Nyheder

27. november 2012 | Nyhedsbrev november 2012

Haderslev 25.november 2012.

 

 

 

Kære medlemmer og andre modtagere af brevet.

 

 

Vi nærmer os december, og derfor er dette brev det sidste, I får i 2012, så det er naturligvis tid at ønske alle

 

Hyvää Joulua ja Onnelliste Uutta Vuotta !

 

2012 har både budt på godt nyt om medlemmer, men også noget dårligt. For nu at tage det gode først, så er der kommet 3 nye medlemmer i årets løb, nemlig et finnebarn, et 2.generationsmedlem og et 3.genera-tionsmedlem, og der har slet ikke været nogle dødsfald blandt medlemmerne, så man skulle jo tro, at medlemstallet så ville være vokset, men her kommer den dårlige nyhed ind. Der er nemlig en lille flok medlemmer, som har meldt sig ud, hovedsageligt på grund af et svækket helbred. De vil ikke figurere på den kommende medlemsliste, som jeg sender ud i januar, men I får navnene allerede nu, så I ikke leder forgæves efter dem på den nye liste.

 

Det er følgende:     Leila Hansen, 2630 Taastrup

Tuula Kragh-Nielsen 2820 Gentofte

Irja Adele Thomsen, 9800 Hjørring

Hilja Hietala, 02750 Esbo, Finland                                                            Sylvi Nieminen, 15230 Lahti, Finland

Jeg håber naturligvis ikke, at flere går rundt med den samme tanke om at melde sig ud, men hvis en eller anden skulle gøre det, så vil jeg være taknemmelig for at få besked om det inden nytår, så den nye medlemsliste kan blive så korrekt som muligt. Modsat er man naturligvis også meget velkommen tilbage i foreningen, hvis man skulle have fortrudt sin udmelding!!

 

Udover disse ind- og udmeldinger er der også en enkelt adresseændring, idet Aino Larsen nu bor på Tangshave 8, væ. 6 men det er stadig i 6430 Nordborg.

Mens Helga og jeg endnu var i Frankrig, kom der en mail fra Pargas i Finland. Det var en datter til en finnedreng, som havde været hos en familie i Bramdrupdam ved Kolding i temmelig lang tid, nemlig fra 21. maj 1943 til 21. august 1947. Tauno, som drengen hed, var død i 2009, og datteren var nu i gang med slægtsforskning, men havde desværre meget lidt om faderens tid i Danmark, så hun spurgte, om der mon var hjælp at hente i finnebørnsforeningen. En henvendelse til en person i Kolding, som vi kendte fra tidligere, gav et heldigt resultat, idet hun var i familie med det ægtepar, som havde haft Tauno! En tur til Stadsarki-vet i Kolding gav også resultat, idet de der havde et familiefoto, hvor Tauno sidder på skødet af sin plejefar, plejemoderen sidder ved siden af, og bagved står de to voksne ”brødre” til Tauno. Også adressen på den skole, hvor Tauno havde gået i et par år i slutningen af sit ophold kunne de give os, men gården, hvor han havde været, var væk – den var opslugt af byudvidelser. Billedet er med her i brevet et sted, hvor jeg kan finde plads til det!

 

Også en kopi af forsiden af Kolding Folkeblad fik jeg med. Artiklen ”Da Finnebørnene kom til Kolding” fyldte en stor del, men da kopien af HELE forsiden var nedfotograferet til et A4-ark, så må I finde jer i, at den medsendte kopi er ret uklar hist og her.

 

Fra Foreningen NORDENs arkiv i Tønder har jeg denne gang valgt 2 artikler. Den ene sammenligner situationen i Finland i 1939-40 med Danmarks situation i 1864. Begge gange har en overmægtig fjende angrebet nabolandet, og begge gange har de nordiske broderlande

undladt at komme til hjælp af frygt for de følger, som en indblanding kunne have. Begge gange er det Sverige, som bliver hængt ud som

den, der svigtede mest, dels af frygt for Rusland (1864) og dels af frygt for Tyskland (1940), men også Frankrig og England bliver i begge årene bebrejdet deres manglende hjælp trods højtidelige løfter, inden krigene brød løs.

 

Den anden artikel er fra den sidste dag i 1941. Bortset fra de ca. 100, som kom allerede i februar 1940, så var de første finnebørn netop kommet til Danmark i starten af december 1941 – nogle af medlemmerne var med allerede der – men størsteparten af os kom i 1942, så den knaphed på mad, som der berettes om i artiklen, har de, som var gamle nok dengang, sikkert en erindring om.

 

Det er måske lidt trist at læse om den mangel på mad, som herskede i Finland dengang, netop nu, hvor vi snart skal til at nyde julemaden, men artiklen ”Det smager af skov” kan inspirere til at prøve noget nyt! Rensdyrkød er vist ikke så nemt at få fat på her i Danmark, mens sild da heldigvis er velkendt. Og svampe skal man jo være kender af, hvis man giver sig i lag med dem, selv om en klog mand engang har sagt, at alle svampe kan spises – det er kun virkningen, som er forskellig!

 

Fra Tønder kommer også historien om Rauha og Uskor, som professor Iversen fortalte om under sin turné i Sønderjylland i vinteren 1940.

 

Maija Hansen (2770 Kastrup) har sendt en artikel om et hus i den tidligere finske, men nu russiske by, Vyborg, på finsk Viipuri, Karelens hovedstad. Det er byens bibliotek, som blev bygget i 1935, og arkitekten var ingen ringere end Alvar Aalto, som i en alder af blot 29 år fik betroet den store opgave af kommunisterne! Alvar Aalto blev jo siden verdensberømt som arkitekt og ikke mindst som designer. Tænkt blot på den berømte vase, som bærer hans navn, men vist officielt hedder Savoy-vasen, fordi den oprindeligt var skabt i 1937 til restauranten SAVOY i Helsingfors.

 

På bagsiden af den historie finder du en artikel fra Politiken om de besværlige tilstande i Europas økonomi. Hvis Finland virkelig skulle forlade euroen som møntfod, skyldes det helt andre forhold, end hvis Grækenland forlader den fælles mønt!

Tapani Rossi (Höör i Skåne) har jeg nævnt flere gange i brevene, fordi han er en meget energisk mand m.h.t. at finde stof om krigsbørn, og han har da også et par gange sendt noget om os finnebørn.

 

I den seneste måneds tid har han sendt ikke færre end 21 lange mails, hvoraf de fleste har handlet om børnetransporterne over Haparanda, hvor en dr. Gnosspelius har stået for sundhedsundersøgelserne af de finske børn. Mailene består hovedsageligt af doktorens rapporter om børnenes tilstand. Nogle af jer har sikkert været med på den lange togrejse til Tornio og videre over grænsen til Haparanda, så hvis I har erindring om, hvordan det oplevedes at være med på den lange tur, så vil Tapani gerne have jeres beskrivelse. Og husk en kopi til mig!!

 

Hans mailadresse er: tapani.rossi@gmail.com og den almindelige postadresse er Tapani Rossi, Frejgaten 3 D, 24334 Höör, Sverige.

Blandt mailene var der også to efterlysninger, idet Tapani mangler stof om lotterne, som fulgte os herned, så hvis du har noget, så send oplysningerne til ham (og mig).  Den anden er om skibet ARIADNE, som sammen med ARCTURUS sejlede finnebørn og krigsbørn over Den botniske Bugt til sikkerheden i Sverige, indtil man følte sig tvunget til at gå over til togtransporten over Haparanda. Så vidt jeg ved, blev et ledsagefartøj enten torpederet eller det løb på en mine, hvorefter man opgav skibstransporterne.

 

Et andet emne, som Tapani har undersøgt grundigt, og som jeg har omtalt tidligere i et brev, er om de finske børn, som blev anbragt i feriekolonier. I Danmark skete det 3-4 steder på Sjælland og et par steder i Jylland, men i Sverige var det mere almindeligt. Jeg sender 2 beretninger med om forholdene dels i Knästorp i Skåne og dels i Lek-sand i Dalarna ved på Siljansøen.

 

På bagsiden af side 5 af mit brev sætter jeg en af Tapanis seneste mails, nemlig fra d. 19. november. Den fortæller om en af de allersidste togtransporters besværligheder med overhovedet at komme af sted.

I andre breve (i 2013) vil jeg bruge flere af hans mails.

 

Jeg har lavet en revideret ”Julegaveønskeliste”, idet Marianne Larsens bog ”Finnebørn – et stykke Danmarkshistorie” nu er udsolgt. Ved de øvrige bøger har jeg skrevet, hvor mange der er tilbage, så man måske skal være hurtig, hvis man vil sikre sig en.

 

Min bog, ”Købmandens finnedreng”, er der solgt mange af her i byen og især mange hos købmanden i Hoptrup, og jeg har selv nu solgt 82. Langt de fleste til min tidligere kolleger på skolen, men også til nuværende lærere der, hvorimod det er lidt skuffende, at blot 21 af foreningens medlemmer har købt den – men det kan nås endnu inden jul! Husk, at boghandlerens fortjeneste går til foreningen, og det kan godt blive til adskillige tusinde kroner, hvis flere køber.

Et sted i brevet er der et lille stykke fra en lokal avis, som fortæller om en af de gange, hvor jeg har været ude for at fortælle om finnebørn.

Her i den lille landsby Over Lerte var der over 50 tilhørere, og der solgte jeg 5 bøger, akkurat samme antal, som jeg solgte i Toftlund en måneds tid tidligere.

 

 

 

Ved venlig hilsen og (nu på dansk)

 

 

Glædelig jul og godt nytår!

 

Kai