Nyhedsbrev november 2012

Haderslev 25.november 2012.

 

 

 

Kære medlemmer og andre modtagere af brevet.

 

 

Vi nærmer os december, og derfor er dette brev det sidste, I får i 2012, så det er naturligvis tid at ønske alle

 

Hyvää Joulua ja Onnelliste Uutta Vuotta !

 

2012 har både budt på godt nyt om medlemmer, men også noget dårligt. For nu at tage det gode først, så er der kommet 3 nye medlemmer i årets løb, nemlig et finnebarn, et 2.generationsmedlem og et 3.genera-tionsmedlem, og der har slet ikke været nogle dødsfald blandt medlemmerne, så man skulle jo tro, at medlemstallet så ville være vokset, men her kommer den dårlige nyhed ind. Der er nemlig en lille flok medlemmer, som har meldt sig ud, hovedsageligt på grund af et svækket helbred. De vil ikke figurere på den kommende medlemsliste, som jeg sender ud i januar, men I får navnene allerede nu, så I ikke leder forgæves efter dem på den nye liste.

 

Det er følgende:     Leila Hansen, 2630 Taastrup

Tuula Kragh-Nielsen 2820 Gentofte

Irja Adele Thomsen, 9800 Hjørring

Hilja Hietala, 02750 Esbo, Finland                                                            Sylvi Nieminen, 15230 Lahti, Finland

Jeg håber naturligvis ikke, at flere går rundt med den samme tanke om at melde sig ud, men hvis en eller anden skulle gøre det, så vil jeg være taknemmelig for at få besked om det inden nytår, så den nye medlemsliste kan blive så korrekt som muligt. Modsat er man naturligvis også meget velkommen tilbage i foreningen, hvis man skulle have fortrudt sin udmelding!!

 

Udover disse ind- og udmeldinger er der også en enkelt adresseændring, idet Aino Larsen nu bor på Tangshave 8, væ. 6 men det er stadig i 6430 Nordborg.

Mens Helga og jeg endnu var i Frankrig, kom der en mail fra Pargas i Finland. Det var en datter til en finnedreng, som havde været hos en familie i Bramdrupdam ved Kolding i temmelig lang tid, nemlig fra 21. maj 1943 til 21. august 1947. Tauno, som drengen hed, var død i 2009, og datteren var nu i gang med slægtsforskning, men havde desværre meget lidt om faderens tid i Danmark, så hun spurgte, om der mon var hjælp at hente i finnebørnsforeningen. En henvendelse til en person i Kolding, som vi kendte fra tidligere, gav et heldigt resultat, idet hun var i familie med det ægtepar, som havde haft Tauno! En tur til Stadsarki-vet i Kolding gav også resultat, idet de der havde et familiefoto, hvor Tauno sidder på skødet af sin plejefar, plejemoderen sidder ved siden af, og bagved står de to voksne ”brødre” til Tauno. Også adressen på den skole, hvor Tauno havde gået i et par år i slutningen af sit ophold kunne de give os, men gården, hvor han havde været, var væk – den var opslugt af byudvidelser. Billedet er med her i brevet et sted, hvor jeg kan finde plads til det!

 

Også en kopi af forsiden af Kolding Folkeblad fik jeg med. Artiklen ”Da Finnebørnene kom til Kolding” fyldte en stor del, men da kopien af HELE forsiden var nedfotograferet til et A4-ark, så må I finde jer i, at den medsendte kopi er ret uklar hist og her.

 

Fra Foreningen NORDENs arkiv i Tønder har jeg denne gang valgt 2 artikler. Den ene sammenligner situationen i Finland i 1939-40 med Danmarks situation i 1864. Begge gange har en overmægtig fjende angrebet nabolandet, og begge gange har de nordiske broderlande

undladt at komme til hjælp af frygt for de følger, som en indblanding kunne have. Begge gange er det Sverige, som bliver hængt ud som

den, der svigtede mest, dels af frygt for Rusland (1864) og dels af frygt for Tyskland (1940), men også Frankrig og England bliver i begge årene bebrejdet deres manglende hjælp trods højtidelige løfter, inden krigene brød løs.

 

Den anden artikel er fra den sidste dag i 1941. Bortset fra de ca. 100, som kom allerede i februar 1940, så var de første finnebørn netop kommet til Danmark i starten af december 1941 – nogle af medlemmerne var med allerede der – men størsteparten af os kom i 1942, så den knaphed på mad, som der berettes om i artiklen, har de, som var gamle nok dengang, sikkert en erindring om.

 

Det er måske lidt trist at læse om den mangel på mad, som herskede i Finland dengang, netop nu, hvor vi snart skal til at nyde julemaden, men artiklen ”Det smager af skov” kan inspirere til at prøve noget nyt! Rensdyrkød er vist ikke så nemt at få fat på her i Danmark, mens sild da heldigvis er velkendt. Og svampe skal man jo være kender af, hvis man giver sig i lag med dem, selv om en klog mand engang har sagt, at alle svampe kan spises – det er kun virkningen, som er forskellig!

 

Fra Tønder kommer også historien om Rauha og Uskor, som professor Iversen fortalte om under sin turné i Sønderjylland i vinteren 1940.

 

Maija Hansen (2770 Kastrup) har sendt en artikel om et hus i den tidligere finske, men nu russiske by, Vyborg, på finsk Viipuri, Karelens hovedstad. Det er byens bibliotek, som blev bygget i 1935, og arkitekten var ingen ringere end Alvar Aalto, som i en alder af blot 29 år fik betroet den store opgave af kommunisterne! Alvar Aalto blev jo siden verdensberømt som arkitekt og ikke mindst som designer. Tænkt blot på den berømte vase, som bærer hans navn, men vist officielt hedder Savoy-vasen, fordi den oprindeligt var skabt i 1937 til restauranten SAVOY i Helsingfors.

 

På bagsiden af den historie finder du en artikel fra Politiken om de besværlige tilstande i Europas økonomi. Hvis Finland virkelig skulle forlade euroen som møntfod, skyldes det helt andre forhold, end hvis Grækenland forlader den fælles mønt!

Tapani Rossi (Höör i Skåne) har jeg nævnt flere gange i brevene, fordi han er en meget energisk mand m.h.t. at finde stof om krigsbørn, og han har da også et par gange sendt noget om os finnebørn.

 

I den seneste måneds tid har han sendt ikke færre end 21 lange mails, hvoraf de fleste har handlet om børnetransporterne over Haparanda, hvor en dr. Gnosspelius har stået for sundhedsundersøgelserne af de finske børn. Mailene består hovedsageligt af doktorens rapporter om børnenes tilstand. Nogle af jer har sikkert været med på den lange togrejse til Tornio og videre over grænsen til Haparanda, så hvis I har erindring om, hvordan det oplevedes at være med på den lange tur, så vil Tapani gerne have jeres beskrivelse. Og husk en kopi til mig!!

 

Hans mailadresse er: tapani.rossi@gmail.com og den almindelige postadresse er Tapani Rossi, Frejgaten 3 D, 24334 Höör, Sverige.

Blandt mailene var der også to efterlysninger, idet Tapani mangler stof om lotterne, som fulgte os herned, så hvis du har noget, så send oplysningerne til ham (og mig).  Den anden er om skibet ARIADNE, som sammen med ARCTURUS sejlede finnebørn og krigsbørn over Den botniske Bugt til sikkerheden i Sverige, indtil man følte sig tvunget til at gå over til togtransporten over Haparanda. Så vidt jeg ved, blev et ledsagefartøj enten torpederet eller det løb på en mine, hvorefter man opgav skibstransporterne.

 

Et andet emne, som Tapani har undersøgt grundigt, og som jeg har omtalt tidligere i et brev, er om de finske børn, som blev anbragt i feriekolonier. I Danmark skete det 3-4 steder på Sjælland og et par steder i Jylland, men i Sverige var det mere almindeligt. Jeg sender 2 beretninger med om forholdene dels i Knästorp i Skåne og dels i Lek-sand i Dalarna ved på Siljansøen.

 

På bagsiden af side 5 af mit brev sætter jeg en af Tapanis seneste mails, nemlig fra d. 19. november. Den fortæller om en af de allersidste togtransporters besværligheder med overhovedet at komme af sted.

I andre breve (i 2013) vil jeg bruge flere af hans mails.

 

Jeg har lavet en revideret ”Julegaveønskeliste”, idet Marianne Larsens bog ”Finnebørn – et stykke Danmarkshistorie” nu er udsolgt. Ved de øvrige bøger har jeg skrevet, hvor mange der er tilbage, så man måske skal være hurtig, hvis man vil sikre sig en.

 

Min bog, ”Købmandens finnedreng”, er der solgt mange af her i byen og især mange hos købmanden i Hoptrup, og jeg har selv nu solgt 82. Langt de fleste til min tidligere kolleger på skolen, men også til nuværende lærere der, hvorimod det er lidt skuffende, at blot 21 af foreningens medlemmer har købt den – men det kan nås endnu inden jul! Husk, at boghandlerens fortjeneste går til foreningen, og det kan godt blive til adskillige tusinde kroner, hvis flere køber.

Et sted i brevet er der et lille stykke fra en lokal avis, som fortæller om en af de gange, hvor jeg har været ude for at fortælle om finnebørn.

Her i den lille landsby Over Lerte var der over 50 tilhørere, og der solgte jeg 5 bøger, akkurat samme antal, som jeg solgte i Toftlund en måneds tid tidligere.

 

 

 

Ved venlig hilsen og (nu på dansk)

 

 

Glædelig jul og godt nytår!

 

Kai

 

Nyhedsbrev oktober 2012

Haderslev 2012.10.12.

 

 

 

 

Kære medlemmer og andre modtagere af brevet.

 

 

Så er der atter tid til et medlemsbrev efter en pause på næsten 3 måneder, men I kender årsagen, nemlig at Helga og jeg har tilbragt 2 dejlige måneder i Sydfrankrig. Vi nåede akkurat at komme hjem til mødet i Hedehusene d. 6. oktober.

 

Mødet var som ved flere tidligere lejligheder arrangeret af Esteri Andersen med assistance af flere af de andre ”finnepiger” fra området. Det var det sidste officielle lørdagsmøde på Sjælland, idet der ved generalforsamlingen på Sluk-efter kro blev bestemt, at årsmødet i fremtiden altid skal finde sted på Liselund, mens det lille møde så skal være et eller andet sted vest for Storebælt. Dog åbnede Esteri en dør på klem for, at hun sammen med nogle andre måske kunne lave et uofficielt lørdagsmøde på Sjælland, hvor langt de fleste af vore medlemmer bor, og hvorfra tilslutningen til møderne også altid er størst. Fx var der denne gang kun 2 deltagere fra Jylland (Helga og mig) samt Margot og Eero fra Sjuntorp nordøst for Göteborg, mens de resterende 36 var fra Sjælland. Ligesom ved et tidligere møde havde Esteri også denne gang fået Fløng-koret til at komme og underholde. Bl.a. sang de et udtog fra Finlandia, og lederen prøvede også at få os alle til at synge med på en kanon med 3 hold, men trods god assistance af kormedlemmer kneb det vist for os at leve op til hans forventninger, tror jeg. Maden var som sædvanlig meget god, og den var der i rigelige mængder, så selv sultne flygtninge, som vi jo på en måde er, blev rigeligt mætte.

 

Der var også nogenlunde gang i selvbetjeningsbutikken, hvor der blev omsat for 760 kr. Dog må jeg indrømme, at salget af bogen ”Købmandens finnedreng” var skuffende – der blev kun solgt 2 eksemplarer. Og den ene vist kun, fordi jeg viste et sted i bogen, hvor en person blev omtalt, som køberen kender så godt, at hun syntes, at omtalen skulle gå videre. Så er der mere gang i salget her i Haderslev, idet jeg til pensionistkolleger og lærere på min gamle skole har solgt ca. 30, og da jeg d. 9. oktober var i Toftlund for at fortælle om ”finnebørn”, blev der afsat 5 bøger. Også byens boghandlere har solgt mange, men den største omsætning har været hos købmanden i Hoptrup, hvilket måske er naturligt, da den lille landsby er et hovedområde i bogens indhold.

 

De bøger, som jeg har givet væk gratis, fx til Lennart Madsen, som på Sluk-efter kro fortalte om Vedsteds historie, samt den til Olavi Oksa som tak for, at han fik gang i finnebørnsforeningen her i Danmark, samt de bøger, som jeg har sendt til vore søsterforeninger i Finland og Sverige, ja, de bøger har jeg hentet blandt de 42 bøger, som jeg fik som ”løn” for at skrive bogen. Ud over disse 42 bøger får jeg intet udbytte fra bogen, men den fortjeneste, som boghandlerne normalt får, går ubeskåret til finnebørnsforeningen. Mange af de 42 bøger er også foræret til familie både i Danmark, Sydslesvig og i Finland – selv om min søster og bror deroppe ikke kan læse dem, men de kan da se billederne!

 

Gustav Packaléns Mindefond, som for nogle år tilbage gjorde os i stand til at anskaffe kopimaskinen, som stadig kører godt, fik naturligvis også et eksemplar, og reaktionen derfra var overraskende og flot, idet formanden bestilte yderligere 10 bøger, som han ville give til de andre nuværende og til kommende bestyrelsesmedlemmer.

 

Både formanden for ”Riksförbundet Finska Krigsbarn”, Kai Rosnell i Sverige og formanden for den tilsvarende forening i Finland, Pertti Kavén, har svaret på modtagelsen af bogen, og Kai Rosnell har allerede anmeldt bogen i deres medlemsblad ”Finska Krigsbarn”, mens Pertti Kavén pr. mail har skrevet, at han ”försöker förstå det danske språket, men det är inte alltid så lätt!”, hvorefter han vil anmelde den i deres blad ”Sotalapsi”. Jeg tillader mig at sende Kai Rosnells omtale af bogen med et eller andet sted her i brevet, hvor jeg kan finde plads til det, og senere vil jeg også sende Pertti Kavéns stykke om bogen – hvis den da er på svensk og ikke på finsk, for så er der jo ikke så mange, som kan læse den!

 

Et eksemplar af bogen er sendt til Berlin! Mens vi opholdt os i Frankrig, kom der en mail fra Anna Henker. Det viste sig, at Anna var ”skandinavisk-studerende” ved universitetet i Berlin, og hun havde valgt ”Krigsbarnsforeningerne i Finland, Sverige og Danmark” som emne for sin kandidatopgave. Hendes opgave er hovedsageligt baseret på de tre foreningers hjemmesider (opbygning og indhold), som hun jo nemt kunne gå ind på. Jeg har fået resultatet tilsendt, men da det hovedsageligt er en sammenligning mellem de 2  forbund i Finland og Sverige (i begge lande er der mange foreninger) og vores egen forening, så ved jeg ikke, om det er noget, der er værd at sende ud. Hvis jeg engang kommer i stofnød, kan noget af Annas opgave evt. bruges.

 

Også Auri Henriksen (4180 Sorø) havde sin livshistorie med i form af et hæfte på godt og vel 20 sider. Den kan købes i A4-format (=disse sider) eller i A5, som er det halve af A4. Prisen er ens for de to udgaver, nemlig 30 kr., hvoraf 5 kr. er foreningens fortjeneste.

 

Med her i brevet er der en ”Julegaveønskeliste” med alle de ”varer”, jeg plejer at have med til møderne, så hvis du mangler en julegaveidé, så kan du måske finde noget der. Du kan bestille pr postkort, pr mail eller pr telefon, men husk at der til prisen også kommer portoudgift, for ellers bliver det en underskudsforretning for foreningen. Nogle af bøgerne er der kun et enkelt eksemplar tilbage af, så jo før du lader høre fra dig, jo større chance er der for at få netop det, du ønsker.

 

Når det lille møde i fremtiden skal være vest for Storebælt, så må jeg bede medlemmer i Jylland/Fyn vise initiativ m.h.t. at finde steder for mødet, for hvis jeg hver gang skal stå for arrangementet, så bliver det altså her tæt ved Haderslev, idet jeg ikke vil køre langt væk for at dække bord m.m. før mødet. Hvis du har et godt forslag, så lad mig få det at vide så snart som muligt, men så håber jeg også, at du er villig til at aftale lokaleleje, madlevering, evt. overnatning i nærheden (vandrerhjem el.lign.) m.m. En anden mulighed er naturligvis at lave mødet på en kro eller lignende og så betale sig fra det, men det kan jo aldrig laves så billigt, som Esteri fx klarede det i Hedehusene. Vi er jo trods alt alle pensionister.

 

Så følger der nogle ændringer til medlemslisten: 2 medlemmer har besluttet at forlade foreningen. Det er Preben Åbo Christensen (2700 Brønshøj) og Irmeli Saarinen-Møller fra Jaala, Finland.

 

Til gengæld er der også kommet 2 nye indmeldelser. Den ene er Kim Westerholm, søn af Carl-Eric Westerholm, fra Nykarleby i Finland. Kims adresse er:

Kim Westerholm

Fransvägen 4

66240 Petalax

Finland

Kim bliver det første 2.generationsmedlem i Finland, mens vi har 2 i Sverige og 13 her i Danmark.

 

Det andet nye medlem er René Väyrynen, som bliver foreningens før-ste 3.generationsmedlem! Renés bedstefar hed Väinö Päiviö Väyrynen, og han blev medlem i august 1999, da han boede i Nykøbing F. og netop var gået på efterløn. Senere flyttede han til Haslev, vistnok i 2001 eller 2002, og endnu et års tid senere fik jeg den sidste mail fra ham i november 2003, og da var han flyttet til Vordingborg. Väinö var med til et enkelt møde, nemlig forårsmødet i Solrød i 2002, men om-kring 2003/4 forsvandt Väinö fra foreningen, uvist af hvilken grund, men nu er barnebarnet vort nyeste medlem. Renés adresse er:

René Väyrynen

Terslev Bygade 39

4690 Haslev

 

I bestyrelsen er der også sket en ændring, idet Jaakko Kettunen har meddelt, at han ønsker at træde ud og i stedet fortsætte som menigt medlem af foreningen. Suppleanterne hedder begge Anja (Staggemeier og Olsen), så nu skal jeg have aftalt med dem, hvem af dem, der skal træde ind i bestyrelsen frem til næste generalforsamling, hvor der efter turnusordningen skal være nyvalg netop til den post, som Jaakko har haft. Nyvalget kan være en af Anja’erne, men det kan naturligvis være et hvilket som helst andet medlem, evt. også en fra 2. generation, som det blev foreslået på Sluk-efter kro.

 

Ved mødet i Hedehusene var der et par medlemmer, som spurgte, om der kunne laves en oversigt over de møder, som har været afholdt igennem de 20 år, som foreningen har eksisteret. Det har Helga nogenlunde styr på, så her i brevet er hendes oversigt – dog uden garanti for, at den er fuldkommen rigtig! Dog mangler antallet af deltagere, idet navnelisterne ikke er komplette for alle møder.

 

Tapani Rossi (Höör i Skåne) er en meget energisk mand, som gang på gang har nye indlæg på sin hjemmeside om krigsbørn. Hans seneste undersøgelse har været om finske børn, anbragt på børnehjem. Han har gravet gamle beretninger om disse hjems indretning og beliggenhed frem, og hvordan leveforholdene var for børnene, delvis set gennem øjnene af tilsynsmyndighederne. 3 af beretningerne er med her i brevet, og man kan læse mange andre spændende ting om krigsbørn på hjemmesiden med adressen: www.krigsbarn.com

 

Også her i Danmark blev en del finske børn anbragt i kolonier i kortere eller længere tid. Der var 5 kolonier rundt omkring i landet. Den mest kendt er nok Nørager nordvest for Sorø. Gården ejedes af Kurt Aulin, som havde firmaet ”Aulins tæppelager”. Der kom 49 piger til Nørager.

I Dronningmølle på Nordsjælland var der plads til 29 børn. I Olsbæk mellem København og Køge var der 47 børn, men Olsbæk virkede også som en gennemgangslejr, idet mange flere børn end de 47, som var der i længere tid, kom til Olsbæk til lægeundersøgelse og forsyning af klæder og sko, inden de blev sendt videre til Jylland, nogle til Koldkær og andre til Højkol. I Jylland var de 2 nævnte kolonier, nemlig Koldkær helt oppe ved Limfjordens munding mod øst lidt nord for Hals, og Højkol vest for Århus. I Koldkær var der 44 børn, mens der blot kom 19 til Højkol. Olsbæk, Koldkær og Højkol kolonierne var alle sat i gang af F.L.Smidth, som ejede de 3 steder, som ellers blev brugt som feriekolonier for firmaets ansatte.

 

Foruden disse 5 kolonier, som kom i gang, var der bl.a. på Horsensegnen planer om en koloni på husholdningsskolen Klejsgaard, men det skulle være en slags kombination, idet børnene skulle privat indkvarteres, mens de ledsagende finske lotter skulle bo på skolen, hvor de så skulle samle børnene dels til undervisning og dels til blot at være sammen også med danske børn.

Selv om denne planlagte koloni ligger langt fra Tønder, så er udklippet fra de papirer, som jeg har lånt af Foreningen Norden netop i Tønder. Udklippene stammer fra februar 1940, så man kan se, at forberedelserne til at modtage finske børn allerede da var i gang mange steder.

 

Da jeg læste artiklen ”Finland kalder”, troede jeg først, at der var glemt noget, eller at en anden artikel var klistret ovenpå, idet der i 3. spalte ligesom står en ny overskrift med store bogstaver: ”sætte sig selv i Skat til Finland”, men typerne er jo blot så store for at understrege betydningen: BETAL FRIVILLIGT EN DEL AF DIN LØN SOM EN EKSTRA SKAT TIL FINLAND!  Det kan man da kalde et flot ønske!

 

Som skrevet i flere breve tidligere, så er Tønder Kunstmuseum meget aktiv m.h.t. at udstille værker af kunstnere fra Finland. Tapio Wirkkalas flotte udstilling blev fulgt op af en foredragsdag, som startede kl. 11.20 og først sluttede efter kl. 17. Det foregik midt i september, mens jeg endnu sad dejligt afslappet i Sydfrankrig, men Helmi Carlsen og Jarmo

Lehtonen kørte derud. De siger dog samstemmende, at det var en skuffelse. Det meste foregik på engelsk (Markku Valkonen og Juhani Pallasmaa var foredragsholderne), og selv om Helmi og Jarmo kan engelsk, så er der dog så mange specielle ord i et foredrag om kunst, at det kan være meget vanskeligt at få mening ud af det. I slipper for et længere referat, men lidt kommer der dog med i brevet, idet jeg har fået et lille stykke oversat fra tysk, ligesom der også var en side i Foreningen Nordens blad i oktober.

 

Med venlig hilsen til jer alle

 

Kai.

Nyhedsbrev juli 2012

Haderslev 2012.07.14.

 

 

Kære medlemmer og andre modtagere af brevet.

 

Det vigtigste i dette brev er invitationen til lørdagsmødet d. 6.oktober i Fritidscentret ”Hedehuset” i Hedehusene. Som sædvanligt mødes vi sidst på formiddagen til snak og samvær, senere er der mad på bordet og så slutter vi med en kaffetår, inden rejsen igen går hjemad.

 

Adressen er Hovedgaden371 A, men huset ligger ikke ud til vejen. Lige ved Ansgarkirken skal man ind ad en sidevej, som hører til Hovedgaden. Esteri skriver på indbydelsen, at der stadig er vejarbejde på motorvejen, så for os, der kommer vestfra, er det vist nemmest at dreje af motorvejen ved frakørsel 10, og så bruge den gamle hovedvej over Sjælland – den har nu nr. 156.

 

Ved årsmødet i Vedsted gav Ritva Tuokko fra Finland mig to stykker, som hun havde skrevet om henholdsvis årsmødet i 2011 på Liselund og om vores finske moderforenings 20-årige historie og om dens lukning her i foråret 2012. Begge artiklerne har været sendt ud til medlemmer, som stadig kan finsk, men jeg har endnu kun fået den ene oversættelse tilbage, så nu kan I alle læse, hvad Ritva har at fortælle om Liselund i 2011, mens I må vente på den anden artikel til næste brev.

 

Fra bogen ”Finlandsbarnen i Danmark” følger endnu et lille stykke om den lille Pirkkos hårde rejse tilbage til familien i Finland. Selv om jeg dermed kun er nået til side 123, tror jeg ikke, at jeg sender de følgende sider fra bogen, idet de næste 30 sider ikke er beretninger om børn,

men har overskrifter som ”Danska utskottets byrå och dess verksamhet”,  ”Hur vi fick våra pengar och vad vi gjorde med dem”  og  ”De ”vanskliga” barnen och vad som gjordes för dem”.

 

Men derefter kommer der et afsnit med overskriften ”De som blev kvar i Danmark”, og det må jo handle om os, eller i hvert fald de af foreningens medlemmer, som bor i Danmark, og endnu senere er der mindre stykker, som jeg vil sende ud, men der er også sider, som jeg skønner ikke har interesse for os mere.

 

Der er igen denne gang flere sider fra Foreningen NORDENs arkiv i Tønder. De har haft en meget grundig mand til at sakse selv de mindste artikler, for de er alle klæbet fast på ark i den gamle oktav-størrelse, som jeg enten skal forstørre eller klippe i mindre stykker, for at de kan passe ind i de papirstørrelser, som bruges nu til dags. Jeg må naturligvis ikke klippe i arkivets originale papirer, men først tage en kopi og derefter skære artiklerne tilrette. Derfor er der i dette brev nogle stykker i både A4 og A3 størrelse. Artiklerne er mest fra februar og marts 1940, og fortæller endnu kun om forberedelserne til at modtage børn og om de indsamlinger, som vist foregik over hele landet dengang.

På bagsiden af det store ark med små artikler har jeg sat en anden artikel med relation til Tønder. Den er fra Politiken fredag d. 13. juli, og selv om jeg i et tidligere brev har sendt noget om Tapio Wirkkalas udstilling på Tønder Kunstmuseum, så kommer der altså lidt igen. Journalisten udtrykker med dårligt skjult misundelse sin frustration over, at udstillingen ikke finder sted i kulturhovedstaden København, men i en af de yderste købstæder i ”Udkantsdanmark”, hvortil Tønder jo regnes.

 

Nogle synes måske, at jeg sender lidt for meget turistreklame for Finland, men da POLITIKEN endnu engang (d. 24. juni) havde et par hele sider om en 3-dages tur til Helsinki, så kunne jeg ikke dy mig for at bruge artiklen. Det er måske ikke en tur netop for os – vi besøger nok mere familien, når vi tager til Finland – men måske har din nabo eller en

anden bekendt netop brug for er par afslapningsdage i den finske hovedstad, så giv siderne til ham/hende!

 

Brevet bliver på 28 sider til de fleste af jer, for der er endnu et lille antal medlemmer, som ikke har betalt for 2012 (deraf 2 heller ikke for 2011), og de får en rykker med her, og så stemmer vægten for deres vedkommende med at være lige under100 g.

 

Som en reklame for ”Købmandens finnedreng” sender jeg et billede af bogens forside (Heliosbygningen – mit hjem i Malmi med mig legende i sandet) samt første side af min fortælling.

 

Med venlig hilsen til jer alle

 

 

Kai

 

 

Nyhedsbrev juni 2012

Haderslev 2012.06.15.

 

 

 

Kære medlemmer og andre modtagere af brevet,

 

 

Endnu et årsmøde er afviklet.  Stedet var valgt hovedsageligt på grund af pris og nærhed for mig, så jeg ikke skulle køre alt for langt for at se forholdene og forsøge at presse priserne mest muligt – det gøres bedst ved et personligt møde og ikke kun pr e-mail. Men desværre blev det et af de allermindste møder, måske kun ”undergået” af det allerførste på min skole i 1993.

 

Det var lige ved, at flokken på 11 deltagere fra Finland var blevet den største, men til sidst kom der dog så mange tilmeldinger fra Sjælland, at den landsdel endnu engang tog prisen som den flittigste til at komme. Der kom 18 fra ”øst for Storebælt”, og vi jyder endte på 15 efter et afbud fredag morgen, så det samlede deltagerantal kom på 44. Fredag aften var vi 39 til middagen.

 

Økonomien kom til at hænge fint sammen, nemlig med et overskud på 2.765 kr. Alle priser kunne altså teoretisk have været 50 kr. lavere, men jeg havde jo håbet på, at en repræsentant fra ambassaden ville have været til stede, og desuden havde Jarmo skaffet underholdning til lørdag aften til en pris, som var langt lavere end det, jeg oprindeligt havde budgetteret med – det var kun godt, at jeg ikke havde lavet aftale med vedkommende, som jeg først havde planlagt, for så havde vi fået et dundrende underskud med det lave antal deltagere i mødet.

 

Den kommenterede dagsorden og formandsberetningen er med her i brevet, og jeg modtager gerne spørgsmål, hvis der er noget, som er uklart, eller som kræver nærmere forklaring.

 

Som jeg nævner i beretningen, så har jeg i løbet af 2011 og 2012 skrevet lidt om mit liv, sådan som jeg så ofte har opfordret jer alle til at gøre, og med risiko for igen at blive bebrejdet, at jeg sender noget ud om mig selv, så gør jeg det nu alligevel.

 

Torsdag d. 7. juni 2012 var det præcist 70 år siden, jeg kom til Hader-slev ved 5-tiden om eftermiddagen, og et par timer senere endte jeg i Hoptrup. Netop den dato valgte ”Haderslev Arkiv- og Museumsforening” til at udgive min bog, og den blev præsenteret på Hoptrup skole, hvor jeg startede som elev efter sommerferien i 1942 sammen med de 14 andre finnebørn, som endte i den lille landsby8 kmsyd for Haderslev.

 

Bogen havde dog haft en slags ”forpremiere”, idet jeg havde fået lov at tage et antal med til årsmødet på Slukefter, og der blev da også solgt nogle stykker. Hvis andre af foreningens medlemmer skulle ønske at købe et eksemplar, og ikke vil vente til vi ses ved næste møde i Hedehusene d. 6. oktober, så send et postkort eller en e-mail til mig, og jeg vil straks gå på posthuset med en bog til dig.

 

Prisen for bogen er 140 kr. og da den vejer ca.460 g, bliver portoen 30 kr. som B-post, altså i alt 170 kr. Jeg lægger et af foreningens girokort ved, så betalingen kan klares på netbank, men du kan da også sende en check. Jeg har købt et antal bøger på foreningens regning, og den fortjeneste, som boghandleren ellers skulle have, går nu i foreningens kasse.

 

Hvis du bestiller i løbet af den næste måneds tid, kan jeg nå at sende bogen inden august, hvorefter vi er væk et lille stykke tid, og du/I er naturligvis også velkomne til at hente den her i Haderslev, hvis I alligevel skal til Tønder Kunstmuseum for at se Tapio Wirkkalas udstilling, som er åben helt til d. 30.september. Den er der et par sider om her i brevet.

 

På billedet, hvor jeg åbenbart forklarer et eller andet morsomt, ses til venstre Bente Staub med hånden under kind og Ove Holm ved siden af. Det er de to lærere fra Sct. Severin skole, som gang på gang er blevet tilkaldt, når computeren har drillet, og som bærer deres store del af ansvaret for, at bogen overhovedet kunne blive færdig.                           3.

 

Artiklen er fra avisen ”JydskeVestkysten”, men også den lokale annonceavis ”Budstikken” havde et lille stykke i nogle dage senere, og jeg tillader mig at sende begge stykker med i brevet her. Det fra ”Budstikken” er på bagsiden af denne side.

Et af vore medlemmer i Finland, Jorma Jansson fra Salo, har oversat et stykke fra bogen ”Helsinki Liekeissä”, som er skrevet af Jukka Mäkelä. På siderne 35 – 37 i bogen står der, hvad der skete d. 6. februar 1944 i Malmi, hvor Jormas mor, Sylvi Jansson boede, mens Jorma var i Danmark, og hans søster var krigsbarn et sted i Sverige. Billederne er fra samme bog, men viser ikke resultaterne af bombningerne i Malmi, som jo var særlig udsat pga. den nærliggende lufthavn. Malmi var også min hjemby og også brødrene Hiltunen (Onni 4100 Ringsted og Reijo 2970 Hørsholm) samt Reijo Vakkala (4792 Askeby), og vist nok også et par af ”finnepigerne” er fra samme område. For at udnytte pladsen på bagsiden har jeg brugt et par billeder om samme begivenhed fra bogen ”Finlands krig”.

På bagsiden af det store ark med stykket om ”Købmandens finnedreng” sætter jeg et stykke fra Politiken. Det er endnu engang noget om en af mange dygtige fotografer, som Finland åbenbart er så rig på. For nogle år siden var der også en artikel om samme emne.

 

Det er efterhånden et par år siden, jeg sidst sendte noget ud fra bogen ”Finlandsbarnen i Danmark” fordi der har været så meget andet stof, som trængte sig på, men nu kommer der 8 sider, som ganske vist har været sendt ud til de fleste af jer for adskillige år siden, men dels er der kommet nye medlemmer til, som ikke har fået siderne 110-117, og dels er det praktisk, hvis man evt. samler siderne til en hel bog, at de nu kommer i den rigtige rækkefølge. Den Sulo, som omtales i dette stykke, er Sulo Wass, som var medlem indtil sin død i august 2003.

 

 

Med venlig hilsen og god sommer til jer alle.

 

 

Kai

 

 

Nyhedsbrev maj 2012

 

Kære medlemmer og andre modtagere af brevet.

 

 

Som flere gange tidligere må jeg desværre starte med en undskyldning, nemlig fordi brevet i slutningen af april, hvor jeg mindede om, at det nu var på høje tid med tilmeldingen til årsmødet, kom meget sent ud til jer, så de, der endnu ikke havde tilmeldt sig, måske slet ikke kunne nå det mere! Brevet bevirkede dog, at 2 par mere kom med i sidste øjeblik!

 

Miseren skyldes, at kopimaskinen gik fuldstændig i sort fredag d. 20. april. Jeg havde nået at trykke 6 sæt, men så snoede et ark sig rundt om en valse dybt inde i maskinen, og jeg turde ikke begynde at skille de indre dele ad, så jeg ringede efter servicemanden. Han lovede at komme snarest muligt, men det blev først til noget sent mandag eftermiddag, idet han naturligvis holder fri i weekenden ligesom alle andre.

 

Mødet på Sluk-efter kro bliver nok det mindste, vi har haft siden foreningens allerførste år, da vi endnu kun var måske et halvt hundrede medlemmer, for vi bliver kun 45 deltagere denne gang. Derfor er jeg også glad for, at jeg sagde fra til den underholdning, jeg oprindeligt havde håbet på, men det var godt, at Jarmo så fandt frem til ”De glade pensionister” fra Skærbæk, som kommer og underholder os ca. 1½ time lørdag aften – der er kaffepause midtvejs. Nu kan det lige akkurat løbe rundt økonomisk.

 

Hele 42 af deltagerne kommer allerede fredag, og kroen har tjek-ind allerede fra kl. 15, så man måske kan nå at se på nogle af de mange interessante steder, der er i og omkring Vedsted.

 

Der er et par sider med her i brevet om Vedsted og omegn, for det er jo et af de allerældste, beboede steder i Danmark! De første bosættelser fandt sandsynligvis sted for måske mere end 10.000 år siden, efter at den sidste istid sluttede, og landet omkring Vedsted har været opdyrket i mindst 6.000 år. Siderne kan tjene som orientering for dem, der kommer til mødet, så I måske får lyst til og finder tid til at besøge nogle af de omtalte steder, og det kan måske give dem, der ikke kommer til mødet, lyst til senere at besøge Vedsted og omegn på en tur rundt i Sønderjylland – der er altid mulighed for overnatning hos os i Haderslev.

Da Vedsted kun er en lille landsby, så findes der mig bekendt ikke en hæveautomat i byen. Derfor bør I medbringe kontanter både til at betale mig for opholdet – jeg skal afregne samlet til værten – men også for drikkevarer, som bliver noteret på værelsesnummer, hvorefter man betaler ved udtjekningen om søndagen. Der kan man naturligvis betale med dankort for drikkevarerne, men jeg har ikke en terminal, så jeg skal have kontanter!!

 

Mødet blev endnu engang en weekend, fordi 2.generationsmedlemmer skulle have chancen for at være med, men der er ikke nogen, som har meldt sig. Det ville have været præcist 50 kr. billigere pr. person pr. dag, hvis vi havde valgt hverdage.

 

På Liselund, hvor vi skal mødes i 2013 i weekenden 24.-26. maj, vil der som regel være umuligt at komme på hverdage, idet stedet er optaget ugen igennem af forskellige kurser, men jeg har snakket med Vibeke Hein (værtinden på Liselund), om det måske alligevel kan lade sig gøre, men det skal så bestemmes et år i forvejen. Om det vil gøre en forskel i prisen, er uvist.

 

Jeg har nu brugt et par dage til at tage kopier af det meste af alle de mange sider, som jeg har lånt hos Foreningen NORDEN i Tønder. Der er stof til mange breve, så der vil gå lang tid, før I får lejlighed til at læse det sidste fra deres arkiv! Jeg har så vidt muligt lagt kopierne i orden efter dato, men ikke alle artikler er forsynet med dato. De ældste er allerede fra november og december 1939, hvor man lavede indsamling til fordel for Finland i Aabenraa og Sønderborg. Rundt omkring i byernes banker og sparekasser og på avisredaktionerne var der fremlagt tegningslister.

Man gjorde også klar til at modtage finnebørn allerede i januar 1940, så der blev dannet en centralkomité, der skulle tage sig af det organisatoriske i den nye forening, som blev stiftet, nemlig FINLANDSHJÆLPEN.

 

Artiklerne hertil er fra Tønder, mens de følgende er kommet fra Pirkko Andersen (4000 Roskilde).

Den engelske statsmand Chamberlain var vist kommet i kraftig modvind i det engelske Underhus, da han skulle forsvare sig mod de andre partier m.h.t. Englands manglende støtte til Finland. Det var jo samme Chamberlain, som efter et møde med Hitler, stolt kom hjem og viftede med et stykke papir, mens han stod på trappen ned fra flyet samtidigt med, at han sagde de berømte ord: Fred i vor tid! Han havde sikkert de bedste ønsker om fred, så måske var han blot lidt enfoldig ved at tro så fast på Hitlers ord.

 

Desværre mangler forsiden af ”Sorø Amtstidende”, så I må nøjes med afslutningen af artiklen ”Finland har mistet…” Stykkerne er alle fra marts 1940, da Vinterkrigen sluttede.

 

Mannerheims tale til det finske folk d. 14. marts 1940 rummer naturligvis ros til soldaterne, lotterne og kvinderne, som holdt fabrikker og infrastruktur i gang under meget vanskelige forhold, men Mannerheim giver også Norge og Sverige et kraftigt spark, fordi de to lande nægtede franske og engelske hjælpetroppers gennemmarch!

 

For nogle måneder siden var der i et brev en artikel om, at Helsingfors var udnævnt til ”Verdens design hovedstad”. Den rummede lidt københavnsk misundelse over, at det var Helsingfors og ikke København, som var løbet med den titel, men alligevel har både vores lokale avis ”Jydske Vestkysten” og den landsdækkende ”Politiken” nye artikler om Helsingfors.

 

Tønder har et meget aktivt kunstmuseum, hvor der flere gange har været udstillinger med finske kunstnere, og det sker nu igen, idet værker af Tapio Wirkkala bliver udstillet fra d. 26. maj, hvor Finlands ambassadør Maarit Jalava kommer for at åbne udstillingen. Det sker kl. 15. Hvis I har mulighed for det, er det da en fin chance til at hilse på ambassadøren igen efter hendes besøg på Liselund for et år siden.

Udstillingen er åben helt frem til d. 30. september, så der er gode muligheder for at se den i løbet af sommeren, når I alligevel skal på tur til Sønderjylland for at se nærmere på Vedsted!!

 

Antero Rousku (5390 Martofte) følger med i de nye, finske film, hvor vel især Kaurismäki gør sig gældende som instruktør. Den omtalte film ”Le Havre” lyder på sin vis barsk, men måske også humoristisk underholdende.

 

Fra bladet ”Fokus Finland” har jeg klippet en side om tango, som nu igen danses mere end det var tilfældet for 20-30 år siden, da den havde mistet noget af sin popularitet. Finland er jo det land, hvor der danses mest tango bortset fra Argentina!

 

 

Brevet bliver lidt tyndere til de fleste af jer, fordi de 14 medlemmer, som mangler at betale for 2012, får en påmindelse med her, så deres brev netop når op på vægtgrænsen.

Forhåbentligt virker anmodningen om at betale, så vi kan få alle restancer ud af verden inden generalforsamlingen.

 

 

Med venlig hilsen

 

Kai

Nyhedsbrev april 2012

 

Haderslev 2012.04.21.

 

 

Kære medlemmer og andre modtagere af brevet.

 

Lad mig indlede brevet med at minde om, at sidste frist for tilmelding til årsmødet på Sluk-efter kro i Vedsted er fredag d. 27. april, idet jeg skal aflevere den endelige værelsesreservation mandag d. 30. april.

Helt til påsken frygtede jeg meget, at det ville blive et af de helt små møder, idet der da kun var 21 tilmeldt (deraf 2 fra Finland), men i ugen efter påske kom der yderligere 7, og forhåbentligt kommer der flere i sidste øjeblik. Jeg er klar over, at de, der endnu ikke har tilmeldt sig, får denne påmindelse ret sent, og så er det ikke sikkert, at der er plads på kroen, idet værten ringede for et par dage siden for at spørge, om vi skulle bruge alle de reserverede værelser, for han havde fået henvendelser fra andre, mulige gæster, som han naturligvis gerne ville sige ja til, hvis vi ikke fyldte værelsestallet ud.

HUSK NAVNESKILTET!!

 

Revisionen af regnskabet fandt sted torsdag d. 19. april, og er vedlagt her i brevet, så alle kan granske det nærmere og komme med eventuelle kommentarer og spørgsmål ved generalforsamlingen, og de, der ikke kommer til mødet, er naturligvis velkomne til at sende kommentarerne til mig.

Der er kommet et enkelt, nyt forslag til dagsordenen til generalforsamlingen, nemlig at bestyrelsen udvides med 2 personer fra 2. eller 3. generation. Det vil betyde en ændring af foreningens vedtægter, men det skal vi måske alligevel i gang med, hvis det bliver vedtaget, at alle fremtidige årsmøder skal holdes på Liselund, hvor vi altid er sikre på, at der er plads til os alle.

 

Jeg får mange kommentarer til medlemsbrevene, og jeg vil tillade mig at citere nogle få af dem. En skriver: ”Det er altid en fryd at modtage posten fra foreningen.” En anden sender følgende: ”Det er nogen fantastiske breve, du sender til os. Min søn i Monaco er meget interesseret i Finland, så han skal bruge dem som kilde!” Det er fra et par breve, jeg har modtaget indenfor de seneste måneder, men jeg kunne sagtens finde flere lige så positive frem i mapperne, hvor alle medlemmers breve til mig er gemt, men jeg vil slutte med at citere en mail fra et medlem, som bl.a. skriver: ”I min forståelse er ”Månedsbrevet” ikke et organ for formanden, men for alle medlemmer?” Det er en reaktion på, at jeg i et tidligere brev tillod mig at gengive et stykke om mit besøg hos Sct. Georgs Gildet i Rødekro, men jeg mener, at jeg ofte bruger andre medlemmers indlæg i brevene, men det kræver naturligvis, at man sender stoffet til mig, hvilket jeg da også ofte har opfordret til.

Det er vist kun meget få breve, som i tidens løb ikke har indeholdt stof, som medlemmer har sendt til mig, og det er også tilfældet i dette brev, men man kan ikke forvente, at det bliver brugt straks i det nærmest følgende brev. Det lille stykke om mit besøg i Rødekro var ca. et halvt år gammel, men kunne netop dengang bruges på bagsiden af en anden artikel, jeg havde liggende.

 

Lang ventetid gælder fx artiklen om Finlands situation under den økonomiske krise, som har ramt hele Europa i de seneste år. Jeg havde ”sakset” stykket fra Politiken, men da Airi Jensen (2600 Glostrup) havde gjort sig den ulejlighed at trække delene alene med Finland ud, mens der i avisen også var nævnt for de fleste andre europæiske lande, så er det for vore medlemmer naturligvis mest interessant med oplysningerne alene for Finland.

Det samme gælder for artiklen fra ARRIVAs medarbejderblad om Skive station, som Tapio Juhl (7860 Spøttrup) har haft fornøjelsen af at udsmykke med sine farverige billeder.

 

På bagsiden af artiklen om den økonomiske udvikling i Finland sætter jeg to små stykker, som viser, at det slet ikke står så dårligt til deroppe – det går nærmest kun ”halvskidt”! Men måske kan det hjælpe i positiv retning, hvis det finske spil ”Angry Birds” bliver en stor succes på det internationale Facebook-marked. Jeg kender ikke spillet, og det er sikkert også mere henvendt til yngre årgange end os?

 

Der er stadig masser af stof i de mange papirer, jeg fik fra Foreningen NORDEN i Tønder. Denne gang har jeg valgt et længere stykke om organiseringen af modtagelsen i februar 1940, da man forventede, at de første finske børn skulle komme. De kom jo, som I sikkert ved, først

i 1942, men så har man sikkert kunnet bruge samme vejledning!

 

Blandt papirerne er også mange, gamle, falmede avisartikler. En af dem fortæller om et gensyn mellem et plejebarn og hans danske familie helt fremme i 1984. Drengen hedder Kurt Karlsson, og Helga og jeg har også haft lejlighed til at træffe ham, idet han var med på den tur til Danmark, som Olavi arrangerede i 1992 i Vigsø i det nordligste Jylland.

Dengang nåede Kurt ikke helt til Genner, men han ringede til dem, men efter en kort, tårevædet samtale, afbrød han igen – det var for følelsesladet at snakke med de gamle plejeforældre i Genner.

 

På de store ark er der mere fra Tønder-arkivet, nemlig en artikel med den dame, som var den finske leder af børneevakueringerne. Hendes navn er Ebba Munsterhjelm, hvilket jo ikke lyder særligt finsk. Artiklen er fra 25. september 1943, og jeg tror, at den, ligesom stykket om Kurt Karlsson, er fra avisen Vestkysten, som dengang var den mest udbredte avis på Tønder-, Ribe- og Esbjerg-kanten.

 

Til artiklen på bagsiden er der et stort, tidsmæssigt spring, men da Finland har fået ny præsident, bør vi finner i udlandet da også vide lidt om ham! Og desuden har jeg også så tit som muligt stof med om nutidens Finland.

 

Det andet, store ark fortæller om det nye museum, som åbnede i slutningen af januar i år i Farum. Det kaldes ”Immigrantmuseet”, og målet er at vise noget om alle de forskellige indvandrere, som gennem tiderne er kommet til Danmark. Jeg ved, at et par af vore medlemmer har leveret stof til museet, vistnok mest i form af en beretning, men hvis nogle af jer har ting, som kan belyse ”finnebørn” som indvandrergruppe, vil museet sætte pris på at få sådanne ting. Museet på Koldinghus har også en lille afdeling, som peger i samme retning, og der kan man nu se en dukke og en lille papkuffert, som for længst afdøde Kaino Nielsen fra Vejen havde med på rejsen fra Finland i 1942.

 

I bladet ”Vi i Norden” nr. 2 i 1986 var artiklen ”Hvem har haft et finnebarn?”. Den fortæller bl.a. om det arbejde, som Marianne Larsen (4673 Rødvig) sammen med Marja Wasala Fleischer fra Den finske Ambassade startede på, og som endte med bogen ”Finnebørn – et stykke Danmarkshistorie”.

 

Det afsluttende digt af Arne Andersen om plejesøsteren Pirkko var af en eller anden grund skrevet med mindre typer, så jeg valgte at forstørre det lidt, men det betød så også, at det sidste ark kom på tværs!

På bagsiden af det sidste ark sætter jeg nogle billeder fra Vedsted, hvor måske Danmarks største mængde gravhøje og langdysser fra sten- og bronzealderen findes. Hen imod 150 gravhøje på ca. 3 km2. Bl.a. en af landets længste langdysser (115 m.). Jeg forsøger at få en lokal ekspert (amatørekspert) til at fortælle om det søndag formiddag, men måske må vi ”nøjes” med Helgas gamle elev, museumsinspektør Lennart Madsen.800 mfra kroen ligger kirken med den mest velholdte kirkegård, jeg nogensinde har set. Vedsted sø med spadseresti hele vejen rundt ligger op til kirkegården.

 

I starten af april så Helga tilfældigvis, at der på TV Kultur kom en finsk film. Den hed kort og godt Vinterkrigen, og jeg tænkte, at den måske kunne bruges som program søndag formiddag på Sluk-efter, men da den er ret barsk, egner den sig vist ikke til det.

Helga og jeg så den for ca. 8 år siden, da vi besøgte Eero Ahlbäck i Sjuntorp, men den var med svenske undertekster. Nu var den med dansk tekst, men naturligvis stadig med finsk tale. Det er Eero, som mange gange har været med til både vore store og små møder, men denne gang har han sendt afbud – det skyldes ligesom for et par år siden et motorcykeltræf i Finland, som trækker mere! Til gengæld regner han bestemt med at komme til lørdagsmødet på Sjælland i efteråret, som Esteri Andersen endnu en gang har påtaget sig at arrangere med hjælp fra et par andre finnepiger i området. Datoen er fastsat til d. 6. oktober.

 

Den meget flittige Tapani Rossi, som bor i Skåne, udvider stadig sin ”blog” om krigsbørn og finnebørn. Du kan læse om ”Finska barn indbjudna till Danmark” og ”Finskt barnhem i Helsingør” på

www.krigsbarn.com

 

OG HUSK SÅ, AT SIDSTE FRIST FOR TILMELDING TIL ÅRSMØDET ER

D. 27. APRIL!!!!!!!

 

DESUDEN VILLE DET VÆRE FINT, HVIS DE SIDSTE 19 MEDLEMMER, SOM MANGLER AT BETALE KONTINGENTET FOR 2012, VIL GØRE DET SNAREST MULIGT!

 

Med venlig hilsen

 

 

Kai