Nyhedsbrev februar 2011

 

Haderslev 2011.02.12.

Kære medlemmer og andre modtagere af brevet.

Så nærmer foråret sig og dermed også forårsmødet d. 26. marts i Hedehusene. Jeg håber, at mange allerede har sendt tilmeldingen, som var med i januarbrevet, så det kan blive et stort møde, som det jo plejer at være på Sjælland.

Her i brevet følger en anden invitation, nemlig fra de svenske krigsbørns forening i Göteborg om at komme til deres ”Riksmöte” d. 28.-29. maj på Den nordiske Folkehøjskole i Kungälv, som ligger lidt nord for Göteborg. Helga og jeg har været med til flere af de svenske riksmöter, bl.a. også en gang netop i Kungälv, men i år er vi forhindret i slutningen af maj, så jeg håber, at andre medlemmer vil tage turen derop for at repræsentere ”finnebørnene”. Da der er mange flere medlemmer i de svenske foreninger, end der er i vores her i Danmark, så er hurtig tilmelding sikkert en god ide, så man kan få overnatning enten på selve ”Högskolan” eller på det nærliggende ”Vandrarhem”.

Vort eget årsmøde, som endnu engang skal foregå på Liselund i dagene 17.-19. juni, har jeg også fået endeligt aftalt med lederen, Vibeke Hein. Igen denne gang har hun været meget imødekommende, så vi får opholdet til præcis de samme priser, som for to år siden.

Invitation med tilmeldingsseddel kommer i brevet snarest muligt efter mødet i Hedehusene.

En enkelt adresseændring følger her:  

                 Carl-Eric Westerholm bor nu

                 Østra Åvägen 95

                 66900 Nykarleby

                 Finland.

Carl-Erics tidligere adresse var i Över Malax lidt syd for Vasa.

Som nævnt i januarbrevet er der 4 medlemmer, som har valgt at melde sig ud, nemlig to 2.generationsmedlemmer, Karin Andersen (4241 Vemmelev) og Kirsten Eriksen (9000 Ålborg), samt finnebørnene Liisa Eriksen (4450 Jyderup) og Matti Jalonen (06100 Porvoo, Finland). Jeg nævner dem blot her, så I ikke tror, at de er glemt på medlemslisten, hvis I skulle komme til at sammenligne med den tidligere liste.

Marianne Larsen (4673 Rødvig) har været i gang med at rydde op i de mange papirer, som hun havde liggende bl.a. fra sit arbejde med bogen

”Finnebørn – et stykke Danmarkshistorie”. Ikke færre end 15 arkivkasser er afleveret til Landsarkivet i København, hvor materialet er registreret under titlen: ”Forskningsmateriale vedr. finnebørn i Danmark”, og det hurtige søgeord er blot ”finnebørn”.

Noget af materialet havde Marianne i flere eksemplarer, så dem var hun så venlig at sende til mig, og jeg bruger straks noget af det her i brevet.

Vi ved sikkert alle, at danskerne også hjalp på andre måder end ved at modtage os i kortere eller længere tid som plejebørn her i Danmark. En anden vigtig hjælp var at tegne ”fadderskaber” for finske børn, som ikke blev sendt væk, men måtte blive i Finland. Der er både et ”Opraab til Tegning af Fadderskab for finske Børn”, samt et udfyldt skema for drengen ”Markku Karjalainen”. Jeg håber ikke, at jeg overtræder nogle love ved at nævne hans navn og kopiere skemaet til alle medlemmerne!

I tidligere breve har jeg sendt 2 forskellige ”Meddelelse til Plejeforældrene”, og de handlede begge om, hvordan plejeforældrene kunne tage størst mulig hensyn til os ved ankomsten og i de første måneder, bl.a. ved ikke at give os for kraftig kost, ligesom det også blev understreget, at finske børn ikke var så åbne og snakkesalige som de danske børn, hvilket vel ikke var så mærkeligt, når vi ikke forstod sproget.

I husker sikkert også alle, at plejeforældrene netop af hensyn til sprogvanskelighederne fik udleveret en ”Parlør”. Jeg har sendt en kopi af et meget brugt eksemplar til de fleste, men nu har jeg 3 ganske nye og ubrugte, som jeg har tænkt mig at sælge ved mødet på LISELUND i juni.

Kunne en pris på 50 kr. være passende – eller er den mere værd?

Den ”Meddelelse til Plejeforældrene”, som er med her i brevet, giver retningslinier for, hvordan vi skulle behandles, når vi skulle sendes hjem, og den har jeg vistnok ikke sendt tidligere, idet jeg ikke mindes at have set den, men jeg blev jo heller ikke sendt hjem.

Bl.a. var der strenge regler for, hvor meget plejeforældrene måtte sende med barnet hjem til Finland, men læg mærke til, at man på et tidspunkt har annulleret reglen om, at det kun måtte være flæsk fra en slagter og ikke hjemmeproduceret flæsk! Måske har man indset det umulige i at kontrollere, om flæsket var købt, eller om grisen var hjemmeslagtet, for en venlig slagtermester kunne sikkert sagtens overtales til at skrive en proforma-kvittering, selv om han ikke havde solgt flæsket.

Ved Helsingfors Universitet har Pertti Kavén forelagt sin doktorafhandling om krigsbørn. Efter hans mening var børnetransporterne ikke gennemtænkt nok, og at de måske også var iværksat, fordi nogle politikere på den måde kunne profilere sig. Men Kavén påpeger også, at der var mange politikere, som var imod børnetransporterne, fordi de mente, at det kunne blive til skade for barnet.

Det er nok et spørgsmål, som der aldrig kan gives et entydigt svar på, for i nogle tilfælde var det forkert over for barnet og dets finske familie, mens det i andre tilfælde var en god løsning – som fx i mit tilfælde. At der også er delte meninger fremgår af de 4 læserbreve, som er på bagsiden af det store ark.

Artiklerne har jeg fået fra Marita Petersen (2820 Gentofte).

For et par år siden udgav Antero Rousku sin livshistorie under titlen ”Verden er ikke forandret”. Det forfatterskab har givet ham så meget blod på tanden, at han nu er i gang med en ny bog, som dog ikke handler om ham selv eller andre finnebørn, men om den egn, som han slog sig ned i, da han omsider faldt til ro her i Danmark på halvøen Hindsholm, som rager ud ved Storebælt fra nordsiden af Fyn, og det skete, efter at Antero havde boet mindst 25 forskellige steder i Finland, Sverige og Danmark!

Bogens titel bliver ”Lysets Hindsholm”.

Paul Hammerich, som bl.a. har skrevet det store 3-bindsværk ”En Danmarkskrønike” samt mange andre ”blandede værker”, skrev tilbage i 1992 bogen ”Undtagelsen”, hvori har beretter om jødernes liv i Norden helt fra de første jøders indvandring i slutningen af 1500-tallet og frem til 2. Verdenskrig. I Norge havde man de mest restriktive indvandringslove, men også i de andre nordiske lande var myndigheder meget forsigtige med at give jøder rettigheder til fx erhverv.

I to kapitler er handlingen henlagt til Finland. Det ene kapitel har overskriften ”Sveaborgs drenge” og fortæller om Zarens jødiske soldater, som efter 25 års tjeneste bliver afmønstret og om de trængsler, de må gennemgå omkring 1850 for at klare dagen og vejen, efter at de er blevet sendt bort fra fæstningen ved Helsingfors. Hvis jeg en gang kommer i ”stofnød”, tager jeg måske også dette kapitel med, men denne gang får I første halvdel af kapitlet med overskriften ”De hvide soldater”, hvori der fortælles om unge jøder, som er frontkammerater med de finske soldater under Vinterkrigen.

Med venlig hilsen

                 Kai

P.S. Der er endnu mange, som mangler at indbetale kontingentet på 175 kr. for 2011.

Flere medlemmer har været så venlige at sende mere end kontingentet, men det giver mig problemer, når I sender netop 350 kr., for så ved jeg ikke, om det skal gælde for 2011 + 2012, eller om det er for 2011 + en flot gave! Fra banken får jeg kun en liste med det midterste nummer af de 3 numre nederst på indbetalingskortet og ikke eventuelle meddelelser, som I har skrevet på kortet!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *