læse, er sendt fra Finland i august og september 1943, hvor de stadig kunne skrive et nogenlunde fint dansk, og brevvekslingen forsætter i mange år, men efterhånden blev teksten på svensk, og mange år senere udvandrede Urpo til Sverige, efter at han var blevet gift d. 19. januar 1958 med Tellerva (lidt svært at tyde navnet rigtigt på bagsiden af bryllupsbilledet, som blev sendt til de tidligere plejeforældre).

 

I julen 1943 sendte Finlandshjælpen en meddelelse ud til de plejeforældre, hvis finske barn var vendt hjem til Finland. Denne meddelelse rummede en præcis beskrivelse i både ord og billeder, hvad der var i de pakker, som man kunne bestille hos Finlandshjælpen. Kun legetøjet var der mulighed for at variere, madindholdet var bestemt på forhånd.

I det seneste brev efterlyste jeg stof, som kunne bruges i brevene, og Hillevi Pedersen (2680 Solrød) har åbenbart haft en anelse om bønnen, for samme dag, som jeg sendte brevene af sted, kom der brev fra Hillevi med lidt turistreklame for Finland! Siderne om Helsingfors var i flotte farver, men jeg sender dem kun i sort/hvid. Desuden var der en lille brochure ”Fakta om Finland” udsendt af det finske udenrigsministerium. Den håber jeg at kunne få måske fra Den finske Ambassade, så den kan sendes ud til alle i det smukke design, som den har.

 

 

Ved årsmødet plejer vi at have et arrangement søndag formiddag. Jeg har været i forbindelse med forfatteren og foredragsholderen Søren Sørensen, som er Finlandsspecialist, så han har endda lært sig at tale finsk. Det kunne ikke lade sig gøre i år, men han har reserveret tid til mødet næste år (som jeg regner med kan holdes i weekenden 12.-14. juni 2015 på Liselund).

 

Måske kan vi i stedet se den film, som vi ikke nåede frem til ved det seneste møde i 2013.

Det sidste i brevet bliver lidt mere turistreklame, nemlig fra Søren Sørensens søn, Morten Schønberg Sørensen, som har firmaet ”Schønberg Musik&Rejser. Det lyder som en meget spændende oplevelse at kunne overvære en operaforestilling på Olavinlinna i Savonlinna, men det er for sent i år, idet teaterbilletterne skulle bestilles senest 30. marts.

 

Men der er jo atter et år i 2015, hvor nogen måske vil tage initiativ sammen med Morten Sørensen til at arrangere en rejse til vort gamle fædreland!

 

Læs evt. mere på www.musik&rejser.dk

 

De store sider sidst i brevet er om den finske designer Maija Isola, og rummer også en lille trøst til de af jer, som kommer fra Kotka, der iflg. denne lille artikel ikke er en forstad til Lovisa!!!!!

 

 

Med venlig hilsen

 

Kai