Nyheder

9. december 2010 | Nyhedsbrev december 2010

Haderslev d. 2.december 2010.

Kære medlemmer og andre modtagere af brevet.

Så er tiden kommet til årets sidste brev og dermed også tiden til at sige:

   Hyvää joulua JA

     Onnellista uutta vuotta

For adskillige år siden fik jeg endnu en henvendelse om finnebørn fra en ung studerende ved en af de højere læreanstalter. Det var Mettelene Stervbo-Kristensen, som læste ved Historisk Institut på Århus Universitet.  Hun havde fundet på, at hun ville skrive sit speciale om netop finnebørn, men da 3-4 andre i tidens løb har haft samme ide, uden at jeg nogen sinde har fået at vide, om det var blevet til noget, så regnede jeg heller ikke denne gang med at se et resultat. Men minsandten ! Mettelene havde gennemført arbejdet, men hun havde glemt at give mig det lovede svar, når opgaven var færdig. Rent tilfældigt fandt Helga den, da hun som så ofte før ”surfede” på internettet. Jeg skrev naturligvis straks til Mettelene, og der kom også meget hurtigt svar, hvor indledningsordene var: ”Jeg er frygtelig ked af, at jeg ikke har fået sendt det færdige resultat til dig før nu. Det beklager jeg meget. Jeg har haft dårlig samvittighed over det!”

Opgaven blev til et digert værk på ca. 130 sider inkl. bilag, og Mettelene var så venlig at sende to eksemplarer til mig. Dem vil jeg have med til de følgende møder, så man kan bladre og læse i dem, men jeg har også fået lov til at sende dele af opgaven med ud i medlemsbreve. De citater, som er på nogle af siderne, skulle jeg fjerne ophavsmandens/kvindens navn ved, idet Mettelene havde lovet anonymitet til deltagerne.

Jeg fik i sin tid lov til at sende medlemslisten til Mettelene på en lidt bagvendte måde, idet jeg i et medlemsbrev skrev, at hvis jeg ikke fik indsigelser, så betragtede jeg det som accept af udleveringen af listen. Der var ingen, der protestere, så derfor fik de dengang 110 i Danmark boende finnebørn tilsendt et spørgeskema fra Mettelene. Der var 63, som returnerede skemaet, så der må have været 47, som af en eller anden grund ikke ønskede at give oplysninger. Det var lidt skuffende for hende, idet den statistiske underbygning af hendes undersøgelser blev mindre, end hun havde håbet.

Mettelene har fra ”Mannerheimförbundets danska utskotts” arkiv på Riksarkivet i Helsingfors fået oplyst, at ikke færre end 451 finnebørn af de 3764, som kom til Danmark, blev hernede. Af disse 451 blev 216 adopteret, mens de øvrige 235 fik ”plejefamilieaftaler”. Tallet 451 er større, end jeg har troet eller haft kendskab til i forvejen, men når det kommer fra et så officielt sted som Riksarkivet, så må det vel stemme.  

Hvordan sådan en ”plejefamilieaftale” så ud, kan I se længere fremme i brevet.

Da jeg ikke er adopteret, har mine danske forældre sikkert haft sådan en ”pleje-familieaftale”, men jeg har aldrig set papiret. Måske har mine danske forældre smidt den ud på et tidspunkt, hvor de har følt sig sikre på, at jeg ikke længere kunne blive taget fra dem.

For at udbygge indholdet af svarskemaerne fra de 63, lavede Mettelene interview med 10 af de finnebørn, som havde svaret, og da Mettelene bor i Fredericia henvendte hun sig hovedsageligt til finnebørn i Øst- og Sydjylland. Alle interviewene blev optaget på bånd.

Mettelene lavede opgaven så fyldestgørende, at den fik karakteren 9 efter den gamle 13-skala, men det krævede så også, at hun udover spørgeskemaer og interviews måtte læse i ikke færre end 54 bøger på dansk, svensk, engelsk eller tysk!  Det har nok ikke været nødvendigt at læse alle bøgerne hele vejen igennem, men det har vel også været besværligt at finde det relevante stof frem, når der måske blot stod et par sider et eller andet sted i bogen.

Som sagt har jeg fået lov til at sende dele af opgaven ud til jer i medlemsbreve, og de første dele kommer med i dette brev.  Jeg starter med side 39, hvor Mettelene giver ”Den historiske baggrund for finnebørnenes ophold i Danmark”. Meget af det kender de fleste af os sikkert i forvejen, men det er måske rart nok at få et samlet overblik over den krigshistoriske udvikling fra november 1939 til september 1944 både i Finland og i resten af Europa, herunder de rænker, som Stalin og Hitler smedede med hensyn til opdelingen af Østeuropa i interessesfærer.

Mettelenes næste overskrift til et afsnit lyder: ”Krigens konsekvenser for civil-befolkningen” og derefter kommer ”Organiseringen af finnebørnsaktionen”, og

det er her, vi finnebørn så kommer ind i opgaven for alvor, idet hun bl.a. opregner de udvælgelseskriterier, man fulgte, når børnene til evakuering skulle udpeges.

Så kan vi jo hver især finde ud af, hvilken af de 5 grupper, vi hører hjemme i! For mit vedkommende er det nærmest gruppe 5, selv om jeg kun havde én bror.

Flere afsnit følger i de kommende breve.

Så kommer der et par praktiske oplysninger:

Esteri Andersen (2640 Hedehusene) har nu truffet aftale om tid og lokale til forårsmødet. Planen var oprindeligt, at det skulle være i starten af april, men da var lørdagene optaget, så mødet bliver i stedet afholdt

                                            Lørdag d. 26. marts 2011.

I januarbrevet vil der både være en tilmeldingsseddel med menu og pris samt et kort over Hedehusene med mødestedet markeret.

Esteri og jeg diskuterede lidt, om vi skulle gå over til det finsk/svenske system med deltagerbetaling forud for at undgå evt. underskud ved afbud p.g.a. sygdom eller andet, men vi endte med at holde fast ved det ”normale”, nemlig at vi betaler, når vi kommer, og så håber vi på, at helbredet holder, selv om vi alle bliver ældre!

Måske vil de, som må sende afbud, betale et symbolsk beløb i erstatning?

Der er også en adresseændring, nemlig fra Timo Ratikainen, som hidtil har boet på Kiiskitie 13 i 48800 Kotka. Hans nye adresse er Saratie 4, men det er stadig i Kotka.

De fleste har vist set TV-udsendelsen ”Krigens børn” om Olavi, Aira og mig. Den blev i sin tid lavet af en journalist, Lisbeth Jessen, som bor i Hoptrup, hvor alle de tre nævnte børn kom til, og i øvrigt kom vi også alle tre fra Malmi (forstad til Helsingfors).  Finland har nu hædret Lisbeth ved at tildele hende ”Finske Løves fortjenstmedalje”, som hun fik overrakt ved en højtidelighed på Finlands Ambassade i København d. 25. maj.  Til stede var Lisbeths far, som hedder Jørgen Jessen, hendes mand, som også hedder Jørgen med efternavnet Aabenhus, samt Olavi, som havde lavet indstillingen til udnævnelsen, som blev foretaget af Ambassadør Maarit Jalava.

Artiklen om medaljeoverrækkelsen er skrevet af Ritva Tuokka, som mange af jer sikkert husker som en af de flittige gæster, der mange gange har taget turen fra Finland for at være med os til vore møder, senest i Ribe ved årsmødet i juni.

Den er oversat af Anja Olsen (Esbjerg) fra de finske krigsbørnsforeningers medlemsblad ”Sotalapsi”.

Selv om Olavi Niikanoff meldte sig ud af foreningen for flere år siden, så må der på denne tid af året være på sin plads at sende en ”julemandsartikel” ud. Den er ganske vist gammel – helt fra 2003 – og desværre manglede der lidt på side 2 af nogle af billederne, men man kan godt se, at det er julemanden, som tager sig en lur på sin slagbænk. Om ”Niik” også er i aktion som julemand i år, ved jeg ikke, for allerede for nogle år siden kneb det meget for ham at klare strabadserne i juletiden.

Vi kender alle de søde julefilm, som i denne tid kan ses både i biograferne og på TV, men den finske instruktør Jalmari Helander har lavet en ”antijulefilm”!

Den har premiere her i Haderslev som det ene af blot to steder i Danmark, og det sker netop i dag (2.december), hvor jeg er godt i gang med årets sidste medlems-brev. Jeg tror ikke, at jeg vil se den, for efter at have læst anmeldelserne i både Jydske Vestkysten og Politiken er det ikke noget for mig – selv om det er finsk!

I slutningen af anmeldelsen med overskriften ”Ingen bløde pakker fra Finland” henvises til anmeldelsen af en lignende hollandsk ”antijulefilm”, som jeg også tager med her i brevet. Dog håber jeg ikke, at I får ødelagt juleglæden ved at læse artiklerne!!

På bagsiden af endnu en lille artikel om ”antijulefilmen” med overskriften ”Den sataniske julemand”, er der en om Søren Sørensen, som var en af initiativtagerne til udstillingen på Arbejdermuseet, som ligger i Rømersgade 22, København K. Udstillingen om den blodige, finske borgerkrig i 1918 er åben endnu en måneds til – indtil udgangen af året – så hvis du af en eller anden grund har et ærinde i København – måske for at købe julegaver – så bør et besøg på Arbejdermuseet indgå i programmet.

Med venlig hilsen og endnu engang:

GLÆDELIG JUL og GODT NYTÅR!!

   KAI