Nyhedsbrev november 2011

Haderslev 2011.11.20.

 

 

 

Kære medlemmer og andre modtagere af brevet.

 

Allerførst:

 

Hyvää Joulua ja Onnellista Uutta Vuotta !

 

Dette bliver det sidste brev før jul og dermed også det sidste i 2011.

 

Grunden til, at der har været længere pauser mellem brevene her i efteråret er ganske simpelt lidt pengemangel. Ikke fordi kassen er tom, men der er lavvande efter de seneste portoforhøjelser, og også fordi der for en måneds tid siden kom brev fra Xerox – firmaet hvorfra vi får service og farvepulver til kopimaskinen. De meddelte, at den årlige prisstigning ville gælde fra d. 1. november 2011. Det er samme tidspunkt som i tidligere år, men mens der tidligere har været stigninger på et par procent om året, så er prisen denne gang sat op med ikke mindre end 15 % på såvel den faste månedlige afgift som på stykprisen pr kopi. Den faste månedlige afgift kan vi ikke gøre noget ved, men ved at lave færre breve og dermed færre kopier kan den samlede pris til Xerox reduceres.

 

Jeg plejer at sukke over det danske postvæsen for både de stadige forhøjelser, men også for langsommelighed, men det er dog for intet at regne, hvis man sammenligner med postvæsenet i Frankrig!!

 

Mens Helga og jeg var i Frankrig, var der 4 finnebørn, som fejrede runde fødselsdage, og de skulle naturligvis ikke snydes for telegrammet fra foreningen, så jeg havde medbragt de 4 breve for at sende dem dernede fra.

Omkring 1. september gik vi til postkontoret i den lille by Gattiere. Jeg lagde et af brevene på skranken og bad om frimærker på mit højst ubehjælpsomme franske, mens jeg pegede på ”Danemark”. Damen kiggede på brevet og rakte så 4 frimærker frem, men jeg bad om ti (”dix” hedder det vistnok på fransk), mens jeg rakte alle ti fingre i vejret. Det fik jeg så, for vi skulle jo også skrive nogle få postkort til familie og venner herhjemme og i Finland. Da vi kom hjem i slutningen af september, fik jeg at vide, at i hvert fald et af kortene ikke var kommet frem. Så måtte jeg sende nye breve af sted, men kort efter fik jeg besked fra to af fødselarerne, at nu havde de minsandten fået to telegrammer!! Brevene fra Frankrig var omsider nået frem, og af poststemplet dernede fra fremgik det, at det ene var ekspederet fra Gattiere d. 5. oktober, hvilket var godt og vel en måned efter, at jeg havde afleveret det i postkassen dernede. Den mest nærliggende forklaring er, at damen kun kiggede på brevene, da hun gav os frimærkerne, men da de så senere sorterer posten til de forskellige modtagere, har de vejet dem og fundet dem for tunge – de vejer nemlig22 g og vægtgrænsen er sandsynligvis20 g i Frankrig, ligesom den var her i Danmark for et par år siden – nu er den sat op til50 g. Efter ca. en måneds forløb er deres gode hjerter alligevel løbet af med dem, så de har sendt brevene af sted!

Det var en lang forklaring på et lille problem, som har irriteret mig, for naturligvis skal alle, som har afleveret oplysningsskemaet med personlige data have en lykønskning til den runde fødselsdag fra foreningen.

 

Hvis nogle af jer vil bestille Auris livshistorie, som jeg omtalte i oktoberbrevet, så skal I nu sende jeres bestilling til Auris nye adresse, som er:

                                   Auri Henriksen

                                   Vedelsgade 31

                                   4180 Sorø.

Telefonnummeret er det samme som tidligere, nemlig 57 83 20 63.

Prisen for Auris flotte hefte er som skrevet sidst 50 kr.

 

Da vi i juni holdt årsmøde i Liselund, besøgte en lille flok svenske krigsbørn os søndag formiddag. Blandt dem var også Arja Rohlin, som ved den lejlighed nævnte overfor nogle af vore medlemmer, at de meget gerne vil have besøg fra Danmark til et møde i 2012 i Bollnäs. Den opgave er taget op af:                     

                 Leila Møller-Hansen

Tømmerkrogen 17

4420 Regstrup.

48 70 62 15

 

Leila er gået i gang med at søge økonomisk støtte til turen, men allerede nu vil det være rart for Leila at få at vide, hvor mange der evt. er interesseret i at deltage i turen. Ring til Leila, men det er naturligvis helt uforbindende endnu.

 

Mens jeg er ved møder, vil jeg minde om, at det næste lille møde på en lørdag skal være på Sjælland engang i starten af oktober 2012. Jeg håber, at en eller flere er gået i tænkeboksen for at finde et sted til mødet, så aftalerne om leje af lokale og budgetlægning for mad m.m. kan blive startet.

 

Årsmødet skal være vest for Storebælt engang i maj/juni. Et af vore 2. generationsmedlemmer har undersøgt nogle muligheder på Fyn, men uden at finde et egnet sted. Nogle er for dyre, og det sidste sted Niels-Iver Eriksen fandt frem til, havde den særlige regel, at deres priser altid var inklusive vin til maden. Da vi jo ikke alle ønsker at drikke en halv flaske vin eller mere til middagen, så duer det sted heller ikke, selv om prisen for opholdet ellers var nogenlunde rimelig, men pga. den ”pligtige” vin blev det alligevel for dyrt.

 

I stedet for Fyn har Jarmo og jeg så fundet et sted her i Sønderjylland ude i den lille landsby Vedsted lidt vest for Haderslev. Kroen fik for mange år siden det fine navn ”Sluk-efter”, fordi landmænd, som havde været i Haderslev for at afsætte deres varer, lige skulle ind på kroen på hjemvejen for at slukke tørsten endnu engang efter deres krobesøg i Haderslev!

 

Årsmødet kan finde sted i den første weekend i juni dvs. fra fredag d.1. til søndag d. 3. juni 2012.

 

MEN der er en vanskelighed ved aftalen, idet værten forlanger

 

BINDENDE ANTAL DELTAGERE ÉN MÅNED FØR MØDET!

 

Hvilket betyder, at vi skal betale for det antal, som er tilmeldt 1.maj, uanset om der er senere afbud fx pga. sygdom. Det kan også klares ved, at man betaler ved tilmeldelsen, men det har vi aldrig brugt før.

 

Ligesom man kan tegne en afbudsforsikring, når man har bestilt en rejse med et rejseselskab, så kan man også tegne en afbudsforsikring, hvis man pga. sygdom er nødt til at sende afbud til et møde. Så jeg vil foreslå, at I, der overvejer at komme til årsmødet i 2012, allerede nu undersøger, om jeres forsikringsselskab kan lave sådan en forsikring, og også får at vide, hvor meget den koster.

 

En anden mulighed er, at mødet lægges på hverdage. Da er værten på ”Sluk-efter” lidt mere medgørlig, idet han kun lejlighedsvis har booked alle 48 værelser på hverdage – det bliver lidt billigere – men det betyder desværre, at 2.generationsmedlemmerne måske er forhindret i at deltage – i hvert fald ét medlem har sagt, at han så ikke kan være med.

 

En helt tredje mulighed er, at et medlem et eller andet sted i Jylland eller på Fyn finder et nyt sted!!!!!

 

Og endelig er der en mulighed, som jeg næsten ikke tør foreslå, nemlig at vi i al fremtid lægger møderne på LISELUND! De fleste medlemmer bor på Sjælland, og det vil sikkert også betyde, at gæster fra Sverige og Finland vil være mere villige til at komme, når rejsen kun går til Slagelse, men det betyder også, at det altid vil blive dyrere for os fra ”hovedlandet”, og det gælder jo ikke for alle, at det kan kombineres med besøg hos familie, som Helga og jeg kan gøre!

 

Det vil også være vigtigt, at I meddeler, om I overhovedet overvejer at komme til årsmødet, for tilslutningen har i de seneste år været stadig stærkt nedadgående!

 

Jeg vil være meget taknemmelig, hvis I sender en e-mail eller et postkort med jeres mening! Skal vi løbe an på, at der ingen frameldelser bliver i løbet af maj, når jeg har afleveret tilmeldingerne – skal vi flytte til hverdage fx i den første uge af juni, eller har du et nyt sted, som kan bruges, fx et kursuscenter, hvor der normalt ikke er optaget i week-ender ligesom på Liselund – eller skal det være Liselund?????

 

SVAR UDBEDES MEGET GERNE FØR JUL!

 

Fra Hobro museum har jeg fået sendt et kartotek med 253 kort, som har været beregnet til brug ved udpegning af plejehjem til finnebørn.

Ingen af kortene er udfyldt med et barns navn, hvilket må betyder, at Hobro ikke har været med blandt de udvalgte byer. Det stemmer også overens med Reijo Pajuojas statistikhefte, hvor Hobro ikke er nævnt,

og ligeledes stemmer det med kortet i bogen ”Finlandsbarnen i Danmark”, hvor de nærmeste byer med finnebørn er Viborg og Århus.

 

Der var 3 korttyper, nemlig lyserøde = piger, orange = drenge samt en, hvor der også var plads til at tilbyde indlogering af en voksen med et eller flere børn. Så vidt jeg ved, var der ingen voksne med ud over lotterne i årene 1941 og frem, mens der under vinterkrigen også var mødre med på rejsen og under opholdet i Danmark.

Bagsiden af kortene var beregnet til at blive påført barnets navn og alder samt plejeforældrenes kvittering for at have modtaget et finnebarn. To af de her medsendte kort har en landmandsfamilie som modtager, men alle mulige erhverv er repræsenteret på kortene, så der har været velvilje i alle samfundslag.

 

Fra Marianne Lyngbye har jeg fået noderne til ”Krigsbørnenes salme”, som Helmi Carlsen har oversat fra finsk. Jeg er spændt på, om en – eller måske flere – har poetisk sans til at sætte rim på linjerne og få den rigtige rytme i versene, så den kan synges rigtigt. De musikalske blandt jer kan sikkert lære melodien efter noderne her i brevet.

 

Læg noderne ved siden af Helmis oversættelse, som I fik i brevet i oktober, og så kan de musikalske og poetiske blandt jer måske få rimene og versefødderne til at passe.

 

Marianne Lyngbye har også sendt en indbydelse til at deltage i en juletur til Finland. Den foregår allerede fra d. 30. november, så tilmeldingsfristen er udløbet, når I får dette brev, og derfor sender jeg den ikke med her – jeg havde desværre ikke mulighed for at sende den ud tidligere.

 

 

I brevet for ca. en måned siden var der et langt stykke om den udstilling på Ordrupgård, hvor Helen Schjerfbecks billeder fra et langt og produktivt kunstnerliv er vist. Da Politiken i starten af november havde en hel side om udstillingen, tillader jeg mig at sende også den artikel ud, men jeg sparer alligevel lidt på pladsen, sådan at de to malerier, som fylder en halv avisside, kun fylder en A4 side her i brevet. Det er to selvportrætter fra hendes sidste tid, og jeg må indrømme, at jeg absolut bedst kan li’ hendes tidlige billeder. Men hvis I har lejlighed til det, så tag ind til Ordrupgård, som ligger lige syd for Jægersborg Dyrehave. Der er åbent helt til d. 12. februar.

 

Men Finland har også kunstnere i nutiden! Helmi Carlsen var så venlig

at ringe til os, da hun gennem en bekendt var inviteret til åbningen af

en udstilling i Tønder. Det var skulpturer af den unge kunstner Tommi

Toija, som Tønder Kunstmuseum havde fået lejlighed til at vise frem.

Tommi Toija var selv til stede, og det var direktøren for ”Finlands Insti

tutet” i København, Esa Alanne, som åbnede udstillingen.

 

Jeg fik en stor stak kort, hvor der på den ene side er vist en af hans skulpturer, mens bagsiden fortæller lidt om ham selv samt ideen med hans kunstværker, som rummer en gennemgående figur i mange variationer og situationer. Jeg fik desværre ikke nok til alle, men de, der ikke får et kort, får så en fotokopi i farver på et A4 ark, hvor der oven i købet var plads på bagsiden til et billede mere af Tommi Toija, kopieret fra det katalog, som Helga fik med fra Tønder. Jeg ved godt, at Tønder er en del af ”Udkantsdanmark”, men hvis I skulle komme på de kanter inden d. 29. januar, så kan I nå at se udstillingen. Efter den dato vil I stadig kunne se to af hans skulpturer i Tønder, idet chefen for museet havde fundet penge til at købe dem.

 

For at blive ved det kunstneriske, så er der også en artikel om en film. Jeg har ikke haft lejlighed til at se den, men efter Politikens omtale er den åbenbart seværdig. Dog er det sikkert for sent nu over alt i Dan-mark, men måske kommer den igen senere, eller måske vises den en gang med tiden på TV.

 

Min sædvanlige, gode leverandør, Antero Rousku, af stof til brevene har denne gang bidraget med erindringer fra 2 ture til Finland, hvor han oplevede både ishockey VM og første maj festlighederne i Tampere.

 

Anteros nye bog ”Lysets Hindsholm” skulle være lige op over, men jeg har ikke hørt om en udgivelsesdato. Antero er allerede i gang med at planlægge den næste igen, som også skal handle om den nordfynske halvø, men især om de store forandringer, som er sket med skoler, forretninger og forsamlingshuse.

 

Fodbold er vel ikke den største sportsgren i Finland – det er vist ishockey, når det gælder holdsport. Men ikke desto mindre kom Finlands landshold til Esbjerg for at måle sig med Danmark, som skal med til Europamesterskaberne i Polen/Ukraine i sommeren 2012.

I den anledning udgav JydskeVestkysten et særtillæg på ikke mindre end 48 sider!

Bl.a. gennemgik man Finland fra A til Z, hvilket kan læses på det store arks ene side, mens den anden er om Helen Schjersbeck. Det noget provokerende billede af den specielle finske idrætsdisciplin koneløb har jeg skåret ned til halvt format.

Resultatet blev 2-1 til Danmark efter finsk føring ved halvleg.  

Ved mødet på Liselund fil jeg overrakt en gave af Arja Rohlin fra Pertti Kavén, som har skrevet en bog om krigsbarnsproblematikken. Den er på finsk, så jeg har ikke kunnet læse den, men heldigvis var Pertti Kavén så betænksom at sende et resume på svensk med. Den får I alle i brevet her, så I selv kan vurdere hans opfattelse af børneevakuringen dengang, men hans afsluttende bemærkning, at vores flytning fra Finland til Sverige og Danmark, var en stor, politisk fejltagelse, er jeg ikke helt enig i.

 

Vi har vist alle hørt om det besvær, som landene i Sydeuropa har med at få styr på økonomien. Grækenland hænger på afgrundens rand, Italien ligeså, og nu ventes det, at Spanien og Portugal måske også skal med ned i skidtet. Så er det jo godt, at de rige lande mod nord, som Tyskland og Finland kan spytte lidt i de slunkne pengekasser mod syd! Danmark går faktisk fri, fordi vi ikke er med i euroblokken – kun

nogle af de uforsigtige banker, som har købt græske statsobligationer, risikerer tab.

 

Alle mener jo, at Tyskland næsten betaler det hele, men hvis man gør det op i forhold til indbyggertallet i de enkelte lande, så er Finland en af de helt store bidragydere, hvilket fremgår af den oversigt, som er med her i brevet. Hver eneste borger i Finland kommer med 50.608 kr.,

mens Tyskland betaler 49.598 kr. pr. borger, hvis man altså vil lave den kæmpestore fond på 2.000 milliarder euro, som skal være sikkerhed

for de lande, som ikke kan styre deres økonomi selv. At det lille, rige Luxembourg er topyder med 76.362 kr. pr. borger, giver blot 0,3 % af det samlede beløb. Kun Holland og – mærkeligt nok – Irland, som jo også har været i store økonomiske vanskeligheder, ligger lidt over Finland.

 

Lad mig slutte med dette, inden I helt mister lysten til at købe julegaver, som der dog også er et lille tip om, hvis I vil støtte Iittala – og dermed Finland – ved at købe nogle af deres nyeste produkter med de gode, finske navne KULKY, TEEMA, PURNUKKA samt lidt engelsk/finsk BIRDS BY TOIKKA. Alt var knaldrødt i avisen, men det kan jeg ikke klare her.

 

 

Og så vil jeg blot ønske jer alle en glædelig jul og et godt nytår, såvel økonomisk, men dog især sundhedsmæssigt!

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Kai

Nyhedsbrev oktober 2011

Haderslev 2011.10.10.

 

 

 

Kære medlemmer og andre modtagere af brevet.

 

 

Atter er et godt møde klaret af Karin Maagaard. Tilslutningen var, som vi efterhånden har vænnet os til her i vest, mindre end det, I kan præstere i øst, men vi blev dog 35 inkl. lille Sebastian (2 år) fra 3. generation. Endnu en gang er jeg imponeret over, at ikke færre end 10 havde taget turen fra Sjælland for at tilbringe ca. 7 timer på Nørskovgård i selskab med andre finnebørn. Airi og Preben Jensen fra Glostrup endda med frem- og tilbagerejse på samme dag.

 

Denne gang var der igen nogle 1.gangs deltagere, nemlig Maija Petersen fra Herning, som havde taget turen til Haderslev sammen med sin ven gennem mere end 20 år, Tage Andersen. Desuden var der 2 nye 2.generationsdeltagere, nemlig Chris Staggemeier og Anne Maagaard, som er Karins anden datter. Datteren Lene er medlem i foreningen, og hun foreslog, at 2.generationsmedlemmerne – og måske også de af os gamle, som kan finde ud af det – mødtes på facebook, men da jeg absolut ikke er computernørd, så må jeg indrømme, at jeg ikke aner, hvordan det skal foregå!! Interesserede medlemmer bedes ringe eller skrive til Lene Maagaard på adressen Nørrestrandsgade 5 E 8700 Horsens, tlf. 26 23 85 69.

 

Det var lidt skuffende for mig, at der ikke kom flere fra Jylland og måske også fra Fyn, men der er nok ingen tvivl om, at alderen efterhånden gør sig mere og mere gældende med skrantende helbred til følge.

 

Familien Maagaard var repræsenteret med ikke færre end 6 medlemmer, deriblandt Karins brasilianske svigersøn, som taler perfekt dansk, og det var netop ham, som stod for madlavningen – en flot frokostanretning med små, lune retter, salater og forskellige slags brød.

Han ville kun have udgifterne til råvarerne dækket og ikke noget for sit store arbejde med at tilberede maden, så foreløbigt er der et lille overskud, men jeg mangler den sidste regning fra Karin for blomster, lys og servietter, så Karins forudsigelse om, at regnskabet ville balancere ved et deltagerantal på lidt over 30, kan vise sig at holde stik.

 

I har sandsynligvis nu læst nekrologen over Viva Rasmussen. Det var svært for mig at skrive den, fordi jeg ikke havde mange sikre holdepunkter, da Viva aldrig har afleveret oplysningssedlen med personlige data. Jaakko Kettunen og Anja Olsen hjalp mig med noget, og en opringning til plejehjemmet, hvor Viva havde tilbragt sine sidste måneder, gav andre oplysninger, men jeg manglede fx Vivas finske efternavn, men efter at jeg havde skrevet og trykt nekrologen i de nødvendige 151 eksemplarer, for at alle kan få et, så gik Helga i gang med at gennemse Reijo Pajuojas liste over finnebørn, som blev i Danmark, og der var kun én Viva, så hendes efternavn dengang må have været Westerholm.

 

Der er kommet en adresseændring, nemlig fra et af vore 2.generationsmedlemmer. Niels-Iver Eriksen er flyttet fra 5250 Odense SV til Lupinvej 16 i 5560 Aarup.

 

I de finske krigsbørns flotte blad ”SOTALAPSI” var der i nr. 3 – det udkommer 4 gange om året – hele to artikler om vort møde i Liselund i juni. Begge artikler var forsynet med flotte farvefotos, som jeg jo desværre ikke kan gengive, så I må nøjes med kopier i sort/hvid.

 

Forfatterne er Terttu Andersen (4700 Næstved), som også har oversat begge artiklerne, så jeg kan sende dem videre til jer, og Ritva Tuokko, som var en af de 7 gæster, vi havde fra Finland ved årsmødet. Billederne til Ritvas artikel er taget af Ritva selv, mens Jarmo Lehtonen har sørget for fotoerne til Terttus artikel.

 

Blandt deltagerne fra Finland var VienoTallqvist, som har skrevet et lille stykke om sin oplevelse ved at blive sendt til Danmark som 2-årig. Også den artikel er oversat af Terttu Andersen fra bladet ”ILTALEHTI”.

Det er også Vieno Tallqvist, som satte Helmi Carlsen (6330 Padborg) på en vanskelig opgave! Vieno havde en ny salme med fra Finland, nemlig ”Sotalapsen kiitosvirsi” = ”Krigsbørnenes takkesalme”.

 

Melodien er den samme som til salmen ”Under dine vinger, gem mig”, som jeg straks må indrømme, at jeg ikke kender. Om det er en melodi, som også bruges til en dansk salme, ved jeg ikke, men måske kender andre den? Helmi gik i gang med opgaven, men hun indrømmer blankt, at det med at få versefødderne til at passe og få rimene til at stemme ved linieslutningerne, var meget svært.

 

Måske er der én – eller flere – blandt vore medlemmer, som gemmer på en digter i sig, som kan arbejde videre med ordene?

 

 

Både Airi Jensen og Reijo Vakala, som begge deltog i mødet på Nørskovgård, havde stof med til brevet, nemlig om den udstilling, som viser malerier af den finske kunstner Helene Schjerfbeck på Ordrupgård, som ligger i den nordlige del af København tæt ved Klampenborgvej og lige syd for Jægersborg Dyrehave.

 

At hun virkeligt er en anerkendt kunstner også på verdensplan, viser vel salget af hendes maleri ”Danseskoene”, som i 2008 blev solgt for ca. 25 millioner kroner!

 

Igennem de mange år, hvor hun var aktiv kunstner, ændrede hun efterhånden stil, og jeg vil da gerne indrømme, at jeg meget bedre kan lide hendes første værker fra 1880’erne end de sidste, som hun lavede i starten af 1940’erne før sin død i januar 1946.

 

For at få den rette glæde og det rette udbytte af Helene Schjerfbecks malerier skal de naturligvis ses i farver, så hvis I på nogen måde har mulighed for det, så kør til Ordrupgård, og lad jer ikke nøjes med de sort/hvide kopier, som jeg kan sende til jer!

 

Udstillingen varer helt frem til 12. februar 2012, så der er da en chance for at se den, hvis I enten bor på Sjælland eller – som så mange af os andre – har et ærinde i Københavnsområdet inden den tid.

 

Taimi Nørgaard sendte for et par måneder siden en artikel fra Herning Folkeblad, som havde interviewet Taimi i anledning af, at hun standsede i sit job på Højgård Fritidsklub, hvor hun havde arbejde i ca. 8 år.

Jeg håber, at Taimi tilgiver mig for at sende artiklen ud til alle, for der stod ikke direkte, at jeg måtte bruge den i et medlemsbrev!

 

 

Jeg har mange gange opfordret jer til at skrive jeres erindringer, om ikke for andet, så for at jeres efterkommere ved, hvorfor de har en forfader eller formoder fra det fjerne land, Finland.

 

Nogle har da også gjort det, og den seneste er Auri Henriksen, Pedersborghuse 28, 4180 Sorø. Det er et lille, smukt værk på 20 sider, hvor Auri beskriver sit liv i Finland, ankomsten til Danmark d. 9. december 1942, da hun blot var 5 år, og så videre om livet i Danmark. I et helt, lille afsnit fortæller Auri om sin glæde over at være med i vores finnebørnsforening.

 

Auris tanke var oprindeligt at sende hæftet ud til os alle, men da hun sammen med sin datter Lene regnede på det, ville alene portoen til hvert eneste medlem i Danmark blive 30 kr., endda som B-post. Dertil kommer så udgiften til trykning og laminering, så det samlede beløb ville blive mange tusinde kroner. Jeg har ganske vist fået lov til at sende Auris erindringer ud i medlemsbrevene, men dels ville det blive delt over flere breve, og dels ville det jo ikke blive i den fine kvalitet, som hendes værk er i nu.

 

Derfor vil jeg opfordre interesserede medlemmer til at kontakte Auri på ovenstående adresse eller pr. tlf. nr. 57 83 20 63. Så kan I aftale, at hun sender et eksemplar til jer, som I kan betale med 50 kr., for så er porto og en del af trykkeudgiften betalt.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Kai

Nyhedsbrev juli 2011

Haderslev 2011.07.30.

 

 

 

Kære medlemmer og andre modtagere af brevet.

 

 

Allerførst en undskyldning til de mange, som denne gang modtager et lidt tyndere brev end de sædvanlige 15 A-4 sider. Det skyldes, at ca. 60 af medlemmerne får enten en rykker for kontingent eller en ny seddel om personlige oplysninger, og nogle endda begge dele. Hvis brevet var af sædvanlig størrelse, skulle de nævnte have ekstra porto på, hvilket jeg vil spare.

 

Ved Helgas og mit seneste besøg i Tyskland var vi inde på et postkontor i Flensborg for at undersøge det, som flere har fortalt os, nemlig at det er meget billigere at sende breve fra Tyskland, end det er fra Danmark.  Det stemmer på en måde også, men i Tyskland går vægtgrænsen allerede ved50 gog ikke ved100 gsom i Danmark, så det vil være billigere med små breve, fx de julebreve, som Helga sender mange af hvert år i december. Foreningsbrevene vil blive en del dyrere at sende fra Tyskland, idet taksten da vil gælde som for breve op til500 g.  Hvis jeg skulle holde brevene under50 g, ville der kun være plads til 6 ark, idet konvolutten vejer de første 14-15 g, og så vil det i længden alligevel blive dyrere.

 

Invitationen til lørdagsmødet d. 1. oktober er med her i brevet. Det er Karin Maagaard, som endnu engang har påtaget sig arbejdet som arrangør, og lige som sidste gang har Karin henlagt mødet til NØRSKOVGÅRD, som ligger ganske tæt ved Haderslev. Nogle husker måske vej dertil, men for en sikkerheds skyld sender jeg også et kort med.

 

Det vil være dejligt, hvis nogle medlemmer tager både 2. og 3. generation med! Der har tidligere være enkelte 2. generationsmedlemmer med, mens vi vist kun har set Ruts børnebørn fra 3. generation som deltagere, men de har til gengæld også været flittige til at møde op. Der har dog også været andre børnebørn med, nemlig arrangørens børnebørn ved flere lejligheder. Helga og jeg har soveplads til adskillige, hvis det kan betyde noget for dem, der kommer langvejs fra, men giv venligst besked i god tid, for princippet må være ligesom i vor ungdoms balaftener, hvor der på dametoilettet i Forsamlingshuset kunne lyde: Den, der kommer først til spejlet, bliver først malet.

 

P.S. Det er ikke en fejl, at dagens program er med to gange, men da du forhåbentligt sender din tilmelding, hvor programmet er på bagsiden, så skal du da stadig have mulighed for at se, hvordan dagen skal forløbe!

Og der finder du også kortet med kørselsvejledning.

 

Ved mødet på Liselund fik vi et nyt medlem, idet Marita Rambusch’s søster fra Finland under krigen fik ”Finlandspakker” sendt fra en familie i Danmark. For snart mange år siden tilføjede vi netop modtagere af Finlandspakker som mulige medlemmer i foreningen – det var Anja Dall (6091 Bjert), som blev det første medlem på den baggrund.

Det nye medlem er:

                                   Rosita D. Pedersen

                                   Borgmester Finks gade12 st. tv

                                   6200 Aabenraa

 

Foreningens medlemstal bliver dog uændret, idet et medlem har valgt at forlade foreningen, det er

                                   Erik Wallinus Rinne

                                   Björnvägen 10 D

                                   12731 Väterhaninge

                                   Sverige.

 

Erik Wallinus var forfatter til de svenske krigsbørns sang ”Över mörke Vatten”, som nogle af jer har haft lejlighed til at købe på CD.

Efterlysningen i brevet for en måneds tid siden af Raija Ahlgren gav resultat, idet ikke færre end to medlemmer, begge med fornavnet Reijo,

har opsporet hende. Reijo Ström (00730 Helsingfors) telefonerede for at give besked om Raijas nye adresse og Reijo Pajuoja (46800 Anjalankos-

ki) sendte en mail, hvori han fortæller, at Raija nu er fast bosiddende i Helsingfors med adressen:

                                   Raija Ahlgren

                                   Alkutie 61 ass. 2

                                   00660 Helsingfors

                                   00 358 40 5290 464

Reijo Ström mente, at Raija overvejede at flytte videre til Hyvinkää, men det får jeg jo nok besked om, hvis det bliver aktuelt.  

 

Der er endnu en ændring til adresselisten, idet Trine Kalliomäki er flyttet til Florensvej 16 I th. fra Njalsgade 105 II, men begge adresser er i 2300 København S.

 

I Farum findes ”Immigrantmuseet”. En dame derfra satte sig i forbindelse med mig for snart længe siden for at søge oplysninger om finnebørn – Danmarks bedst integrerede flygtninge eller indvandrere. Da jeg syntes, at det var lidt for besværligt for mig pga. af afstanden, gav jeg et par navne på finnebørn, som boede nærmere Farum. Hvor mange hun interviewede, ved jeg ikke, men i hvert fald Aira Steensen (2830 Virum), leverede stof til deres hjemmeside, som hedder: 

www.immigrantmuseet.dk

Da jeg ved, at adskillige finnebørn ikke bruger internettet, så sender jeg noget fra museets sider bl.a. med et enkelt billede af Aira. Så kan andre gå ind og læse mere på hjemmesiden.

 

Jeg har tidligere nævnt mindestenen på Malmi kirkegård for de dræbte krigsbørn, som var undervejs til Sverige, men for en ordens skyld sender jeg her i brevet teksten fra en bog, hvor mindestenen nævnes. Anja Olsen har oversat.

På bagsiden sætter jeg billedet af en mindeplade, som er sat op på Eslöv jernbanestation. Det skete d. 10. juni, mens Eslöv havde besøg af ca. 24 krigsbørn, som var på ”nostalgirejse” til Skåne, hvor de havde været i

kortere eller længere tid under krigen. Det er vor gode forbindelse i Sverige, Tapani Rossi, som har sendt billedet og omtalen af begivenheden.

Eslöv var en slags transitstation for krigsbørn, idet ca. 2.000 børn ”mellemlandede” der, inden de blev sendt videre til plejefamilier i Skåne.

Tapani Rossi er en meget virksom mand, og du kan læse mere om alt det, han finder ud af om krigsbørn og finnebørn på hans hjemmeside:

                                   www.krigsbarn.com

 På endnu en hjemmeside www.per-olof.dk fandt Helga en artikel om den mindemedalje, som alle danske plejeforældre fik efter krigen. Samme sted kan man læse mange spændende ting om den finske sagnhistorie Kalevala.

 

Ved mødet i Hedehusene lånte jeg en artikel om finnebørn af Esteri Andersen. Da jeg læste den herhjemme, opdagede jeg, at der manglede en del, idet den nederste del af spalterne var skåret af. Den var fra Aalborg Stiftstidende, men da den avis er lukket, blev jeg henvist til Rigsarkivet i Aarhus, og de sendte så en kopi af hele stykket, men desværre i en meget sløret udgave. Jeg håber, den kan læses i den forstørrede udgave, jeg sender med.

 

Endelig er der også en boganmeldelse af ”Eftermæle” skrevet af Kari Hotakainen, som blev berømt på bogen ”Hjemmefronten”.

 

På bagsiden et lille stykke om god mad i Lapland, nemlig i byen Levi, hvor søstrene Berlin er faste vintergæster, og hvor Helga og jeg har været en enkelt gang uden dog at spise det nævnte sted. Det er da lidt specielt, at den kendte (og vistnok dyre) restaurant NOMA i København har hentet ideer helt deroppe fra.

 

Og så slutter brevet med en artikel fra den lokale avis Jydske Vestkysten om vort flyvende medlem, Jarmo Lehtonen!

 

 

Med venlig hilsen og forhåbentligt snart bedre sommer til jer alle.

 

 

Kai

Nyhedsbrev juni 2011

Haderslev 2011.06.28.

Kære medlemmer og andre modtagere af brevet.

Den opmærksomme læser vil kunne se, at jeg har skiftet skrifttype fra de tidligere breve. Det skyldes, at et medlem ved mødet i Liselund sagde, at hun havde svært ved at læse brevene, fordi bogstaverne var alt for sorte og tykke. At jeg i sin tid skiftede til den type, skyldtes, at andre medlemmer havde sagt, at de havde svært ved at læse brevene, fordi bogstaverne var for små og utydelige, så nu prøver jeg denne bogstavtype.

Årsmødet på Liselund fik som sædvanligt på det sted et fint forløb. Allerede fredag sidst på eftermiddagen var vi 33 deltagere til stede, for der var kommet et enkelt afbud dagen før, og hen imod kl. 18 dukkede Finlands ambassadør Maarit Jalava op – de ca. 90 km. fra København til Slagelse havde taget 2 timer pga. af megen trafik og vejarbejde flere steder.

I tiden forud for mødet fik jeg mere og mere bekræftet min mistanke om, at vi nok må se i øjnene, at kommende møder vil blive med færre og færre deltagere, for trods 7 fra Finland, 2 fra USA og 3 fra Sverige, blev vi aldrig flere end lige akkurat 50. Det, der skuffede mig mest, var, at de mange, som tidligere er kommet den korte vej til Liselund fra et hjemsted på Sjælland, svigtede i år. Uden at I skal tage det som en bebrejdelse, vil jeg alligevel gerne have nogle returmeldinger om, hvorfor de normalt trofaste deltagere, blev væk i år. Skyldes det det ret sene tidspunkt, så man allerede var taget på sommerferie, eller er prisen for høj – man kan jo melde sig til blot dele af mødet, så udgiften bliver reduceret – eller er der andre grunde??????

Jeg havde kalkuleret med 60 deltagere, hvilket jeg vist også skrev i et tidligere brev. Det antal ville bringe balance i regnskabet, men nu blev der underskud trods en lille afrunding nedad til nærmeste hele tusinder, som værtinden Vibeke Hein på Liselund gav:

                 Deltagerbetaling                                        56.450 kr.

                 Liselund                    54.000

                 Visens venner              3.000

                 Udgift                        57.000                      57.000 kr.

                 Underskud                                                       550 kr.

En medvirkende grund til underskuddet er, at jeg for et par måneder siden fik besked fra Sverige om, at en gruppe på 8 krigsbørn ville deltage i årsmødet, men kort tid før mødet fik jeg en mail om, at de kun ville være på Liselund søndag formiddag, mens de tilbragte weekenden som turister i København. Derfor skulle de naturligvis ikke betale en del af udgiften til Visens Venner, men kun for frokosten søndag.

Heldigvis var der god gang i ”Selvbetjeningsbutikken” , hvor der blev solgt for ikke mindre end 1.970 kr., og da der samtidigt var adskillige, som betalte kontingent for år 2012 (en enkelt også for 2013), samt flere, som oveni gav lidt ekstra som gave, så hjalp det en hel del på kassebeholdningen, men det vil stadig være fint, hvis de 14-15, som stadig mangler at betale for 2011, vil gøre det inden årets udløb. Jeg ville have sendt rykkere med ud i dette brev, men pga. af et forlænget ophold i København efter mødet på Liselund, så når jeg det ikke til dette brev, men det kommer så i august.  

Lørdag aften underholdt Visens Venner i ca. 2 timer, og jeg tror, at alle syntes, at det blev en festlig aften.

Fredag aften havde vi som sagt besøg af ambassadør Maarit Jalava, og langt de fleste fik vist snakket med hende, idet hun var flittig til at gå rundt til de forskellige grupper, som både før og efter middagen havde fundet plads i den hyggelige opholdsstue.

Hvad der ellers skete på mødet fremgår forhåbentligt af den kommenterede dagsorden, som er med i brevet her sammen med min beretning om årets gang i foreningen. Da vi kom i tidsnød ved generalforsamlingens slutning, nåede sekretæren ikke at renskrive referatet, som skulle have været læst op ved mødets slutning, så jeg må bede deltagerne sende indvendinger til mig, hvis noget ikke stemmer.

På bagsiden af formandsberetningen (som fylder 5 sider, så der er en bagside til overs), har jeg sat en lille artikel fra Politiken om Finlands triumf ved ishockey verdensmesterskaberne, som jo endte med en knusende 6-1 sejr over arvefjenden Sverige, hvor avisen ”Aftonbladet” åbenbart havde været temmelig nedladende overfor de finske spillere.

Men hævnen var sød!

Jeg har et problem, som jeg mangler hjælp til! Det kan vel nærmest kaldes en efterlysning, idet majbrevet til Raija Ahlgren , Gemmet st. th. 2400 København NV kom retur med påtegnelsen ”Flyttet, ny adresse ubekendt”. Er der nogen af jer, der ved eller kan finde ud af noget om, hvor Raija måske er flyttet hen? Raija har aldrig haft lejlighed til at være med til et møde, men hun har skrevet nogle breve og kort til mig igennem årene, og i dem har hun bl.a. skrevet, at hun i perioder har tilbragt mange måneder i træk i Finland, ligesom hun også har en datter boende i Helsingfors. Måske er hun flyttet tilbage til Finland for at være nærmere datteren, idet hun er alene her i Danmark. Det andet, skrækkelige alternativ er, at Raija måske er død.

Søgning på Krak på internettet giver ikke noget svar på navnet Raija Ahlgren, så sandsynligvis har hun ikke en registreret adresse her i landet, men flytningen må være sket indenfor de seneste knap to måneder, idet de tidligere breve fra 2011 ikke er kommet retur, og så sent som d. 6. maj indbetalte Raija kontingentet for 2011.

Og jeg kan fortsætte med endnu en slags efterlysning, nemlig hjælp til Lene Olsen, Hallandsgade 6A st.tv. 2300 København S.

Lene Olsens far var leder af Herbergsringen, som stillede vandrerhjemmet i Øresundsgade til rådighed for finnebørnene under vores kortvarige ophold i København. Jeg sendte et billede og et par afsnit fra den svenske bog ”Finlandsbarnen i Danmark”, men måske er der nogle af jer, som har billeder – eller erindringer – fra opholdet? Lene Olsen vil blive meget glad for enhver hjælp.

Jeg sender vores mail-korrespondance samt en artikel, som Lene Olsen var så venlig at sende. Den er fra bladet ”Herbergs-Ringen” fra november 1943.

I nr. 3 i Foreningen NORDENs blad er der en kommentar fra Erkki Trige til den artikel, som var i nr. 2 af samme blad. Alle i foreningen ved, at Erkki og jeg ikke altid var enige om alt, men i dette spørgsmål kan jeg fuldt ud slutte mig til Erkkis ord. I modsætning til den officielle holdning blandt svenske krigsbørn, nemlig at det var en fejl at sende os væk fra

krigen i Finland til overlevelse i Sverige og Danmark, så er Erkki og jeg overbeviste tilhængere af, at det var den rigtige beslutning fra finsk side.

Der er dog også mange svenske krigsbørn, som ikke ser så sort på overflytningen af børn til Sverige og Danmark, men de har svært ved at komme til orde i de svenske krigsbørns forening. Også i Danmark er der finnebørn, som hælder til antagelsen, at vi ikke skulle have været sendt af sted, men de er vist ret få.

Som sædvanlig kan jeg ikke lade være med at gøre lidt reklame for turisme i Finland. For et par år siden sendte jeg en lignende artikel ud, nemlig også om cykelferie i den finske skærgård med udgangspunkt i Åbo og så af sted via byen Pargas (Parainen) over øerne Nauvo, Korppoo og Houtskari samt flere småøer, indtil man atter når fastlandet ved Kustavi.

Det er avisen JydskeVestkysten, som havde artiklen i slutningen af maj, og jeg ved godt, at de lange cykelture sikkert er slut for de fleste af os, men måske kan vore børn eller børnebørn få glæde af en tur til den del af Finland, hvor så godt som alle ikke taler finsk, men den for os lettest forståelige svenske dialekt, nemlig finlandsk-svensk!

Vi er vant til at forbinde Finland med ”de tusind søers land” men en artikel i Politiken har overskriften ”de tusind kameraers land”.

I Finland er der stor interesse for at fotografere – ikke blot familiebilleder eller turistbilleder til eget fotoalbum, men man prøver at udvikle det til en kunstart. Det kan man se eksempler på i ”Den sorte Diamant”, hvor en udstilling viser, hvad unge, finske fotografer eksperimenterer med. Den er åben helt frem til d. 27. august, så hvis I bor i Københavnsområdet eller skal til hovedstaden i løbet af sommeren, så sæt et par timer af til denne sikkert spændende udstilling, som et medlem også omtalte i Liselund. Den præcise adresse står i slutningen af artiklen.

En af fotograferne hedder Nelli Palomäki, men hun er ikke i familie med mig, selv om min bror også er en meget dygtig fotograf, som har haft billeder med på mange udstillinger rundt omkring i Verden – bl.a. også i København på ”den permanente” for mange år siden.

I april i år havde han en udstilling af egne billeder i Nurmijârvi i anled-ning af sin 80 års fødselsdag.

Endnu engang må jeg beklage, at vi ikke har en farvekopimaskine i foreningen, for billederne er anderledes flotte, når der er farver på.

Så blev brevet igen for langt, men for at udfylde bagsiden af dette ark, så sætter jeg en lille artikel om regeringsdannelsen, som omsider er kommet på plads i Finland. Om den nydannede regering virkelig kan holde, må tiden vise, men jeg har aldrig hørt om et land, som har en regering sammensat af ikke færre end 6 partier!

Ikke alle partimedlemmer har været tilfredse med sammensætningen, for 3 medlemmer er gået over til ”De sande finner”, som måske dermed er blevet det største parti, men de er ikke inviteret med i regeringen. De er nok for meget lig med Dansk Folkeparti eller måske endda med det tidligere Fremskridtsparti.

Med venlig hilsen og god sommer   

                                                        Kai

Nyhedsbrev maj 2011

                                                                     Haderslev 2011.05.05.

Kære medlemmer og andre modtagere af brevet.

På denne historiske dag for Danmark starter jeg det næste ”finnebørnsbrev”, selv om det ikke er så længe siden, I modtog det foregående.

Det skyldes, at der er nogle oplysninger, som jeg gerne vil have ud til jer, inden tilmeldingsfristen til årsmødet er nået. Der er flere, som har forespurgt om muligheden for at blive indkvarteret på 3-sengsstuer på Liselund, men de findes ikke, siger værtinden Vibeke Hein. Der er ganske vist tidligere sket, at der er nogle, som har været 3 på samme stue, men det har været med en madras på gulvet eller i en drømmeseng, og det synes Vibeke Hein, at vi er blevet for gamle til! Så jeg vil igen opfordre til, at de, der tilmelder sig med 1 person, prøver at finde en, der også kommer alene. Evt. kan jeg hjælpe med at finde en makker. Det er jo to enkelte senge og ikke en dobbeltseng, man overnatter i, så problemet med, at man måske ikke kender samboen særligt godt, er vel ikke så stort?

Af de ca. 35, som allerede har sendt tilmeldingen, kommer 27 allerede fredag, og jeg ved, at der er flere undervejs, idet Olavi Oksa (Kerava, Finland), som vi havde lejlighed til at besøge i påsken, da vi var i Finland for at fejre min storebrors 80-års fødselsdag, meddelte, at han regnede med 6-7 deltagere fra foreningen deroppe. Det er dejligt, at så mange kommer allerede fredag, idet jeg har fået positivt svar på min indbydelse til Finlands ambassadør, Maarit Jalava, at hun vil besøge os netop om fredagen. Det er ganske vist til den uofficielle del af årsmødet, men det ville heller ikke være særligt spændende for ambassadøren at overvære fx generalforsamlingen, så fredag er netop en god dag til at få en uformel snak med Maarit Jalava.

Blandt de allerede tilmeldte er nu også Jeanette Shaw, som kommer fra Californien, men da hendes mand, Phil, ikke mener at kunne klare rejsens strabadser, ledsages Jeanette af sin niece Eila, som bor i Alabama.

En overgang trak det op til, at vi kunne vente en 8-12 deltagere fra Bollnäs i Sverige med Arja Rohlin som leder, men deres meget pressede program med bl.a. turistbesøg i København gør, at de først kommer til Liselund søndag formiddag, hvor de så til gengæld vil bruge et par timer på at underholde os, har Arja lovet – med hvad, ved jeg ikke!

De kommer med tog, så jeg håber, at 3-4 af jer vil hjælpe med kørsel til stationen efter dem og også bringe dem til toget igen efter frokosten søndag ved 1-2 tiden.

Jeg fik både en god og en dårlig meddelelse fra ambassadøren. Den gode var naturligvis besøget om fredagen, men den mere kedelige var, at vi ikke kan få det tilskud, som vi i en årrække fik til at holde udgiften nede for deltagelse i årsmødet. Nye regler giver ikke mulighed for støtte til den slags arrangementer. Den pris, som I kan se på tilmeldingssedlen, er derfor sat så højt, at vi kan klare de ekstra udgifter, som løber på til bl.a. underholdningen lørdag aften, hvor ”Visens Venner i Slagelse” kommer i 2 gange 45 minutter. For to år siden var det ”Visesangerne fra Roskilde”, som underholdt os på bedste måde, og jeg håber, at sangerne i Slagelse er lige så gode.

Jeg har lovet Vibeke Hein at skrive, hvor meget jeg lægger på hendes pris, så jeg kan herved meddele, at der i de nævnte priser er 50 kr. til andre udgifter end mad, ophold med lån af lokaler og AV-materiale samt overnatning. Jeg håber på tilmeldelse af mindst 60 personer, for så kan budgettet klares, men overskud kommer først, når deltagertallet bliver større.

Det endelige program får deltagerne ved mødet, men det følger naturligvis det sædvanlige mønster. Dog håber jeg, at selve generalforsamlingen ikke trækker alt for længe ud (som den har gjort enkelte gange tidligere), for Airi Jensen (2600 Glostrup) vil tage en DVD med, som vi kan se efter generalforsamlingen, men før middagen om aftenen. Den varer 1½ time, og titlen er ”Krigen i Nord.”

Endnu en ting gør, at jeg gerne vil have dette brev ud allerede nu, idet der netop har været premiere på en ny, finsk film i noget, der hedder CPH PIX. Det er en filmfestival, hvor der i løbet af maj blev vist ca. 180 film, med bl.a. ”Lapland Odyssey”. Den kommer i de almindelige biografer i juni, og efter den omtale, som den fik i ”Berlingske”, er den nok værd at køre efter.

Mens vi var i Finland, var der valg til ”Riksdagen”, og selv om de danske valgaftner kan være spændende at følge med i, så var det finske valg noget af det mest jævnbyrdige – og overraskende – end noget andet valg, jeg mindes – det skulle da lige være dengang i 70’erne, da både Glistrup og Erhard Jacobsen stormede ind i Folketinget med deres nye partier.

I Finland var der en overgang 4 partier, som havde henholdsvis 18,9%, 18,8%, 18,8% og 18,8% af stemmerne! Senere på aftenen var der dog ”de konservative”, som endte som det største parti, og lederen, Jyrki Katainen, skal sikkert ifølge finsk tradition være statsminister, men jeg har endnu ikke set noget om regeringsdannelsen i aviserne. Om partiet ”De sande finner” kommer med i regeringen er tvivlsomt, for de er nok lidt udenfor det gode selskab ligesom Fremskridtpartiet var det i sin tid her i Danmark.

Fra Esteri Andersen (2640 Hedehusene) lånte jeg artiklen fra Kalundborg Folkeblad fra marts 1998 med titlen ”Finske børn og krigens alvor kom til egnen”. For at undgå at skære den i mindre stykker forstørrede jeg den lidt, så den kunne passe på bagsiden af siden med omtalen af valget.

Da der denne gang blev til 2 af de store ark, brugte jeg noget om finsk design på det ene endnu engang, for det skrives der stadig meget om!  

Marianne Lyngbye (4340 Tølløse) har sendt et lille stykke om sit mangeårige arbejde i Foreningen Norden, for hvilket hun nu er blevet hædret ved at blive udnævnt til æresmedlem i foreningen. Det er et meget flot stykke arbejde Marianne har ydet igennem de mange år, først som almindeligt bestyrelsesmedlem, men først og fremmest som formand i hele 11 år.   

Jeg nævnte for et par breve siden, at der i den finske udgave af Foreningen Nordens blad var en artikel om Marita Jensen (2791 Dragør) og mig. Nu er artiklen lidt omskrevet og med andre billeder med i aprilnummeret af Foreningen Nordens blad ”NORD NU”. Jeg tillader mig at sende også denne nye udgave med her i brevet.

Mens vi var i Helsingfors fik vi lejlighed til at se den mindeplade, som blev sat op i 2008 på postkontorets bygning lige over for hovedbanegården. Den fortæller, at ca. 13.000 børn fra Helsingforsområdet blev sendt til de øvrige nordiske lande. Helga tog et par fotografier af pladen, men det er lidt svært at læse teksten.

På Malmi kirkegård fandt vi omsider mindestenen for de finnebørn, som på deres rejse mod Sverige blev dræbt ved en togulykke nær byen Iittala midt om natten mellem 4. og 5. februar 1940. Jeg har tidligere troet, at ulykken skyldtes et russisk flyangreb, men det var et ”almindeligt” uheld, fordi lokomotivføreren overså et stopsignal pga. stærk snefygning.

I to bøger, hvor ulykken omtales, nævnes henholdsvis 13 og 15 dræbte børn, men på mindestenen talte jeg 15 navne, hvor det står ”Lapsi” foran, så det må være det rigtige antal.

Hvorfor mindestenen netop står i Malmi, ved jeg ikke – hverken min bror eller min søster, som bor i Malmi, kendte noget til ulykken, før jeg for et par år siden nævnte den for dem. Siden fandt de så bøgerne, hvor den blev omtalt.

Jeg sætter nogle af billederne på den side, der er ledig ved fortsættelsen af Mettelene Stervbo-Kristensens rapport om ”finnebørn”.

Med venlig hilsen og god sommer!

Kai

Nyhedsbrev april 2011

Haderslev 2011.04.07.

Kære medlemmer og andre læsere af brevet.

Allerførst må jeg komme med en forklaring, som ganske vist kun angår

ca. 10 af medlemmerne, men det er nemmest for mig at skrive det her i brevet frem for at skrive særligt til nogle!

I julegave fik jeg en ny, brugt computer, som er meget hurtigere end den gamle, og den kan også en hel masse mere – ting, som jeg slet ikke har fundet ud af endnu!

Mine to gode hjælpere, Ove og Bente, (lærere på min gamle skole) kom forbi, så computeren kunne blive renset for alt det gamle, og blive fodret med det, der skulle gemmes fra min gamle computer. Det er ved denne overførsel af bl.a. adresselisten til brevene, der er gået noget galt! Flere adresser er gledet helt ud, andre er sat med en ældre adresse fra 2010, mens et par stykker er overført dobbelt! Derfor kan det godt tænkes, at nogle af jer slet ikke har fået brevet i februar, så hvis du mangler et brev dateret 2011.02.12. så ring eller skriv til mig, og så vil jeg straks eftersende det. Januarbrevet blev sendt, før jeg fik den nye computer, så den er forhåbentligt kommet til alle! Hvis din adresse på brevet fra slutningen af marts var håndskrevet, så var du en af de ramte!

Jeg fandt ud af, at der var noget galt, da en modtager i Sverige gjorde opmærksom på, at brevet var sendt til den forkerte adresse, hvorefter jeg gik alle 152 adresser igennem og derved fandt de alt for mange fejl.   Undskyld!!

Forårsmødet d. 26. marts i Hedehusenes Fritidscenter blev traditionen tro en succes. Efter et enkelt afbud og 10 efteranmeldelser samledes ca. 58 personer inkl. vore to trofaste gæster, Eero og Margot Ahlbäck, fra Sjuntorp lidt nordøst for Göteborg samt den finske præst, Seppo Leppänen, som har sin faste station i Skåne, men, som han sagde, er præst for det meste af ”det gamle Danmark”, nemlig Skåne og Blekinge samt det nuværende Danmark – dog manglede han Halland, før det hele var samlet. Lidt skuffende var det, at kun Helga og jeg havde taget turen over Storebælt, men vi har jo også familie på Sjælland, som vi kan hjemsøge efter ”finnebørnsmødet”. Foruden finnebørnene var der naturligvis mange ægtefæller, men også 4 fra 2.generation samt en enkelt fra 3.generation var med, og her regner jeg ikke engang Esteris familie med, som var flittige hjælpere, og det gælder både børn, svigerbørn og børnebørn. Maden var fin og desserten var endda ”mämme”, serveret med fløde og sukker, så det var jo så finsk, som det kunne blive. Under spisningen var der musik af familiorkesteret (tror jeg nok, at det var?), og senere var der underholdning af det kor, som Esteri er med i – Fløng-koret. Til sidst holdt Seppo Leppänen en kort tale, hvor han fortalte lidt om sit arbejde som finsk præst, og her nævnte han en særlig forskel på svensk og finsk mentalitet sammenlignet med dansk mentalitet. Danskerne er mere afslappede, mente han, hvilket får mig til at tænke på noget, jeg læste for mange år siden, nemlig at man i Norge, Sverige og Finland nærmest anser danskerne for sydeuropæere på linje med italienere og spaniere!

Der blev solgt for ikke mindre end 2.261,540 kr. ved mødet!

Så må jeg desværre bede jer foretage et par rettelser i medlemslisten. Aila Lemvang (5560 Aarup på Fyn) har besluttet at melde sig ud. Jeg kender ikke grunden, men Aila har aldrig haft lejlighed til at være med til et møde.

Desuden er der igen en fejl ved et telefonnummer, nemlig hos Sinikka Korpi Jensen (4930 Maribo). Det rigtige nummer er 54 77 91 58.

Dette sidste får mig til at skrive, at der endnu mangler mange telefonnumre på medlemslisten, ligesom der også stadig er mange, som ikke har sendt oplysning om bl.a. fødselsdato, så jeg kan sende lykønskning ud til 70, 75 og nu også 80 års fødselsdage. Her i 2011 er der 9, som bliver 70, 12 runder 75 år og 5 fylder 80 – men der er sikkert flere?

Som skrevet tidligere stiger brevportoen igen. Det plejer at være 2.januar forhøjelsen finder sted, men denne gang blev det dog først 1.april, hvilket I sikkert selv har konstateret. Jeg undersøgte priser for at benytte frankeringsmaskine, men det viste sig, at det nok kun var et tilbud fra postvæsenet til firmaer, som sender mange almindelige breve under 50 g, for de ville stige fra 5,50 kr. til 8 kr., men på maskine kunne man nøjes med 6,50 kr. og kun 5,50 kr. som B-post, altså faktisk uændret pris!

De breve, som jeg sender ud, vejer lige under 100 g, og der bliver stigningen 1 kr. til Danmark, 1,50 kr. til Finland og Sverige og 2 kr. til USA, altså lige over 8%, men da leje og afgift for frankeringsmaskinen løber op i 3.000 kr., så kan det slet ikke betale sig for os – så jeg fortsætter på den gamle måde, og I må forudse en ny stigning i kontingentet til fx 200 kr., hvilket er ca. 14 % stigning.   

Der er endnu 20, som mangler at betale kontingent for 2011, og af dem er der 2, som også mangler at betale for 2010. Jeg håber, at det sker inden generalforsamlingen, men det kan selvfølgelig også nås ved selve mødet. Regnskabet for 2010/11 er med her i brevet, så I kan studere det og komme med spørgsmål og bemærkninger ved generalforsamlingen.

Mens vi var i København, blev vi ringet op fra Californien! Det var vort medlem Jeanette Shaw, som meddelte, at hun bestemt regnede med at komme til mødet på Liselund, idet hun skulle være i Europa i ca. en måned – mest i Finland, men netop dagene 17.-19. juni ville hun reservere til et gensyn med de andre finnebørn!

Ved generalforsamlingen håber jeg meget på, at et medlem vil melde sig som kandidat til at overtage formandsposten.

Der er to grunde til, at dette brev kommer temmelig hurtigt efter brevet i marts. For det første fik jeg besked fra Vibeke Hein på Liselund, at hun skulle have deltagerantallet til årsmødet d. 17.-19.juni allerede onsdag

d. 1. juni, så hun kunne sørge for at antage personale til weekenden med et rimeligt varsel. For at I kan have en betænkningstid på godt og vel en måned, så er tilmeldingsfristen til mig sat til lørdag d. 28.maj. Tallet til Vibeke Hein er bindende, så jeg håber ikke, at der er nogle, som må sende afbud i sidste øjeblik. Dog kunne det reguleres ved alvorlig sygdom.

Den anden grund er en rejse til Finland for at fejre min brors 80-års fødselsdag, hvilket også har fremskyndet revisionen af regnskabet. Det plejer at foregå i slutningen af april, idet regnskabsåret starter d. 1. maj,

men denne gang bliver det revideret allerede d. 6. april, hvilket vel heller ikke har den store betydning.

Tilmeldingsseddel og kopi til at gemme, så man kan huske, hvor meget man har meldt sig til, er sammen med et kort over Slagelse med her i brevet. Liselund er nem at finde, idet det ligger ganske nær motorvejen, og mange har jo været der flere gange tidligere.

Også denne gang er der et A3 ark med. Det rummer to artikler, som Marita Petersen (2820 Gentofte) har sendt til mig. Den ene er endog meget gammel, nemlig fra 1965, mens den svensksprogede er fra 2000.

Det ses tydeligt i artiklen ”25 år siden Finland måtte opgive kampen”, at siden er kopieret fra en avis, idet nederste venstre hjørne har ”bøjede linier”, men uanset den slags småfejl, så er det dejligt at få den slags artikler – det er jo ren historieskrivning, så jeg håber, at alle, som har sådan noget liggende, vil sende det til mig – måske blot som kopi, men helst originalen, som jeg naturligvis vil returnere, hvis man ønsker det.

Hvis du en gang imellem besøger vores hjemmeside, så prøv at gå ind på ”links” og gå ned til den seneste adresse, som Jarmo har sat ind. Det er de sædvanlige 3 gange w og så ”krigsbarn.com”. Det er Tapani Rossi, som bor i Skåne, der har sat nyt stof ind. Tapani har nogle gange været med til vore møder på Sjælland.

Til sidst vil jeg for en gangs skyld være lidt doven, idet jeg denne gang vil tage et helt afsnit fra Mettelene Stervbo-Kristensens rapport om finnebørn. Det er afsnittet, hvor hun for alvor kommer ind på emnet ”finnebørn”, og meget af det, hun skriver om, kan også læses i Reijo Pajuojas hefte, men de to værker har hver sine fordele, så jeg vil da anbefale, at I læser begge dele!

I et senere brev vil jeg sende afsnittet, som specielt handler om de finnebørn, som blev i Danmark.

Med venlig hilsen og på gensyn på Liselund.

Kai