Nyhedsbrev november 2011

Haderslev 2011.11.20.

 

 

 

Kære medlemmer og andre modtagere af brevet.

 

Allerførst:

 

Hyvää Joulua ja Onnellista Uutta Vuotta !

 

Dette bliver det sidste brev før jul og dermed også det sidste i 2011.

 

Grunden til, at der har været længere pauser mellem brevene her i efteråret er ganske simpelt lidt pengemangel. Ikke fordi kassen er tom, men der er lavvande efter de seneste portoforhøjelser, og også fordi der for en måneds tid siden kom brev fra Xerox – firmaet hvorfra vi får service og farvepulver til kopimaskinen. De meddelte, at den årlige prisstigning ville gælde fra d. 1. november 2011. Det er samme tidspunkt som i tidligere år, men mens der tidligere har været stigninger på et par procent om året, så er prisen denne gang sat op med ikke mindre end 15 % på såvel den faste månedlige afgift som på stykprisen pr kopi. Den faste månedlige afgift kan vi ikke gøre noget ved, men ved at lave færre breve og dermed færre kopier kan den samlede pris til Xerox reduceres.

 

Jeg plejer at sukke over det danske postvæsen for både de stadige forhøjelser, men også for langsommelighed, men det er dog for intet at regne, hvis man sammenligner med postvæsenet i Frankrig!!

 

Mens Helga og jeg var i Frankrig, var der 4 finnebørn, som fejrede runde fødselsdage, og de skulle naturligvis ikke snydes for telegrammet fra foreningen, så jeg havde medbragt de 4 breve for at sende dem dernede fra.

Omkring 1. september gik vi til postkontoret i den lille by Gattiere. Jeg lagde et af brevene på skranken og bad om frimærker på mit højst ubehjælpsomme franske, mens jeg pegede på ”Danemark”. Damen kiggede på brevet og rakte så 4 frimærker frem, men jeg bad om ti (”dix” hedder det vistnok på fransk), mens jeg rakte alle ti fingre i vejret. Det fik jeg så, for vi skulle jo også skrive nogle få postkort til familie og venner herhjemme og i Finland. Da vi kom hjem i slutningen af september, fik jeg at vide, at i hvert fald et af kortene ikke var kommet frem. Så måtte jeg sende nye breve af sted, men kort efter fik jeg besked fra to af fødselarerne, at nu havde de minsandten fået to telegrammer!! Brevene fra Frankrig var omsider nået frem, og af poststemplet dernede fra fremgik det, at det ene var ekspederet fra Gattiere d. 5. oktober, hvilket var godt og vel en måned efter, at jeg havde afleveret det i postkassen dernede. Den mest nærliggende forklaring er, at damen kun kiggede på brevene, da hun gav os frimærkerne, men da de så senere sorterer posten til de forskellige modtagere, har de vejet dem og fundet dem for tunge – de vejer nemlig22 g og vægtgrænsen er sandsynligvis20 g i Frankrig, ligesom den var her i Danmark for et par år siden – nu er den sat op til50 g. Efter ca. en måneds forløb er deres gode hjerter alligevel løbet af med dem, så de har sendt brevene af sted!

Det var en lang forklaring på et lille problem, som har irriteret mig, for naturligvis skal alle, som har afleveret oplysningsskemaet med personlige data have en lykønskning til den runde fødselsdag fra foreningen.

 

Hvis nogle af jer vil bestille Auris livshistorie, som jeg omtalte i oktoberbrevet, så skal I nu sende jeres bestilling til Auris nye adresse, som er:

                                   Auri Henriksen

                                   Vedelsgade 31

                                   4180 Sorø.

Telefonnummeret er det samme som tidligere, nemlig 57 83 20 63.

Prisen for Auris flotte hefte er som skrevet sidst 50 kr.

 

Da vi i juni holdt årsmøde i Liselund, besøgte en lille flok svenske krigsbørn os søndag formiddag. Blandt dem var også Arja Rohlin, som ved den lejlighed nævnte overfor nogle af vore medlemmer, at de meget gerne vil have besøg fra Danmark til et møde i 2012 i Bollnäs. Den opgave er taget op af:                     

                 Leila Møller-Hansen

Tømmerkrogen 17

4420 Regstrup.

48 70 62 15

 

Leila er gået i gang med at søge økonomisk støtte til turen, men allerede nu vil det være rart for Leila at få at vide, hvor mange der evt. er interesseret i at deltage i turen. Ring til Leila, men det er naturligvis helt uforbindende endnu.

 

Mens jeg er ved møder, vil jeg minde om, at det næste lille møde på en lørdag skal være på Sjælland engang i starten af oktober 2012. Jeg håber, at en eller flere er gået i tænkeboksen for at finde et sted til mødet, så aftalerne om leje af lokale og budgetlægning for mad m.m. kan blive startet.

 

Årsmødet skal være vest for Storebælt engang i maj/juni. Et af vore 2. generationsmedlemmer har undersøgt nogle muligheder på Fyn, men uden at finde et egnet sted. Nogle er for dyre, og det sidste sted Niels-Iver Eriksen fandt frem til, havde den særlige regel, at deres priser altid var inklusive vin til maden. Da vi jo ikke alle ønsker at drikke en halv flaske vin eller mere til middagen, så duer det sted heller ikke, selv om prisen for opholdet ellers var nogenlunde rimelig, men pga. den ”pligtige” vin blev det alligevel for dyrt.

 

I stedet for Fyn har Jarmo og jeg så fundet et sted her i Sønderjylland ude i den lille landsby Vedsted lidt vest for Haderslev. Kroen fik for mange år siden det fine navn ”Sluk-efter”, fordi landmænd, som havde været i Haderslev for at afsætte deres varer, lige skulle ind på kroen på hjemvejen for at slukke tørsten endnu engang efter deres krobesøg i Haderslev!

 

Årsmødet kan finde sted i den første weekend i juni dvs. fra fredag d.1. til søndag d. 3. juni 2012.

 

MEN der er en vanskelighed ved aftalen, idet værten forlanger

 

BINDENDE ANTAL DELTAGERE ÉN MÅNED FØR MØDET!

 

Hvilket betyder, at vi skal betale for det antal, som er tilmeldt 1.maj, uanset om der er senere afbud fx pga. sygdom. Det kan også klares ved, at man betaler ved tilmeldelsen, men det har vi aldrig brugt før.

 

Ligesom man kan tegne en afbudsforsikring, når man har bestilt en rejse med et rejseselskab, så kan man også tegne en afbudsforsikring, hvis man pga. sygdom er nødt til at sende afbud til et møde. Så jeg vil foreslå, at I, der overvejer at komme til årsmødet i 2012, allerede nu undersøger, om jeres forsikringsselskab kan lave sådan en forsikring, og også får at vide, hvor meget den koster.

 

En anden mulighed er, at mødet lægges på hverdage. Da er værten på ”Sluk-efter” lidt mere medgørlig, idet han kun lejlighedsvis har booked alle 48 værelser på hverdage – det bliver lidt billigere – men det betyder desværre, at 2.generationsmedlemmerne måske er forhindret i at deltage – i hvert fald ét medlem har sagt, at han så ikke kan være med.

 

En helt tredje mulighed er, at et medlem et eller andet sted i Jylland eller på Fyn finder et nyt sted!!!!!

 

Og endelig er der en mulighed, som jeg næsten ikke tør foreslå, nemlig at vi i al fremtid lægger møderne på LISELUND! De fleste medlemmer bor på Sjælland, og det vil sikkert også betyde, at gæster fra Sverige og Finland vil være mere villige til at komme, når rejsen kun går til Slagelse, men det betyder også, at det altid vil blive dyrere for os fra ”hovedlandet”, og det gælder jo ikke for alle, at det kan kombineres med besøg hos familie, som Helga og jeg kan gøre!

 

Det vil også være vigtigt, at I meddeler, om I overhovedet overvejer at komme til årsmødet, for tilslutningen har i de seneste år været stadig stærkt nedadgående!

 

Jeg vil være meget taknemmelig, hvis I sender en e-mail eller et postkort med jeres mening! Skal vi løbe an på, at der ingen frameldelser bliver i løbet af maj, når jeg har afleveret tilmeldingerne – skal vi flytte til hverdage fx i den første uge af juni, eller har du et nyt sted, som kan bruges, fx et kursuscenter, hvor der normalt ikke er optaget i week-ender ligesom på Liselund – eller skal det være Liselund?????

 

SVAR UDBEDES MEGET GERNE FØR JUL!

 

Fra Hobro museum har jeg fået sendt et kartotek med 253 kort, som har været beregnet til brug ved udpegning af plejehjem til finnebørn.

Ingen af kortene er udfyldt med et barns navn, hvilket må betyder, at Hobro ikke har været med blandt de udvalgte byer. Det stemmer også overens med Reijo Pajuojas statistikhefte, hvor Hobro ikke er nævnt,

og ligeledes stemmer det med kortet i bogen ”Finlandsbarnen i Danmark”, hvor de nærmeste byer med finnebørn er Viborg og Århus.

 

Der var 3 korttyper, nemlig lyserøde = piger, orange = drenge samt en, hvor der også var plads til at tilbyde indlogering af en voksen med et eller flere børn. Så vidt jeg ved, var der ingen voksne med ud over lotterne i årene 1941 og frem, mens der under vinterkrigen også var mødre med på rejsen og under opholdet i Danmark.

Bagsiden af kortene var beregnet til at blive påført barnets navn og alder samt plejeforældrenes kvittering for at have modtaget et finnebarn. To af de her medsendte kort har en landmandsfamilie som modtager, men alle mulige erhverv er repræsenteret på kortene, så der har været velvilje i alle samfundslag.

 

Fra Marianne Lyngbye har jeg fået noderne til ”Krigsbørnenes salme”, som Helmi Carlsen har oversat fra finsk. Jeg er spændt på, om en – eller måske flere – har poetisk sans til at sætte rim på linjerne og få den rigtige rytme i versene, så den kan synges rigtigt. De musikalske blandt jer kan sikkert lære melodien efter noderne her i brevet.

 

Læg noderne ved siden af Helmis oversættelse, som I fik i brevet i oktober, og så kan de musikalske og poetiske blandt jer måske få rimene og versefødderne til at passe.

 

Marianne Lyngbye har også sendt en indbydelse til at deltage i en juletur til Finland. Den foregår allerede fra d. 30. november, så tilmeldingsfristen er udløbet, når I får dette brev, og derfor sender jeg den ikke med her – jeg havde desværre ikke mulighed for at sende den ud tidligere.

 

 

I brevet for ca. en måned siden var der et langt stykke om den udstilling på Ordrupgård, hvor Helen Schjerfbecks billeder fra et langt og produktivt kunstnerliv er vist. Da Politiken i starten af november havde en hel side om udstillingen, tillader jeg mig at sende også den artikel ud, men jeg sparer alligevel lidt på pladsen, sådan at de to malerier, som fylder en halv avisside, kun fylder en A4 side her i brevet. Det er to selvportrætter fra hendes sidste tid, og jeg må indrømme, at jeg absolut bedst kan li’ hendes tidlige billeder. Men hvis I har lejlighed til det, så tag ind til Ordrupgård, som ligger lige syd for Jægersborg Dyrehave. Der er åbent helt til d. 12. februar.

 

Men Finland har også kunstnere i nutiden! Helmi Carlsen var så venlig

at ringe til os, da hun gennem en bekendt var inviteret til åbningen af

en udstilling i Tønder. Det var skulpturer af den unge kunstner Tommi

Toija, som Tønder Kunstmuseum havde fået lejlighed til at vise frem.

Tommi Toija var selv til stede, og det var direktøren for ”Finlands Insti

tutet” i København, Esa Alanne, som åbnede udstillingen.

 

Jeg fik en stor stak kort, hvor der på den ene side er vist en af hans skulpturer, mens bagsiden fortæller lidt om ham selv samt ideen med hans kunstværker, som rummer en gennemgående figur i mange variationer og situationer. Jeg fik desværre ikke nok til alle, men de, der ikke får et kort, får så en fotokopi i farver på et A4 ark, hvor der oven i købet var plads på bagsiden til et billede mere af Tommi Toija, kopieret fra det katalog, som Helga fik med fra Tønder. Jeg ved godt, at Tønder er en del af ”Udkantsdanmark”, men hvis I skulle komme på de kanter inden d. 29. januar, så kan I nå at se udstillingen. Efter den dato vil I stadig kunne se to af hans skulpturer i Tønder, idet chefen for museet havde fundet penge til at købe dem.

 

For at blive ved det kunstneriske, så er der også en artikel om en film. Jeg har ikke haft lejlighed til at se den, men efter Politikens omtale er den åbenbart seværdig. Dog er det sikkert for sent nu over alt i Dan-mark, men måske kommer den igen senere, eller måske vises den en gang med tiden på TV.

 

Min sædvanlige, gode leverandør, Antero Rousku, af stof til brevene har denne gang bidraget med erindringer fra 2 ture til Finland, hvor han oplevede både ishockey VM og første maj festlighederne i Tampere.

 

Anteros nye bog ”Lysets Hindsholm” skulle være lige op over, men jeg har ikke hørt om en udgivelsesdato. Antero er allerede i gang med at planlægge den næste igen, som også skal handle om den nordfynske halvø, men især om de store forandringer, som er sket med skoler, forretninger og forsamlingshuse.

 

Fodbold er vel ikke den største sportsgren i Finland – det er vist ishockey, når det gælder holdsport. Men ikke desto mindre kom Finlands landshold til Esbjerg for at måle sig med Danmark, som skal med til Europamesterskaberne i Polen/Ukraine i sommeren 2012.

I den anledning udgav JydskeVestkysten et særtillæg på ikke mindre end 48 sider!

Bl.a. gennemgik man Finland fra A til Z, hvilket kan læses på det store arks ene side, mens den anden er om Helen Schjersbeck. Det noget provokerende billede af den specielle finske idrætsdisciplin koneløb har jeg skåret ned til halvt format.

Resultatet blev 2-1 til Danmark efter finsk føring ved halvleg.  

Ved mødet på Liselund fil jeg overrakt en gave af Arja Rohlin fra Pertti Kavén, som har skrevet en bog om krigsbarnsproblematikken. Den er på finsk, så jeg har ikke kunnet læse den, men heldigvis var Pertti Kavén så betænksom at sende et resume på svensk med. Den får I alle i brevet her, så I selv kan vurdere hans opfattelse af børneevakuringen dengang, men hans afsluttende bemærkning, at vores flytning fra Finland til Sverige og Danmark, var en stor, politisk fejltagelse, er jeg ikke helt enig i.

 

Vi har vist alle hørt om det besvær, som landene i Sydeuropa har med at få styr på økonomien. Grækenland hænger på afgrundens rand, Italien ligeså, og nu ventes det, at Spanien og Portugal måske også skal med ned i skidtet. Så er det jo godt, at de rige lande mod nord, som Tyskland og Finland kan spytte lidt i de slunkne pengekasser mod syd! Danmark går faktisk fri, fordi vi ikke er med i euroblokken – kun

nogle af de uforsigtige banker, som har købt græske statsobligationer, risikerer tab.

 

Alle mener jo, at Tyskland næsten betaler det hele, men hvis man gør det op i forhold til indbyggertallet i de enkelte lande, så er Finland en af de helt store bidragydere, hvilket fremgår af den oversigt, som er med her i brevet. Hver eneste borger i Finland kommer med 50.608 kr.,

mens Tyskland betaler 49.598 kr. pr. borger, hvis man altså vil lave den kæmpestore fond på 2.000 milliarder euro, som skal være sikkerhed

for de lande, som ikke kan styre deres økonomi selv. At det lille, rige Luxembourg er topyder med 76.362 kr. pr. borger, giver blot 0,3 % af det samlede beløb. Kun Holland og – mærkeligt nok – Irland, som jo også har været i store økonomiske vanskeligheder, ligger lidt over Finland.

 

Lad mig slutte med dette, inden I helt mister lysten til at købe julegaver, som der dog også er et lille tip om, hvis I vil støtte Iittala – og dermed Finland – ved at købe nogle af deres nyeste produkter med de gode, finske navne KULKY, TEEMA, PURNUKKA samt lidt engelsk/finsk BIRDS BY TOIKKA. Alt var knaldrødt i avisen, men det kan jeg ikke klare her.

 

 

Og så vil jeg blot ønske jer alle en glædelig jul og et godt nytår, såvel økonomisk, men dog især sundhedsmæssigt!

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Kai

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *