Nyhedsbrev september 2013

 

Kære medlemmer og andre modtagere af brevet.

 

 

Også denne gang måtte jeg skrive mindeord over et medlem, som ikke klarede kampen mod kræften. Jeg håber ikke, at det bliver den almindelige indledning på medlemsbrevene i fremtiden.

 

Mødet i Frøslevlejren fik deltagelse af 37 medlemmer og ledsagere. Det er et antal, som egentligt var større, end jeg havde forventet, og også netop så mange, som der lige akkurat var plads til ved spisebordene. Andre siddepladser, hvor man kunne ”hyggesnakke”, var der desværre ingen af, men det store antal tilmeldte må vel alligevel betyde, at man stadig er indstillet på at rejse op til 300 km, som det er fra København til Frøslev tæt ved grænsen til Tyskland, blot for at være sammen med andre finnebørn i ca. 6 timer. Ikke færre end 18 havde taget turen fra det, vi i foreningen kalde ØST – et ægtepar endda helt fra Falster.

 

7 overnattede i lejren, mens andre havde aftalt indkvartering hos venner eller familie i Sønderjylland, men flere tog turen frem og tilbage samme dag. Der var 5 førstegangsdeltagere og 5, som vi kan kalde 2. generation – kun de 3 havde et finnebarn som mor eller far, mens de 2 sidste var ledsagere.

 

Jeg havde tilladt mig at spare foredraget om Frøslevlejren, idet det ville have taget tiden væk fra muligheden for selv at se udstillingerne i de 3 barakker, hvor krigstiden blev vist og forklaret. De fleste brugte da også en times tid eller to på et se de mange fotos og plancher.

To medlemmer på Sjælland har nævnt, at de godt kunne tænke sig at arrangere et øst-lørdagsmøde, selv om vi formelt har droppet det, efter at Liselund er blevet fast mødested for årsmødet med generalforsamling. Det er de naturligvis velkommen til, og en invitation kommer selvfølgelig i et medlemsbrev, så snart man har planerne klar.

Jeg håber, at de to kan snakke sammen om, hvem der arrangerer i 2014 og hvem af dem, der må vente til 2015.

Årsmødet bliver som vedtaget tidligere på Liselund, og jeg aftalte datoer med Vibeke Hein ved sidste årsmøde, men af en eller anden grund kom det ikke med i referatet, som jeg sendte ud i junibrevet, så her er dagene, som I kan sætte i kalenderen:

 

                 Fredag d. 13. til søndag d. 15. juni 2014.

 

Endnu en ting blev glemt i referatet, nemlig under punktet: Valg til bestyrelsen.

Jaakko Kettunen ønskede at træde ud, og han havde i den anledning sendt et brev til mig med sin begrundelse og samtidigt bedt om at få det læst op. Det gjorde jeg også, og indholdet blev taget til efterretning.

 

Hvert år er der ét af de tre bestyrelsesmedlem, som er på valg, og i 2014 er det min tur. Jeg har i flere omgange antydet, at jeg ønsker at træde tilbage, for om et år har jeg været formand i 22 år, og selv om det kunne være fristende at kunne fejre 25 års jubilæum som formand, så må det være på tide, at andre overtager jobbet. Måske er det nu ved den tid, hvor 2.generation kan fortsætte foreningens drift, og 2 af dem opfordrer her i brevet andre 2. (og 3.) generationsmedlemmer til at være med i en facebook-gruppe. Desuden blev Niels-Iver Eriksen (5560 Aarup) valgt ind som suppleant ved årsmødet i år, så der er da gjort en begyndelse på generationsskiftet.

 

Ved Frøslevmødet var der flere venlige medlemmer, som sagde, at jeg bare havde at fortsætte, idet andre finnebørn ikke ville/kunne overtage jobbet, og at det nok var for kort varsel at skubbe ansvaret over på 2. og 3. generation allerede i 2014, men en ganske anden, privat grund, som måske kan bevirke, at jeg udskyder tanken om at holde op, er, at

Helga og jeg længe har stærkt overvejet at sælge huset og flytte i lejlighed, men vi har indtil nu ikke fundet noget, som vi kunne tænke os at bo i, men i 2016 starter ejendomsselskabet DOMEA et nyt byggeri, som vi har set tegningerne til, og det vil være indflytningsklar i 2017, så da flytter vi (hvis vi lever så længe), og der vil der ikke være plads til kopimaskinen, så da skal der er en ny formand til, som så kan drive foreningsarbejdet, som han/hun ønsker.

 

Sammen med junibrevet sendte jeg også en rykker med et nyt indbetalingskort til de medlemmer, som på daværende tidspunkt ikke havde betalt kontingent for 2013. Der kom indbetaling fra et par stykker og et par andre meddelte, at de ønskede at forlade foreningen, men der er stadig 11, som ikke har reageret. Jeg vil ikke sende yderligere opfordringer før i januar, når girokortene til kontingentbetaling for 2014 bliver sendt ud. De pågældende medlemmer får også medlemsbrevene frem til januar, så alle har endnu lidt frist med betalingen. I modsætning til de medlemmer, som endnu skylder kontingent, er der 11 andre, som allerede har betalt for 2014.

 

Et medlem, som har betalt for 2013, ønsker alligevel at træde ud af foreningen. Det er Sally Manninen fra Naantali i Finland, som i et brev meddeler, at hun nu kun går og venter på en plads på plejehjemmet, idet helbredet er blevet meget dårligt. Hun får dagligt flere slags medicin og klarer trods alt morgenmåltidet selv, men må dog med god støtte i sine to stokke gå til et nærliggende spisested for at få varm mad for sine spisebilletter. Sally slutter sit brev med ordene: ”Tak for den tid, vi har haft sammen og mange hilsner til alle fra Sally, og lykke til med fortsætning af foreningen.”

 

I 2007 sendte et medlem mig et større stykke fra ”Berlingske Søndag”.

Det handlede om Kello Strange (4800 Nykøbing F), men da det var en meget personlig artikel, så har jeg ikke sendt den ud tidligere, men i Frøslev snakkede jeg med Kello, og han sagde straks, at den måtte jeg gerne sende ud. Den er så med i brevet her, men da avisformatet er ligesom fx BT eller Ekstrabladet, har jeg været nødt til at dele den op på alle leder og kanter. Nogle sider (især dem med kun skrift) har jeg forstørret lidt, og enkelte billeder er ikke med, men alligevel fylder den 10 sider. Når man læser den, forstår man måske lidt om finsk SISU!

 

Mange finnebørn har åbenbart været i Finland i 2013. Jeg skrev i et brev for en måneds tid siden om Helgas og mit møde med Anne og Gunnar Bergström (4632 Bjæverskov) på torvet ved havnen i Helsingfors, og også Airi og Preben Jensen (2600 Glostrup) har truffet andre finnebørn deroppe, nemlig Olavi Oksa (og hans hustru Ulla) samt Anja Lario og Ritva Tuokka, som alle har deltaget i mange af vore møder, senest på Sluk-efter kro i Vedsted i starten af juni 2012.

Der er et billede af dem på bagsiden af det fjerde ark sammen med regnskabsoversigt for mødet i Frøslev. Det fjerde arks forside er

opfordringen fra Trine Kalliomäki og René Väyrynen til vore 2. og 3. generationsmedlemmer om at deltage i face-bookgruppen.

Ligesom man i Slagelse er ved at skrive en slags historiebog om begivenheder i byen i de seneste ca. 100 år, sådan gjorde man også i Struer for et par år siden. Jeg fik en henvendelse deroppe fra, om jeg havde noget materiale om ”finnebørn”. Det var kun lidt, jeg kunne bidrage med, men med hjælp fra Reijo Pajuoja (Anjalankoski i Finland) fik de dog antallet af børn, der kom til Struer, og hvor mange der blev her i Danmark. Desuden har de søgt flittigt i byens arkiv og læst i gamle aviser, så der til sidst kom et kapitel om ”finnebørn” ud af anstrengelserne, og det kapitel er med her.

 

Jeg håber, at flere af de finnebørn, som kom til Slagelse, har henvendt sig til                                    Ole Bay Andersen

                                   Kanefarten 22

                                   5270 Odense N

                                   Tlf. 40 85 52 70

så hans kapitel om finnebørn kan blive fyldig og grundig.

 

Med få dages mellemrum var der i april i POLITIKEN og FLENSBORG AVIS anmeldelser af Sofi Oksanens nyeste bog ”Da duerne forsvandt”, og selv om jeg ikke bryder mig om hendes optræden og udtalelser (fx at finske mænd er de mest voldelige i Norden), så er hun en anerkendt forfatter – derfor sender jeg artiklerne om hende ud.

 

Det finske nationalklenodie NOKIA har tilsyneladende fået en grusom skæbne! Fra at være verdens førende mobiltelefonproducent, er den nu opslugt af Microsoft, hvor Stephen Elop har spillet en rigtig skurke-rolle – han kan hæve 140 millioner kr. for sit forræderi mod NOKIA!

 

Endnu et ”finnebarn” har skrevet sin livshistorie, nemlig Jeanette Shaw i det fjerne Californien. Selv om Jeanette taler flydende dansk og vist kan klare sig nogenlunde på finsk, så er engelsk Jeanettes daglig-sprog, så bogen er skrevet på engelsk, hvilket måske kan bevirke, at den vil være vanskelig for mange at læse med udbytte.

 

Bøger er meget billigere i USA end her i Danmark, hvor der jo er 25 % moms på alt – også bøger, så Jeanettes bog, som har titlen ”THE WAR YO-YO KID”, kan købes for 15 dollars, hvilket svarer til 80-85 kr. Dertil kommer så porto for forsendelsen fra USA til Danmark. Jeg har bestilt 2 bøger – en til mig selv og en til en kunde i ”Selvbetjeningsbutikken” ved næste møde, men jeg regner med, at andre også er interesserede, og de kan bestille bogen hos Jeanette på adressen                

Jeanette Shaw

                                   1483 La Linda Dr.

                                   LakeSan Marcos

                                  92078 CA

                                   USA

 

Bogens specielle titel hentyder til de mange frem- og tilbagerejser, som Jeanette blev udsat for, nemlig først som 18 måneder gammel baby til Sverige i 1939 og så tilbage til Finland, da Vinterkrigen var forbi. I 1941 gik turen til Danmark, hvor hun blev til 1945, hvor hun igen blev returneret til Finland efter opholdet hos familien Olthaver i Haslev.

Efter et mislykket ophold i Finland, hvor familien ikke havde ressourcer til at tage sig af Jeanette, som heller ikke kunne tale finsk mere, og da de danske plejeforældre gerne ville tage imod hende igen, gik turen endnu en gang til Haslev i Danmark. Altså frem og tilbage ligesom det gamle stykke legetøj YO-YO. Familien flyttede senere til Nykøbing F., men Jeanette kom siden til at gå i skole både i London og Paris, for endelig i 1962, som 24-årig, at komme en tur til USA, hvor hun mødte Phil, som hun blev gift med, og de har nu fejret guldbryllup.

 

Jeg håber ikke, at I bliver afskrækket af, at Jeanettes bog er skrevet på engelsk, for det resume, som Jeanette har mailet til mig, og som jeg har gengivet lidt af her, lyder som en spændende beretning om et meget omflakkende liv.

 

 

Med venlig hilsen til jer alle

 

 

Kai

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *