Nyheder

2. juli 2011 | Nyhedsbrev juni 2011

Haderslev 2011.06.28.

Kære medlemmer og andre modtagere af brevet.

Den opmærksomme læser vil kunne se, at jeg har skiftet skrifttype fra de tidligere breve. Det skyldes, at et medlem ved mødet i Liselund sagde, at hun havde svært ved at læse brevene, fordi bogstaverne var alt for sorte og tykke. At jeg i sin tid skiftede til den type, skyldtes, at andre medlemmer havde sagt, at de havde svært ved at læse brevene, fordi bogstaverne var for små og utydelige, så nu prøver jeg denne bogstavtype.

Årsmødet på Liselund fik som sædvanligt på det sted et fint forløb. Allerede fredag sidst på eftermiddagen var vi 33 deltagere til stede, for der var kommet et enkelt afbud dagen før, og hen imod kl. 18 dukkede Finlands ambassadør Maarit Jalava op – de ca. 90 km. fra København til Slagelse havde taget 2 timer pga. af megen trafik og vejarbejde flere steder.

I tiden forud for mødet fik jeg mere og mere bekræftet min mistanke om, at vi nok må se i øjnene, at kommende møder vil blive med færre og færre deltagere, for trods 7 fra Finland, 2 fra USA og 3 fra Sverige, blev vi aldrig flere end lige akkurat 50. Det, der skuffede mig mest, var, at de mange, som tidligere er kommet den korte vej til Liselund fra et hjemsted på Sjælland, svigtede i år. Uden at I skal tage det som en bebrejdelse, vil jeg alligevel gerne have nogle returmeldinger om, hvorfor de normalt trofaste deltagere, blev væk i år. Skyldes det det ret sene tidspunkt, så man allerede var taget på sommerferie, eller er prisen for høj – man kan jo melde sig til blot dele af mødet, så udgiften bliver reduceret – eller er der andre grunde??????

Jeg havde kalkuleret med 60 deltagere, hvilket jeg vist også skrev i et tidligere brev. Det antal ville bringe balance i regnskabet, men nu blev der underskud trods en lille afrunding nedad til nærmeste hele tusinder, som værtinden Vibeke Hein på Liselund gav:

                 Deltagerbetaling                                        56.450 kr.

                 Liselund                    54.000

                 Visens venner              3.000

                 Udgift                        57.000                      57.000 kr.

                 Underskud                                                       550 kr.

En medvirkende grund til underskuddet er, at jeg for et par måneder siden fik besked fra Sverige om, at en gruppe på 8 krigsbørn ville deltage i årsmødet, men kort tid før mødet fik jeg en mail om, at de kun ville være på Liselund søndag formiddag, mens de tilbragte weekenden som turister i København. Derfor skulle de naturligvis ikke betale en del af udgiften til Visens Venner, men kun for frokosten søndag.

Heldigvis var der god gang i ”Selvbetjeningsbutikken” , hvor der blev solgt for ikke mindre end 1.970 kr., og da der samtidigt var adskillige, som betalte kontingent for år 2012 (en enkelt også for 2013), samt flere, som oveni gav lidt ekstra som gave, så hjalp det en hel del på kassebeholdningen, men det vil stadig være fint, hvis de 14-15, som stadig mangler at betale for 2011, vil gøre det inden årets udløb. Jeg ville have sendt rykkere med ud i dette brev, men pga. af et forlænget ophold i København efter mødet på Liselund, så når jeg det ikke til dette brev, men det kommer så i august.  

Lørdag aften underholdt Visens Venner i ca. 2 timer, og jeg tror, at alle syntes, at det blev en festlig aften.

Fredag aften havde vi som sagt besøg af ambassadør Maarit Jalava, og langt de fleste fik vist snakket med hende, idet hun var flittig til at gå rundt til de forskellige grupper, som både før og efter middagen havde fundet plads i den hyggelige opholdsstue.

Hvad der ellers skete på mødet fremgår forhåbentligt af den kommenterede dagsorden, som er med i brevet her sammen med min beretning om årets gang i foreningen. Da vi kom i tidsnød ved generalforsamlingens slutning, nåede sekretæren ikke at renskrive referatet, som skulle have været læst op ved mødets slutning, så jeg må bede deltagerne sende indvendinger til mig, hvis noget ikke stemmer.

På bagsiden af formandsberetningen (som fylder 5 sider, så der er en bagside til overs), har jeg sat en lille artikel fra Politiken om Finlands triumf ved ishockey verdensmesterskaberne, som jo endte med en knusende 6-1 sejr over arvefjenden Sverige, hvor avisen ”Aftonbladet” åbenbart havde været temmelig nedladende overfor de finske spillere.

Men hævnen var sød!

Jeg har et problem, som jeg mangler hjælp til! Det kan vel nærmest kaldes en efterlysning, idet majbrevet til Raija Ahlgren , Gemmet st. th. 2400 København NV kom retur med påtegnelsen ”Flyttet, ny adresse ubekendt”. Er der nogen af jer, der ved eller kan finde ud af noget om, hvor Raija måske er flyttet hen? Raija har aldrig haft lejlighed til at være med til et møde, men hun har skrevet nogle breve og kort til mig igennem årene, og i dem har hun bl.a. skrevet, at hun i perioder har tilbragt mange måneder i træk i Finland, ligesom hun også har en datter boende i Helsingfors. Måske er hun flyttet tilbage til Finland for at være nærmere datteren, idet hun er alene her i Danmark. Det andet, skrækkelige alternativ er, at Raija måske er død.

Søgning på Krak på internettet giver ikke noget svar på navnet Raija Ahlgren, så sandsynligvis har hun ikke en registreret adresse her i landet, men flytningen må være sket indenfor de seneste knap to måneder, idet de tidligere breve fra 2011 ikke er kommet retur, og så sent som d. 6. maj indbetalte Raija kontingentet for 2011.

Og jeg kan fortsætte med endnu en slags efterlysning, nemlig hjælp til Lene Olsen, Hallandsgade 6A st.tv. 2300 København S.

Lene Olsens far var leder af Herbergsringen, som stillede vandrerhjemmet i Øresundsgade til rådighed for finnebørnene under vores kortvarige ophold i København. Jeg sendte et billede og et par afsnit fra den svenske bog ”Finlandsbarnen i Danmark”, men måske er der nogle af jer, som har billeder – eller erindringer – fra opholdet? Lene Olsen vil blive meget glad for enhver hjælp.

Jeg sender vores mail-korrespondance samt en artikel, som Lene Olsen var så venlig at sende. Den er fra bladet ”Herbergs-Ringen” fra november 1943.

I nr. 3 i Foreningen NORDENs blad er der en kommentar fra Erkki Trige til den artikel, som var i nr. 2 af samme blad. Alle i foreningen ved, at Erkki og jeg ikke altid var enige om alt, men i dette spørgsmål kan jeg fuldt ud slutte mig til Erkkis ord. I modsætning til den officielle holdning blandt svenske krigsbørn, nemlig at det var en fejl at sende os væk fra

krigen i Finland til overlevelse i Sverige og Danmark, så er Erkki og jeg overbeviste tilhængere af, at det var den rigtige beslutning fra finsk side.

Der er dog også mange svenske krigsbørn, som ikke ser så sort på overflytningen af børn til Sverige og Danmark, men de har svært ved at komme til orde i de svenske krigsbørns forening. Også i Danmark er der finnebørn, som hælder til antagelsen, at vi ikke skulle have været sendt af sted, men de er vist ret få.

Som sædvanlig kan jeg ikke lade være med at gøre lidt reklame for turisme i Finland. For et par år siden sendte jeg en lignende artikel ud, nemlig også om cykelferie i den finske skærgård med udgangspunkt i Åbo og så af sted via byen Pargas (Parainen) over øerne Nauvo, Korppoo og Houtskari samt flere småøer, indtil man atter når fastlandet ved Kustavi.

Det er avisen JydskeVestkysten, som havde artiklen i slutningen af maj, og jeg ved godt, at de lange cykelture sikkert er slut for de fleste af os, men måske kan vore børn eller børnebørn få glæde af en tur til den del af Finland, hvor så godt som alle ikke taler finsk, men den for os lettest forståelige svenske dialekt, nemlig finlandsk-svensk!

Vi er vant til at forbinde Finland med ”de tusind søers land” men en artikel i Politiken har overskriften ”de tusind kameraers land”.

I Finland er der stor interesse for at fotografere – ikke blot familiebilleder eller turistbilleder til eget fotoalbum, men man prøver at udvikle det til en kunstart. Det kan man se eksempler på i ”Den sorte Diamant”, hvor en udstilling viser, hvad unge, finske fotografer eksperimenterer med. Den er åben helt frem til d. 27. august, så hvis I bor i Københavnsområdet eller skal til hovedstaden i løbet af sommeren, så sæt et par timer af til denne sikkert spændende udstilling, som et medlem også omtalte i Liselund. Den præcise adresse står i slutningen af artiklen.

En af fotograferne hedder Nelli Palomäki, men hun er ikke i familie med mig, selv om min bror også er en meget dygtig fotograf, som har haft billeder med på mange udstillinger rundt omkring i Verden – bl.a. også i København på ”den permanente” for mange år siden.

I april i år havde han en udstilling af egne billeder i Nurmijârvi i anled-ning af sin 80 års fødselsdag.

Endnu engang må jeg beklage, at vi ikke har en farvekopimaskine i foreningen, for billederne er anderledes flotte, når der er farver på.

Så blev brevet igen for langt, men for at udfylde bagsiden af dette ark, så sætter jeg en lille artikel om regeringsdannelsen, som omsider er kommet på plads i Finland. Om den nydannede regering virkelig kan holde, må tiden vise, men jeg har aldrig hørt om et land, som har en regering sammensat af ikke færre end 6 partier!

Ikke alle partimedlemmer har været tilfredse med sammensætningen, for 3 medlemmer er gået over til ”De sande finner”, som måske dermed er blevet det største parti, men de er ikke inviteret med i regeringen. De er nok for meget lig med Dansk Folkeparti eller måske endda med det tidligere Fremskridtsparti.

Med venlig hilsen og god sommer   

                                                        Kai